Atuagagdliutit - 30.06.1994, Síða 5

Nr. 49 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
TAPILLUGIT
PIFFISSAMI KINGULLERMI ajornar-
torsiutit assigiinngitsut marluk oqallisi-
gineqarsimapput.
Namminersomemneq ukiuni 15-ini
atuussimasoq Kalaallit Nunaanni Nuup
avataani paasiuminaatsumik ingerlanne-
qarsimavoq, iluamik paasineqarsinnaa-
natik politikikkut aalajangertarnerit
aamma aningaasarsiornikkut aqutsiner-
mi periaatsit.
Kalaallit Nunaanni kommunet 18-iu-
sut ulluinnami ingerlatsineq ajornartor-
siutigileraluttuinnarpaat, namminersor-
nerullutik oqartussat suliassanik amerli-
galuttuinnartunik kommunenut nussui-
nerat aammattaaq pissutigalugu, anin-
gaasanik ingerlatsinemut atugassanik
atugassanngortitsisanngikkaluarlutik.
Sooq pissutsit »tapinneqarsinnaanngil-
lat«, ataqatigiissumik pilersaarusiomik-
kut ajornartorsiutit marluusut aaqqiivi-
ginerisigut?
INATSISARTUNUT ILAASORTAT
ISUMAQATIGAAT Namminersornerul-
lutik Oqartussat Danmark-imi Nuummi-
lu ingerlatsiviisa ilaasa sinerissami illo-
qarfinnut nussorneqamissaat. Tamanna
ajunngilluinnarpoq, suliffiillu sinerissa-
mut nuunneqamerisigut kommunet aki-
leraarutitigut isertittaligassaat atome-
qarsinnaapput kommunep aningaasati-
gut ingerlallualemeranut, kikkunnut ta-
manut iluaqutaasumik.
Apeqqutaalerporli soorlu Sisimiuni na-
jugaqartut misigisimalissanersut Nam-
minersornerullutik Oqartussanut qanin-
nerulernermik, inissiaatileqatigiiffiup
INI A/S-ip Sisimiuni qullersaqarfeqaler-
nera pissutigiinnnarlugu. Ilimananngilaq
Benjamin aamma Sakæus ullut tamaasa
qullersaqarfimmut orniguttassanersut,
kommunemmi allaffianut saaffiginnitta-
riaqartassammata ajornartorsiutitik aaq-
qitsikkumallugit. Qularnanngitsumik
INI A/S-ip silataani kusanartumik alla-
gartaqassaaq allassimasumik »Nammi-
nersornerullutik Oqartussat«, assiliarta-
ralugu nanoq saamik, tamannali sisi-
miormiut ulluinnarni inuunerannut al-
lannguutaanaviarunanngilaq, sisimior-
miullu ikittuinnaat INI A/S-ip qullersa-
qarfiani sulilersinnaassapput.
Namminersomerunerup Kalaallit Nu-
naannut eqqunneqarnerani isumalluaati-
ginerpaavaat inuunermi pitsaanerusunik
atugaqalernissaq, suliffissaqarlutik, inis-
saqarlutik inuunnermilu pitsaanerusu-
nik atugaqalerlutik, illoqarfiup qeqqani
nutaarsuarmik allaffittaarnermut taar-
siullugu.
AKERLIANIK ATUGAQARPUT kom-
munet 18-iusut. Tamanna malunnaatile-
rujussuuvoq innuttaasunut qanorluun-
niit ittunik saaffiginnissutissaqarlutik
kommunep allaffianut saaffiginnittartu-
nut. Ukiunili makkunani kommunet an-
nertuunik ajornartorsiuteqarput. Anin-
gaasarsiorneq ajornartorsiutigaat, ilaati-
g[ut pissutigalugu Namminersornerullu-
tik Oqartussat suliassanik amerligalut-
tuinnartunik kommunenut isumagisas-
sanngortitsisarnerat, avammut siammar-
terineq nassataqartinnagu landskarsi-
miit kommunet aningaasiviinut ataatsi-
mut tapiissutinik amerlanerusunik atu-
gassanngortitsinermik.
