Atuagagdliutit - 01.09.1994, Qupperneq 7

Nr. 67 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
7
Kina milliardinik
taarsigassarserusuppa?
Kalaallit Nunaanni aningaaseriviit marluusut ukiup
affaanut naatsorsuutiminni pappiaqqat nalillit nalikillinerat
ajalusoorutigaat
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni aningaaseriviit mar-
luusut, Grønlandsbanken
aamma Nuna Bank ataatsi-
mut naatsorsukannerlugu 1
milliard kroninik taarsigas-
sarsisitsineq ajuleqqapput.
Tamatumunngalu taarsiul-
lugu aningaaseriviit mar-
luullutik 1 milliard kronit
ilaat Danmarkimi pappiaq-
qanut nalilinnut inississi-
mavaat, taamaalillutillu
aningaasat taakku Kalaallit
Nunaanni ineriartornermut
atorneqarnissaminnut sa-
nilliullutik Danmarkimi
aningaasat nalingisa allan-
ngorarnerisigut attorneqar-
sinnaanerupput.
Tamakku Grønlands-
bankimi Nuna Bankimilu
1994-ip affaanut siullermut
naatsorsuutitigut ersarillu-
innartumik takuneqarsin-
naapput. Aningaaseriviit
marluullutik 1994-ip affaani
siullermi amigartooruteqar-
put, naak aningaaserivim-
mik ingerlatsineq nalingin-
naasoq ukiut siulnni Kalaal-
lit Nunaanni aningaasakilli-
ornerujussuup nassatari-
saanik amigartoorfiusareer-
soq sinneqartoorfigisimaga-
luarlugu.
Grønlandsbanken pisar-
nertut pappiaqqanik nalilin-
nik pigisaqartaqisoq eqqu-
gaanerpaavoq. Grønlands-
banken aningaasanik taarsi-
gassarsisitsisarnermini mi-
anersorpallaartutut arlalin-
nit isornartorsiorneqartar-
poq. Aningaaserivimmiilli
oqaatigineqarpoq suliniuti-
nut siunissaqarluartunut
aningaasarpassuarnik taar-
sigassarsisitsisinnaallutik,
kisiannili suliniutit siunis-
saqarluartut ullumikkut
Kalaallit Nunaanni amigaa-
taapput.
Nuna BankiUi pappiaqqa-
nit nalilinnit annaasaat
annikinnerupput, tamatu-
munngalu peqqutaavoq ani-
ngaaseriviup taassuma
taarsigassarsisitsisarneq
qasunganerusumik inger-
lakkamiuk. Kalaallit Nu-
naanni pissutsit ingerlanne-
qarsinnaanerinut tamanna
pisooqataasarsimavoq, kisi-
annili aammattaaq tamatu-
ma kingunerisaanik anner-
tuumik akiligassanik isu-
makkeerisariaqarsimalluni.
Naqqa tikippaat
Aningaaseriviit marluullu-
tik isumaqatigiillutik oqaa-
tigaat Kalaallit Nunaata
aningaasakilliomini qaangi-
leraa. Naqqa tikereerpaat,
taamaallaallu siumut aal-
larnissarput tullinnguup-
poq.
- 1988-imi aallartittumik
Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasalersuinerup anner-
tuumik unikaallatsinneqar-
nera aammalu inuiaqati-
giinni sutigut tamatigut
akissaqartitsinikkut nalim-
massaanerit qaangerluinna-
lerpagut, Grønlandsban-
ken-imi direktøri Frank Kri-
stensen oqarpoq.
- Ineriartornerup siumut
aallarnera aammattaaq sul-
litavut pissutigalugit annaa-
satsinnut illuartitatsigut
takusinnaavarput. 1993-imi
ukiup affaani siullermi
annaasanut 3,9 milboner
kronit illuartippagut, 1994-
imili ukiup affaani siullermi
2,3 millioner kronit illuartil-
lutigit.
- Ukiup affaani siullermi
Københavnimi Fondsbørsi-
mi aningaasat nalingisa ap-
pariarujussuarneri naatsor-
suutitsinniit naammaginar-
tumik inerneqaraluartunut
sunniuteqarnerluppoq, uki-
ummi affaani naatsorsuu-
titsinni aningaaseriviup ani-
ngaasartuutai appariarsi-
masut aammalu annaasat
matussuserniarlugit isu-
makkeerinninnissamut pi-
sariaqartitsineq annikillisi-
masoq takuneqarsinnaavoq.
