Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 09.06.1994, Síða 16

Atuagagdliutit - 09.06.1994, Síða 16
Nr. 42 • 1994 76 GRØNLANDSPOSTEN Gennemskuelighed Jan Cilius Nielsen, Adm.direktør, Royal Arctic Line A/S Udsving i indtægterne betyder meget, fordi Royal Arctic Line har store faste omkostninger. Indtægterne ligger ho- vedsageligt i en kort periode sent på året, og mulighederne for at tilpasse sig er derfor meget begrænsede på kort sigt, skriver adm. direktør for Royal Arctic Line, Jan Cilius Niel- sen. (Foto: Knud Josefsen) I en leder torsdag den 26.mqj efterlyste AG gen- nemskuelighed i altanfrag- ten. Det ønske deler Royal Arctic Line fuldt ud. Da en tilsvarende gennemskuelig- hed er svær at finde i lede- ren, vil jeg gerne klargøre de økonomiske sammenhænge i forbindelse med etablerin- gen af Royal Artic Line og indførelsen af det nye con- tainer transportsystem. Der synes at være to ho- vedpostulater om Royal Arc- tic Line i lederen, nemlig, at Grønlands Hjemmstyre el- ler »Grønland« skal dække underskud i Royal Arctic Li- ne og, at reguleringen af fragtrater og afgifter er et tilskud, der skulle forøge ui- gennemskueligheden og samfundsøkonomisk for- kert. Det er en fejltagelse at tro, at Royal Arctic Lines indtje- ning skal dækkes ind af Grønlands Hjemmestyre el- ler af »Grønland«. Det er brugerne, Royal Arctic Li- nes kunder, der over fragt- betalingerne skal dække omkostningerne, herunder forretning af transportsy- stemet, som i enhver anden sund forretningsvirksom- hed. Det specielle ved Royal Arctic Line er imidlertid, at selskabet og dets virksom- hed er undergivet en omfat- tende regulering. På den ene side har selskabet en eneret på transport, som på den an- den side afbalanceres af fa- ste forpligtelser til oprethol- delse af et bestemt service- niveau og en bestemt trans- portkapacitet. Aftalerne om Royal Arctic Line er, at markedsbestem- te udsving reguleres over fragtraterne, såvel opad som nedad. Svigtende indtægter skal altså dækkes ind med stigende fragtrater, ligesom stigende indtægter og fal- dende omkostninger kom- mer kunderne til gode. Denne ordning skal sikre at ingen af parterne, hver- ken ejerne, Grønlands Hjemmestyre og J. Laurit- zen A/S, eller brugerne kan berige sig på andres bekost- ning, hvis virksomheden drives økonomisk effektivt, hvilket sikres gennem myn- dighedernes tilsyn. Forretningen i Royal Arc- tic Line er i udgangspunktet fastsat til 11 procent efter skat af egenkapitalen, hvil- ket stort set svarer til det afkast, man kunne forvente fra en passiv investering, da aftalerne blev indgået. 11993 var Royal Arctic Li- nes egenkapital 120 mio. kr., og indtjeningen skulle altså have været på 13 mio. kr. ef- ter skat - eller 20 mio. før skat. De 21-22 mio. kr., der nævnes i AG’s leder, er altså indtjening før skat. Heraf skal der så svares 7-8 mio. kr. i skat til landskassen. Det der skete i 1993 var, at de meget konjunkturføl- somme fragtindtægter faldt og derfor manglede den ind- tjening på 11 procent af egenkapitalen, der var for- udsat. Udsving i indtægterne be- tyder meget, fordi Royal Arctic Line har store faste omkostninger. Indtægterne ligger hovedsageligt i en kort periode sent på året, og mulighederne for at tilpasse sig er derfor meget begræn- sede på kort sigt. Royal Arctic Line har lo- vet at nedbringe omkostnin- gerne til atlanfragten. Det har vi indtil videre holdt. De årlige omkostninger til at- lanfragten er nedbragt med over 150 mio. kr. Det var denne besparelse, der kunne