Atuagagdliutit - 01.09.1994, Page 5

Nr. 67 • 1994
5

GRØNLANDSPOSTEN
INUIAQATIGIINNUTITERSAASOQ
INUIT ILISIMASAQARLUARTUT 90-IT
meeqqat inuusuttullu pingaamerutillugit isu-
masioqatigiinnertik naammasseqqammer-
paat. Inuit 90-it taakku inunnik isumaginnit-
toqarfinni, bømehjem-ini, pinerluuteqarsi-
masunik isumaginnittoqarfimmi, qimamuin-
ni allanilu meeqqanik nuusuttunillu sullissif-
fiusartuni sulisuupput. Taamaammallu inuit
taakku Qaqortumi sapaatip akunnerani kate-
risimaartut oqartussaaffeqarluarlutik suli-
suupput.
Oqaluuserisaat arlalissuupput arlalitsigul-
lu ilungersunartuusarlutik. Tasiilami inuu-
suttuaqqat imminortartut pissusissamisoor-
tumik toqusartunit amerlanerupput. Upema-
vimmi inunnik isumaginnittoqarfimmi sullis-
sisut pingasut illoqarfimmi nunaqarfinnilu
qulini katillugit 460 kilometerinik isorartus-
susilimmi sullissisuupput - marlullu sulia-
minnut ilinniarsimanngillat. Kujataani Siun-
nersuisarfiup, PPR-ip, meeqqat inuussuttul-
lu atugarliorluni peroriartorsimanermut ersi-
utaasartunik malunnaatillit naammattoorta-
gai amerliartuinnarput. Nuna tamakkerlugu
meeqqat ukioqanngitsuniit 17-inik ukiulinnut
4,3 procentii angerlarsimaffiup avataanut
inissinneqarsimapput. Taamaammallu oqalli-
sissat ajomartorsiutillu isummerfigisassat
naammattorsuupput.
MEEQQAT INUUSUTTULLU akomanni
ajomartorsiutit ilungersunartut Qaqortumi
isumaqasioqatigiinnermi saqqummiunneqar-
tuarput. Aammalu isumasioqatigiinnermut
peqataasut inuit isumagineqarsimasut ikior-
semeqartamerisa amigaatigineqarnera saq-
qummiuttuarpaat. Inunnik isumaginninner-
mi suliaqartut ullumikkut meeqqat ajomar-
torsiutillit ersiutigisartagaat maluginiarneru-
salersimavaat aammalu malugisaqaraanga-
mik suliniuteqarnissaminnut piginnaaneqar-
nerulersimallutik. Kisiannili inunnik isuma-
ginnittoqarfimmi sulisuusut suliassaqarpal-
laamertik peqqutigalugu inuit isumagineqar-
simasut pisariaqartitaannik ikiorsemissaan-
nut nukissaqarneq ajorput.
Tarnip pissusaanik ilisimasalik, Else Poul-
sen Qaqortumeersoq, imatut oqarpoq:
»Meeqqanik inuusuttunillu sullissisut tamar-
mik suliartik naammassinaguluunniit suliaq
»amiilaarnartoq« tulleq ingerlanniarlugu
ulapputigisarpaat. Annikigisutut/narrutsassi-
maartutut/nukissaaruttutut misigisimasar-
neq ulluinnarni suliarisat sunniutigisarpaat,
taamaalillunilu aamma nammineq suliamut
ilaasutut misigisimalemarsisarpoq, naak qa-
muuna ilorpiakkut nalunngikkaluarlugu taa-
matut misigiisimaneq qaangemeqarsinnaa-
soq. Kisiannili ulloq unnuarlu sulianik tuavi-
uuttarianik takkussortoqartuartillugu kia
amanna piffissaqarfigisinnaavaa. Ilaanneeri-
arluni suliat qimallugit nammineq ilaquttat
kipisasut sammmisariaqartarput. Taamaak-
kaluartorli oqaannarluni ajornaqaaq...