Assersuutissaalluartut ilagaat atuarfe-
qarneq, Namminersomerullutik Oqar-
tussat kommunenut pisussaaffiliimmata
inatsisit nalunaarutillu aqqutigalugit,
piumasaqaatilli aningaasanik nassata-
qartinnagit. Assersuutigiinnartigu Ma-
niitsoq, siorna akileraarutit 6 procentii-
nik atuisariaqarsimasoq, Namminersor-
nerullutik Oqartussat atuarfeqamerup
tunngaatigut inatsisiliomermikkut piu-
masaqaateqarfigilersimasaat. Tamanna
Namminersomerullutik Oqartussat
kommunellu suleqatigiinnerannut equn-
gassuteqalersitsivoq.
Sumut iluaqutaava aningaasaqarner-
mut naalakkersuisoq Emil Abeisen taku-
titsisinnaammat Aningaasanut Inatsim-
mi millionilikkaanik sinneqartooruteqar-
simanermik nunalu tamakkerlugu akile-
raarummik qaffaanngitsoorluni, kommu-
net kiffartuussinerminnik annikilliliis-
sappata kommunemullu akileraarummik
qaffaallutik? Inuit akileraarutitigut
ilanngartuunneqartuaannarunik eqqar-
saatiginavianngilaat nuna tamakkerlugu
akileraarummut, kommunemut akileraa-
rummut imaluunniit kommunet akor-
nanni akileraarutinut iluarsiissummut
akiliisarnerlutik. Akileraarutimmi akile-
raarutaammata.
PISSUTSINI ARLALIPPASSUARNI
kommunet kiffakuluupput Namminer-
sornerullutik Oqartussanut. Namminer-
sornerullutik Oqartussat inatsisilior-
tuupput, kommunet inatsisinik atortitsi-
niartussat, ukiumi 1994-imi aningaasar-
siornikkut atugarisat ilanngullugit.
Taavalu tikippavut »niviukkat« tapin-
neqartussat marluusut.
Namminersomerullutik Oqartussat
ajornartorsiuteqarput: Tamannalu Nuup
avataani najugaqartunut suli iluamik
sunniussimanngilaq. Kommunet qjornar-
torsiuteqarput: Ulluinnarni atugarisatik
iluamik aaqqissinnaanngilaat. Ajornar-
torsiutit marluusut naammaginartumik
aaqqiivigineqarsinnaanngillat Nammi-
nersornerullutik Oqartussat ingerlatsi-
vimminnik sinerissami illoqarfinnut
nuutsinerisigut, aatsaalli aaqqiivigine-
qarsinnaallutik politikikkut aningaasar-
siornikkullu oqartussaanemik arlalip-
passuarnik Namminersornemllutik
Oqartussanit kommunenut nuutsinik-
kut. Piumassuseqartoqarpat aqqutissa-
qartoqassaaq.
Tassa demokrati eqqortoq, Kalaallit
Nunaatalu tusaamanerluutigiunnaasa-
vaa nunarsuarmi nunani qitiusumik in-
gerlatsiviunerpaatut inissisimanini, Al-
baniami kommunistit »tunniutiinnarma-
ta« Cubamilu Castrop ingerlatsinerminik
annaasaqariartornera ilutigalugu. Politi-
kikkut aningaasarsiomikkullu akisussaa-
nermik allanngortitsineq allatigut aam-
ma amerlasuunik iluaqutissaqarmat.
Naalakkersuisut nukissaqalissapput
ajornartorsiutit pingaarnerit aaqqinne-
qamissaannut, assersuutigalugu qallu-
naat ataatsimut tapiissutigisartagaasa
atorunnaamerisigut, taamaalilluni Ka-
laallit Nunaat naassaanngitsup tungaa-
nut tassaaqqunagu ikiorneqartuartaria-
qartoq.
Inatsisartuni pinngitsoomeqarsinnaa-
lissaaq najugaqarfmnik illersuilluni oqal-
littamerit, ilaasortat piumasaqarfigisar-
tagaat immikkut soqutigisamik piviu-
sunngortinneqamissaannik, qinigaaffim-
minni qinersisartut iluarusutsinniaan-
narlugit.
Kommunet nukissaqalissapput sulias-
saminnik isumaginnilernissaminnut, qa-
noq killeqarnissaannik nammineq aala-
jangiisinnaalerlutik. Uimananngilarmi
Narsami najugaqartut pingaartitaat
Upernavimmi pingaartinneqartunut as-
singusut.