omsættes til et fald i fragtra- terne på 30 procent, forud- sat mængderne holdt. Royal Arctic Line har alt- så reduceret omkostninger- ne til atlanfragten som for- udsat, men det alene be- stemmer ikke fragtraterne. Fragtraterne afhænger af godsmængderne, omkost- ninger og afgifter. Derfor vil der komme fragtratesænk- ninger og -forhøjelser, når konjunkturerne, gods- mængder og omkostninger ændrer sig. Det er helt nor- male og sunde økonomiske dispositioner. Gevinsten ved omkost- ningsreduktionen har sam- fundet realiseret uanset de faldende fragtmængder og indtægter. Var omlægnin- gen ikke gennemført, var fragtraterne steget og ikke faldet. Allassinnaaneq tusagassii- sinnaanerlu inuunermi tu- nissutisiaapput nunatsin- nut allaat anngussimasut. Qujanarmi aamma allassin- naaneq atuarsinnaanerlu »nunas iaagallarnerup na- laani« - naak nunasiaagal- larneq mamaagineqartara- luaqisoq inerititaqarsimam- mat, allaat uatsinnut kalaal- linut sorlaqalersimasumik, taammaalilluta aamma; atuakkat, taallat erinnallu uagutsinnit kalaallinit nam- minernit suliarineqarlutillu nuannaamerni aliasunner- nilu pisuunnguutigisima- gatsigik! Sulili nuannernerulersi- mapput; radio - ulluinnarni tusaatitta pingaarnersari- lersimasaat eqqunneqarsi- mammattaaq nunatsinnut. Radio-mi tassani ullut ta- maasa; ullaamiit unnum- mut nutaarsiassaasinnaa- sut tu sagas saasinnaasut, inuunitsinnullu attuumas- suteqarsinnaasut, mikine- runngitsumik kultur-ritsin- nut tunngassuteqarluinnar- tut ajorsaatigiunnaarpavut. Immaqali aappaatigut poli- tik-eqarpallaaluatsiartar- tut? Kiisa aamma mannaru- jussuaq tikipparput. Isigin- naarummik TV-mik qiviimi- Hjemmestyret valgte, af hensyn til finansieringen af andre opgaver, at pålægge atlantfragten særlige afgif- ter i en periode. Ensfragt- og havneafgiften blev indført. De var på 110 mio. kr. i 1993. Det har hele tiden været planen gradvist at lempe disse afgifter og sænke annguarluta unnunni aliik- kutassaqalersimavugut, ila qujanartup angissusia. TV peqqaalermat »ilaqutariit ataasiakkaarluta« akiliisa- raluarmisugut kiisaluunniit akiliisarunnaarpugut...! Qujarnarmi aningaasat alla- mut atugassaagaluit (imma- qa) aliikkutarisarpavut, im- maqali aappaatigut ingasa- ngajattumik. Ullorli inna 29.maj 1994 kiisamiaasiit politik-imut tunngasut aallunneqarnerit isiginnaartinneqarput maa- ni Qaqortuminngaaniit - al- laat ullut tamaasa (Kujataa- miu Nutaamilu) nalunnge- riikkavut. Imernerujussu- aq, ikiaroornerit, SSPK al- lallu. Tulliani taamatut TV-kut aallakaatitsineqassappat, pisariarqarluinnarpoq, aammami TV tamatigoor- tuusappat/tamatigoortuu- vormi; kultur-ritsinnut tun- ngassuteqarnerusunik, soorlu; nunani allani erinni- ukkat (tillitat) Elvis Pres- ley-kut suliarisimasaat aal- lunnerunagit, kalaallilli im- minnik suliarisimasaat aal- lunneruniarisigik maani nunami. Taamaammat 29.maj 1994 TV naammaan- narpallaarpa? fragtraterne, helt på linie med den generelle omkost- ningsdæmpende politik. Fragtraterne blev sat ned med 10 procent i 1993, igen med 10 procent i år og ventes for tredie gang sat ned med 10 procent næste år. Ned- sættelsen i år skete delvist og nedsættelsen næste år vil hovedsagelig ske gennem sænkning af de afgifter at- lanfragten blev pålagt, da Royal Arctic Line blev etab- leret og overtog aktiviteter- ne. Det, der lægges op til nu, er at fremrykke en sænk- ning af de særlige afgifter, der alligevel skulle finde sted, for at undgå en midler- tidig og kunstig stigning i fratraterne. Raterne på at- lanfragten kommer