Atuagagdliutit - 25.08.1994, Side 15

Nr. 65 • 1994
Anaanaga toquvoq
Qajartuleraluarlunga nam-
minerlu pisaqartaleraluar-
lunga suU atugarliorujun-
nartarpoq. Toqquttamiin-
nitta ilaatigut qajartaarnin-
nit ukioq anigormat atugar-
liuutikka aamma ilaqqip-
put, tassa ukiorluanngitsu-
mi anaanaga toqugami.
Taamani suli utoqqarsuun-
ngikkaluarpoq, eqqaamava-
ralu qangali iluleralunilu is-
sanngunerartartoq, nappar-
simarujuttartoq, immaqa
aamma atugarliuuteqaru-
jukkaluarnermit, naalli kisi-
mi taamaanngitsoq. Sunaaf-
fa toquffissaa qanillisoq pui-
sinik marloraarlunga tikip-
punga. Taamani imanna
oqarmat-aa: »Qaartivaatiga
minarluaataajinnik allisar-
niarakku sunaaffaana angu-
salersoq qimassagiga!« Taa-
ma oqarmat qajartornermik
nuannarinnerujussualersi-
manngikkaanni isumalior-
naraluaqaaq.
Sunaaffa toqulluinnaler-
nermini najoqqummat na-
jorpara, qimaqqunngim-
mat, oqarfigeriarmangalu:
»Uumanaviarunnaartunga,
tamatta qimassanngilarma.
Toqoriaruma ajat ornikku-
maarpat.« Anaanannik nu-
annarinninnerma saniati-
gut nalunngilara taanna ki-
siat nuannarigiga ungagalu-
gulu, uangalumi taakkuna-
neerusunneruvunga.
Taama oqarmat tusar-
naaginnarpara, nillinngitsi-
arpunga. Isumaannarpu-
ngali: Qanormi qimaqqajar-
para allamittaaq ornitassa-
qanngitsunga!
Anaanaga nappars imaler-
mat kingunitsiaa Nattaan-
nguaq aggeqqugaluarpara,
tungaannaa eqqarlugu (eq-
qaamallugu): »Immaqa ag-
geruni-aa!« Tikiupporlumi,
aamma anaanama nappaa-
taa erngerlugu takugaluar-
paa, takullugulu assammi-
nik ussertarluni peerniar-
saaraluarpaa, saperluguli.
Unnuaq ataasiunngitsoq
taamaalioraluarpaa, Idsian-
nili ajornarsiartuinnarmat
isumagiunnaatsiarparput.
Taamaalluni nukaata
Qimmaajiip isersimaffigile-
riarmagu uanga anivunga.
Sunaaffa anisimalersungalu
nukaata angajuni apersora-
luarsimavaa sunik ilisima-
saqarnissaanik, kisianni
anaanaga nalunerarsima-
voq, ataasiinnarooq ilisima-
saralugu: Makkutissani. To-
qulerunigooq imminut ser-
rassagami, serratinigooq
taanna makkutigiumaarlu-
gu, ajorunnaarutigiumaar-
lugu. Tassami allakkut tu-
sarpara imminut serragalu-
arsimasoq, kisianni iluaqu-
tigisimanngitsiarpaa. Serra-
sorli tusaannginnakku ua-
nga naluara, aamma Qim-
masgiip ajoqersuutinngim-
manga. Tassa allatulli inoo-
rusukkaluarnilu toqorusut-
tarsimagaluarpoq naalliun-
nerinnarminit, kingornali
pisaqartalersungalu pilluar-
neruleriarami atugarissaar-
nerulerlunilu inoorusutta-
lersimavoq, paasilluariara-
miuk piniarluartaleruma
suli pissaqartilluarnerulis-
saginni.
Tasunga ilanngullugu
Qimmaajik taanna oqaatige-
reerlara: Tassa nammineq
isertukkanik ilisimasaqarsi-
mariarami ilisimasani ilani-
arlugit anaanaga apersorsi-
magaluarpaa, Qimmaajik II-
luluarsunniikkallaramik
ajoqersuunneqartarsimaga-
mi. Tassami ilisimasani
atorlugit timmissat nujuar-
niaraluartut tigusarsimavai
tigummisarlugillu, soorlu
nuerniakkat (serfat) erni-
sullutik sapilersut ikiortar-
simallugit. Serfanut assut
atassuteqartarsimagami, al-
laammi aammik oriartut
taamaakkunnaarsittarsi-
mavai.
