Atuagagdliutit - 29.03.1994, Síða 7

Nr. 24 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Kangaatsiaq Ittoqqortoormiillu
minnerusunik timersortarfittaalersut
Timersortarfiit minnerit arfinillit sananeqareerput - Upemavik timersortarfittaarusuppoq
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni timersortarfiit min-
nerusut tulliit sananeqar-
nissaannut allattuiffimmi
Kangaatsiaq Ittoqqortoor-
miillu siulliullutik allassi-
mapput.
Taamaakkaluartorli ani-
ngaasassaaleqineq pissuti-
galugu timersortarfiit min-
nerusut taakfcu marfuk sa-
naneqarnissaannut ani-
ngaasanut inatsimmi ukiu-
ni missingersuusiorfiusuni
NUUK(KK) - Kangaatsiaq
og Ittoqqortoormiit er de to
byer, som står øverst på li-
sten, når de næste mini-hal-
ler skal bygges i Grønland.
På grund af pengemangel
er der dog ikke på finanslo-
ven for overslagsårene
1995-97 afsat penge til byg-
geri af disse to mini-haller.
Landsstyret vil til efterå-
ret i forbindelse med frem-
læggelsen af finansloven for
1995 søge at indarbejde op-
førelsen af mini-haller i
Kangaatsiaq og Ittoqqor-
toormit i løbet af overslagså-
rene 1996-98.
Det siger landsstyremed-
lemmet for kultur og under-
visning Marianne Jensen til
landstingsmedlem Bjarne
Kreutzmann fra Akulliit
Partiaat.
Bjarne Kreutzmann har
været på rundrejse i Kan-
gaatsiaq kommune, og han
har hos befolkningen mødt
ønsket om at få bygget en
mini-hal.
- Det turde være et rime-
ligt ønske, siger Bjarne
Kreutzmann. Opførelsen af
en mini-hal i Kangaatsiaq
vil sætte en kædereaktion i
gang i positiv retning, ikke
mindst hvad angår sunde
fritidstilbud og det præven-
tive arbejde blandt børn og
unge.
1995-97-imi aningaasanik
immikkoortitsisoqarsiman-
ngilaq.
Naalakkersuisut ukiamut
1995- imut aningaasanut in-
atsisissap saqqummiunne-
qarneranut atatillugu ukiu-
ni missingersuusiorfiusuni
1996- imiit 98-imut atuut-
tussani Kangaatsiami Ittoq-
qortoormiinilu minnerusu-
nik timersortarfiliornissaq
ilanngutsinniarlugu siun-
10 idrætshaller
Der er forskel på idrætshal-
ler, gymnastiksale og mini-
haller.
Idrætshaller er normalt i
en størrelse, så de rummer
en håndboldbane med inter-
nationale mål. Idrætshaller
bliver opført af kommuner
eller selvejende institutio-
ner, og landskassen yder et
tilskud på op til 75 procent.
Der er i dag 10 idrætshal-
ler i Nanortalik, Qaqortoq,
Narsaq, Paamiut, Nuuk,
Maniitsoq, Sisimiut, Aasi-
aat, Ilulissat og Uumman-
naq.
Der er på finansloven af-
sat 13 millioner kroner til
opførelsen af en idrætshal i
Tasiilaq i årene 1995 og
1996.
Allers enest har ogpå
Upernavik meldt sig i ræk-
ken af byer, som ønsker sig
en idrætshal, men der er ik-
ke på den nuværende fi-
nanslov afsat penge til an-
dre byer end idrætshallen i
Tasiilaq.
En idrætshal i dagens
Grønland koster omkring 20
millioner kroner.
Mini-haller er sagen
Gymnastiksale bliver opført
til brug for den obligatoriske
idrætsundervisning i folke-
skolen, og de er anlægsmæs-
nersuutigisussaavaat.
Kultureqarnermut ilinni-
artitaanermullu naalakker-
suisoq Marianne Jensen
Akulliit Partiiat sinnerlugu
inatsisartuni ilaasortamut,
Bjarne Kreutzmann-imut
taamatut oqarpoq.
Bjarne Kreutzmann Ka-
ngaatsiap kommuniani
angalaarsimavoq, innuttaa-
sullu naapitaasa minneru-
sumik timersortarfittaaru-
sigt en ren hjemmestyreop-
gave.
Udviklingen har imidler-
tid vist, at gymnastiksale ik-
ke er tilstrækkeligt fleksible
til at imødekomme dagen
krav indenfor både folkesko-
len og fritidslivet.
Hjemmestyret stoppede
derfor opførelsen af gymna-
stiksale i begyndelsen af
1980’erne og gik over til at
hygge gymnastikhaller, i
daglig tale kaldet mini-hal-
ler.
Disse mini-haller bliver
først og fremmest brugt til
folkeskoleformål, og de bli-
ver derfor betalt af hjemme-
styret og drives af den kom-
munale skoleforvaltning.
