Atuagagdliutit - 30.06.1994, Side 8

s
Nr. 49 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Peqqissaasutut ikiortitut
qanittukkut naammassisut
saamerlermiit:
Seks nye sundhedsmedhjæl-
pere fra venstre: Anna Pe-
tersen Uummannaq, Kir-
sten Nielsen Nanortalik,
Naja Sarkov Qaqortoq, Dor-
the Ludvigsen Nanortalik,
Helene Danielsen Qaqortoq
og Lone Lutken Petersen
Nanortalik.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).

Så er det næstsidste hold
af sundhedsmedhjælpere
færdige med uddannelsen
Kun seks ud af 23 sundhedsmedhjælperelever gennemførte
den tre-årige uddannelse
NUUK(PM) - Der var et
stort frafald i det første år,
fortæller den ene af de seks
nyuddannede sundheds-
medhjælpere, Dorthe Lud-
vigsen, til AG.
- Det var mest unge men-
nesker uden erfaring fra ar-
bejdsmarkedet, der faldt fra
Unge mennesker der ellers
have er god teoretisk bag-
grund for eksempel eksa-
men fra de gymnasielle ud-
dannelser. Så det betyder
meget med modenhed og er-
faring, når man vælger ud-
dannelse.
Dorthe Ludvigsen, der er
fra Nanortalik, har selv stu-
dentereksamen, og havde
arbejdet som medhjælper på
sygehuset i Nanortalik, før
hun startede på uddannel-
sen som sundhedsmedhjæl-
per. På det tidspunkt havde
hun et fire-årigt barn og fød-
te sit andet barn midt i eksa-
menstiden under det andet
skoleophold i Nuuk.
- Jeg havde været oppe til
eksamen om dagen og fødte
min anden søn om aftenen,
så var jeg sygemeldt i to dage
op til en week-end. Om man-
dagen gik jeg igen til eksa-
men, samtidig med jeg am-
mede mit spædbarn. Vi var
oppe i tre eller fire fag, for-
tæller Dorthe Ludvigsen.
Det blev først besværligt at
passe studiet, efter jeg fik
det andet barn, fordi jeg ikke
kunne finde en dagpleje til
ham. Da han fik dagpleje,
gik det godt igen med min
uddannelse.
Meget læsning
Dorthes studiekammerat,
Helene Danielsen fra Qaqor-
toq, siger, at hun i begyndel-
sen af studiet befandt sig i
en slags tåge, men at det be-
gyndte at lysne efterhånden
som sundhedsmedhjælpere-
leverne kom længere hen i
skolegangen.
- På det første skoleop-
hold havde vi fag som anato-
mi, fysiologi, ernæring, mi-
krobiologi, sundhedssyge-
pleje og barnets normale ud-
vikling, så vi lærte en masse.
Det var dejligt, da vi efter-
hånden kom længere ind i
stoffet.
-1 det hele taget så er der
meget læsning på de to sko-
leophold, vi har været igen-
nem, måske lidt for koncen-
treret, siger Helene Daniel-
sen. Det giver imidlertid en
god baggrund, og det mær-
kede vi også, da vi kom i
praktik.
- Jeg var i praktik på al-
derdomshjemmet i Nuuk og
havde god brug for den vi-
den, vi havde faet på skolen,
siger Dorthe Ludvigsen.
På det andet skoleophold
bliver sundhedsmedhjælpe-
releverne blandt andet un-
dervist i samfundsfag, medi-
cinlære, infektionssygdom-
me, børnesygdomme og for-
skellige sygdomme, der kan
ramme gravide kvinder.
- Alle elever skulle have en
praktikperiode på Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk på
de forskellige afdelinger.
Noget af det smukkeste, jeg
har oplevet i min elevtid,
var, da jeg hjalp ved en fød-
sel og tog imod barnet, siger
Dorthe Ludvigsen.
Turnus
På Sana kommer sundheds-
medhjælpereleverne på alle
afdelinger under den ene af
praktikperioderne.
- Det var en lidt hård om-
gang, fordi det tog jo tid at
falde til på de forskellige af-
delinger, siger Helene Dani-
elsen. Hver gang, vi var fal-
det til ét sted, skulle vi over
på en anden afdeling, og så
var det om at starte forfra
igen.
- Det siges også, at man
lærer mere af at arbejde på
sygehusene i de andre byer,
siger Dorthe Ludvigsen. Ar-
bejdet bliver meget afveks-
lende, fordi man har alle
slags patienter.
Dorthe siger også, at hun
godt kunne tænke sig at
komme til en bygd og arbej-
de, når hun har oparbejdet
noget mere rutine som
sundhedsmedhjælper.