QAQORTUMI niviarsissat 13-14-inik ukiullit
aalakoorlutik aqqusinermi ingerlaartut malu-
gineqarsimapput. SSPK-p tamanna paaseria-
ramiuk akuleruppoq. Niviarsissat arfineq
marluk angajoqqaavi ilanngullugit atatsimii-
giaqquneqarput, takkummatalu pisup iliuu-
seqarfigineqartariaqamera pillugu isumaqati-
giissuteqarfigineqarput.
Niviarsissat ajomartorsiutitik oqaluttuari-
gamikkit ilaatigut oqaatigaat angerlarsimaf-
fimminit anisitaasarsimallutik, taamaammal-
lu aqqusiniinnarmi angalaartarlutik, kingu-
sissukkut angerlartarlutik imaluunniit ikin-
ngutiminni ilisarisimasaminnilu sinittarlutik.
Ilaasa qatanngutitik minnerit akisussaaffigi-
sarpaat. Angajoqqaatik oqaluussinnaaneq
ajorpaat, taamaalillutillu mattusimasunngor-
lugit. Tamatumalu nassatarisaanik nukissa-
tik atuarfimmut atornagit ajornartorsiutimin-
nut atortarpaat. Imigassamut ikiaroornartu-
mulluunniit pileritsatsinneqartarput. Pin-
ngitsaalineqarnissaminnut ajornanngitsua-
rarsuanngortarput.
Taamaammat ajornartorsiutaat aallunne-
qalerput - piffissami sivikikkaluami. Ullumik-
kulli arlaannaataluunniit oqaatigisinnaanngi-
laa niviarsissat arfineq marluk taakku qanoq
atugaqarnersut.
Inunnik isumaginnittoqarfimmi sulisut ul-
lumikkut suliatik ataasiakkaat ulluinnarni
naammattoortakkatik malinnaaffigissallugit
periarfissaqanngillat, tamatumunngalu peq-
qutaavoq mittarfiit kulturillu illussarsua
meeqqatsinnit salliutinneqarmata.
EQQUMIIGINARSINNAAVOQ Namminer-
sornerullutik Oqartussat politikerinit peqa-
taaffigineqanngitsumik - ilami allaat pissarsi-
aqarfiulluartumik - isumasioqatigiissitsinis-
saq aaqqissuussimammassuk. Politikerit isu-
masioqatigiinnermit tusagaqartarumaartut
qularinngilluinnarparput, kisiannili taakku
Upernavimmi inunnik isumaginnittoqarfiup
pisortaa, Kujataani tamip pissusaanik ilisima-
salik kisiartaalluni sulisoq, Qaqortumi Inuu-
suttut Inaanni pisortaq qanoq misigisimaner-
soq paasisimanngilaat, taakkulu suliassanik
naammassisaqamiartut tamarmik - tassa
meeqqat meerartaarnissaminnut piareersar-
tinnissaannut - ikioqqullutik qinnuigisarpaat.
NERIUNNIARTALU inuit pineqartut politi-
kerinit tusaaniameqarumaartut, taakkumi
ulluinnarni sulinerminni meeqqat inuusut-
tullu atugaasa pitsanngorsarneqamissaat
sorsuutigiuarpaat. Isumasioqatigiinneq
naammasseqqammersoq peqataasut ilaata
oqarneratut inuiaqatigiinnut itersaasuuniarli.
Tamannami nunatta siunissaanut - meeqqa-
nut - tuttussanngorlugu sulissutigisariaqar-
parput.
Inunnik isumaginninnermik suliaqartut
meeqqanik ajomartorsiutilinnik sullissinis-
saannut piffissaqartinneqamerulemiarlit,
taamaalillutami inuiaqatigiit peqqissitinne-
qarsinnaapput.
SAMFUNDETS VÆKKEUR
90 ENGAGEREDE MENNESKER har netop
afsluttet et seminar med fokus på børn og
unge. De 90 kommer fra socialforvaltninger,
børnehjem, kriminalforsorg, krisecentre og
andre steder, hvor der arbejdes med børn og
unge. Det var derfor en meget kompetent
gruppe, der var samlet i Qaqortoq i en uge.
