Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 14.06.1994, Side 5

Atuagagdliutit - 14.06.1994, Side 5
Nr. 44 • 1994 5 GRØNLANDSPOSTEN INUIAOMIGUTTUT AVIISI 1861-imi tunngayilemeqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqamikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser NagfteriBftslaoq Udgiver_________________ Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Industrivej 43, Postbox 39,3900 Nuuk, Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83 Slulersufsirt Bestyrelse Analo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Jens Carsten Nielsen Egon Sørensen Silvana Maqe Nielsen Allattoqarflk Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører), Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16. Aaqqtssuisuuneqarfik: Chefredaktion: Redaktion Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Ludvig Siegstad Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk) Larseeraq Nielsen (nuts./tolk) Knud Josefsen (ass./fot) llanngutasclortortaavut Korrespondenter_________ Nanortalik: Klaus Jakobsen, Qaqortoq: Lars Lundblad, Narsaq: Johan Egede, Paamlut Karl M. Josefsen Manlltsoq: Søren Møller, Sisimlut Man asse Bertheisen, SivdteK Kangaatsiaq: Lone Madsen, Aaslaafc Oluf Ostemann, Qaslgiannguit Søren Lange, Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold Upemavlk: Samuel II Mørch, Knud II Kristiansen, Qaanaaq: Søren Rasmussen, Taslilaq: Simon Jørgensen, Ittoqqormilt Jens Napaattoq, Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef). Tlf. (009 299) 210 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: KI.09-12 og 13-16. (Danmark: Kl. 13-16 og 17-20). Svend Aage Svalberg Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunnluaaXflasaq klngulleq: Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10. Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10. Sidste Indlevertngsfrist fon Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10. Torsdagsavisen: Mandag kl. 10. Pieeitagaqnrneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Pditiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15, 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857, Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70. Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Sullarlnnittut Produktten David Petersen (Tekn. Dir.), Miki Larsen (Grafik), Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm.) Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Reklame Silvana Maqe Nielsen Lis Stender Box 929.3900 Nuuk Fax 2 31 47 Niuemikkut nukiit pituttorsimanngitsut? All. Josef Motzfeldt Inatsisartut ukioq manna ataatsimiinnerisa aappaata naalivinnerani aningaasaqarnermut naalakkersuisoq radioaviisimit apersomeqartoq tusarparput. Tusagassiortut nutaarsiassatut samminiakkamik suuneri tunuliaqutaallu misissoqqaalaarsimanngikkaa- ngatigik, taama apersorneqamerup tutsuiginakanner- sumik imaqartinniarnissaa sualummik apersorneqar- tuulluni ajornaku80ortorujussuusarpoq. Apersorneqartutummi pinerit tamaasa Hans Egedep Illuerunnemi ukiut 273-it matuma siornatigut nunnin- neraniit aallartittarsinnaanngilagut. »Kisiannimi Kalaallit Nunaat akissaqarpa taama ingerlassiviit pisortat pigisaasa amigartoorutaannik aki- liiuarnissaminnut?« apersuisup uteriisaarutigerpalup- paa. Siullermik soqutiginaqqajaraluarpoq apeqqut mumil- lugu apersuisumut apeqqutigisinnaagaluaraanni. Inger- lassiviit sorliinuku amigartoorutaat »Kalaallit Nunaata« matusariaqartasimagai radioaviisimit apersuisup pigai? Nangaasorsuarmik paasissaalluanngitsumik ingerlas- siviit, timmisartuutiteqatigiit Grønlandsfly aammalu umiarsuaatileqatigiit Royal Arctic Line, tusagassiortu- mit assersuutiginiarneqarpalupput. Aappassaanik Grønlandsflymi piginneqataassutsit na- lingisa 37,5 procentiinnaat Namminersornerullutik Oqartussat pigisaraat Royal Arctic Line-milu piginneqa- taassutsit pingajorarterutaannaat. Taamatut arlariit pi- Plan markedsøkonomi ginneqataagaangamik piginneqataasut akornanni isu- maqatigiissusiortarput. Isumaqatigiissummi piginneqa- taasut pisussaaflii, piumasaqaataat il.il. erseqqissarne- qarsimasarput. Pingajussaannik manna tikillugu ingerlasseqatigiif- fimmut Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkii- sumik ilaannakuusumilluunniit pigineqartumut, ami- gartoorutinik matusisoqarsimaneranik ilisimasaqanngi- langa. Soorunami ingerlasseqatigiiffiit aktieselskabiugunik tamakkununnga inatsit atuuttoq najoqqutaralugu ingerlanneqartussaapput. Piginnittulli ingerlasseqati- giiffik atorlugu inuiaqatigiinni isumannaagassanik imis- suteqarpata, ingerlasseqatigiiffiup siulersuisuisa taman- na soorunami akilersittarmassuk tupinnartorsualias- saanngilaq. Imissutaasulli suuneri qanorlu annertutigineri kiffar- tuusseqatigiinnissamik isumaqatigiissusiornikkut isu- mannaameqartarput. Aammami nunani allani pisortat taama ingerlasseqa- tigiiflinnut pisortat namminersortulluunniit pigisaan- nut imissuteqartarnerat takornartaanngilaq. Nunap im- mikkoortuisa napaniamerannut isumannaarisussaane- rit, iluanaarniarfiunngitsut, imissutitut aningaasaliifll- gineqartarnerisigut. Nunatsinni pisortat isumannaagassatut pisussaaffitik anguiniarlugit ingerlasseqatigiiffinnit kiffartuussiner- nut akiliisarput. 