Atuagagdliutit - 15.09.1994, Síða 12

Nr. 71 • 1994
72

GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqatkanngutsaatsuliorfigineqarsimasut
ikiomeqartariaqarput
Kiserliomartorujussuuvoq, angajoqqaajullunilu qanoq iliuusissaaleqinaqaluni
NUUK(PM) - Paniga arfi-
neq pingasunik ukiulik an-
gummit 35-nik ukiulimmit
kanngunartuliorfigmeqar-
mat upperineqanngilagut.
Naak nakorsap pappiaraa-
taani allassimasoqaraluar-
toq paninnguama utsuisa
eqqai aappalaartuinnaasut
upperineqanngiUuinnarpu-
gut.
Anaanaq taanna siorna
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
søger
SKOLEINSPEKTØR
Ved den grønlandske folkeskole er en stilling
som skoleinspektør ved Schultz Lorentzenip Atu-
arlia i Aasiaat kommune ledig til besættelse pr.
1. november 1994 eller efter aftale.
Efter indgået aftale mellem Grønlands Hjemme-
styre og Aasiaat kommune skal Schultz Loren-
tenzenip Atuarfia i Aasiaat i løbet af 3-4 år ned-
lægges som folkeskole og overgå til skole for
Grønlands Gymnasiale Uddannelser.
Skoleinspektøren skal i perioden medvirke ved
gennemførelsen af den nye skolestruktur i Aasi-
aat.
Stillingen er for tiden klassificeret i den grøn-
landske lønramme 33 med et særligt tillæg på
kr. 16.250,00 i årligt grundbeløb.
Ansættelse vil ske under Grønlands Hjemmesty-
re i henhold til Landstingslov nr. 5 af 14. maj
1990 om Grønlands Hjemmestyres og kommu-
nernes tjenestemænd i Grønland.
Ansættelse vil evt. kunne finde sted på åre-
målsvilkår i 3 år. Der tages dog forbehold for
lønningsrådets godkendelse.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der beta-
les efter de for tjenestemænd i Grønland til
enhver tid gældende regler.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til fri-
rejser og bohaveflytning, i henhold til aftale
mellem Grønlands Landsstyre og Tjeneste-
mænds og Overenskomstansattes Centralorga-
nisation i Grønland.
Eventuel personlig henvendelse vil kunne ske til
Kultur- og undervisningsforvaltningen i Aasiaat,
tlf. nr. 4 23 33.
I Danmark vil eventuel personlig henvendelse
kunne ske til Hjemmestyrets Danmarkskontor,
Pilestræde 52, København K., telefon 33 13 42 24
lokal 317
Ansøgningen stiles til Grønlands Hjemmestyre
og indsendes til:
Kommunalbestyrelsen
i Aasiaat
3950 Aasiaat
Opslået den 12. september 1994.
Udløber den 7. oktober 1994.
Ansøgninger bedes sendt pr. luftpost. Herfor
gælder særlige portosatser.
GRØ
STEN
oktoberimi siullermeerluni
AG-mut saafliginnippoq.
Qanoq iliuusissaaleqeqaaq
oqaloqateqarnissaminillu
pisariaqartitsilluni. Allat
isumaannik tusarusuppoq,
naluaami qanoq iliussalluni
panini meeraq taama kann-
gunartigisumik iliorfigine-
qareersorlu. Politeqarfimmi
paninilu qeqarput kanngu-
nartuliorfigineqarsim anera
uppemarsarniartussaassal-
lugu.
- Suliap ingerlanerani
misigisimavunga uanga pa-
nimmalu nassuiaanerput
ilumoornersoq apeqquser-
neqartartoq. Misigisima-
vunga politiit uagut pinnata
an gut tatiginerugaat uppe-
rinerullugu, assullu malugi-
niarsimallugu suliaq politii-
nit soorpianngitsutut isigi-
niarneqartoq. Allaanngilaq
ar laan ik uppernarsaatissa-
nik saqqummiussaqarutta
aatsaat upperineqalissasu-
gut, niviarsiaqqamut arfi-
neq pingasunik ukiulimmut
anaasoq oqarpoq.
- Kanngunartuliornermit
qaammat ataaseq qaan-
giummat aatsaat an gut 35-
nik ukiulik kiUisiorneqar-
poq, imminulli pinngitsuu-
nerarluni suliarlu unitsiin-
narneqarluni uppernarsaa-
tissaqanngimmat. Taman-
na paasivara kanngunartu-
liornermit qaammat ataa-
seq afTarlu qaangiummata,
paasillugulu an gut parnaa-
russaaqqanngitsoq imma-
qalu ullut ilaanni kanngu-
nartulioqqeriaannaasoq.