Tassalu sivitsunngitsoq
anaanaga toquvoq, iliar-
suullunga iliarsororpunga.
Toqoriarmat illukasiata
Kunnaap kisimiilluni aaq-
qissuuppaa, puisillu amiinik
poorneqarpoq. Naalliun-
nakkaajuuvoq ileqqutoqaa-
sut taamani suli atormata.
Ajoqersorneqalersimanerup
uagut suli angusimanngi-
laatigut, aanali tusartarsi-
maniaraluartugut. Tassa
anaanaga toqummat suli to-
quvinnani kisialli toqusus-
sanngortoq, illup iluaniittut
suut tamarmik annissorput,
toqunissaa ingiariarlugu,
atisatsinnut allaat. Toqum-
mallu toquneranit ullut pi-
ngasut silamiipput, soorlu
atisavut, qaatigut atukka-
vut atiniarutsigik, aasinnar-
lugit atigutsigik aatsaat
anissavugut, isernialerutta-
lu silami peers innarlugit
aatsaat isissavugut.
Imaattarput-aa: Qanita-
minnik (ilaqutarilluakka-
minnik) toqusoqartut kisi-
mik paqinnartarput. Toqu-
sumillu ikiuisoq aamma pa-
qinnartarpoq, soorlu atisani
silamiiteqqaassallugit, ila-
qutaasutulli sukannertigin-
ngitsumik.
Toqusoqarluni annissuk-
kat alliutinik taasarpaat,
alianaatsillugu silamut, si-
larlukkaangalli torsuunnut,
ilaannilu aqaguinnartoq eq-
quteqqinneqartarlutik.
Arnat paqinnartut naalli-
unnartorsiornerusarput,
tassa qitornaminik uiminil-
luunniit toqusoorsimaguni
toquffia nallerpagu aatsaat
paqinnarunnaartarluni.
Angutilli paqinnartut oqin-
nerusumik pisarput, soorlu
ullut arlaqanngitsut qaangi-
utiinnartut saqqivimmut
saqisinnaanngortarput, ki-
sianni qanoq piumasaan-
narminnik aamma pis in-
naajunnaartarlutik, paqin-
nalerfltsik nallertinnagu.
Arnat paqinnartut ilaati-

GRØNLANDSPOSTEN
gut makkuninnga malerua-
gassaqartarput: Tikkuaas-
sanngillat, tupinnartumillu
takusaqaraluarunilluun-
niit, soorlu nannumik, oqas-
sanngillat. Anisalerunik
suut quppaqartut kuuil-
luunniit ikaassanngilaat.
Allatut nerisinnaanngilaq,
kisianni nerisassani illermi
tiffaallugu aatsaat nerissa-
vaa, puisiminerlu sunarpiaq
nerissagaa aalajangerneqar-
tarpoq. Arnaq paqinnartoq
ulloqeqqani sineqqusaan-
ngilaq, kisiat aatsaat un-
nunnerani, arnat paqinnar-
tut naalliuttaqaat.
Taamatut paqinnartoq al-
lilersarpoq, tassa puisip ne-
qaanik nutaamik peqqusaa-
junnaarluni, aatsaat paqin-
narfini nallerpat alligaaga-
luani nereqqissinnaanngor-
talugu. Tassa ataatsikkut
paqinnarneqarlunilu aller-
neqartarpoq.
Allernerli toqusoqanngik-
kaluartumi aamma ileqqori-
neqarpoq, pingaartumik
meeqqat • inooqqaarnerinit
alligaqartinneqartarlutik.
Soorlu inunngortorlu anga-
joqqaavisa peqqussutigisar-
paat oqarlutik: Una allissa-
gaa! Taamaaliornermut as-
sigiinngitsut pissutigineqar-
tarput, ilaanni tamingerne-
qaqqunagit, ilaanni angu-
sortualiaralugit, ilaanni
nannukkaajuttuliaralugit,
ilaanni iitsiaatillugit (inuu-
nertuusiaralugit). Taakku
tamarmik qangaanerusoq
atorneqaraluaqaat, tamar-
milli allerneq atornagu ilaat
aarnuaqartitsiinnartarput.
