Atuagagdliutit - 09.06.1994, Qupperneq 16

Nr. 42 • 1994
76

GRØNLANDSPOSTEN
Gennemskuelighed
Jan Cilius Nielsen, Adm.direktør, Royal Arctic Line A/S
Udsving i indtægterne betyder meget, fordi Royal Arctic
Line har store faste omkostninger. Indtægterne ligger ho-
vedsageligt i en kort periode sent på året, og mulighederne
for at tilpasse sig er derfor meget begrænsede på kort sigt,
skriver adm. direktør for Royal Arctic Line, Jan Cilius Niel-
sen. (Foto: Knud Josefsen)
I en leder torsdag den
26.mqj efterlyste AG gen-
nemskuelighed i altanfrag-
ten. Det ønske deler Royal
Arctic Line fuldt ud. Da en
tilsvarende gennemskuelig-
hed er svær at finde i lede-
ren, vil jeg gerne klargøre de
økonomiske sammenhænge
i forbindelse med etablerin-
gen af Royal Artic Line og
indførelsen af det nye con-
tainer transportsystem.
Der synes at være to ho-
vedpostulater om Royal Arc-
tic Line i lederen, nemlig, at
Grønlands Hjemmstyre el-
ler »Grønland« skal dække
underskud i Royal Arctic Li-
ne og, at reguleringen af
fragtrater og afgifter er et
tilskud, der skulle forøge ui-
gennemskueligheden og
samfundsøkonomisk for-
kert.
Det er en fejltagelse at tro,
at Royal Arctic Lines indtje-
ning skal dækkes ind af
Grønlands Hjemmestyre el-
ler af »Grønland«. Det er
brugerne, Royal Arctic Li-
nes kunder, der over fragt-
betalingerne skal dække
omkostningerne, herunder
forretning af transportsy-
stemet, som i enhver anden
sund forretningsvirksom-
hed.
Det specielle ved Royal
Arctic Line er imidlertid, at
selskabet og dets virksom-
hed er undergivet en omfat-
tende regulering. På den ene
side har selskabet en eneret
på transport, som på den an-
den side afbalanceres af fa-
ste forpligtelser til oprethol-
delse af et bestemt service-
niveau og en bestemt trans-
portkapacitet.
Aftalerne om Royal Arctic
Line er, at markedsbestem-
te udsving reguleres over
fragtraterne, såvel opad som
nedad. Svigtende indtægter
skal altså dækkes ind med
stigende fragtrater, ligesom
stigende indtægter og fal-
dende omkostninger kom-
mer kunderne til gode.
Denne ordning skal sikre
at ingen af parterne, hver-
ken ejerne, Grønlands
Hjemmestyre og J. Laurit-
zen A/S, eller brugerne kan
berige sig på andres bekost-
ning, hvis virksomheden
drives økonomisk effektivt,
hvilket sikres gennem myn-
dighedernes tilsyn.
Forretningen i Royal Arc-
tic Line er i udgangspunktet
fastsat til 11 procent efter
skat af egenkapitalen, hvil-
ket stort set svarer til det
afkast, man kunne forvente
fra en passiv investering, da
aftalerne blev indgået.
11993 var Royal Arctic Li-
nes egenkapital 120 mio. kr.,
og indtjeningen skulle altså
have været på 13 mio. kr. ef-
ter skat - eller 20 mio. før
skat. De 21-22 mio. kr., der
nævnes i AG’s leder, er altså
indtjening før skat. Heraf
skal der så svares 7-8 mio.
kr. i skat til landskassen.
Det der skete i 1993 var, at
de meget konjunkturføl-
somme fragtindtægter faldt
og derfor manglede den ind-
tjening på 11 procent af
egenkapitalen, der var for-
udsat.
Udsving i indtægterne be-
tyder meget, fordi Royal
Arctic Line har store faste
omkostninger. Indtægterne
ligger hovedsageligt i en
kort periode sent på året, og
mulighederne for at tilpasse
sig er derfor meget begræn-
sede på kort sigt.
Royal Arctic Line har lo-
vet at nedbringe omkostnin-
gerne til atlanfragten. Det
har vi indtil videre holdt. De
årlige omkostninger til at-
lanfragten er nedbragt med
over 150 mio. kr. Det var
denne besparelse, der kunne
omsættes til et fald i fragtra-
terne på 30 procent, forud-
sat mængderne holdt.
Royal Arctic Line har alt-
så reduceret omkostninger-
ne til atlanfragten som for-
udsat, men det alene be-
stemmer ikke fragtraterne.
