Atuagagdliutit - 31.03.1994, Blaðsíða 12

Nr. 25 • 1994
72
y£ftåcCi&CZ&G&/C(.É/jZ'
GRØNLANDSPOSTEN
Over Nuussuaq
Kvindeekspeditionen Ulu 94 er nu kommet til Uummannaq
Af Lone Madsen
Efter en lille uges »ferie« i
Ilulissat var det tid at drage
videre nordpå - op til det gol-
de og barske Nordgrønland.
Selve afgangen fra Ilulissat
viste sig at blive ganske dra-
matisk.
Ulu 94’s 22 hunde blev re-
duceret til 21. Den ene rejse-
kæde havde løsnet sig cirka
en halv meter, så en hund
havde fået et ben viklet ind i
wiren. Wiren havde tilsyne-
ladende været så stram, at
den havde lukket for blodtil-
førslen, og hunden var be-
gyndt at æde af sit eget ben.
I hver tilfælde manglede den
ene pote. Ikke desto mindre
stod hunden roligt med log-
rende hale og ventede på
hjælpen.
Men nej, stakkels Walda,
knap 3 år, 38 kg stor og
stærk hund og iøvrigt bas
for mit spand. Turen ender
her. Der bliver ingen Qaa-
naaq-tur til dig eller andre
slædeture iøvrigt.
Jeg måtte fælde en tåre,
da politiet kom med »kvæg-
pistolen« og sendte Walda til
hundehimmelen, og jeg måt-
te også nikke bekræftende,
da kommunens mand bagef-
ter hentede hunden med
kommentaren. Det er jo ba-
re et redskab, ik?
Jo, men alligevel.
Walda var borte, det var
en realitet. De øvrige hunde
virkede trykkede af situatio-
nen - var i hver tilfælde tem-
melig medgørlige den dag -
måske var det bare varmen.
Det var nemlig stille, klart
og lunt, da vi satte af med
kursen mod bygden Qeqer-
taq, der ligger lige syd for
halvøen Nuussuaq - over-
gangen mellem Ilulissat og
Uummannaq Kommuner.
Undervejs tog vi en nat på
Diskobugtens frosne vande.
Ny bas
Mme 10 resterende hunde
havde efterhånden fundet
ud af at Walda var borte, og
at en ny måtte tage over. Jeg
var på forhånd klar over, at
det måtte blive en af tre
hunde med de meget opfind-
somme navne, Ataaseq,
Marluk eller Pingasut.
Pingasut, flittig, stor og
stærk, men nok for dum tfl
at opdage, at der nu var mu-
lighed for at få de største
madrationer, og hvad der el-
lers hører til basrollen.
Ataaseq og Marluk. Begge
store og stærke - og kønne
og værdige til rollen. Men
Ataaseq er frygtelig agressiv
og har på en eller anden må-
de ikke format til en basrol-
le. Mit bud var, at det måtte
blive Marluk. En hellefisk
på sporet overbeviste mig.
Pingasut fik først tænder i
den, hvor efter den spagfær-
digt overlod den til Marluk,
som sejrsstolt travede videre
med den 2 kg store fisk i
kæften.
Op til de store slæder
I Qe
ieqertaq kunne vi straks
se, at vi var kommet nordpå.
Slæderne var nu meget stør-
re end vi ellers havde set.
Store transportslæder til at
fragte hellefisk fra fiskeste-
derne over havisen til byg-
den.
I Qeqertaq fik vi mange
gode råd om rutevalg vedrø-
rende den forestående man-
domsprøve - krydsning af
Nuussuaq. Alle argumenter
lød fornuftige i det øjeblik de
lød. Vi valgte til sidst den
traditionelle rute, der slut-
ter med en 5 kilometer stor
»Kuussuaq« elv, der skulle
være fyldt med store sten og
NUUP KOMMUNEA
OFFENTLIG LICITATION
På vegne af Den selvejende Institution Godthåb
Hallen udbydes hermed efterisolering af Godt-
håb Hallens gavle i offentlig licitation.
Opgaven omfatter:
- 135 m2 udvendig efterisolering.
25 m2 opbygning af ny
ydervægsbeklædning incl. 3 nye vinduer.
70 m2 indvendig efterisolering.
- udskiftning af 21 stk. vinduer.
Arbejdet påbegyndes ultimo april 1994, under
forudsætning af de bevilgende myndigheders
accept.
Udbud og licitation:
Udbudsmaterialet kan rekvireres hos:
Nuna Consult A/S
Sdr. Herrnhutvej 20A
Box 218 • 3900 Nuuk
Tlf.: 2 35 33
Fax: 2 38 90
Kan afhentes fra tirsdag den 5. april 1994.
Licitationen vil blive afholdt fredag den 15. april
1994 kl. 10.00 hos Nuna Consult A/S
Nuup Kommunea - Forvaltningen for Teknisk & Miljø
iøvrigt spejlblank. Alterna-
tivt skulle vi ud og være
årets første slæde på en ru-
te, der plejer at være dårlig i
snefattige år - som i år.
Men allerførst skulle vi op
på Nuussuaq.
Og dog. Allerførst skulle
der Uge repareres et hul i mi-
ne »gode gamle kamikker«.
Birthe Lange tog imod uden
at kny en lørdag morgen og
gik straks i gang med nål og
sene:
- Hvor har du de kamik-
ker fra, spurgte hun med
beundring i stemmen. De er
flot lavet.
