Atuagagdliutit - 01.09.1994, Síða 8

s
Nr. 67 • 1994
Aamussat allallu
Allernermut pissutaasar-
poq toqusoq ilisimmarsori-
neqartarmat, isumaqarlu-
tillu nerisassarinngisaralu-
anik nerinikkut ilisimmarsi-
manerminit nukil laas sasoq.
Kunnaap uku allerissa-
gikka oqaatigai: Puisip
uummataa, erlavii (puai)
isaataalu (talerui).
Taakku kmgulliit ima
oqaasertaleramigit: »Isaatai
neriinnariarukkit ilisim-
marnissaralua, anersaartor-
nissaralua qaniatigut asser-
simaannassavat anersaar-
taalillugu.«
Kunnak itsarnitsat pissu-
siinik periaasiinillu ilisima-
sorsuugami.
Anaanaga toqusimaler-
mat maqaasigivallaarpara
atisama suliarisarnissaasi-
gut nerisassaqamissakkul-
lu, taamanikkut paasilluar-
lugu qanoq asatigisimagaa-
nga.
Paqinnartunut allertunullu
ilanngullugu taaniarlugu
una puioraluarpara: Ka-
ngerluup illuani toqusoqar-
pat illuaniittut qaqqimisut-
tarput (paqumisuttarput),
illup iluani ulluni arlalinni
nipaarullutik, soorlumi tas-
sa inoqanngitsut, taanna to-
qusoq eqqarlerinngikkalua-
runikkuluunniit, toqusup
atia taaneqarsinnaajunaar-
luni. Taamaalillutik oqaa-
serpassuit pinngortarsi-
mapput, siornatigut atorne-
qanngilluinnaraluartut.
Tamassa inuuninni pisima-
sunik oqaluasaarfigigikkit,
nalaatannillu tusakkannil-
lu, kisianni tamakkeqqajan-
ngilakka, aammami ilaat su-
li tikinngilakka, aammalu
ilaat qimattarpakka qiman-
niaannarlugit. Oqaluasaa-
teqqaalerakkit pisar iaqar-
tissimanngikkaluarpara ta-
manik oqaluasaatissallutit,
paasinnilluarniassagavilli
pinngisaraluama ilaat
maanna uterfigilaarniar-
pakka.
Oqaatigaara ilaat inun-
ngoqqaamerinit aarnualii-
sartut, aammali ilaat maan-
ngaannakkut aamualerne-
qartarput. Aarnussat ator-
neqaqaat, aarnussallu assi-
giinngeqaat, suna tamaru-
juk aarnuarineqarsinnaa-
voq aarnuarineqartarlunilu,
amer laru ttormatalu taa-
gunngiinnassavakka. Aam-
ma uanga aarnuaqartitaa-
vunga. Aarnuarigaluarpara
allunaatip (arlup) sanneru-
taa, ataatama allunaataata
sannerutaa, tassalu ataa-
tannit kingornutatuarsua-
ra. Taanna uninni aarnuari-
vara, allunaatsiartaata ilaa
suli atasumi uninni anno-
raannut mersuussimalluni,
pinialerumagooq ataatattut
pikkorinniassagama, pikko-
rissimakkaajummat.
Inuit kisimik aarnuaqar-
titaaneq qjorput, aamma
angallativut taamaattoqar-
tittarpavut. Soorlu qaan-
natta tunnaanni, apummaa-
sa siuani katinneranni, su-
milluunniit naleqquttuuso-
risatsinnik ilisisarpugut.
Ilaanni imaaliorniartoqar-
tarmat: Ilisiitsoq sinngassil-
luni sinngasami qajaa aju-
naarutissaanik ilitsivigini-
arlugu paavatigut alakkar-
pagu, aarnussap tunnaar-
miorisap qimaatissavaa, ta-
tamitissavaa. Taamaattu-
mik eqqissilluni qajartorni-
araanni tunnaarmioqartari-
aqartarpoq.
Aamma umiarmioqartar-
put, tassa qeersuuserneqar-
nissamut akiuussutissamik,
illersuutissamik. Amerla-
suut nappatikitsoq (kissavi-
arsuk) atortarpaat taamaat-
toralugu. Qeersortumik
oqaraangatta isumagisar-
parput umiaq noqartoq, tas-
sa aasiit ilisiitsumit allamil-
luunniit sorujummik tassa-
niittussaanngitsumik ilitsi-
vigineqarsimalluni equjar-
tortoq, umiap illua killup tu-
ngaanut, taamalu ueriartu-
innarlutik qalusillutillu ki-
visaraat.
Taamatut aamma malit-
Hotellejlighed Akunnittarfimmik
Skal du til Aasiaat?
Moderne hotellejligheder
med køkkenfaciliteter, bad
fjernsyn, telefon, telefax
m.m. udlejes.
Pris pr. døgn: 520,-
Aasiannukassavit?
Inissiat akunnittarfiit nu-
taaliat igaffimmi atorto-
rissaarutillit, uffarfillit,
fjernsyn-illit, telefonillit,
telefaxillit, il. il. atorneqar-
sinnaapput.
