Atuagagdliutit - 10.02.1994, Side 14

Nr. 11- 1994
7*

Kommunip
neriniartarfiutaa
Ncriniartarfimmi nutaami, Nuup Kommuneata
GRØNLANDSPOSTEN
»Kalaaliaqqap«
pilersinniagaani
NUUKCPM) - Nuup Kom-
muneata neriniartarfik ka-
laalimiinnamik sassaaUerfi-
usartussaq nutaaq Nuup
Saavani ammarpagu umiat-
siaararsorlutik aalisartut
tunitsivissaqarnerulissap-
put atorfiillu nutaat 15-it pi-
lersinneqassaUutik.
Nuummi kommunalbe-
styrelsep ataatsimiinneran-
ni naammasseqqammersu-
mi aalaj angerneqarpoq illup
»Nuuk Fisk«-ip pisiniarfit-
tarisimasaata attartorne-
qarnissaa pisiarineqamis-
saaluunniit pillugu Royal
Greenland isumaqatigiissu-
teqarfiginiarneqassasoq.
- Nuup Kommuneani ne-
riniartarfimmik kalaalimi-
niinnamik nioqqutilimmik
ammaasoqarnissaa piffissa-
mi sivisuumi sulissutigine-
qareerpoq, Nuup Kommu-
neani 1. viæborgmester Ki-
sta Lynge Høegh AG-mut
oqarpoq.
- Taamaammallu nuan-
aaru pisimarhusimasumi
aaliminiinnamik sassaallertoqartassaaq
naarutigisorujussuuarput
»Nuuk Fisk«-itoqqap attar-
torneqarnissaa pisiarine-
qarnissaalu pillugu Royal
Greenland-imut isumaqati-
ginninniarsinnaanermik
kommunalbestyrelsep Ani-
ngaasaqarnermut Ataatsi-
miititaliaq pisinnaatimma-
gu-
Massakkuugallartorli
kommunimiit oqaatigine-
qarsinnaanngikkallarpoq
neriniartarfissaq qaqugu
ammas sanersoq, kisiannili
Royal Greenland isumaqati-
giissusiorligineqariitsiarpat
aaqqiissutissamik tamakkii-
sumik sanasoqarumaarpoq,
tassanUu illup qanoq ator-
neqarnissaa aalajangiiffigi-
neqarumaarluni.
Tunitsivik
- Neriniartarfittut atorne-
qamerata saniatigut illup
taassuma kalaaliminernik
tunitsivittut atomeqarsin-
naanera takorloorparput,
Kista Lynge Høegh oqarpoq.
»Kalaaliaqqap« unammil-
lerneqarnissaa eqqarsaati-
gineqanngilaq, eqqarsaati-
gineqartorli tassaavoq ka-
laaliminemik tuniniaasar-
neq eqqarsaatigalugu
annertunerusumik suleqa-
tigiilernissaq.
- Aammattaaq pilersaarut
taanna kommunemi sapin-
ngisamik amerlanerpaanik
suliffinnik ataavartunik pi-
lersilsiniamermut ilaasutut
isigineqarsinnaavoq. Neri-
niartarfittaani atorfiit qulit
aammalu tuniniaasarfiani
taamatut amerlatigingajat-
tut pUersinneqarsinnaap-
put.
Aammattaaq Kista Lynge
Høegh-ip erseqqissarpaa pi-
lersaarut taanna illoqarfim-
mi aalisartunut piniartu-
nullu tunitsiviusinnaasut
amerlinerinik kinguneqar-
sinnaasoq.
- Taamaalilluni kommu-
nemi piniartut, ullumikkut
Neriniartarfimmik kalaalliminiinnarnik tuniniaaviusartussamik Nuummi Kommunalbe-
styrelse ammaaniarpoq siornatigut »Nuuk Fisk«-ip illutarisaani.
Kommunalbestyrelsen i Nuuk arbejder på at få åbnet et madsted i bygningen hvor »Nuuk
Fisk« holdt til, hvor der udelukkende vil blive serveret grønlandsk mad.(Ass./Foto: Knud
Josefsen).
