Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.06.1994, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 14.06.1994, Blaðsíða 8
s Nr. 44 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Karen Jessen Taunajik isu- maqarpoq ilinniartitaaneq si unissami sivitsorneqarsin - naappat piorsarsimassuser- put ilanngullugu atuartit- sissutaasariaqartoq. Karen Jessen Taunqjik me- ner, at undervisning i grøn- landsk kultur bør være et væsentligt led i en fremtidig uddannelse på kunstskolen. (Ass./Foto: Knud Josefsen). NUUK(PM) - Ilinniarfim- miittarneq ineriartorner- mut aallarniutaaginnartoq ilinniartut pingasut qaaxn- matini qulingiluani Nunat- sinni Eqqumiitsuliortun- ngorniat Ilinniarfianni ilin- niareerlutik naamasseq- qammersut isumaqarput. Pikkorissarsimanitsinnut uppemarsaatit pissarsia- raagut, kisiannili ilinniaga- qarsimasutut taaneqarsin- naanngilagut. AG-p Nuummi eqqumiit- suliortunngorniat ilinniarfi- anni ilinniartut, marlulissat 20-inik ukiullit, Georg aam- ma Nikku Olsen, Qeqertar- - Ilmmarfissuarmik pisaartariaqarpugut Eqqumiitsuliortunngomiat ilinniarfianni ilinniartut isumaqarput ilinniartitaaneq ukiuni pingasuni sisamaniluunniit ingerlanneqartussanngorlugu aaqqissuuttariaqartoq suarmeersut aamma Karen Jessen Taunajik, Maniitsu- meersoq, issiaqatigai. - Isumaqarpunga eqqu- miitsuliortunngorniat ilin- niarfianni pissutsit sivisual- laamik uninngasimasut, Ge- org Olsen oqarpoq. Ilinniar- fik annertusaavigineqarta- riaqarpoq, taamaalillunilu Kalaallit Nunaanni ilinniar- fissuarmik, oqartussaaffilii- sumik ilinniartitsiffiusin- naasumik peqalertariaqar- luni. Tamaani ilinniareerlu- ta malugilluarsinnaavarput. Kalaallit Nunaanni timer- sornermut sanilliullugu eq- qumiitsuliortunngomiat ilinniarfiannut aningaasat ikippallaat atorneqartarput. Aammattaaq inuusuttut pingasuullutik naalakker- suinikkut ilinniarfiup soqu- tigineqarnerulernissaa ujar- torpaat. - Eqqumiitsuliortunngor- niat ihnniarfiat pillugu na- lunaarut 1980-imeersoq kultureqarnermut naalak- kersuisumut Marianne Jen- sen-imut oqaloqatigiissuti- Partisekretær ATASSUT ATASSUT sørger ny alsidig partisekretær med tiltrædelse senest 1. september 1994 eller efter aftale. Ansvars- og arbejdsopgaver: Sekretær for partiledelsen og landstingsgruppen, herunder kontaktformidler til lokalafdelinger og ledelse af alm. sekretariatsfunktioner, EDB-baseret regnskabsføring samt ATASSUT's avls "Nugglf. VI forventer: -At du er energisk, kreativ og analytisk. -At du har en social-liberal grundholdning. -At du er veluddannet og samfundsinteresseret. -At du er fortrolig med læsning og vurdering af love, bekendtgørelser m.v. -At du har erfaring med EDB på brugerniveau - både tekstbehandling og regnskab. -At du er indstillet på svingende arbejdstider samt at gøre en ekstra indsats når det kræves. Dobbeltsprogethed i både tale og skrift en absolut fordel. VI tilbyder: -Et spændende, udfordrende og alsidigt job. -Ansættelse og løn på særlig kontrakt. Kontraktens Indhold forhandles. -Dækning af rejse- og flytteomkostninger -En bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler. Yderligere oplysninger kan indhentes hos partisekretariatet, på telefon 2 33 66, Daniel Skifte på telefon 2 00 92, Lars Chemnitz på 2 14 36 eller Ane Sofie Grødem på 2 21 20. Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v., fremsendes senest 29. Juni 1994 til: Atassut, Landsorganisationen, Postbox 399,3900 Nuuk Georg Olsen isumaqarpoq siunissami eqqumiitsulior- tutut inuuniuteqassagaanni imminut piumaffigiinnar- nani aamma eqqumiitsulio- riaaseq ineriartortittuarta- riqartoq. Georg Oben mener det er nødvendigt med god selvdi- sciplin, h vis man skal ernæ- re sig som kunstner, samti- dig med man sørger for at udvikle sig hele tiden. (Ass./Foto: Knud Jossef- sen). gerusukkaluarparput, pi- ngasuullutik isumaqatigiil- lutik oqarput. Pikkorissorsuupput Pingasuullutik eqqumiitsu- Uortutut pikkorissorsuusut qularutissaanngillat, Nuummilu eqqumiitsulior- tunngorniat ilinniarfian- neereerunik ingerlaniaqqit- tussaapput. Suliaasigullu takuneqarsinnaavoq pigin- naanerminnik ineriartortit- seqqissinnaasut. - Siunissami qanoq isu- maluuteqarpat? Eqqumiitsuliortut aviisit- sinni ukiut ingerlanerini oqaloqatigisarsimasagut oqartarput eqqumiitsulior- nerinnarmik inuuniuteqas- sagaanni ajornartuusoq. Kalaallit Nunaanni eqqu- miitsuliortutut siunissaq qularnarpallaartoq ornin- nginnerpaat? Georg aamma Nikku Ol- sen eqqumiitsuliortutut inuuniuteqarnissartik naat- sorsuutigaat, ilami allamik inuuniuteqarnissartik eq- qarsaatigisinnaanngilaat. - Inuusuttuaraallungali tamanna aalajangiusimava- ra, Georg oqarpoq. Isuma- qarpungalu inuuniutigisin- naallugu. Imminut anner- tuumik piumafiigisariaqar- poq, aammalu suleriaatsip ineriartortuartinnissaa pi- sariaqartuarpoq. Taamaam- mallu isumaqarpunga inuu- niutigisinnaallugu. - Aammattaaq siunissami eqqumiitsuliortuunerup sa- niatigut isiginnaartitsisar- neq aallutissam aar parput, marluliaqataa Nikku oqar- poq. Ilinniaqqikkusuppoq Karen Jessen Taunajik eq- qumiitsuliortunngomiat ilinniarfianneeqqinniarluni qinnuteqarpoq. - Neriuppunga akueri- saaqqissallunga, ukiumilu tulliuttumi unnukkut atu- artitsisarnermut peqataa- sarnikkut tuluttut pigin- naanikka pitsanngorsassa- maarpakka. Tamatumalu kingornagut Canada-mi eq- qumiitsuliortunngomiat ilinniarfiisa ilaanni ilinniar- nissannik qinnuteqarniar- lunga eqqarsaatigaara. Siu- nissaq ungasinnerusoq eq- qarsaatigisimanngilara, ki- siannili qularinngilara inuunerma ilarujussuani eqqumiitsuliorneq inuuniu- tigUinngikkukku aallukku- maarlugu. Karen Jessen Taunajik si- orna ilinniarnertuunngor- poq, oqaluttuaraalu aallaq- qaammut ilinniartitsisun- ngorniarniarluni eqqarsaa- tigisimagaluarlugu, kisian- nili eqqumiitsuliornermik soqutiginninnini aalajangii- suusimasoq. Taamaammal- lu eqqumiitsuliortunngor- niat ilinniarfiat toqqarsima- vaa. - Ilaquttakka eqqumiitsu- liornermik suliaqartuaan- narsimapput. Piffissap peri- arfissariligassamalu taku- tikkumaarpaat sutut ilinni- agaqassanersunga. Immikkut issuseq - Kalaallit Nunaanni eqqu- miitsuliornermik ilinniar- fissuaqalissappat ilinniar- titsinermi kalaallit kulturi- at aallaavigineqassaaq, taa- maalillutalu immikkut inui- aassuserput allanngutsaali- sinnaavarput nukittorsar- sinnaallugulu, Nikku Olsen oqarpoq. Isumaqarpungalu tamanna pingaartorujus- suusoq. Imaassinnaavorlu- Nikku Oben-ip atuaqataa- salu politikerinit eqqumaffi- gineqanngippallaamertik ajuusaarutigaat. Eqqumiit- suliornermi atuarfimmi ilinniartut kultureqarner- mut nallakkersuisoq. Nikku Oben er som de an- dre elever på Grønlands Kunstskole ked af at skolen har så lidt af politikernes be- vågenhed. (Ass./Foto: Knud Josefsen). mi tamaani ilinniarfissuar- mi ilinniarsimasut nunanut allanut aallarlutik massak- ku t Nuummi ilinniarfimmi gæstelærerisartakkatta ilin- niartitsisamerisa assin ginik ilinniartitsisalersut. Karen Jessen Taunajiip Georg aamma Nikku isuma- qatigai oqarmata ilinniarti- taanerit Kalaallit Nunaanni pissutsinut naleqqussarne- qartariaqartut, taamalu kulturikkut kingomutatta piorsartuarnissaat qulak- keerneqarsinnaammat. - Nunat allat kulturiinit sunnertiasuararsuuvugut. Taamaammallu nammineq kulturitta allanngutsaaline- qarnissaa pingaartorujus- suuvoq. Eqqumiitsuliorner- mik illinniarfissuaq piviu- sunngussagaluarpat kalaal- lit kulturiata ilinniartitsis- sutaasunut ilaatinneqarnis- saa assut pingaaruteqarpoq. - Vi skal have et kunstakademi Kunstskoleelever mener, at uddannelsen på Grønlands