Taanna oqaattigeqqilaaru-
maarpara.
Taamanili annissuisar-
neq matuminnga pissute-
qarpoq: Nappaammit su-
naassagaluarnersumit tu-
nillanneqaqqunatik, tassalu
ullut pingajussaanni unnu-
giartulerpat eqqussorajup-
put. Eqqussorpata aamma
ilaat atineqannginerini er-
romeqarallartarput, erro-
reerpata aatsaat atineqar-
tarlutik. Atisatta annissor-
simanerini suarsorujuit
oqorutigalugillu atortarpa-
vut, ammit atisakullu, atisa-
gullu eqquppata tam akku
atortorujuit iginneqassap-
put.
Atisavut silamut annissi-
masut ukiuutillugu amer-
mik toqqup qulaanik matu-
simaneqartarput, aasamili
uleqaratik silaannarmiittar-
lutik.
Uangattaaq atisakka ta-
marmik annimmata kamik-
ka kisimik eqqusimapput,
ajamma oqarfigeriarmanga:
»Piitsinngivakajik, illit ka-
mitit inimiinniarlit, eqqusi-
maniarlit, iliarsuunernit
aamma qatannguteqannge-
qaatit, tam akku annikkalu-
arpata atorfeqanngillat.«
Immaqa taamani ajoqersui-
sunilluunniit tusartarsima-
riarami taama oqarpoq.
Kingunerilermat ilerfa
takusarpara, takuinnarni-
arlugu, ujaqqanik matoor-
neqarsimasoq, sumillu alla-
mik ilisarnaquteqarminani-
lu.
Toqummat kisiallu ikior-
tiginiarakku - Qarlippattaa-
limmut atannginnermit -
maqaasinaqaaq, sulimi neri-
sassatigullu, kisimi nerisas-
siuuttarmanga Ima angiti-
gisumik maqaasivara-aa:
Piflissaaruteriarama, nerri-
vissaaruteriarama, kisianni
nalunngikkiga qujuuteqar-
toq (tulleernat poorusermi-
ut), quujuutaa taanna nu-
ngussimanngitsumi toqu-
soq, tassali quujuutaa eq-
qaamaniinnaq, maqaasinii-
naq, quujuutaanik perusul-
lunga oqartarpunga, niller-
sarpunga, aammaalaa neri-
sassat ilaannut inertigaaq-
qeriarama. Ajamma Qim-
maajiip pingaanga: »Qa-
noq-aasiit-una oqartutit?«
»Quujaajinnik-aasiit pe-
rusukkaluartunga «
»Isummannik pisarniarit,
tassa nerisassaatituarsui il-
lit pissatit«. Tassa anaanan-
nit kingomutatuarsuakka,
aammali sivitsunngitsoq
nungullugit.
Ajanniittussanngorama
Min mor dør
Selvom jeg var begyndt at ro
i kajak og selv fangede no-
get, var der genvordigheder
endnu. Et års tid efter at jeg
havde fået min kqjak, kom
en ulykke til, idet min mor
døde, da efteråret så småt
skulle begynde. Hun var el-
lers ikke særlig gammel,
men jeg vidste, at hun led af
noget i sit indre og af kort-
åndethed og i det hele taget
var syg. Måske på grund af
sine hårde prøvelser, selvom
hun ikke var alene om disse.
En dag - kort tid før hun dø-
de - kom jeg hjem med to
sæler. Hun sagde: »Min
Qaartivaq, som jeg har opfo-
stret med de små gaver jeg
fik, nu viser det sig, at jeg
skal væk fra ham, nu da han
ellers er begyndt at fange
sæler.« Hendes ord medfør-
te, at jeg ikke kunne undgå
at tænke dybt over tingene,
men jeg elskede min kajak
så meget, at alt andet kom i
anden række.
