Atuagagdliutit - 11.08.1994, Qupperneq 9

Nr. 61-1994
9

GRØNLANDSPOSTEN
Kunnak aallarniisuuvoq,
ima iverluni, ima oqalua-
saarluni, tassa inngerlunilu
oqaluasaarpoq imaattunik
pisimasulersaarluni:
Puisigooq (avasissup pui-
sia, inunnit piniagaanngit-
soq), sapiitsut kisiraik pini-
artagaat
Tussileramiuk (takus-
saanngitsoq tungaannaa
qaaqqullugu), tussilerami-
uk apusiniip (sermersuup)
killingatigut,
alisasunneragooq pigut-
tormat,
tassa qitornaarsertarnlu-
nilu, nulialu toqusimagiar-
mat,
aliasuguttoriarami,
taartaajunnigooq (toorna-
ni) tikigiarmat pivaa:
Illit toqussara naluiuk?
Taartaatagooq pivaa: li,
toqunissat naluara -
kisianni toqoqqajannip-
putit avasisup qajuaa (pui-
saa) tusserakku -
Kunnak taava pilerpoq:
Uanga naluara tussiitissaq,
taartaatagooq pivaa: Ajo-
qersuutissavakkit - taava-
gooq taartaa qanaalulerpoq
(serralerpoq)
qanaalullunigooq naaria-
ramiuk, Kunnanigooq pi-
vaa:
»Tassa atorniaruk!«
Atulerpaagooq, taassuma
inukasiata
atoraa, qanaaluttoq, suli-
gooq naarianngikkaa, taar-
taagooq oqariarmat:
»Una angittaatsiaq (qa-
qulluk) takorassagit-aa!«
Periamiarpaagooq
imaannaap timmiaa qaqul-
luk taavaana tikiuttareer-
soq,
tamanna-aasiit taamaal-
luni
taamanikkunngooq apu-
siniip sinaaniinnerminnit -
aggersorooq, aggerso-
rooq, tamannagooq apusi-
neq isaqquminik (sulimmi-
nik) attuallakkaangagu
apusinertuukajik pissikala-
saraaq - makkulu suluit!
Taamaalioraluarlunilu
angittaatsiaq qimaguppoq,
aallaqqigiakasitsiarpoq -
aallarsimatsiartoq oqar-
pallagiarmat:
»Sanna sammisatsiatsin-
ni takunnatigiatsiassagit-
aa!«
Tasamani avasissumi-
gooq tunngaanuata majua-
ralik (tungaanut ingerlasoq)
- sannalu maniilarsuaq,
sikorsuaq maninngeqi-
soq, misigeriarpaagooq
soorlugooq nutarnerajik (si-
koqqaaq),
tamanna sikorsuaq tu-
ngaanut imusoq -
tassa sikup ataatigut ag-
gersulik - aggernerata malli-
anerata sikorsuaq imusuu-
sileraa -
aggersoq, aggersoq -
immikkoortut (qeqertat)
kiisa tikilerpai, nalunaranili
aqqunni ikkagileraa -
sumut tamaanga saaqat-
taartoq, itinersiortoq -
itineralu atuataarlugu su-
lilu nuimminanilu -
tasiusartaanut ingerlaler-
poq - sermip killiingani ta-
sinngortaasamut - tassu-
ngalu pulaniarumasimallu-
ni paavata nerukinnersaa
tattorunalerpaa - taanna ti-
killuglu uniinnarpoq - siku
atiminit imulerpoq - taa-
maatsiartorlu nuissakajeqi-
soq,
tassuuna akimmiffimmi-
gut nuileratarpoq
saggartuakajik -
niaqua tassa anginiinnaa-
nit, upakkaanni qaqugu, qa-
qugu nungoqqajarpa, aali
niaquinnaa.