Tit og ofte forsyner de lokale
idræts- og ungdomsorgani-
sationer mini-hallerne med
særligt inventar.
Der er i dag opført mini-
haller i Qaanaaq, Qeqertar-
suaq, Kangaamiut og Alluit-
sup Paa samt to steder i
Nuuk: Ved seminariet Ilin-
niarfissuaq og på Nuussuaq.
En mini-hal i dagens
Grønland koster omkring 12
millioner kroner.
Store investeringer
- Landsstyret er meget in-
teresseret i at udvide fritids-
tilbuddene, specielt på sted-
er, hvor mange unge er sam-
sunnertikkissaatigalugu er-
sersittarsimavaat.
- Kommunimi kissaatigi-
saasoq pissusissamisoorpoq,
Bjarne Kreutzmann oqar-
poq. Minnerusumik timer-
sortarfilionissamimi assi-
giinngitsut aallartinneqas-
sammata, minnerunngitsu-
mik pinaveersaartitsiniar-
nermik suliniuteqarnermut
aammalu inuusuttunut
sunngiffiup nalaani neqe-
roorutaasinnaasunut peq-
qinnartunut tunngatillugu.
Timersortarfiit qulit
Ulorsuit timersortarfiit,
eqaarsaartarfiit timersor-
tarfiillu minnerusut assi-
giinngitsuupput.
Ulorsuit timersortarfiit
ima angitigigajuttarput ta-
makkunaniissinnaalluni
håndboldertarfik nunani ta-
mani akuerisaasumikangis-
susilik. Timersortarfiit ta-
makku sanatinneqartarput
kommuninit imaluunniit
sulifteqarfinnit imminnut
pisisunit, landskarsilu taak-
kununnga 75 procent tikil-
lugu tapiissuteqartarpoq.
Ullumikkut illorsuit ti-
mersortarfiit quliupput,
tassa Nanortalimmi, Qaqor-
tumi, Narsami, Paamiuni,
Nuummi, Maniitsumi, Sisi-
miuni, Aasianni, Ilulissani
let, og hvor udbuddene er
sparsomme, understreger
landsstyremedlem Marian-
ne Jensen.
- Vi må dog samtidig se på
de andre områder, hvor der
er udbygnings- og renove-
ringsbehov for ganske al-
mindelige folkeskoleunder-
visning.
I alt er dette behov inden-
for folkeskolen opgjort til et
sted mellem 300 og 500 mil-
lioner kroner. Dette behov
kan ikke dækes på een gang,
men skal ved en fælles fi-
nansiering mellem kommu-
ner og hjemmestyre dækkes
over en årrække.
- Vi taler altså om rigtig
mange penge, men aligevel
prøver landsstyret på at få
plads til mini-haller i Kan-
gaatsiaq og Ittoqqortoormiit
i løbet af de næste par år,
siger Marianne Jensen.
Det er imidlertid for tid-
ligt i dag at sige, om den ene
by får en mini-hal før den
anden.
- Den endelige priorite-
ring må vi tage stilling til,
når vi har fundet pengene til
mini-hallerne i Kangaatsiaq
og Ittoqqortoormit, siger
Marianne Jensen.
Uummannamilu.
Aningaasanut inatsimmi
Tasiilami timersortarfilior-
nissamut 13 millioner kroni-
nik 1995-imut 1996-imullu
illuartitsisoqarsimavoq.
Piffissamilu kingullermi
Upernavik illoqarfippaaluit
timersortarfittaarusuttut
akornannut ilanngussima-
voq, su lili massakkumut
aningaasanut inatsimmi
Tasiilami timersortarfilior-
nissap saniatigut illoqarfiit
allat ilanngunneqarsiman-
ngillat.
Ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni timersortarfiliorneq
20 millioner kronit missaan-
ni akeqarpoq.
Timersortarfiit minnerit
iluamerupput
Eqaarsaartarfiliortoqartar-
poq meeqqat atuarfianni ti-
mersornermik ilinniartitsi-
nermut pinngitsoorani
ingerlanneqartussamut
atugassanik, tamakkulu
Namminersornerullutik
Oqartussat kisimik sanatis-
sinnaavaat.
Ukiulli ingerlaneranni
paasinarsisimavoq eqaar-
saartaarfiit naammattumik
piukkunnassuseqanngitsut
meeqqat atuarfiannit sun-
ngiftimmilu sammisaqartit-
sinermit ukiuni makkunan-
ni piumasarineqartunut
atussallugit.
Taamaattumik 1980-ik-
kut aallartinneranni eqaar-
saartarfinnik sanaartortit-
sisarneq Namminersorne-
rullutik Oqartussanit unit-
sinneqarpoq, sanasoqarta-
lerlunilu timersortarfinnik
minnernik eqaarsaarner-
mut atugassanik nalingin-
naasumik minihal-inik taa-
neqartartunik.