En dag ønskede hun, at
jeg skulle blive hjemme hos
hende. Hun vidste, at hun
snart skulle dø, og hun sag-
de: »Jeg lever ikke meget
længere, bliv hos mig. Når
jeg dør, må du flytte til din
moster.« Jeg holdt af min
mor, men hun vidste, at der-
udover var det kun min mo-
ster jeg var glad for og ville
bo hos.
Jeg svarede hende ikke,
men tænkte bare: hvordan
skal jeg kunne forlade hen-
de? Hun, som var den eneste
jeg kunne ty til, mens hun
levede?
Kort tid efter at min mor
blev syg, kaldte jeg på Nat-
taannguaq (min hjælpeånd),
ved at lade mine tanker
kredse om ham: bare han
ville komme! Det gjorde han
virkelig. Han så med det
samme, at mor var syg og
prøvede at få sygdommen ud
af hendes krop ved at bevæ-
ge sine hænder, men han
kunne ikke klare det. I flere
nætter prøvede han, men
han holdt op, fordi hun blev
mere og mere dårlig.
Mens mor var syg var
hendes yngre søster Qim-
maajik hos hende en dag og
jeg gik ud imens. Efter at jeg
var gået ud, havde søsteren
spurgt hende, om hun havde
trolddomsformularer. Men
mor havde sagt, at hun ikke
havde nogen og ikke kendte
nogen, kun en enkelt: noget
som kunne hjælpe hende til
at blive rask igen. Hun skul-
le mane for sig selv, når dø-
den nærmede sig, og tiylle-
formularen skulle få hende
til at stå op igen og helbrede
hende. Fra anden side hørte
jeg senere, at hun virkelig
havde fremsagt formularen,
men det havde ikke nyttet.
Men jeg vidste det ikke den-
gang, da jeg ikke selv hørte
hende fremsige den, og Qim-
maajik fortalte det ikke.
Hun havde altså ønsket at
dø, på grund af den ondskab,
hun havde oplevet tidligere,
naammaginaqqiisaraluar-
toq naalliunnartulli ilagi-
vaat toqoriarmat nerisari-
sartakkama ilaat aamma
nereqqusaajunnaarmata,
allilerilerakkit. Kunnaap-
aasiit taama peqqummanga
oqarluni: »Nerisarisartak-
kavit ilaat allilissavatit!«
Taama aalajangiivoq ilisi-
masani malillugit, tassa to-
qusoq nammineq paaqquta-
rigamiuk pisimanerluni,
imalu oqarfigeqqillunga:
»Taava illu aatsaat qimak-
skønt hun i sit inderste ville
leve videre som andre men-
nesker. Da jeg begyndte at
fange, og hun blev lykkelige-
re, og ønsket om at dø blev
mindre, da hun blev klar
over, at når jeg begyndte at
fange rigtigt, så ville jeg
kunne forsyne hende med
livsnødvendige ting.
I den forbindelse skal jeg
huske at fortælle noget om
Qimmaajik. Hun havde ejet
nogle hemmelige evner, og
for at forøge disse havde
hun så adspurgt min mor.
Qimmaajik havde fået disse
formularer og evner af den-
ne art fra en anden, mens
hun var i Illuluarsuit. Ved
hjælp af disse evner havde
hun været i stand til at tage
vilde fugle og holde dem i
sine hænder. Hun havde
hjulpet en tejst, som havde
vanskeligheder med at læg-
ge sine æg. Huna havde i det
hele taget haft stærke for-
bindelser med tejster og
endog helbredt en af dem,
som spyttede blod.
Så dæde min mor, og jeg
blev for alvor forældreløs.
Hendes fætter Kunnak ord-
nede hende alene, og hun
blev pakket ind i sælskind.
Det var svært, da gamle reg-
ler endnu var i brug den-
gang. Missionen havde end-
nu ikke nået os, skønt vi
havde hørt om dette arbejde.
Og da mor døde, eller lige før
hun døde, blev alt i huset
bragt ud i det fri, også vores
tøj. I tre dage fra hendes død
var alt udenfor. Hvis vi
f.eks. skulle ud, skulle vi
først hente vores overtøj, ta-
ge det på inde og først da gå
ud, og vi skulle lægge det
derude, før vi kom ind igen.