Nuileriarporooq tungaa-
nuinnaq isigilluni, taava-
gooq Kunnaap pivaa, ilallu-
gu kalappalaarluni (niaqqu-
minit aallarnerlugu timini
ammut naasiartorlugu ta-
lerminik singittuusillugu):
»Ijiisera (inuunera) aalla-
runniaruk!«
Taama oqarlunilu kalap-
paarnini allanngornagulu
taamaaliornermigut inuuni-
ni puisimut tunniunniarlu-
gu, puisimut nuutsinniarlu-
gu, aallarutissammanigooq
- tunniussiffiginiakki taan-
na allanngomissaanik ili-
magileraluarpaa - taarnak
allanngunngitsiarpoq, taa-
maariarmat aappassaanik:
»Ijiisera aallarunniaruk!«
Allanngussasoriniarlugu
allanngorqqinngitsiarpoq
kiisa pingatsiutaanik:
»Ijiisera aallarunniaruk!«
Tamatumani ilungersule-
qaluni tungaanuinnaq kala-
giarlunilu -
soorlumigooq imminer-
minit sumik peertqartoq,
sumik ingerlasoqartoq,
oqarfigisani periamiar-
paa, suliuna taamaattoq
suliuna allanngunngit-
soq, aana nammineq naja-
ngariartutut misigaluni (or-
loqqajartutut), makkeqqil-
lunili -
kingullermik misigilerpoq
taqqavunga akisunnerup
(qaamanerup) tungaanut
najangariaqqilluni, soorlu-
mi sumit nusunneqarluni...
periaraluarpoq... takuni-
arsaaraluarpoq...
sumillu allanngortoqar-
minanilu, aatsaanngooq
taartaata pigiarmagu:
»Naak niaqquit qaava sat-
seriassagiga naak?«
Tappinngagooq qaaja sat-
seriarlugu asu pilerpoq:
»Toqunavianngeqaatit,
toqussutissaagaluarpit qer-
luarlutillu qulaaqquaannar-
paatit, attornavianngilaa-
tit!«
taamagooq oqarfigigaani
allam ik oqaasissaqanngilaq,
taamaallaalli oqaannarami:
»Aa, toqorusunniarlungalu
usiuffaana toqussaqisu-
nga!«
Taamaalillunilu Kunnak
ilungersorsimasoq oqaluin-
nalerpoq: »Tassalu silaga
tammaallugu, tamanna
noqqaajartoq (qullia) peeri-
armat, sunaaffagooq qullera
oqililluni tassunga saggar-
mut, avataata puisaanut
ingerlasimasoq. Tassalu si-
laga tammaallugu, taassu-
ma saggaap avammut aalla-
russimammagu!«
Ila misigisaq pikkunassu-
sia, inuunermi atugaqaru-
jussuarnerup kingunera,
tassaqa nallernissaqarpa?
Kunnak nipangerluni unin-
ngatsiaraluarlunilu tunuar-
poq, tusarnaartini qiviatsi-
arsinnarlugit, anginerusu-
mik Maraaq. Kinami alla
taama angitigisumik misigi-
saqarsimanerpa?
Sunaaffali Maraaq pia-
reersimavoq Kunnani akis-
sallugu, imalu appilluni:
Ilisimmasaarluni
tusaammisaarluni
kiianngooq akissuaagooq
kianngooq naqqissussu-
aagooq
(Ivikkani pillugu taama aal-
larniivoq)
uangagooq ilisimmasaar-
lunga
tusaammisaarlunga
akiussuaragooq
uangagooq naqqissussua-
ragooq
Taamaalilluni Maraaq tiva-
junnaarluni (erinaqarani)
oqaluasaarilluni aallartip-
poq, oqaluinnarluni:
Nangissaq, inoorlaap na-
ngissaa ilisimagaluarpara
merlertup aneqqaap nangis-
saa ilisimagaluarpara una
napparutiliup (aarluup)
angusaata puttarna sus-
saq-una?
Sunaaffagooq Maraap ilisi-
masani taanna ernerminut
Ikimalermut oqaatigisima-
gaa, ernermiangusuutissaa.
Taamaaliornera Kulusum-
miup Kuuitsip tusarsimari-
aramiuk Kunnammut oqaa-
tigisimavaa, Maraaq Kuuit-
silu aaqqiagiinnginnermit,
tunoqqutaarlutik imminnut
ajortinniartarlutik. Taman-
na aamma Maraap nalujun-
naarsimavaa, taamaattu-
mik ilimasupilulerluni nam-
mineq atuinnalerpaa, tassa
paasigamiuk Kunnak pitsi-
orsimaqisoq, aamma pisi-
masoq taanna ilanngutera-
tarsinnaammagu. T aam alu
nipangersimatsiarsinnarlu-
ni aappi nillerianngimmat
nangippoq:
Taanna nangissaanngit-
soq, angusuutissaannaq
tusariakasikkakku taan-
na
napparutiliup angusaata
puttarna angusuutissaq
ilumioqutigiinnakajippa-
ra
isumaliutinnguujuga (er-
nini pillugu) piniarnissaa
utaqqigiga,
piniarialinnguujummat
isumaqakasittunga
piniakkani ajorsisaariar-
pagit aatsaat atortissagiga
killersorlugu (naleqqerlu-
gu) piniakkaminik
aj or sisaariannguukaj in-
ngimmat
atoqqinngitsiarpara, ilu-
mioqutigiinnarpara
kianngooq oqarfigimma-
ngagooq
kianngooq killermanga-
gooq tusarama
uumagooq iliuttaajimma
sakiatsiaajumma
Kuuitsip Kuuinnip killer-
manga oqarfigimmanga-
gooq
tusarama - pisariaqarpoq
ilaliuttaajiga sakiatsiaaji-
ga Kuuitsi Kuuinni
merlertoq merlertaajik
(meeqqatut oqalukkumaar-
toq).