Kunstskole bør sen pc udbygges til en tre-årig eller fire-årig uddannelse NUUK(PM) - Opholdet her på skolen er bare en begyn- delse på en udvikling, mener tre unge kunstnere, der net- op har afsluttet deres ni må- neder lange skoleophold på Grønlands Kunstsskole. Vi har fået et kursusbevis, men vi har ikke nogen uddannel- se. AG sidder på kunstskolen i Nuuk sammen med tvillin- gerne, de 20-årige Georg og Nikku Olsen fra Qeqertar- suaq, og Karen Jessen Tau- najik fra Maniitsoq - Jeg mener, kunstskolen har stået i stampe for længe, siger Georg Olsen Skolen bør udbygges, så vi i Grøn- land får et egentligt akade- mi, hvor man får sig en ud- dannelse, der giver kompe- tance. Det føler vi stærkt, når vi går her. Der bliver brugt for få penge på kunst- skolen i forhold til de penge, der bliver brugt på sporten i Grønland. De tre unge mennesker efterlyser også noget mere interesse for skolen fra pol- tisk hold. - Vi kunne da godt tænke os at diskutere bekendtgø- relsen om kunstskolen fra 1980 med landsstyremedle- met for kulturen Marianne Jensen, siger de tre sam- stemmende. Meget talentfulde Der er ingen tvivl om, at det er tre utroligt talentfulde kunstnere, der skal videre i deres karriere efter ophol- det på kunstskolen i Nuuk. Deres arbejder viser, der er godt stof at bygge videre på. - Men hvad venter de sig af fremtiden? De fleste kunstnere, som vi har talt med på bladet igennem tiden, har beklaget sig over, at det er svært at ernære sig som kunstner alene. Går de ikke en alt for usikker fremtid i møde som kunstnere i Grønland? Georg og Nikku Olsen kan ikke tænke sig et andet liv end at være kunstnere. - Det har været helt klart for mig, siden jeg var ganske ung, siger Georg. Jeg mener godt, jeg kan leve af det. Selvfølgelig kræver det en masse selvdisciplin, og jeg skal hele tiden sørge for at udvikle mig. Så mener jeg til gengæld godt, jeg kan leve af det. - Vi vil for at udtrykke vo- res kunst også beskæftige os med skuespil i fremtiden, si- ger tvillingebroderen Nik- ku. Endnu et ophold Karen Jessen Taunajik sø- ger om endnu et ophold på kunstskolen. - Jeg bliver forhåbentlig optaget igen, og i løbet af det næste år har jeg tænkt mig at forbedre mine engelsk- kundskber på aftenskole. Bagefter kunne jeg tænke mig at søge uddannelse på en kunstskole i Canada. Jeg har ikke tænkt længere frem, men der er ingen tvivl om, at kunsthåndværket og- så vil være en del af resten af mit liv, hvis det da ikke bli- ver det, jeg skal leve af. Karen Jessen Taunajik, der blev student sidste år, fortæller også, at hun i før- ste omgang havde tænkt på at læse til lærer, men at hen- des interesse for kunsten fik overtaget. Hun valgte kunstskolen. -1 min familie har vi altid arbejdet med kunst. Tiden og de muligheder der åbner sig vil vise, hvad jeg ender med at uddanne mig til. Styrke egenarten - Uddannelserne på et even- tuelt kommende akademiet i Grønland skal bygges op omkring den grønlandske kultur, så vi bevarer og styr- ker vores egenart, siger Nik- ku Olsen. Det mener jeg er meget vigtigt. Det kunne li- gefrem ende med, at folk, der blev uddannet på akade- miet hér, kunne rejse til an- dre lande og undervise på samme måde, som vi til tider modtager undervisning af gæstelærere på skolen i Nuuk. Karen Jessen Taunajik gi- ver de to andre kunstnere ret i, at uddannelserne bør tilpasses grønlandske for- hold, og at vi ikke bør være bange for at bygge videre på den kulturarv, som vi har fra vores forfædre. - Vi bliver meget let påvir- kede af andre kulturer. Der- for er det også vigtigt at hol- de fast ved sin egen kultur. Hvis et kunstakademiet kan blive en realitet en dag, skul- le grønlandsk kultur være en del af undervisningen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.