Reglen var at kun den
nærmeste familie til den dø-
de skulle overholde en ræk-
ke forbud. Den person, som
ordnede den døde, skulle gø-
re ligeså, men ikke så
strengt som familien.
Det at tingene skulle læg-
ges ud, var et af de mange
forbud - tabu. Når det var
fint vejr, blev de lagt uden-
for huset, men i dårligt vejr
i husgangen, og det kunne
ske, at tingene allerede da-
gen efter blev bragt ind igen.
Kvinder i tabutiden havde
det sværere. Hvis en kvinde
havde mistet sit barn eller
sin mand, så varede hendes
tabutid et helt år. For mæn-
dene var det lettere. De kun-
ne f.eks. i løbet af nogle dage
igen tage ud på fangst. Men
alligevel kunne de ikke gøre
hvad som helst, før den dag
kom, hvor tabutiden var
omme.
Kvinder i tabu skulle
blandt andet overholde føl-
gende regler: de måtte ikke
pege på noget, ikke sige no-
get, hvor vigtigt det end var,
end ikke om de så en bjørn.
Når de begyndte at gå ud,
måtte de ikke skræve over
revner eller alve alene. De
kunne ikke spise som andre,
men skulle tage deres mad
/S
kukku aatsaat alligaraluatit
nerisaqqilissavatit.«
Tassalu naalallugu to-
qummat aasaanera Toqqu-
taq qimallugu Inissalimmut
pigatta taakku nereqqu-
saanngitsut nerisaqqiler-
pakka.
GEORG QUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
KAPITEL 17
op på briksen i den inderste
krog og spise maden dér, og
det var kun bestemte styk-
ker af en sæl, de kunne spi-
se. For en kkvinde i tabu var
det forbudt at sove om da-
gen, kun om natten. Disse
kvinder havde det meget
svært.
Taburegler gjaldt ikkke
kun for tøj eller menneskers
skikke, men også for mad.
Man måtte ikke spise friskt
kød, og førstm nåir året var
gået, måtte man igen spise
bestemte kødstykker. De
skulle altså på samme tid af-
holde sig fra bestemte skik-
ke og madvarer.
Men taburegler trådte ik-
ke alene i kraft i forbindelse
med dødsfald. F.eks. kunne
det bestemmes af forældre-
ne, at deres nyfødte barn
skulle afholde sig fra visse
ting, ved at de besluttede: at
det eller det skulle være af
tabu for barnet. Som be-
grundelse herfor kan næv-
nes, at deres sjæle ikke skul-
le ranes, at de skulle være
dygtige sælfangere eller dyg-
tige bjømejægere, eller at de
skulle kunne leve et langt
liv. Alle disse ting benytte-
des i stedet for denne skik,
nemlig amuletter. Om disse
skal jeg fortælle senere.
At bringe tingene ud af
huset, havde til hensigt at
hindre at man blev smittet
af en ukendt sygdom. På tre-
diedagen blev tingene bragt
ind igen. Nogle ting blev va-
sket først, inden de blev ta-
get i brug. Når vores tøj var
ude, tog vi forskellige andre
ting på og brugte andet som
sengetøj, f.eks. aflagt tøj og
andre skindsager, og når vo-
res tøj blev bragt ind igen,
blev de ting, der midertidigt
var blevet benyttet, smidt
ud.
Om vinteren blev det tøj,
der blev bragt ud, dækket til
med et stykke teltskind,
men om sommeren blev det
ikke dækket til.
Mit tøj blev også bragt ud,
undtagen mine kamikker,
da min mor døde. Min mo-
ster sagde til mig: »Piitsinn-
giikajik, lad dine kamikker
blive herinde i huset, du er
jo forældreløs og uden søs-
kende, det hjælper ikke no-
get, at disse bliver bragt ud.«
Muligvis havde hun allerede
dengang hørt noget fra mis-
sionærerne, og derfor sagde
hun sådan.
Senere gik jeg hen for at
se min mors grav, bare for at
se den. Den var dækket med
sten, uden kendetegn af no-
gen art.
GEORG QUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG.
v_________________y
- i A( i er der også
SMÅ ANNONCER