Kommunalt madsted
Der vil udelukkende blive serveret grønlandsk mad på det
nye madsted, som Nuup Kommunea vil etablere i en
tidligere forretning nær »Brædtet«
NUUKCPM) - Der bliver
større afsætningsmulighe-
der for jollefiskerne og der
bliver skabt omkring 15 ar-
bejdspladser, når Nuup
Kommunea åbner et mad-
sted i kolonihavnen, hvor
der udelukkende vil blive
serveret grønlandsk mad.
På det nyligt afsluttede
kommunalbestyrelsesmøde
i Nuuk blev det besluttet at
indgå en aftale med Royal
Greenland om leje eller køb
af huset, hvor »Nuuk Fisk« i
sin tid havde lokaler.
- Der har i lang tid i Nuup
Kommunea været bestræ-
belser på at få startet et
madsted, hvor man udeluk-
kende bruger grønlandske
råvarer, siger 1. viceborgme-
ster i Nuup Kommunea Ki-
sta Lynge Høegh til AG.
- Derfor er vi meget glade
for, at kommunalbestyrel-
sen bemyndigede Økonomi-
udvalget til at indgå aftale
med Royal Greenland om
enten leje eller køb af det
tidligere »Nuuk Fisk«.
Man k»n endnu ikke i
kommunen sige noget om,
hvornår det nye madsted vil
blive åbnet, men lige så
snart der er indgået aftale
med Royal Greenland, vil
der blive udarbejdet en hel-
hedsløsning, hvor man tager
stilling til, hvordan man vil
bruge huset.
Salgssted
■ Vi forestiller os, at der udo-
ver madstedet skal være et
salgssted for grønlandske
fødevarer, siger Kista Lynge
Høegh. Der bliver ikke tale
om at konkurrere med det
nærliggende »Brædt«, men
tværtimod om at etablere et
større samarbejde, så der
bliver endnu mere ordnede
forhold ved udhandling af
grønlandsk mad.
- Projektet skal også ses i
sammenhæng med bestræ-
belserne på at skaffe så
mange varige arbejdsplad-
ser i kommunen som mu-
ligt. Der kan blive tale om
cirka 10 arbejdspladser i re-
stauranten og næsten det
samme antal på salgsstedet.
Kista Lynge Høegh poin-
terer også, at projektet vil
være med til at skabe større
muligheder for afsætning
for de lokale fiskere og fan-
gere.
- På den måde er kommu-
nen med til at skabe større
stabilitet for fangerne, hvor
de i dag har svært ved at af-
sætte meget af deres fangst.
Nuup Kommunea har og-
så i sin beslutning om leje
eller køb af det tidligere
Nuuk Fisk lagt vægt på be-
liggenheden af huset. Man
er i kommunalbestyrelsen
meget interesseret i at ud-
vikle og styrke området ved
Kolonihavnen, så det endnu
mere end i dag kan blive et
aktiv også i turismesam-
menhæng.
Der er i kommunalbesty-
relsen lagt op til samarbejde
med med private investorer
om det nye madsted.
pisaminnik tunisiniapiloor-
tartut annertunerusumik
periarfissaqalissapput.
Nuup Kommuneata
Nuuk Fisk-itoqqap attartor-
niarnissaa pisiariniarnis-
saaluunniit pillugu aalaja-
ngemerminissaaq illup
taassuma inissisimanera pi-
ngaartippaa. Kommunalbe-
styrelsemi Nuup Saavata ul-
lumernit uummarinnin-
ngorlugu ineriartortinne-
qarnissaa nukittorsarne-
qarnissaalu soqutigineqar-
torujussuuvoq, aammat-
taaq takornariaqarneq eq-
qarsaatigalugu.
N eriniar tarfim m i nam-
minersortut aningaasalii-
nermikkut suleqataanissaat
kommunalbestyrelsemit su-
liniutigineqarpoq.
Sidste høring
om Siaqqinneq
Borgerne i Nuuk skal høres om deres
meninger om lokalplanen for
boligområdet Siaqqinneq
NUUK(PM) - Der er sidste
udkald for borgerne i Nuuk,
hvis de har indsigelser om-
kring byplanen for Siaqqin-
neq.