1993-imi ukiup affaani si-
ullermi annaasanut 14,9
millioner kronit illuartissi-
mavagut, kisiannili ukioq
manna 1994-imi ukiup af-
faani siullermi 2,6 millioner
kronit illuartissimallugit.
Aningaasarpassuit
Grønlandsbanken-ip sullitai
1.236 millioner kroninik
aningaaserivimmut ikisisi-
mapput. Taarsigassarsiari-
titat qularnaveeqqutillu
ataatsimut 567 millioner
kroniupput. Grønlandsban-
ken-imi uninngasuutit taar-
sigassarsiarititallu assigiin-
ngissutaat 669 millioner
kroniupput.
Aningaasat taakku amer-
lanersaat Grønlandsban-
ken-ip pappiaqqanik nalilin-
nik pisissutigisimavai.
Taakku 1994-imi ukiup af-
faata siulliup naanerani 582
millioner kroniupput, kiisa-
lu aningaasat nalingi appa-
riarujussuarsimallu tik.
1993- imi ukiup affaani si-
ullermi aningaaserivik pap-
piaqqat nalillit pigisani aq-
qutigalugit 27,7 millioner
kroninik iluanaaruteqar-
poq, kisiannili 1994-imi
qaammatini siullerni arfini-
linni aningaasat nalingisi-
gut 30,7 millioner kroninik
annaasaqårluni. Taakku as-
sigiinngissutaat 58,4 milli-
oner kroniupput.
Taamaammallu Grøn-
landsbanken 1994-imi uki-
up affaani siullermi 17,7
millioner kroninik amigar-
tooruteqarpoq, taamaatto-
qarneranilu 1993-imi qaam-
matini siullerni arfinilinni
41 millioner kroninik ami-
gartooruteqarsimaneq ma-
tussusersinnaanngilluin-
narpoq.
Nuna Bankip sullitai
1.014 millioner kroninnik
aningaaserivimmut ikisisi-
mapput. Taarsigassarsiari-
titat qularnaveeqqutillu
ataatsimut 711 millioner
kroniupput. Nuna Bankimi
uninngasuutit taarsigassar-
siarititallu assigiinngissu-
taat 303 millioner kroniup-
put. Aningaasanit taakku-
nannga arlalissuit Nuna
Bankip pappiaqqanik nali-
linnik pisissutigisimavai.
1994- imi ukiup affaata si-
ulliup naanerani taakku 167
millioner kroniupput, taa-
maalillunilu annertuumik
annaasaqarluni. 1993-imi
ukiup affaani siullermi Nu-
na Bank pappiaqqatigut na-
lilitsigut 9,7 millioner kroni-
nik iluanaaruteqarsimavoq,
kisiannili 1994-imi qaam-
matini siullerni arfinilinni
13,1 millioner kroninik
annaasaqarluni. Taakku as-
sigiinngissutaat 22,8 milli-
oner kroniupput.
Taamaammallu Nuna
Bank 1994-imi ukiup affaani
siullermi 4,9 millioner kro-
ninik amigartooruteqarpoq,
taamaattoqarneralu 1993-
imi qaammatini siullerni ar-
finilinni 15,7 millioner kro-
ninik sinneqartoorsimane-
ranut tulluutinngilluinnar-
poq.
Hvem vil låne en milliard?
De to grønlandske banker fik ødelagt deres halvårsregnskab
af et kraftigt kursfald på obligationer
NUUK(KK) - De to grøn-
landske banker, Grønlands-
banken og Nuna Bank har
til sammen rundt regnet en
milliard kroner, som de ikke
kan få lånt ud. I stedet har
de to banker placeret en stor
del af denne milliard i dan-
ske obligationer, og det gør
dem mere følsom overfor
kurssvingninger i Danmark
end den økonomiske udvik-
ling i Grønland.
Det fremgår tydeligt af
Grønlandsbankens og Nuna
Banks regnskaber for det
første halvår af 1994. Begge
banker kommer ud af de før-
' ste seks måneder af 1994
med underskud, selv om den
almindelige bankdrift viser
et overskud efter en årræk-
ke med svære tab på grund
af den voldsomme økonomi-
ske nedkøling i Grønland.
Værst går det ud over
Grønlandsbanken, som tra-
ditionelt har en meget stor
beholdning af obligationer.