Taamaalilunilu tunuarpoq.
Allat naalarniinnalerput,
aliakkusersuutigiinnarpaat.
Taamaatsiartoq Kunnak ki-
ngumut avalappoq appillu-
nilu:
Piseq-una atuleriga
Qiammatip killingagut
qiartuaq (qianersuaq)
peruttulillarmat
KAPITEL
16
Bevar mig vel, sikken et
mod.
Sippiarsi er jo modig:
at han skulle tage en trom-
me,
at han skulle tage en trom-
me,-
fordi alle fortalte om dig,
alle fortalte om dig, at du var
efter mig
alle fortale om dig, at du
havde digtet en vise om mig!
Hvad var grunden til det?
Hvorfor ville du synge en
nidvise?
Var grunden til,
at du ville synge en nidvise
om mig
det usle kvindemenneske?
Men det var jo bare en med-
hustru,
som jeg tog til kone efter ud-
fordring,
efter opfordring fra hendes
moster,
efter opfordring fra Quat-
saatsilik,-
fordi det var så svært,
så svært at få noget til tøj,-
ja, fra dig, nemlig!
(Kunnak gjorde sig modig,
men han hørte ofte, at det
var én, der sang nidvise om
ham, - han havde jo ikke
ment, at der var nogen
grund til det, fordi han tog
den kvinde som sin anden
kone efter opfordring. Han
mente ellers, at Maratsi ville
være tilfreds med en sådan
udvikling, for han kunne jo
ikke rigtig forsørge så man-
ge, fordi han sjældent fange-
de sæl).
Herefter plejede Kunnak og
Maratsi at underholde sig
med hinanden, og det endte
med, at de blev sang-venner.
Jeg elskede at høre strids- og
trommesange, og hvorfor
jeg elskede det, skal du høre
om senere. Derfor var jeg al-
tid tilstede, når noget så-
dant skete. Jeg glemmer al-
drig, da Kunnak og Maratsi
sang duet engang. I deres
»venskab« rakkede de altid
hinanden ned, og denne de-
res indstilling overfor hin-
anden blev altid støttet fra
tilhørernes side. Lad mig i al
korthed forklare, at Kunnak
i sit liv havde mistet en del
familiemedlemmer, f.eks. en
kone, en søn og andre. Han
sørgede meget og af den
grund ønskede han af og til
at dø. Det var sådanne for-
hold, der havde fået ham til
at digte - skønt der blev sagt,
at han ikke ejede dygtighed
til noget sådant. Samtidig
var tilfældet det, at Maratsis
hemmelighed, noget som
han ikke ville have, at Kun-
nak skulle høre, alligevel var
kommet Kunnak for øre
gennem andre mennesker.
Ganske vist var denne hem-
melighed uden betydning,
uden værdi - men ikke for
disse mennesker i sangens
dyst.
- Vejjret var det smukke-
ste. Mange konebåde var
samlet i Ammaaq (et stort
samlingssted om somme-
ren), for at være tilhørere.
Som sædvanlig var den fore-
stående sangduel rygtedes.
Maratsi-familien var også
aammali taasagijara
aammali eqqassagijara
saggaq inna tussilermi-
gakku
apusernup quppaagut in-
na.
Iluamik aanngaagiga
silaga aanngaagiga
saggaallu aallarummagu
qulhgalu aallarummagu
med. Fulde af forventning
var de kommet.
Kunnak startede med at
fremsige sit digt, med at for-
tælle følgende begivenheder
- på eengang fortællende og
syngende:
Det var en sæl (det åbne
havs sæl, anderledes end
menneskenes fangstdyr)
som kun de modige var
ude efter -
han ved sin tryllesang en-
gang hidkaldte.
Han hidkaldte den ståen-
de ved siden af en bræ,
da hans sorg var på sit hø-
jeste.