- Jeg skal bare ikke være
den eneste på sygeplejesta-
tionen, understreger hun.
De to nye sundhedsmed-
hjælpere mener, at Grøn-
land en dag vil mangle en hel
del sundhedsmedhjælpere i
sundhedsvæsen, når uddan-
nelsen bliver indstillet, når
det sidste igangværende
hold bliver færdigt.
- Grønland må komme til
at mangle sundhedsmed-
hjælperne, når sundheds-
væsenet går over til at ud-
danne sundhedsassistenter i
stedet for sundhedsmed-
hjælpere. Sudnhedsassi-
stent kan man vælge at bli-
ve, når man er to tredjedele
inde i sygeplejeuddannel-
sen. Vi synes, at der godt
kunne være plads til sund-
hedsmedhjælperuddannel-
sen på Centeret for sund-
hedsuddannelser i Nuuk.
Salg af B-890
Ilulissat
På vegne af A. Gram Jensen, Ilulissat under konkurs
udbydes ejendommen B-890, beliggende Nyvej 24,
Ilulissat til salg for kontant
Kr. 800.000,00
Ejendommen, der er opført i 1976 med tilbygning i
1986, er et enfamiliehus på 134 kvm., med 22 kvm.
udhus og carport, samt 50 kvm. lukket gårdsplads.
Der er vinkelstue, havestue, 4 værelser samt spisekøk-
ken.
Ejendommen er klar til overtagelse og tilbud stiles til:
Advokat Bo Vestbirk Laub
KØNIG, HOMANN & ERICHSEN
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 ■ POSTBOKS 59 • DK-3900 NUUK
TELEFON (299) 2-1370 • TELEFAX (299) 2 4117
Samerne vil i Nordisk Råd
Samerne i Norge, Sverige og Finland vil ikke nøjes med en observatørstatus
Af Naja Paulsen, Tromsø
Samerne vil have et med-
lemskab i Nordisk Råd på li-
ge fod med grønlændere, fæ-
ringer og ålændinge. Derfor
har Sametinget på sit møde
for nyligt besluttet sig for at
sende en ny ansøgning om
medlemskab af Nordisk
Råd.
Nordisk Råds seneste mø-
de, som blev holdt i marts i
Stockholm, blev en stor
skuffelse for samefolket.
Samernes ansøgning om
medlemskab på lige fod med
andre autonome medlem-
mer fra de nordiske lande
blev afslået af flertallet i
Nordisk Råd, hvor Otto Ste-
enholdt stemte imod, og
hvor Kaj Egede i følge den
officielle stemmeprotokol
undlod at stemme.
- Vi er ikke tilfredse med
at få observatørstatus. Der-
for søger vi på ny, siger sam-
etingspræsidenten i Norge
Ole Henrik Magga til tele-
grambureauet NTB.
Ole Henrik Magga er
skuffet over den måde, som
samernes ansøgning om
medlemskab i Nordisk Råd
blev behandlet under det
sidste møde.
- Vi havde fået løfter om,
at regeringen i Norge ville
støtte et samisk medlems-
kab i Nordisk Råd. Vi ople-
vede jo, at den norske rege-
ring ville nøjes med at give
os observatørstatus i stedet
for, siger sametingspræsi-
denten.
Samerne mener, at de er
berettiget til medlemskab
på lige fod med andre mino-
riteter indenfor de enkelte
lande, og ikke mindst på lige
fod med grønlænderne.
Ikke egen delegation
Sametinget beder ikke om
en egen samisk delegation,
men om at samerne fremo-
ver vil blive repræsenteret i
delegationerne fra de tre
nordiske lande, hvor samer-
ne bor.
- Det er den sammme mo-
del, som bliver brugt overfor
de tre autonome områder,
som er repræsenteret i Nor-
disk Råd. Det vil være en il-
lusion at tro, at vi kan få en
anden ordning, siger Magga.
Han mener, at samerne
kan få op til tre repræsen-
tanter i Nordisk Råd.
Ole Henrik Magga siger
også, at det er muligt, at
samerne kan vælge hver sin
repræsentant gennem dele-
gationerne fra Norge, Sveri-
ge og Finland.
- Vi kan få to repræsen-
tanter, fordi det vil være det
samme som Færøerne,
Grønland og Åland - eller vi
kan få en repræsentant, som
skal være medlem på vegne
af samerne, fordi vi er et folk
i tre nordiske lande, siger
Magga.
Sametinget går ind for, at
det er de folkevalgte sami-
ske organer i Norge, Sverige
og Finland, som skal udpege
de samiske repræsentanter,
hvis ansøgning om fuldt
medlemskab bliver accepte-
ret i Nordisk Råd.