Fragtraterne afhænger af
godsmængderne, omkost-
ninger og afgifter. Derfor vil
der komme fragtratesænk-
ninger og -forhøjelser, når
konjunkturerne, gods-
mængder og omkostninger
ændrer sig. Det er helt nor-
male og sunde økonomiske
dispositioner.
Gevinsten ved omkost-
ningsreduktionen har sam-
fundet realiseret uanset de
faldende fragtmængder og
indtægter. Var omlægnin-
gen ikke gennemført, var
fragtraterne steget og ikke
faldet.
Allassinnaaneq tusagassii-
sinnaanerlu inuunermi tu-
nissutisiaapput nunatsin-
nut allaat anngussimasut.
Qujanarmi aamma allassin-
naaneq atuarsinnaanerlu
»nunas iaagallarnerup na-
laani« - naak nunasiaagal-
larneq mamaagineqartara-
luaqisoq inerititaqarsimam-
mat, allaat uatsinnut kalaal-
linut sorlaqalersimasumik,
taammaalilluta aamma;
atuakkat, taallat erinnallu
uagutsinnit kalaallinit nam-
minernit suliarineqarlutillu
nuannaamerni aliasunner-
nilu pisuunnguutigisima-
gatsigik!
Sulili nuannernerulersi-
mapput; radio - ulluinnarni
tusaatitta pingaarnersari-
lersimasaat eqqunneqarsi-
mammattaaq nunatsinnut.
Radio-mi tassani ullut ta-
maasa; ullaamiit unnum-
mut nutaarsiassaasinnaa-
sut tu sagas saasinnaasut,
inuunitsinnullu attuumas-
suteqarsinnaasut, mikine-
runngitsumik kultur-ritsin-
nut tunngassuteqarluinnar-
tut ajorsaatigiunnaarpavut.
Immaqali aappaatigut poli-
tik-eqarpallaaluatsiartar-
tut?
Kiisa aamma mannaru-
jussuaq tikipparput. Isigin-
naarummik TV-mik qiviimi-
Hjemmestyret valgte, af
hensyn til finansieringen af
andre opgaver, at pålægge
atlantfragten særlige afgif-
ter i en periode. Ensfragt- og
havneafgiften blev indført.
De var på 110 mio. kr. i 1993.
Det har hele tiden været
planen gradvist at lempe
disse afgifter og sænke
annguarluta unnunni aliik-
kutassaqalersimavugut, ila
qujanartup angissusia. TV
peqqaalermat »ilaqutariit
ataasiakkaarluta« akiliisa-
raluarmisugut kiisaluunniit
akiliisarunnaarpugut...!
Qujarnarmi aningaasat alla-
mut atugassaagaluit (imma-
qa) aliikkutarisarpavut, im-
maqali aappaatigut ingasa-
ngajattumik.
Ullorli inna 29.maj 1994
kiisamiaasiit politik-imut
tunngasut aallunneqarnerit
isiginnaartinneqarput maa-
ni Qaqortuminngaaniit - al-
laat ullut tamaasa (Kujataa-
miu Nutaamilu) nalunnge-
riikkavut. Imernerujussu-
aq, ikiaroornerit, SSPK al-
lallu.
Tulliani taamatut TV-kut
aallakaatitsineqassappat,
pisariarqarluinnarpoq,
aammami TV tamatigoor-
tuusappat/tamatigoortuu-
vormi; kultur-ritsinnut tun-
ngassuteqarnerusunik,
soorlu; nunani allani erinni-
ukkat (tillitat) Elvis Pres-
ley-kut suliarisimasaat aal-
lunnerunagit, kalaallilli im-
minnik suliarisimasaat aal-
lunneruniarisigik maani
nunami. Taamaammat
29.maj 1994 TV naammaan-
narpallaarpa?
fragtraterne, helt på linie
med den generelle omkost-
ningsdæmpende politik.
Fragtraterne blev sat ned
med 10 procent i 1993, igen
med 10 procent i år og ventes
for tredie gang sat ned med
10 procent næste år. Ned-
sættelsen i år skete delvist
og nedsættelsen næste år vil
hovedsagelig ske gennem
sænkning af de afgifter at-
lanfragten blev pålagt, da
Royal Arctic Line blev etab-
leret og overtog aktiviteter-
ne.
Det, der lægges op til nu,
er at fremrykke en sænk-
ning af de særlige afgifter,
der alligevel skulle finde
sted, for at undgå en midler-
tidig og kunstig stigning i
fratraterne. Raterne på at-
lanfragten kommer herved
til at svare til de realøkono-
miske forhold.