Fra mange sider bliver
Grønlandsbanken kritiseret
for at være alt for forsigtig i
sin udlånspolitik. Selv siger
Grønlandsbanken aamma Nuna Bank 1994-mi ukiup affaani annertungaatsiartumik ami-
gartooruteqarput.
Både Grønlandsbanken og Nuna Bank kommer ud af de første seks måneder af1994 med
et underskud i regnskabet. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
banken, at den har masser
af penge at låne ud til sunde
projekter, men at disse sun-
de projekter simpelthen ik-
ke findes i Grønland i dag.
Nuna Banken slipper med
et langt mindre tab på obli-
gationerne, fordi banken
traditionelt har være mere
aggressiv i sin udlånspolitik.
Det har holdt mange hjul i
gang i Grønland, men det
har også givet Nuna Bank
svære knubs med store af-
skrivninger til følge.
Bunden er nået
Begge banker er enige om,
at nedturen i Grønland er
ved at være slut. Bunden er
nået, og så kan det jo kun gå
fremad igen.
- Den kraftige opbrems-
ning af den økonomiske ak-
tivitet i Grønland, som blev
indledt i 1988, og den nød-
vendige kapacitetstilpas-
ning i alle dele af samfundet
er nu stort set tilendebragt,
siger direktør Frank Kri-
stensen fra Grønlandsban-
ken.
- Denne positive udvikling
ser vi også i vore hensættel-
ser til tab på kunder. I 1.
halvår af 1993 hensatte vi
3,9 millioner kroner til tab,
mens vi i 1. halvår af 1994
hensatte 2,3 millioner kro-
ner.
- Det kraftige kursfald i
årets første seks måneder på
Københavns Fondsbørs har
sat sit negative præg på et
ellers tilfredsstillende hal-
vårsregnskab med fortsatte
reduktioner i bankens om-
kostning og et betydeligt
fald i behovet for afskrivnin-
gerog hensættelser til at
imødegå tab, siger direktør
Rene Nielsen fra Nuna
Bank.
11. halvår af 1993 hensat-
te vi 14,9 millioner kroner til
tab, mens vi i 1. halvår af
1994 hensatte 2,6 millioner
kroner.
Masser af penge
Grønlandsbankens kunder
har sat 1.236 millioner kro-
ner i banken. De samlede
udlån og garantier beløber
sig til 567 millioner kroner.
Forskellen mellem indlån og
udlån er i Grønlandsbanken
på 669 millioner kroner.
En stor del af disse penge
har Grønlandsbanken place-
ret i obligationer. Ved ud-
gangen af 1. halvår af 1994
drejede det sig om 582 mil-
lioner kroner, og det gav
svære kurstab.
I første halvår af 1993 sco-
rede banken en kursgevinst
på sine obligationer på 27,7
millioner kroner, men måtte
i de første seks måneder af
1994 indkassere et kurstab
på 30,7 millioner kroner. En
forskel på 58,4 millioner
kroner.
Derfor kom Grønlands-
banken ud af første halvår
af 1994 med et underskud på
17,7 millioner kroner, som
slet ikke matcher med over-
skuddet på 41 millioner kro-
ner i de første seks måneder
af 1993.
Nuna Banks kunder har
sat 1.014 millioner kroner i
banken. De samlede udlån
og garantier beløber sig til
711 millioner kroner. For-
skellen mellem indlån og ud-
lån er i Nuna Bank på 303
millioner kroner. En stor del
af disse penge har Nuna
Bank placeret i obligationer.
Ved udgangen af 1. halvår
af 1994 drejede det sig om
167 millioner kroner, og det
gav også svære kurstab. I
første halvår af1993 scorede
Nuna Bank en kursgevinst
på 9,7 millioner kroner, men
måtte i de første seks måne-
der af 1994 indkasserer et
kurstab på 13,1 millioner
kroner. En forskel på 22,8
millioner kroner.
Derfor kom Nuna Bank
ud af første halvår af 1994
med et underskud på 4,9
millioner kroner, som slet
ikke matcher med overskud-
det på 15,7 millioner kroner
i første halvår af 1993.
FLUGGER
malen/arer - tapeter
HEMPELS
skibsmaling
POLYESTER-
TOPCOAT
glasfibermåtter m.m.
KUNST-
ARTIKLER
blindrammer-lærred-
staffelier m.m.
Nuuk Farvelager ApS
Skibshavnsvej 22 . Box 295
3900 Nuuk . Tlf. 2 33 96