QAA, INUIT SINERISSAMI najugaqar-
tut ulluinnami qanoq atugaqarnissamin-
nik nammineerlutik aalajangiilik, kom-
munalbestyrelsimut ilaasortanik soquti-
gisaminnik sullisserusuttunik qinersi-
nermikkut.
Ilaat timersortarfittaarumapput, ilaat
meeqqanut paaqqinnittarflttaammasut.
Ilaat suliffinnik pilersitsiumapput, ilaat
inissaminnik noqqaasut. Ilaat annikinne-
rusumik akileraarumapput, ilaat atuar-
tut nerisinneqartarnerannik piumasa-
qartut. Inuimmi tamatta assigiinngila-
gut, taamaattumik assigiinngitsumik pi-
neqartariaqarpugut. Namminersornerul-
lutik Oqartussat taamaaliorsinnaanngil-
lat, inuimmi tamaasa assigiimmik pisari-
aqaramikkit. Kommunelli taamaaliorsin-
naapput, nalunnginneruaammi sinerissa-
mi innuttaasut qanoq isumaqarnersut.
Ajornartorsiutit marluusut aaqqinne-
Samissaanni Namminersornemllutik
Iqartussat politikikkut aningaasarsior-
nikkullu pissaanerat sinerissamut nuun-
neqarpat aaqqiissutissaq pitsaanerpaas-
saaq. Namminersornemllutik Oqartus-
sat suliassaminnik kommunenut nuussi-
nermikkut malunnaateqarnemlissapput.
Kommunet, ajornartorsiortoqalerpat
saassutarineqartussat, politikikkut anin-
gaasarsiomikkullu suliassaminnik aaq-
qiilluarsinnaammata.
TO FLUER MED ET SMÆK
I DEN SENERE tid har to forskellige pro-
blemstillinger været til debat.
Det efterhånden 15 år gamle hjemme-
styre har stadig svært ved at slå igennem
i Grønland udenfor Nuuk og sælge sine
varemærker som nærhedsprincippet i de
politiske beslutningsprocesser og gen-
nemskuelighed i de økonomiske styrings-
mekanismer.
De 18 grønlandske kommuner har sta-
dig sværre og sværre ved at få hverdagen
til at hænge sammen, også fordi hjemme-
styret vælter flere og flere opgaver over på
kommunerne uden at lade den økonomsi-
ek kompencation følge med.
Jamen, hvorfor så ikke slå to fluer med
et smæk og løse de to problemer gennem
en sammenhængende plan?
LANDSTINGET ER ENIG om at sætte
mere skub i udflytningen af hjemmesty-
rets institutioner fra Danmark og Nuuk
til byerne på kysten. Det er også helt fint,
og de skatteindtægter, som kommunerne
scorer ved udflytningen af arbejdsplad-
serne, kan så bruges til at skabe en sunde-
re kommune til gavn for alle indbyggere.
Spørgsmålet er blot, om for eksempel
folk i Sisimiut føler hjemmestyret mere
nærværende, fordi det landsdækkende
boligselskab INI A/S får sit hovedkontor i
byen. Benjamin og Sakæus får i hvert fald
ikke deres daglige gang på hovedkontoret,
men skal stadig henvende sig på kommu-
nekontoret for at få løst deres problemer.
Der vil uden tvivl blive sat et flot skilt på
facaden til INI A/S med ordene »Grøn-
lands Hjemmestyre« og en tegning af den
kejthåndede bjørn, men det ændrer næp-
pe en tøddel på sisimiut’emes hverdag, og
kun ganske få af dem vil få arbejde på INI
A/S’ kontor.
Deres forventninger til hjemmestyrets
indførelse i Grønland er i højere grad en
god livskvalitet med arbejde, bolig og soci-
al velfærd til alle end endnu et kontor
midt i byen.
OMVENDT ER DET for de 18 kommu-
ner. De er særdeles nærværende for alle
borgere, som på den ene eller anden måde
har deres gang på kommunekontoret.
Men kommunerne vånder sig i disse år.
De har ondt i økonomien, blandt andet
fordi hjemmestyret vælter flere og flere
opgaver over på kommunemen uden at
følge denne decentralisering op med et
forøget bloktilskud fra landskassen til
kommunekasserne.