Efter Royal Arctic Lines
godsstatistikker og progno-
ser for 1994 og 1995, tyder
alt på at situationen var
usædvanlig i 1993 og at ud-
viklingen fremover vil følge
forventningerne.
Det er derfor helt i tråd
med Hjemmestyrets ønske
om omkostningslettelser, at
imødegå en fragtrateforhø-
jelse med afgiftslempelse på
22 mio. kr.
Atlanfragten er høj be-
skattet, og lempelse er en
sund økonomisk udvikling,
som har været planlagt hele
tiden, og som nærmer pri-
serne til de realøkonomiske
forhold.
Afgiftslempelser på at-
lanttrafik øger derfor også
gennemskueligheden af de
økonomiske sammenhænge
snarere end at tilsløre dem.
Mange virksomheder har
disponeret i tillid til udmel-
dingen om omkostningsre-
duktioner, og det må være
samfundsøkonomisk rigtigt
at fastholde en prisudvik-
ling, der er realøkonomisk
funderet, også af hensyn til
stimulering af den økomo-
miske udvikling.
Jeg håber herved at have
bidraget en smule klarhed
om Royal Arctic Lines og at-
lantfragtens forhold. Lede-
rens bredere og mere politi-
ske sigte vil jeg overlade til
andre.
-----------------------------------------------------^
Sorlak
Allafimmi
pisortassarsiorpoq
Meeqqat inuusuttullu siunnersuisoqatigiiffiat,
SORLAK, Nuummiittumut allaffimi pisortassar-
siorpoq - isumaqatigiissuteqarnikkut atorfinnitit-
sisoqassaaq.
Allaffimmi pisortaq Sorlammi siulersuisut ataanni
inissisimavoq, naliginnaasumillu ulluinnarni aqut-
sisut sinnerlugit akisussaasuulluni.
Allaffimmi pisortaq ulluinnarni allaffimmik inger-
latsisuuvoq. Aasaaneranilu aamma suleqatiminut,
projeksekretær-imut akisussaalluni.
Pisortatut sulinerup imarisai:
Allaffimmi pisortap akisussaaffiinut ilaapput:
Akissarsianik aqutsineq, nassiussanik suliaqarneq,
nassiussanik suliaqarneq, sulinermik aaqqissuussi-
neq, suliniutinik ingerlatsineq, attaveqarneq, naa-
torsuuserineq, allakkanik aqutsineq naatsorsuuti-
tigullu suliassat assigiinngitsut.
Siulersuisut piumasaqaatigaat:
— Allaffimmi pisortanngomissamut naleqquttu-
mik ilinniagaqarsimanissat/suliaqarsimanissat
— Suliassanut tunniusimasuunissat
— Suliffimmik paaqqinnilluarsinnaanissaq
— Suleqatikkuminartuunissat
— Suleqatinnik siulersuisullu suliassaannut kaju-
milersitsisinnaasuunissat
— unammilligassaqqissunik suliaqarumanerit
— Pingasunik oqaaseqarnissat (kalaallisut, qallu-
naatut, tuluttullu)
Uagut neqcroorutigisinnaavarput:
— Atorfik unammilligassaqqissunik, pissanga-
nartunik imaqarluartunillu suliakkersorfiusar-
toq. Sulissutaminullu, meeqqat inuusuuttullu
peqaatigiiffiinut kattuffiinullu pingaartitsisoq.
— Lønramme 31/40 naapertorlugu akissarsiaqar-
titaaneq.
Atorfik soqutigigukku paasisaqarfiginerorusuk-
kukkulu, attavigjuk allaffimmi pisortaagallartoq
Finn Heilmann, imaluunniit suliniutinik ingerlat-
sisartoq Jørgen Wæver Johansen, oqarasuaat
2 48 80.
Qinnuteqaatit allanganngorlugit nassiunneqarsin-
naapput, naalunaaqutsemeqassallutillu »Allaf-
fimmi pisortaq«. Paasissuutissat pingaaruteqartut
tamaasa ilanngoqquneqassapput, ilinniarnermik
naammassisaqarsimanermik uppernarsaatit,
oqaaseqaatit, siornatigullu suliffigisimasannut
paasissutissat tamaasa ilanngoqquneqassapput.
Qinnuteqarfissaq kingulleq tassaavoq 1. juli, 1994.
Qinnuteqaatit uunga nassiuguk:

SORLAK
Box 505
3900 Nuuk
OqarasuaaL 2 48 80 . Allakkasuaat 2 48 35
s_____________________________________________/
KNR aamma KNR-TV
Qaqortumi
All.: Qaqortumi TV-mik
isiginnaarsimasut ilaat, Paulus
Simonsen