Atuagagdliutit - 14.06.1994, Page 5

Nr. 44 • 1994
5

GRØNLANDSPOSTEN
INUIAOMIGUTTUT AVIISI
1861-imi tunngayilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqamikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
NagfteriBftslaoq
Udgiver_________________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Slulersufsirt
Bestyrelse
Analo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Allattoqarflk
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqtssuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot)
llanngutasclortortaavut
Korrespondenter_________
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamlut Karl M. Josefsen
Manlltsoq: Søren Møller,
Sisimlut Man asse Bertheisen,
SivdteK
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aaslaafc Oluf Ostemann,
Qaslgiannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upemavlk: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormilt Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 210 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunnluaaXflasaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste Indlevertngsfrist fon
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pieeitagaqnrneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Pditiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarlnnittut
Produktten
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),

Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Niuemikkut nukiit
pituttorsimanngitsut?
All. Josef Motzfeldt
Inatsisartut ukioq manna ataatsimiinnerisa aappaata
naalivinnerani aningaasaqarnermut naalakkersuisoq
radioaviisimit apersomeqartoq tusarparput.
Tusagassiortut nutaarsiassatut samminiakkamik
suuneri tunuliaqutaallu misissoqqaalaarsimanngikkaa-
ngatigik, taama apersorneqamerup tutsuiginakanner-
sumik imaqartinniarnissaa sualummik apersorneqar-
tuulluni ajornaku80ortorujussuusarpoq.
Apersorneqartutummi pinerit tamaasa Hans Egedep
Illuerunnemi ukiut 273-it matuma siornatigut nunnin-
neraniit aallartittarsinnaanngilagut.
»Kisiannimi Kalaallit Nunaat akissaqarpa taama
ingerlassiviit pisortat pigisaasa amigartoorutaannik aki-
liiuarnissaminnut?« apersuisup uteriisaarutigerpalup-
paa.
Siullermik soqutiginaqqajaraluarpoq apeqqut mumil-
lugu apersuisumut apeqqutigisinnaagaluaraanni. Inger-
lassiviit sorliinuku amigartoorutaat »Kalaallit Nunaata«
matusariaqartasimagai radioaviisimit apersuisup pigai?
Nangaasorsuarmik paasissaalluanngitsumik ingerlas-
siviit, timmisartuutiteqatigiit Grønlandsfly aammalu
umiarsuaatileqatigiit Royal Arctic Line, tusagassiortu-
mit assersuutiginiarneqarpalupput.
Aappassaanik Grønlandsflymi piginneqataassutsit na-
lingisa 37,5 procentiinnaat Namminersornerullutik
Oqartussat pigisaraat Royal Arctic Line-milu piginneqa-
taassutsit pingajorarterutaannaat. Taamatut arlariit pi-
Plan markedsøkonomi
ginneqataagaangamik piginneqataasut akornanni isu-
maqatigiissusiortarput. Isumaqatigiissummi piginneqa-
taasut pisussaaflii, piumasaqaataat il.il. erseqqissarne-
qarsimasarput.
Pingajussaannik manna tikillugu ingerlasseqatigiif-
fimmut Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkii-
sumik ilaannakuusumilluunniit pigineqartumut, ami-
gartoorutinik matusisoqarsimaneranik ilisimasaqanngi-
langa.
Soorunami ingerlasseqatigiiffiit aktieselskabiugunik
tamakkununnga inatsit atuuttoq najoqqutaralugu
ingerlanneqartussaapput. Piginnittulli ingerlasseqati-
giiffik atorlugu inuiaqatigiinni isumannaagassanik imis-
suteqarpata, ingerlasseqatigiiffiup siulersuisuisa taman-
na soorunami akilersittarmassuk tupinnartorsualias-
saanngilaq.
Imissutaasulli suuneri qanorlu annertutigineri kiffar-
tuusseqatigiinnissamik isumaqatigiissusiornikkut isu-
mannaameqartarput.
Aammami nunani allani pisortat taama ingerlasseqa-
tigiiflinnut pisortat namminersortulluunniit pigisaan-
nut imissuteqartarnerat takornartaanngilaq. Nunap im-
mikkoortuisa napaniamerannut isumannaarisussaane-
rit, iluanaarniarfiunngitsut, imissutitut aningaasaliifll-
gineqartarnerisigut.