Et grelt eksempel er skoleområdet,
hvor hjemmestyret binder kommunerne
op på en række love og bekendtgørelser,
men ikke yder økonomisk kompensation
for kravene. Lad os blot tage Maniitsoq,
som sidste år måtte bruge seks af sine
skatteprocenter på at opfylde de krav,
som hjemmestyret gennem lovgivningen
på skoleområdet pålægger kommunen.
Det giver skævheder i samarbejdet mel-
lem hjemmestyret og kommunerne.
Hvad nytter det, at landsstyremedlem
for økonomi Emil Abeisen kan fremvise
million-overskud på Finansloven og holde
landsskatten i ro, når kommunerne må
skære ned på deres serviceniveau og hæve
kommunalskatten? Når folk bliver pluk-
ket i skat, spekulerer de nok ikke så meget
på, om de betaler landsskat, kommunal-
skat eller fælleskommunal skat. Skat er
skat. Og omvendt.
I EN LANG RÆKKE tilfælde er kommu-
nerne hjemmestyrets frontsvin. Det er
hjemmestyret, som lovgiver, og kommu-
nerne, som skal få lovene til at hænge
sammen med den økonomiske virkelighed
anno 1994.
Og så er vi efterhånden fremme ved de
to fluer, som skal have et dask af flue-
smækkeren.
Hjemmestyret har et problem: Det er
endnu ikke nået ind under huden på folk
udenfor Nuuk. Kommunerne har et pro-
blem: De kan ikke få deres dagligdag til at
hænge sammen. Disse to problemstillin-
ger løses ikke tilfredsstillende ved en sim-
pel udflytning af hjemmestyrets aktivite-
ter til kystbyerne, men ved en overførsel
af den politiske og økonomiske kompeten-
ce på en lang række områder fra hjemme-
styret til kommunerne. Afgivelse af magt
kræver virkelig politisk nytænkning i
landsstyret og i Landstinget, men hvor
der er en vilje, er der også en vej.
Se, det vil være virkelig demokrati, og
Grønland slipper af med sit blakkede ry
som et af verdens mest centralistiske lan-
de, nu hvor Albanien er brudt sammen og
Castro ved at miste sit faste greb om Cu-
ba.
Denne omlægning af det politiske og
økonomiske ansvar fra Nuuk til kysten
giver også mange sidegevinster.
Landsstyret får kræfter til at løse de
overordnede problemer, for eksempel
med at frigøre os fra det danske bloktil-
skud, så Grønland ikke i al evighed skid
være et land på varig bistand.
Landstinget undgår de kedelige lokal-
patriotiske debatter, hvor medlemmerne
kræver særinteresser opfyldt for at tæk-
kes deres egen valgkreds.
Kommunerne får kræfter til individu-
elt at løse deres opgaver, som de selv har
fastsat grænserne for. Vi lever i et kæm-
pestort Tand, og det er jo langt fra sikkert,
at borgerne i Narsaq prioriterer på sam-
me made som borgerne i Upernavik.
JAMEN, SÅ LAD da for pokker folk ude
på kysten selv bestemme deres hverdag
ved at vælge den kommunalbestyrelse,
som vil arbejde for netop deres sag, og ved
at give kommunalbestyrelsen de nødven-
dige politiske, økonomiske og administra-
tive kræfter til at opfylde disse lokale in-
teresser.
Nogle vil have idrætshaller, andre vil
have daginstitutioner. Nogle vil have ar-
bejdspladser, andre vil have boliger. Nog-
le vil have en lav skatteprocent, andre vil
have en højtbelagt skolemadpakke. Sådan
er vi heldigvis så forskellige, og derfor skal
vi behandles forskelligt. Det lmn hjemme-
styret ikke gøre, for det skal behandle alle
folk ens, men det kan kommunerne gøre,
for de ved nu engang bedst, hvad der rører
sig blandt folk ude på kysten.
En udflytning af hjemmestyrets politi-
ske og økonomiske og administrative
magt til kommunerne viT være den rigtige
løsning på begge problemer. Hjemmesty-
ret vil ved udflytningen af sine opgaver
blive synligt i kommunerne på kysten.
Kommunerne, som alligevel tager skral-
det for hjemmestyret, far de politiske og
økonomiske og administrative kræfter tu
at løse opgaverne.