Noget af det, borgerne
kan have indflydelse på, er
om de boligblokke, der er
Siaqqinneq pillugu
tusamiaanerit kingulliit
Nuummi innuttaasut Siaqqinnerup kangiani
inissialiortitemissamut iUoqarfimmik pilersaarut pillugu
tusamiaaffigineqassapput
piukkun-
NUUK(PM) - Nuummi in-
nuttaasut Siaqqinnerup
kangiani pilersaarutinut
akerliliissuteqarniarunik
piffissaq manna kingulliu-
voq.
Innuttaasut sunniuteqar-
figisinnaasaasa ilagaat inis-
siarsuit sanaartomeqartus-
satut pilersaarutigineqartut
minik pingasunik sisama-
nilluunniit quleriinngorlu-
git sananeqassanersut.
Entreprenørit maskiinar-
sui Siaqqinnermi, katillugit
400-450-inik inissialiorfis-
satut pilersaarutigineqartu-
mi sanaartorlutik aallartU-
luareerput. Inissiat 278-it
missaanni pisortat sanaar-
tugaattut taaneqassapput,
inissiallu 148-t uigulukut-
tunngorlugit sanaartorne-
qartussatut pilersaarutigi-
neqartut piginneqatigiilluni
inissiaatissatut
nartuupput.
Sanaartukkat taakku ini-
nik marlunnik, pingasunik
sisamanillu quleriinngorlu-
git sanaartorneqarnissaat
pilersaarutigineqarpoq.
Taakkulu imatut aggua-
taarneqassapput:
Inissiat 180-it uigulukut-
tut quleriinnik marlunnik
initallit,
inissiat 487-t quleriinnik
2 1/2-inik initallit,
inissiat 106-it quleriinnik
pingasunik initallit, aamma
inissiat 92-it quleriinnik
sisamanik initallit.
Teknikkimut Avatangiisi-
nullu ataatsimiititaliap no-
vemberip naanerani ataatsi-
miinnermini aalajangerpaa
teknikkimut ingerlatsiviup
innersuussutaa akuerine-
qassasoq.
Aningaasaqarnermut
Ataatsimiititaliaq aalaj an -
gerpoq Teknikkimut Ava-
tangiisinullu Ataatsimiitita-
liap innersuussutaa kom-
munalbestyrelsemut inger-
lateqqinneqassasoq, tama-
tumali saniatigut inner-
suussutigalugu sanaartor-
nermi annerpaamik init qu-
leriit pingasuussasut.
Pilersaarut qanittukkut
innuttaasunut tusarniutigi-
neqartussaavoq, tamatuma-
lu kingomagut kommunal-
bestyrelsep aappassaanne-
erluni nalinginnaasumik
ataatsimiinnermini aalaj an-
gissavaa init quleriit pinga-
suussanersut imaluunniit
ininik quleriinnik sisama-
nik portussusilinnik inissia-
liortoqassanersoq.
planlagt til opførelse, skal
være tre eller fire etager hø-
je.
De store entrepenørma-
skiner er godt i gang med
byggeriet langs Siaqqinneq,
hvor der er planlagt 400-450
boliger i alt. Omkring 278
boliger er offentligt byggeri,
og cirka 148 boliger er plan-
lagt opført som rækkehuse,
som er velegnede til andels-
boligbyggeri.
Bebyggelsen foreslås op-
ført i 2, 3 og 4 etager. Med
denne fordeling:
180 boliger i rækkehuse i
2 etager,
48 boliger i etagehuse i 2
172 etager,
106 boliger i etagehuse i 3
etager, og
92 boliger i etagehuse i 4
etager.
Lokalplan 3A4-2 foreslås
udlagt tU 52 rækkehuse, vel-
egnet tU for eksempel an-
delsboliger.
På et møde i Udvalget for
Teknik og MUjø i slutningen
af november besluttede ud-
valget at godkende teknisk
forvaltnings indstUling.
Økonomiudvalget beslut-
tede at anbefale indstillin-
gen fra Udvalget for Teknik
og MUjø tU kommunalbesty-
relsen, men sauntidig anbe-
falede det, at byggeriet mak-
simalt skal være 3 etager
højt.
Planen vU om ikke så læn-
ge komme tU høring blandt
befolkningen, hvorefter
kommunalbestyrelsen på sit
2. ordinære møde vU tage
stilling tU, om grænsen skal
være tre etager høje bolig-
blokke, eUer om der kan
bygges boligblokke, der er 4
etager høje.