herved til at svare til de realøkono- miske forhold. Efter Royal Arctic Lines godsstatistikker og progno- ser for 1994 og 1995, tyder alt på at situationen var usædvanlig i 1993 og at ud- viklingen fremover vil følge forventningerne. Det er derfor helt i tråd med Hjemmestyrets ønske om omkostningslettelser, at imødegå en fragtrateforhø- jelse med afgiftslempelse på 22 mio. kr. Atlanfragten er høj be- skattet, og lempelse er en sund økonomisk udvikling, som har været planlagt hele tiden, og som nærmer pri- serne til de realøkonomiske forhold. Afgiftslempelser på at- lanttrafik øger derfor også gennemskueligheden af de økonomiske sammenhænge snarere end at tilsløre dem. Mange virksomheder har disponeret i tillid til udmel- dingen om omkostningsre- duktioner, og det må være samfundsøkonomisk rigtigt at fastholde en prisudvik- ling, der er realøkonomisk funderet, også af hensyn til stimulering af den økomo- miske udvikling. Jeg håber herved at have bidraget en smule klarhed om Royal Arctic Lines og at- lantfragtens forhold. Lede- rens bredere og mere politi- ske sigte vil jeg overlade til andre. -----------------------------------------------------^ Sorlak Allafimmi pisortassarsiorpoq Meeqqat inuusuttullu siunnersuisoqatigiiffiat, SORLAK, Nuummiittumut allaffimi pisortassar- siorpoq - isumaqatigiissuteqarnikkut atorfinnitit- sisoqassaaq. Allaffimmi pisortaq Sorlammi siulersuisut ataanni inissisimavoq, naliginnaasumillu ulluinnarni aqut- sisut sinnerlugit akisussaasuulluni. Allaffimmi pisortaq ulluinnarni allaffimmik inger- latsisuuvoq. Aasaaneranilu aamma suleqatiminut, projeksekretær-imut akisussaalluni. Pisortatut sulinerup imarisai: Allaffimmi pisortap akisussaaffiinut ilaapput: Akissarsianik aqutsineq, nassiussanik suliaqarneq, nassiussanik suliaqarneq, sulinermik aaqqissuussi- neq, suliniutinik ingerlatsineq, attaveqarneq, naa- torsuuserineq, allakkanik aqutsineq naatsorsuuti- tigullu suliassat assigiinngitsut. Siulersuisut piumasaqaatigaat: — Allaffimmi pisortanngomissamut naleqquttu- mik ilinniagaqarsimanissat/suliaqarsimanissat — Suliassanut tunniusimasuunissat — Suliffimmik paaqqinnilluarsinnaanissaq — Suleqatikkuminartuunissat — Suleqatinnik siulersuisullu suliassaannut kaju- milersitsisinnaasuunissat — unammilligassaqqissunik suliaqarumanerit — Pingasunik oqaaseqarnissat (kalaallisut, qallu- naatut, tuluttullu) Uagut neqcroorutigisinnaavarput: — Atorfik unammilligassaqqissunik, pissanga- nartunik imaqarluartunillu suliakkersorfiusar- toq. Sulissutaminullu, meeqqat inuusuuttullu peqaatigiiffiinut kattuffiinullu pingaartitsisoq. — Lønramme 31/40 naapertorlugu akissarsiaqar- titaaneq. Atorfik soqutigigukku paasisaqarfiginerorusuk- kukkulu, attavigjuk allaffimmi pisortaagallartoq Finn Heilmann, imaluunniit suliniutinik ingerlat- sisartoq Jørgen Wæver Johansen, oqarasuaat 2 48 80. Qinnuteqaatit allanganngorlugit nassiunneqarsin- naapput, naalunaaqutsemeqassallutillu »Allaf- fimmi pisortaq«. Paasissuutissat pingaaruteqartut tamaasa ilanngoqquneqassapput, ilinniarnermik naammassisaqarsimanermik uppernarsaatit, oqaaseqaatit, siornatigullu suliffigisimasannut paasissutissat tamaasa ilanngoqquneqassapput. Qinnuteqarfissaq kingulleq tassaavoq 1. juli, 1994. Qinnuteqaatit uunga nassiuguk: SORLAK Box 505 3900 Nuuk OqarasuaaL 2 48 80 . Allakkasuaat 2 48 35 s_____________________________________________/ KNR aamma KNR-TV Qaqortumi All.: Qaqortumi TV-mik isiginnaarsimasut ilaat, Paulus Simonsen

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.