Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 09.06.1994, Side 12

Atuagagdliutit - 09.06.1994, Side 12
Nr. 42 • 1994 72 -A.- GRØNLANDSPOSTEN Ilf f^ '1 .1.-: ./I: fflw Savissivimmi atuartut angalaqatigiit arnat, ULO 94, nunaqarfimmut tikinnissaat pissan- ngatigaat, tikilluaqqussutinillu allagartarsualiorlutillu titartaasimallutik. S^y-ne-rT-8 lK,i Skolebørnene i Savissivik var spændte og havde lavet velkomstskilte og tegniner til Kvin- deekspeditionen ULO 94’s ankomst til bygden. Oppe i det høje nord Kvindeekspeditionen ULO 94 er kommet til Savissivik Af Lone Madsen ankommer vi til Savissivik den, parkere hundene og klokken 5 en morgen. Fore- smide os på slæderne, indtil Efter 36 timer uden søvn, stiller os at liste ind til byg- bygden vågner. Men sådan skulle det ikke gå. Før vi har fået hakket det første isøje, står Johan- ne Platou - vores kontakt- person i Savissivik - der: - Kommer I på sådan et tidspunkt; Det kan I ikke være bekendt. Skolebørne- ne har lavet velkomstskilte og tegninger, som de skulle møde jer med og har været oppe at kigge efter jer flere gange. Men parker hundene og kom op. Jeg laver mor- genmad. De første par dage i Savis- sivik er vi fuldstændig tre- kantede i ansigtet, men vi forsøger at indstille os på en normal døgnrytme og prø- ver at finde ud af, hvad der foregår omkring os. Vi er kommet til Thule Kommune. Det ved vi og de i Savissivik, men det er ikke muligt at fortælle det til fa- milie, venner og bekendte og de tilbage i Kullorsuaq, for traditionen tro her i Savissi- vik fungerer telefonen ikke. Deres leverandør af bådtilbehør... 43?=“ butikken Nærmeste forhandler anvises: DCCO DK-8722 Hedensted - - - Telefon: 75 89 14 77 Telefax: 75 89 04 07 At vi ER kommet til det høje nord, til Thule Kom- mune, forstår vi for alvor den 23. maj, da Sofie på to år har fødselsdag og tager imod i den traditionelle Thulena- tionaldragt, byder på spæk- syltede søkonger, og vi i det hele taget ikke forstår et suk af, hvad folk siger. Kortspil til fødselsdag Næste dag er det min tur. Jeg bliver 35 år. Vi kan hver- ken byde på mattak, isbjør- nekød eller spæksyltede sø- konger, som traditionen er her i bygden. Kaffe er også godt nok, fastslår Johanne, og vi hænger en seddel op ved butikken. I Savissivik er det en tra- dition, at gæsterne spiller Olsen om præmier, som er udsat af fødselslaren. Der bliver spillet en række run- der efterhånden, som folk kommer i løbet af dagen, og når alle har været der, bliver der spillet finale, hvis vinder render med hele førstepræ- mien. Vi vil også have kort- spil til vores arrangement. Præmierne - primært ek- stra hundefoder - er for sto- re, fastslår Johanne og hen- des samlever Qillaq. Folk skal lave noget mere. I kan arrangere slædevæddeløb også. Arrangørerne bestem- mer reglerne, som kommer til at lyde: store slæder, een hund og ud og rundt om et angivet is fjeld. Erfaringer fra Nuussuaq siger, at det at se fangere køre med een hund, er 100 gange mere un- derholdende end et kvinde- væddeløb... Så følger en lang og god dag med ca. 80 gæster, kort- spil og hundeslædevædde- løb - og mange dejlige gaver, hvor en stor del af dem har relation til et af de store fangstdyr her, Isbjørnen. Dårlige skindpriser Savissivik er den bygd i Thule Kommune - måske i hele Grønland - der ligger bedst placeret i forhold til fangstdyr. Alligevel er det ikke let at få hverdagen til at hænge sammen som fanger. Unge fangere fremviser selvangivelser med årlige indtægter på 8-12.000 kro- ner - før skat, som de aldrig kommer til at betale. Men skifte erhverv? Nej, siger for eksempel