Emnerne var mange og ofte alvorlige. I
Tasiilaq er selvmord blandt unge højere end
naturlige dødsfald. I Upemavik er der tre
sagsbehandlere på socialkontoret til en be-
folkning spredt i en by og 10 bygder på en
strækning af 460 kilometer - de to har ingen
uddannelse. I Sydgrønland oplever Siunner-
suisarfik, PPR, et stigende antal børn og un-
ge, der udviser symptomer på dårlige op-
vækstvilkår. På landsplan er 4,3 procent af
alle børn i alderen mellem 0 og 17 år anbragt
uden for hjemmet. Der var emner og pro-
blemstillinger nok at drøfte.
GANG PÅ GANG blev de alvorlige proble-
mer, der findes blandt bøm og unge, påpeget
på seminaret i Qaqortoq. Og gang på gang
gjorde deltagerne opmærksom på, at der er
mangel på efterværn. De sociale medarbejde-
re er i dag blevet bedre til at opfange faresig-
naler hos børn med problemer og har fået
større mod til at sætte ind, når disse faresig-
naler opdages. Men de sociale medarbejdere
er så hårdt pressede, at de ikke er i stand til
at tage sig af det nødvendige efterværn.
Som psykolog Else Poulsen fra Qaqortoq
sagde:» Alle, der arbejder med børn og unge,
har travlt med at tage sig af den næste »hæs-
lige« sag efter den anden uden at færdiggøre
arbejdet. Denne utilstrækkelighedsfølelse/
frustration/magtesløshed er ligesom et spejl
af de sager, man til daglig beskæftiger sig
med, og man bliver dermed også selv en del
af det, selv om man inderst inde kan gøre
mere for at stoppe denne onde cirkel. Men
hvem orker det på nuværende tidspunkt, når
der hele tiden dukker flere akutte sager op i
døgnets 24 timer. Man skal vel have fri på et
eller andet tidspunkt, og pleje sin egen fami-
lie, som hungrer efter en. Men det skal dog
ikke afholde mig fra at fortsætte...«
I QAQORTOQ lagde man på et tidspunkt
mærke til, at unge piger på 13-14 år gik fulde
rundt på gaden. SSPK blev gjort opmærksom
på det og man tog fat i problemet. Syv piger
og deres forældre blev indkaldt til møde og
der blev indgået en aftale om, at der skulle
gøres noget ved problemet.
De unge piger kunne fortælle, at deres
problemer blandt andet var, at de blev smidt
ud hjemmefra og derfor gik rundt på gaden,
kom sent hjem eller sov hos venner og be-
kendte. Nogle af dem havde ansvar for min-
dre søskende. De kunne ikke tale med deres
forældre og blev indelukkede. Det resultere-
de i at de brugte deres energi på deres pro-
blemer og ikke på skolen. De blev fristet af
alkohol eller hash. De blev nemme ofre for
seksuelle overgreb.
Der blev taget fat om problemet - for en
tid. Ingen kan i dag sige, hvordan de syv piger
har det.
De sociale medarbejdere har i dag ikke
mulighed for at at følge op på de enkelte
sager de kommer ud for i deres hverdag, fordi
andre ting, som lufthavne og kulturhus , bli-
ver prioriteret højere end vore børn.
DET KAN UNDRE, at Hjemmestyret arran-
gerer et, iøvrigt givtigt, seminar, uden delta-
gelse af politikere. Vi er ikke i tvivl om, at de
nok skal komme til at høre meget om semi-
naret, men de har ikke oplevet, hvordan lede-
ren af socialkontoret i Upernavik, den enlige
psykolog i Sydgrønland, lederen af Inuusut-
tut Inaat i Qaqortoq alle bad om hjælp til at
kunne gøre deres arbejde færdigt - at få et
barn rustet til at klare selv at få børn.
LAD OS HÅBE, at politikerne vil lytte til
disse mennesker, som i det daglige slås for at
forbedre børn og unges vilkår. Lad dette se-
minar, som en af deltagerne sagde, være
samfundets vækkeur. Det skylder vi vort
lands fremtid - børnene.
Giv de sociale medarbejdere bedre tid til at
tage sig af børn med problemer, så vi kan få
et sundt samfund.