1994-imut inatsisartut aningaasanut inatsisaat najoq- qutaralugu ingerlassiviit taama iminneqarnermikkut akilemeqarsimasut pingasuinnaapput: KNI-Sullissivik A/S, Grønlandsfly A/S aammalu Royal Greenland A/S. Tamanna nunatta isorartussusianik taamalu siamma- Af Josef Motzfeldt En af de sidste dage under landstingets anden samling for indeværende år var radioavisen fremme med et inter- view med landsstyremedlemmet for økonomi. Når mediefolk ikke har magtet at sætte sig ind i de sager, de ønsker at bringe til torvs, er det mildt sagt næsten umuligt at holde den form for interviewindslag på et sagligt niveau. Som den interviewede kan man ikke hver gang starte med Hans Egedes landgang ved Håbets 0 for 273 år siden. »Jammen har Grønland råd til at dække underskud fer de hjemmestyreejede selskaber i al evighed?« blev intervieweren ved med at spørge om. For det første var det interessant, hvis man byttede rollerne om i indslaget, og landsstyremedlemmet i stedet spurgte journalisten, om hvilke underskud »Grønland« reelt har måttet dække efter de enkelte aktieselskabers etablering eller efter den pågældende journalists land- gang i Nuuk for mindre end et år siden. Famlende, nærmest uhørligt, blev selskaber som Grønlandsfly og Royal Arctic Line nævnt af journalisten, for hvilke »Grønland« skulle have dækket underskuddet. For det andet ejer hjemmestyret kun 37,5 procent af Grønlandsflys aktier og 33 1/3 procent af Royal Arctic Lines aktier. I den slags aktieselskaber indgås der aktio- næroverenskomster, der nærmere præciserer de spille- regler, aktionærerne skal rette sig efter. For det tredje har der til dato ikke været tale on nogen underskudsdækning for noget hel- eller delvis hjemme- styreejet selskab. Aktieselskaber skal i sagens natur rette sig efter aktie- selskabsloven. Ønsker ejerne/medejerne af hvilket som helst aktieselskab at stille selskaberne opgaver, ejerne ønsker løst ved selskabernes hjælp, er der således ikke noget mærkeligt i, at selskabernes ledelser ønsker beta- ling herfor. For nærmere præcisering af opgavernes art og om- fang, indgås der så en servicekontrakt mellem det offent- lige og det pågældende selskab. Der er masser af eksempler på, at det offenlige i andre lande beder såvel offentligt som privatejede selskaber - af egnsudviklingsårsager - om at løse ikke kommercielle opgaver mod betaling. I sådanne tilfælde køber Hjemmestyret, landsting og landsstyre ydelser af selskaberne. Ifølge landstingets finanslov for 1994 køber Hjemme- styret ydelser fra følgende selskaber: KNi-Service A/S, Grønlandsfly A/S og Royal Greenland A/S. Dette har naturligvis med Grønlands geografi og den spredte bosætning at gøre. Så det hjemlige praksis af markedsøkonomien må si- ges at være meget »plan«, hvor markedskræfternes frie spil reelt kun tilnærmelsesvist kan praktiseres i de stør- ste byer. Ønsker man derimod at give los for markeds- kræfternes frie spil, ville det således betyde et politisk/ økonomisk indgreb i bosætningsmønstret. Som bekendt er der kim et parti, der utvetydigt har fremsat dette ønske. Så kort sagt har »Grønland« ikke råd til at lade være med at indgå den slags servicekontrakter med selskaber- ne! sissumik immersomeqarsinnaaneranik pissuteqarpoq. Taamaattumik niuernikkut nukiit tamakkiisumik ammaanneqarsinnaanerat nunatsinni killeqarpoq, illo- qarfinni annerpaaginnarniluunniit ilaannakoortumik atuutsinneqarsinnaasoq. Niuernikkummi nukiit tamakkiisumik atuutsin- neqassappata, tamanna ullumikkut siammasissor- suarmik inoqarfeqarnerup naalakkersuinikkut ani- ngaasaliisarnikkullu aku- liufligineratigut aatsaat piviusunngorsinnaavoq. Ullumikkumulli ilisimane- qartutut nunatsinni par- tiip ataasiinnaap tamanna ersarissumik piumasarini- kuuaa. Naatsumik oqaatigalu- gu, ingerlasseqatigiiffm- nik kiffartuusseqatigiin- nissamik pisortat isuma- qatigiissuteqartariaaqar- tamerat nunatsinni pin- ngitsoomeqarsinnaanngi- laq!

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.