Fordi han havde mistet
nogle af sine børn og hans
kone var død,
derfor var han meget
sorgrig,-
og da hans usle hjælpeånd
kom til stede, henvendte
han sig til den:
»Du, ved du hvordan jeg
kan dø?«
Hans hjælpeånd sagde:
»Nej, jeg kender intet til
hvordan du kan dø,-
men kan ske at du dør,
når du hidkalder det åbne
havs sæl ved tiyllesang-.
Så sagde Kunnak: »Jeg
kender ikke til tiyllesan-
gen.«
Og hjælpeånden svarede
ham: »Jeg skal lære dig
den.«
Så begyndte hans hjæl-
peånd at synge tryllesang,
og da han endte den, sag-
de han til Kunnak: »Nu skal
du selv synge den!«
Han begyndte at synge
den, at synge tryllevisen, og
før han havde sunget den tU
ende, sagde hjælpeånden:
»Se denne stormfugl!«
Han kiggede efter den,
stormfuglen, det åbne havs
fugl-
en var allerede ved at
komme, ved at være nær,
som den sædvaligvis gjor-
de.
De stod dér, ved kanten af"
en bræ -
den fløj nærmere og nær-
mere, og når den rørte
bræen
med sine vinger -
sprang småstykker af
bræen - hvilke vinger!
Efter at have fløjet en del
omkring, fløj stormfuglen
væk, fløj tilbage igen.-
Lige efter at den var fløjet
af sted, hørte han nogen si-
ge:
»Den derude i vores ret-
ning, sæt øjnene på den!«
Da så han langt derude
noget, som kom i retning
mod ham -
derude, skønt det hele var
svær skrueis!
Isen var meget ujævn,
men han så, at det var lige-
som nyis,-
isen så ud som om den rul-
lede indefter,-
der var noget, der bevæge-
de sig lige under isen-
dets kølvand gjorde, at
isen ligesom rulledes-.
Den var på vej ind, den
kom-
den nåede endda øerne, -
men det så ud som om havet
var for lavt til dyret-
avammullu aallarumma-
gu
iluamikk ajuleqisunga
saggarnerlu ajuleqisunga.
GEORG QUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
l J
Den drejede sig i forskelli-
ge reninger, søgende efter
dynere vand,-
fandt dybere vand og be-
nyttede det -
uden endnu at stikke ho-
vedet op - den var på vej ind
til indsøen, en lille indsø ved
randen af bræen, men indlø-
bet syntes for snævert til dy-
ret -
for den stoppede i mun-
dingen - og lidt efter dukke-
de der noget uhyggeligt op -
dér, hvor den stoppede
kom den op gennem havo-
verfladen
en stor tyndhåret sæl,
med et så stort hoved, at
det ville vare længe, før man
spiste det op, bare hovedet
alene.-
Den dukkede op og stirre-
de på Kunnak. Så lagde
Kunnak til den, samtidig
med at han ligesom strøg he-
le sin krop fra isse til fod
med sine hænder, som for at
vriste noget af sin krop:
»Tag mit liv med dig!«
Han strøg hele tiden sin
krop for ligesom på denne
måde at give sit liv til sælen,
at flytte det til sælen, så den
kunne tage det med sig - og
han var forventningsfuld -
men kroppen forandrede sig
ikke - hvorfor han for anden
gang sagde til den:
»Tag mit liv med dig!«
Ventede på forandringen,
men den forandrede sig
ikke.
Og for tredie gang: »Tag
mit liv med dig!«
Denne gang samtidig med
at han strøg over sig, som
for at smide noget væk. - Og
dennegang så det ud til at
noget løsnede sig ffra ham,
noget løsrevedes - men sæ-
len var der endnu, uforand-
ret,
skønt han selv følte, at
han var ved at falde, -
men rejste sig dog op igen,
lidt efter fælte han igen,
at han var ved at falde i ret-
ning mod lyset, som om no-
gen trak ham til sig...
han undersøgte, prøvede
at se noget...
Men der var ingen foran-
dring!
Først da hans hjælpeånd
sagde til ham:
»Lad mig undersøge den
øverste af dit hoved!«
Og efter at han havde un-
dersøgt det med sine hæn-
der, kom det fra ham:
»Du dør ikke, det som el-
lers skulle få dig til at dø, det
kan ikke ramme dig,
det kom bare nedenfor dig
og ovenover dig!«
Og da han fik den besked,
kunne han ikke finde noget
andet at sige end: »Ah, jeg
ville så gerne dø, men for-
færdedes over, at jeg skulle
dø!«
GEORGQUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG.
V_______________________J