Alda ulloq unnuarlu: 520,-
GRØNLANDSPOSTEN
sisarput. Soorlu piniartoq
pinerrarissoq allamut inger-
laniartoq iluatigalugu,
inuussuteqarfiginiarlugu,
aallarumaannalerluni aal-
larpat malitsitsineqartar-
put, tassa sumik-aasiit ki-
ngorniniit piniarujullugit,
tungaannaannut. Taamaali-
ortarpaat toqqutissaannik,
aqqutaani umioqqullugil-
luunniit, nunassaminnul-
luunniit pigunik nappaala-
leqqullugit.
Ilaasagooq malitsitsisut
nipaat tusartarpaat. Aqqu-
taani umiusimarianngikku-
nik, nunassaminnut tikissi-
matsiaannaq nipisiulersar-
put, pingaartumik unnuk-
kut nilliarpaluttorsiorlutik.
Taama tusarlutillu uisa-
kajaalersarput, allaanavian-
ngimmat namminerminnik
malitsitsisuusimasoq. Aper-
suutigileraraat: Kiap uter-
tissavaa? Kiap utertissavaa?
Qaa u ter titsisu ssamik!
Utertitsissummik ilisi-
mannittoqaruni anilluni nil-
liallunilu illu kaajallattar-
paa, aammalu killup tu-
ngaanut, taamaalillugulu
ajunaarutissiaq utertinne-
qartarluni.
Taamaakkami taamani
mianersomartaqåaq siani-
gisassarpassuaqarnarluni.
^GEORG QUPPERSIMAAN'
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
V J
Amuletter 03 andet
Hun var den eneste, som
havde hjulpet mig, og jeg
savnede hende meget, også
hvad mad angik. Det var
kun hende, der lavede mad
til mig. Jeg savnede hende
så meget. Jeg vidste ikke
hvad jeg skulle gøre, og jeg
vidste ikke, hvor jeg skulle
få mad fra. Da hun døde,
vidste jeg, havde hun en
spækpose med rosenrod i og
der var lidt tilbage i den. Det
var mig umuligt at tænke på
andet end den rosenrodspo-
se. Jeg skkreg for at få fat i
den. Det blev jo forbudt mig
at spise forskellige former
for mad. Så sagde moster
Qimmaajik: »Hvad er der nu
igen? Hvad vil du?«
»Jeg vil så forfærdelig ger-
ne have noget af den syltede
rosenrod.«
»Gør nu hvad du vil, det er
den eneste mad, du skal ha-
ve.« Denne syltepose var alt,
hvad jeg arvede efter min
mor, og det varede ikke læn-
ge, før jeg havde spist ind-
holdet op.
Det var ganske godt for
mig, at jeg skulle være hos
min moster, men det var al-
ligevel svært, at nogle mad-
varer, som jeg plejede at spi-
se, blev forbudt mig, blev ta-
bu for mig. Det var Kunnak,
der bestemte det, idet han
sagde: »Noget at det, som du
plejer at spise, skal være ta-
bu for dig.«
Det bestemte han i sin vis-
dom, efter gamle traditio-
ner, måske fordi han selv
ordnede den døde. Han sag-
de til mig: »Først når du er
rejst fra dette hus, kan du
begynde at spise forbudt
mad igen.«
Da sommeren kom efter
min mors død, rejste jeg fra
Toqqutaq og kom til Inissa-
lik, så kunne jeg begynde at
spise forbudt mad igen.
At man havde tabuer i for-
bindelse med mad skyldtes,
at man mente, at den døde
alligevel var ved bevidsthed,
og man mente, at man ville
forhindre vedkommende i at
komme til rigtig bevidsthed
ved at fortære forbudt eller
tabubestemt spise.
Kunnak remsede op, hvad
jeg ikke måtte spise: hjertet
af en sæl, lunger af samme
samt forluffer. Disse sidste
nævnte han med følgende
begrundelse: »Hvis du spiste
disse forluffer, ville du for-
hindre hendes åndedræt, da
disse forluffer ville lukke for
hendes mund.«
Kunnak var stor i sin vis-
dom, og gamle traditioner og
skikke.
Jeg savnede mor meget ef-
ter hendes død, især for hen-
des arbejde med mit tæj og
madlavning, og først nu for-
stod jeg rigtigt, hvor meget
hun havde elsket mig.
I forbindelse med taburegler
var jeg lige ved at forbigå at
nævne følgende: Hvis der
skete et dødsfald på den ene
side af fjorden, så overholdt
de mennesker, der boede på
den modsatte side af fjorden
også visse regler: i flere dage
skulle de ikke tale inden dø-
re, som om huset var men-
nesketomt, og de skulle det
gøre selvom de ikke var i fa-
milie med den afdøde. Den
dødes navn måtte ikke næv-
nes. På den måde er mange
navne og ord blevet til, som
var helt nye og som ikke
havde været anvendt tidli-
gere.