Peter Avike. Det er vigtigt at holde fangerkulturen i live. Og er man opdraget til at blive fanger og ens forældre har anbefalet det, så kan man I konklirsboet Egon Kam Kristensen, Aasiaat, opfordres enhver, der har fordring eller andet krav, til inden 8 uger efter denne bekendtgørel- se til boets kurator: Advokat Jess Aagaard Postbox 249, 3900 Nuuk skriftligt at anmelde deres krav, opgjort med eventuelle renter pr. konkursdagen den 27. april 1994. Dokumentation for kravet og genpart af anmel- delsen bør medsendes. Der indkaldes til skiftesamling: torsdag, den 4. august 1994, kl. 09.30 til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre krav, eventuelt boets slutning i henhold til kon- kurslovens § 143. En fortegnelse herover med kurators indstillinger og anmeldelserne ligger til eftersyn i landsretten 2 uger før skiftesam- lingen. Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Lands- ret, retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk. Grønlands Landsret den 30. møj 1994 Angalaqatigiit, ULO 94, nalunaaquttap akunnerini 36-ini sininngereerlutik ullaakkut talli- manut Savissivimmut tikipput. Eqqarsaraluarput nunaqarlimmut tikikkunik nipaarsaar- lutik qimmitikpitoriarlugit nunaqarfimmiut iternissaasa tungaanut qamutitsinnut nallar- niarlutik. Eiler 36 timer uden søvn, ankommer Kvindeekspeditionen ULO 94 til Savissivik klokken 5 en morgen. De forstillede sig at liste ind til bygden, parkere hundene og smide sig på slæderne, indtil bygden vågner. Men sådan gik det ikke. ikke lige skifte erhverv. Men i dag er forældrepåvikrnin- gen anderledes. Man kan ik- ke længere entydigt anbefa- le sine børn at blive fangere, selvom det er et dejligt er- hverv. - Som fanger ville det væ- re rart med noget periodisk lønarbejde, når man har ko- ne og børn at forsøge. I vores familie er vi nødt til at prio- ritere nøje, hvad pengene bruges til: Først varme til huset, så mad til børnene og tilsidst mad til de voksne. - Det, der for alvor er pro- blemet for fangerne i dag, er de lave skindpriser. Gid Gre- at Greenland kunne finde gode skindkøbere ude i ver- den. Det ville betyde meget for den håbløshed, der præ- ger fangererhvervet i dag. Sælfangst Det bærende i fangererhver- vet i Savissivik er stadig sæl- fangst, hvor kødet bruges til menneske- og hundemad, og skindene indhandles. Og det er det, som giver fangerfa- milierne pengeøkonomi. - Det er ikke let at få fami- liens økonomi til at hænge sammen som fangerkone, fortæller Therezia Nielsen. Der er hårdt brug for penge- ne for hver eneste indhand- let skind. Det betyder, at man kommer til at skynde sig for meget med forarbejd- ningen af dem, tørrer skind- ene ved for meget varme og så bliver det en klasse 3, der bare giver 180 kr. Det ville være meget bedre at tørre skindene langsomt, så de kunne blive klasse 1. Det gi- ver flere penge. Men økono- mien er så trang, at vi er tvunget til de hurtige løs- ninger. Det er dårligt for skindene, Great Greenland og os selv. Indhandling af søkonger En ny mulighed for at tjene penge i Savissivik er netop blevet en realitet. Indhand- ling af de små alkefugle, sø- konger, som findes i million- vis ved Savissivik. 11991 dannede folk i byg- den en andelsforening Hak- kok med henblik på at sælge fugle til det grønlandske marked. Det giver dels pen- ge til de, der fanger fuglene og desuden lønarbejde fil de, der flår, filetterer og va- cuumpakker dem. Fangerne får 3,75 kr. pr. fugl. Fuglene fanges med ketchere, som stikkes op i luften, når der kommer en sværm fugle for- bi.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.