Nunatsinni pisortat isumannaagassatut pisussaaffitik
anguiniarlugit ingerlasseqatigiiffinnit kiffartuussiner-
nut akiliisarput.
1994-imut inatsisartut aningaasanut inatsisaat najoq-
qutaralugu ingerlassiviit taama iminneqarnermikkut
akilemeqarsimasut pingasuinnaapput: KNI-Sullissivik
A/S, Grønlandsfly A/S aammalu Royal Greenland A/S.
Tamanna nunatta isorartussusianik taamalu siamma-
Af Josef Motzfeldt
En af de sidste dage under landstingets anden samling
for indeværende år var radioavisen fremme med et inter-
view med landsstyremedlemmet for økonomi.
Når mediefolk ikke har magtet at sætte sig ind i de
sager, de ønsker at bringe til torvs, er det mildt sagt
næsten umuligt at holde den form for interviewindslag
på et sagligt niveau.
Som den interviewede kan man ikke hver gang starte
med Hans Egedes landgang ved Håbets 0 for 273 år
siden.
»Jammen har Grønland råd til at dække underskud
fer de hjemmestyreejede selskaber i al evighed?« blev
intervieweren ved med at spørge om.
For det første var det interessant, hvis man byttede
rollerne om i indslaget, og landsstyremedlemmet i stedet
spurgte journalisten, om hvilke underskud »Grønland«
reelt har måttet dække efter de enkelte aktieselskabers
etablering eller efter den pågældende journalists land-
gang i Nuuk for mindre end et år siden.
Famlende, nærmest uhørligt, blev selskaber som
Grønlandsfly og Royal Arctic Line nævnt af journalisten,
for hvilke »Grønland« skulle have dækket underskuddet.
For det andet ejer hjemmestyret kun 37,5 procent af
Grønlandsflys aktier og 33 1/3 procent af Royal Arctic
Lines aktier. I den slags aktieselskaber indgås der aktio-
næroverenskomster, der nærmere præciserer de spille-
regler, aktionærerne skal rette sig efter.
For det tredje har der til dato ikke været tale on nogen
underskudsdækning for noget hel- eller delvis hjemme-
styreejet selskab.
Aktieselskaber skal i sagens natur rette sig efter aktie-
selskabsloven. Ønsker ejerne/medejerne af hvilket som
helst aktieselskab at stille selskaberne opgaver, ejerne
ønsker løst ved selskabernes hjælp, er der således ikke
noget mærkeligt i, at selskabernes ledelser ønsker beta-
ling herfor.
For nærmere præcisering af opgavernes art og om-
fang, indgås der så en servicekontrakt mellem det offent-
lige og det pågældende selskab.
Der er masser af eksempler på, at det offenlige i andre
lande beder såvel offentligt som privatejede selskaber - af
egnsudviklingsårsager - om at løse ikke kommercielle
opgaver mod betaling.
I sådanne tilfælde køber Hjemmestyret, landsting og
landsstyre ydelser af selskaberne.
Ifølge landstingets finanslov for 1994 køber Hjemme-
styret ydelser fra følgende selskaber: KNi-Service A/S,
Grønlandsfly A/S og Royal Greenland A/S.
Dette har naturligvis med Grønlands geografi og den
spredte bosætning at gøre.
Så det hjemlige praksis af markedsøkonomien må si-
ges at være meget »plan«, hvor markedskræfternes frie
spil reelt kun tilnærmelsesvist kan praktiseres i de stør-
ste byer. Ønsker man derimod at give los for markeds-
kræfternes frie spil, ville det således betyde et politisk/
økonomisk indgreb i bosætningsmønstret. Som bekendt
er der kim et parti, der utvetydigt har fremsat dette
ønske.
Så kort sagt har »Grønland« ikke råd til at lade være
med at indgå den slags servicekontrakter med selskaber-
ne!
sissumik immersomeqarsinnaaneranik pissuteqarpoq.
Taamaattumik niuernikkut nukiit tamakkiisumik
ammaanneqarsinnaanerat nunatsinni killeqarpoq, illo-
qarfinni annerpaaginnarniluunniit ilaannakoortumik
atuutsinneqarsinnaasoq.
Niuernikkummi nukiit
tamakkiisumik atuutsin-
neqassappata, tamanna
ullumikkut siammasissor-
suarmik inoqarfeqarnerup
naalakkersuinikkut ani-
ngaasaliisarnikkullu aku-
liufligineratigut aatsaat
piviusunngorsinnaavoq.
Ullumikkumulli ilisimane-
qartutut nunatsinni par-
tiip ataasiinnaap tamanna
ersarissumik piumasarini-
kuuaa.
Naatsumik oqaatigalu-
gu, ingerlasseqatigiiffm-
nik kiffartuusseqatigiin-
nissamik pisortat isuma-
qatigiissuteqartariaaqar-
tamerat nunatsinni pin-
ngitsoomeqarsinnaanngi-
laq!