Jeg har indtil nu fortalt dig,
hvad der skete i mit liv, hvad
jeg hørte og mådte, men jeg
har ikke fortalt alt. Nogle
hændelser er jeg ikke kom-
met til endnu, mens jeg har
sprunget andre ting over
med vilje. Da jeg begyndte at
fortælle dig om mit liv, fandt
jeg det ikke nædvendigt at
fortælle dig om alt, men nu
vil jeg alligevel fortælle no-
get af det, som jeg ellers hav-
de tænkt at springe over, så
du kan få et større indblik i
SLIDBANER NYE DÆK SLANGER
Polar Auto \ Hjy Icenter
Slidbanedæk leveres fra • ••
Dæk str. 4 stk. 1 stk.
155 x 13 1.600,- 400,-
165x 13 1.600,- 400,-
175x 14 1.600,- 400,-
205 x 16 3.640,- 910,-
POLAR AUTO GODTHÅB ApS 1 KMfcUI 1 NISSANM
Telefon 21610 Box 181,3900 Nuuk Telefax 22110
vort liv og tankegang, den-
gang Gud var ukendt for
mig,« siger min fortæller en
dag, og fortsætter:
»Jeg har nævnt, at nogle
gav amuletter til børnene li-
ge fra fødslen, og andre fik
disse senere i livet. Amulet-
ter var meget benyttede og
amuletter var meget for-
skellige; alt kunne bruges
som amulet, og der var så
mange, at jeg ikke kan næv-
ne alle. Også jeg havde en
amulet. Min amulet var det
stykke ben i enden af har-
punremmen, som bruges til
at holde i fangeblæren. Det
var den eneste ting, som jeg
arvede fra min far. Jeg hav-
de den i min armhule, hvor
et stykke rem af hans har-
punrem var taget med og sy-
et fast til min pels, fordi jeg
skulle være lige så dygtig
som min far, når jeg begynd-
te at fange, for han havde
været ret dygtig.
Det var ikke alene menne-
sker, der benyttede amulet-
ter, men også vore rejsefar-
tøjer gav vi amuletter.
F.eks. på indersiden af spid-
sen i vores kajakkers træ-
skelet lagde vi noget, som vi
syntes var passende at bru-
ge som amulet, som forsvar.
Vi gjorde det, fordi der var
nogle, der kunne finde på at
opføre sig på følgende måde:
en heksekyndig, som var
misunderlig, kunne finde på
at lægge noget i en andens
kajak til vedkommendes
ulykke, men når heksen kig-
gede ind i den misundtes ka-
jak for at lægge et eller an-
det, ville han møde noget
uhyggeligt, se noget frygte-
ligt, og det var den amulet,
som manden havde lagt i
yderspidsen af sin kajak.
Det gjorde heksen bange og
fik ham til at flygte uden at
han nåede at lægge ulykkes-
tingesten ned. Derfor var
det nødvendigt at have no-
get i kajakken, især inde i
spidsens træskelet, hvis
man ville være i kajak i fred
og ro.
Ligeledes havde man
amuletter i konebåde, til
forsvar for muligt opstående
skævheder i deres konebåd.
Det kunne ske, at en heks
eller en anden ville forårsa-
ge en ulykke med konebå-
den, så lagde vedkommende
noget af en plante i konebå-
den, som på et eller andet
tidspunkt gjorde, at konebå-
den blev mere og mere skæv,
idet den ene side skrumpede
mere og mere ind, med det
resultat, at konebåden fik
mere og mere slagside, be-
gyndte at tage vand ind, for
til sidst at kæntre.
På samme måde sendte
man en »forfølger«. Når en
fanger, en dygtig ganger,
som pladsfællerne ikke ville
af med, fordi han sørgede for
mad til dem ved sin dygtig-
hed, alligevel rejste sig fra
sin plads, kunne de efterlad-
te blive ondskabsfulde og
»sende noget« efter fange-
ren, så familiens konebåd
kunne komme ulykkeligt af
dage, enten undervejs ved
kæntring eller ved at de blev
syge på deres nye boplads.
Når de var kommet til de-
res nye boplads og det skete,
at de hørte »forfølgerens«
stemme, blev der selvsagt
uro og røre på bopladsen.
For når de ikke var forulyk-
ket undervejs, kunne det
ske, at de hørte stemmer, li-
ge efter at de var kommet til
den nye boplads, især om af-
tenen.
Så var man klar over, at
det var »forfølgerens« stem-
me man hørte. Spørgsmål
krydsede luften: hvem skul-
le sende den tilbage? Hvem
skulle sende den tilbage?
Lad vedkommende komme
frem, som kan sende den til-
bage!
Hvis der var nogen, der
kendte tilbagesendelses-
trylleformularen, ville ved-
kommende gå ud og råbende
gå rundt om huset, først den
ene vej, så den anden vej, -
og på den måde blev ulyk-
kestingesten sendt tilbage.
Man skulle være meget
forsigtig dengang - der var
mange ting, man skulle tage
vare på.
GEORG QUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG.
V_________________J