- Kangaatsiaq, svarede jeg
stolt.
Med lap på højre kamik
kunne vi så begive os afsted.
Over Nuussuac
aq
Op, op, op. Til sidst gad In-
ges hunde ikke mere. De tog
hverken imod milde opmun-
tringer, trusler og forban-
delser, pisk på skagler eller
krop. Desuden var det ved at
blive mørkt, og det var ble-
vet det, der i radioen hedder
stiv kuling. I praksis vind
nok til, at den kunne flytte
min godt hundrede kilo tun-
ge slæde. Jeg var ved at ord-
ne skagler, da hundene røg
op. Åh nej, tænkte jeg, er der
også rensdyr her og kiggede
mig tilbage. Næh, der var in-
gen ting. Slet ingenting.
Heller ingen slæde. Slæden
var væk, blæst ned i en tre
meter dyb kløft. Det var nu
ikke dér opstanderen knæk-
kede, men en halv time tidli-
gere på vej op af bakke, hvor
slæden »lagde« sig over en
sten.
Vi slog telt op, surrede det
så godt vi kunne, pakkede os
selv og udstyret ned med
henblik på at teltet ville væ-
re væk, når vi vågnede - og
i***-
Ikerasak - nunaqarFinnguaq alianaaqisoq qaqqarsuup kusanartup ataani inis-
sisimavoq. - Tamaaniinuulluataartorujussuuvugut, Uummannamutingerlaq-
qinnginnitsinni taama oqartoqartoq tusallatsiaannarparput.
Ikeraasak - e
Fjeld. - Heri
videre til Uu
lagde os til at sove.
Om morgenen stod teltet
endnu, vinden havde tilgen-
gæld lagt sig. Vi gravede
hundene fri og fortsatte op
over Nuussuaq.
Imponerende landskab
med det ene ubeskrivelige
fjeld efter det andet. Og al-
lerhøjest oppe lå en lille hyt-
te, vist også kaldet midtvejs-
hytten.
Og så kom det spændende
spørgsmål. Var nedkørslen
lige så sejl, og Kuussuaq lige
så slem som beskrevet.
Var dét mon den stejle
bakke? måtte vi spørge hin-
anden om flere gange, men
da vi nåede elven måtte vi jo
have passeret den. Det var
ikke så slemt.
Tilgengæld brugte vi 3,5
time på de sidste 5 kilome-
ter. Det var ikke helt løgn,
det med den spejlblanke is
og de store sten. Men ind i
mellem var der dog felter
med sne. Det var ikke let at
bugsere de to tunge slæder
gennem blokmarken. Slet
ikke med den knækkede op-
stander. Men vi kom dog
gennem det og kunne klok-
ken 7 om aftenen køre ud på
vindblæst fjordis med udsigt
til de to karakteristiske fjel-
de; Uummannaq og Ikera-
sak. Badet i lyserødt aften-
lys. Det var smukt syn.
Ilaanniliaputitaqartarpoq. Qamutit oqimaaqisut ikaarunniameriajornaatsuinnaanngilaq.
Pingaartumik qamtutit aappaasa napariaat naffakuummata. Taamaakkaluartorli anigor-
parput unnukkullu arfineq marlunngortoq kangerluup sikuanut aqqarpugut, qaqqarsuillu
ilisarnartut marluk isigilerlutigik: Uummannaq Ikerasallu.
Det var ikke let at bugsere de to tunge slæder gennem blokmarken. Slet ikke med den
knækkede opstander. Men vi kom dog gennem det og kunne klokken 7 om altenen køre ud
på vindblæst fjordis med udsigt til de to karakteristiske fjelde; Uummannaq og Ikerasak.
I fuld galop til Ikerasak
Nu var der ca. 15 kilometer
til Iekrasak. Jeg kunne ikke
dy mig for konkurencemen-
nesket i mig. Jeg måtte tage
tid. Hvor hurtigt kunne vi
galopere ad den vindblæste
fjord til Ikerasak. Der var
nogen, der havde sagt noget
om at krydse over til et fjeld
og følge sporet derfra. Hvad
skulle vi med spor her på
den blanke havis, telepate-
rede vi til hinanden og satte
kursen direkte mod Ikera-
sak.
Da vi 2-3 timer senere
parkerede for natten - langt
fra Ikerasak - midt i et even-
tyrlandskab af isskoser, is-
felde og fiskesteder, havde
jeg glemt alt om tidtagning
og kunne pludselig huske,
hvorfor vi skulle krydse over
til fjeldet...
Med himlen som tag lagde
vi os på slæden, studerede
den stjernefyldte himmel og
faldt i søvn.
Næste morgen kørte vi
den sidste time til Ikeraa-
sak. Et paradis af en bygd
placeret for foden af det flot-
te Uummannaq Fjeld.
- Her lever vi som grever
og baroner, nåede vi Uge at
høre, før vi drønede videre
til Uummannaq. Vi havde
ikke lyst til at blive i Ikera-
sak. Dels var vores hundefo-
der og andet gods ikke nået
frem. Og dels havde vi ikke
lyst til at møde fiskerne et-
fer, at de havde været ude at
tilse de fiskepladser, som vi
var kommet til at passere -
eller skal vi sige rasere - af-
tenen i forvejen. Undskyld.