Tam akku meeqqat atuar-
fiannit atorneqartussatut
sanatinneqarnerusaramik
Namminersornerullutik
Oqartussanit aningaasaler-
sorneqartarput ingerlanne-
qartarlutillu kommunit atu-
arfeqarfiinit. Sananeqarne-
7'
rannili kommuneqarfinni
timersoqatigiiffiit inuusut-
tunullu suliniaqatigiiffiit
peqataagajuttarput.
Ullumikkut illoqarfiit mi-
nihal-eqartut ukuupput:
Qaanaaq, Qeqertarsuaq,
Kangaamiut aamma Alluit-
sup Paa, kiisalu Nuummi
marlunni peqarluni: Ilinni-
arfissuup eqqaani aamma
Nuussuarmi.
Kalaallit Nunaanni ullu-
mikkut minnerusumik ti-
mersortarfiliorneq 12 milli-
oner kronit missaanni ake-
qarpoq.
Aningaasaliissutit
annertuut
- Sunngiffimmi sammisas-
saqarfiusinnaasut amerli-
sarneqamissaat Naalakker-
suisut soqutigisaraat, min-
nerunngitsumik nunaqar-
finni inuusuttoqarluartuni
sammisassaqarfiuallaan-
ngitsunilu, naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Marianne
Jensen erseqqissaavoq.
- Aammali mis is sortar ia-
qarpavut periarfissat allat
meeqqat atuarfianni nali-
nginnaasumik atuartitsi-
nermut atasumik annertu-
saaffigineqarsinnaasut ilu-
arsaassiffigineqarsinnaa-
sullu.
Tamarmik ataatsimut isi-
galugit meeqqat atuarfiinut
atasumik tamakkununnga
atugassatut pisariaqartitat
300 aamma 500 millioner
kronit akomanniipput.
Atorneqartussat ataatsik-
kut matuneqarsinnaanngil-
lat, ukiunili arlalinni aam-
malu kommunit Nammi-
nersornerullutillu Oqartus-
sat aningaasalersueqatigiin-
neratigut pisussaalluni. -
Aningaasarpas suit pisaria-
qartinneqarput, taamaak-
kaluartorli naalakkersuisu-
nit suliniutigineqarpoq uki-
ut tulliuttut marlussuit
ingerlanerini Kangaatsiami
Ittoqqortoormiinilu minne-
rusunik timersortarfeqaler-
nissaa, Marianne Jensen
oqarpoq.
Ullumikkulli oqassalluni
illoqarfiit arlaat siulliulluni
minnerusumik timersortar-
filiuunneqassanersoq suh
siusippallaarpoq.
- Kangaatsiap Ittoqqor-
toormiilluunniit arlaat siul-
liulluni minnerusumik ti-
mersortarfiliuunneqassa-
nersoq aningaasat atugassa-
gut nassaareeriarutsigu aa-
lajangerumaarparput, Mari-
anne Jensen oqarpoq.
IKEA i Grønland
SISIMIUT - KNI Detail
A/S vil nu i samarbejde
med IKEA i Danmark
sikre de grønlandske
brugere kvalitetsmøbler
til lavere priser. Aftalen
der er indgået indebærer
at KNI forretningerne
markedsfører møbler fra
IKEA i butikkerne i hele
Grønland, og man regner
med at prisniveauet kan
blive omkring 10 procent
lavere end i dag.
Den grønlandske kø-
ber vil fra her i foråret
kunne vælge mellem
3.500 varer der er med i
kataloget, og der vil blive
omdelt et begrænset an-
tal kataloger til KNI bu-
tikkerne i hele Grønland.
Samtidig begynder man
en ombygning af møbe-
ludsalgene i Ilulissat, Aa-
siaat, Sisimiut, Nuuk og
Qaqortoq. Det vil ske i
samarbejde med IKEA’s
konsulenttjeneste, og kø-
berne vil her kunne se de
møbler man forventer vil
sælge bedst. Til august
vil det nye 320 sider store
katalog blive omdelt til
alle husstande i Grøn-
land.
Den nye ordning vil og-
så betyde at kunderne
skal vente i kortere tid på
deres møbler, fordi man
vil opbygge et lager for de
mest solgte møbler i
Nuuk. Andre møbler
med mindre salg i vil sta-
dig skulle hentes i Dan-
mark.
- Vi har valgt at samar-
bejde med IKEA, fordi
virksomhedens koncept
nærmest er skræddersy-
et til grønlandske for-
hold, fortæller Jesper
Larsen, direktør i KNI
Detail A/S.
Kalaallit Nunaanni timersornarlinnik minnerusunik ariinilinnik sanasoqareerpoq, taakku-
nunngalu Qeqertarsuaq ilaavoq.
Der er allerede bygget seks mini-haller i Grønland, blandt andet i Qeqertarsuaq.
De næste mini-haller skal bygges
i Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit
Der er allerede bygget seks mini-haller - Upemavik vil have en idrætshal