Kanngunartulioqqip-
P°q
Taarr
en ^posten
,nMLAf|DS^kt til
0R°II,;rkon«aktKtundef
{
Taarnatullumi ilimatsaqqa-
nera eqquuppoq. Qaamma-
tit arfineq marluk qaan-
giummata an gu tip taassu-
ma siullermik kanngunar-
tuliorfimmini niviarsiaraq
12-nik ukiulik taamaalior-
paa, taamatullu pisoqarnera
soorunalimi anaanap nas-
suiaanera uppernarneruler-
sippaa. Suliaq tamatu-
munnga tunngasoq eqqar-
tuussivimmi suliarineqaq-
qammerpoq, angullu 35-nik
ukiulik pinerluuteqarsima-
sunik isumaginnittoqarfim-
mit ukioq ataaseq nakkuti-
gisassanngorlugu pineqaa-
tissinneqarpoq, tarnikkut
misissorneqarnissaa ilann-
gullugu.
Kanngunartuliorfigine-
qareernerata kingorna nivi-
arsiaraq arfineq pingasunik
ukiulik anaanaalu nakorsi-
arput, tassanilu pappiaraq
uppernarsaat suliarineqar-
poq politiit misissuinissaan-
nut atorneqartussaq. Tar-
nip pissusaanik ilisimasa-
limmik ikiorneqarnissaq an-
aanap pingaartinneruvaa
niviarsiaraq katsorsartis-
sinnaaqqullugu. Sana-milli
ilisimatinneqarput taaman-
nak ikiorneqarsinnaanngit-
sut Sana-mi taamatut suli-
sussaqannginnera periarfis-
saqannginneralu pissutiga-
lugu.
- Misigaanga soriarsin-
naanngitsutut, tassa kiser-
liungaarnermik ikiorfe-
qannginnermillu misigisi-
mallunga, tassami immit-
sinnut ikiorniartussanngor-
pugut, annilaartitaaneq
qaangerniartussaavarput,
ilorput eqqissisimaneruler-
sinniartussaavarput naak
taamaaliornissamut anne-
rusumik nukissaqarnanga-
lu piginnaaneqanngikkalu-
arlunga, anaanaq oqaluttu-
arpoq. Aamma kipiluttunar-
tua uaniikkami; paniga ilua-
mik iliorfigaara?.
- Uteriikkallartillunga sa-
paatip akunnera ataaseq
qaangiummat paniga Pæda-
gogisk Psykologisk Rådgiv-
ning-imiilersissallugu (pe-
rorsaanikkut tarnikkullu
siunnersuisarfik) iluatsip-
para. Tassaniippoq qaam-
matini sisamani, aallaq-
qaammut sapaatip akunne-
ranut marloriarluni tassun-
nartarluni kingornalu ataa-
siaannarluni, sivitsullartor-
lu ajunginnerulerpoq.
- Aallaqqaammut panin-
nut qanoq pissusilersussa-
nerlunga nalulluinnarsima-
vara. Pisimasoq alian ar Loq
eqqaagaangamiuk sakkor-
tuumik qisuariartarpoq. So-
orlu misigiitsoornikkut illu
taanna kanngunartuliorfik
saneqqukkaangatsigu pani-
ga nipangertarpoq imaluun-
niit qialluni angerlartarlu-
ni. Siniffimminut quisarpoq
ilaannikkooriarlunilu ka-
marujussuartarluni.
- Maannali ajunnginneru-
lerpoq, qularutissaanngil-
luinnarporli piffissangaatsi-
aq aatsaat qaangiuppat qa-
munga sakkortuumik attor-
neqaatigisimasani qaange-
rumaaraa. Taamaammanu-
na tarnip pissusaanik ilisi-
masalimmik ikiorneqarnis-
saq pingaaruteqarluinartoq.
Imminnut ikioqatigiit
- Eqqarsartungaana, taama
pisoqartillugu pisariaqann-
ginnersoq pinasuartumik
ikiorneqarnissaq, tassa an-
gajoqqaat meeqqallu eqqu-
gaasut eqqarsaatigalugit.
Angajoqqaat ilisimasariqar-
paat qanoq pissuseqassa-
nerlutik. Taama pisoqartil-
lugu nalliginnilertarnerput
immaqa ajoraluarpoq. Im-
maqa? Tamanna piUugu
ilinniarfissinneqartariaqar-
pugut. Upalungaarsimaifik!
Meeqqat aamma pinngitsoo-
ratik katsorsarneqartaria-
qarput.
UpalungaarsimaTfiup taa-
ma ittup pilersinnissaa ajor-
nakusooraluartoq nalunn-
gikkaluarlugu, anaanap
taassuma suleqatinilu oqal-
littarnermikkut isumassar-
siarisimavaat imminnut
ikioqatigiinnik taasanik pi-
lersitsisoqartariqartoq pin-
gaartumik inunnik taaman-
nak eqqugaasimasunik
inuttalinnik, immaqalu
aamma ilinniagalinnik inut-
talinnik katsorsarneqarne-
rup ingerlarnganik siunner-
suisinnaasunik. - Pingaaru-
teqarnerpaavorli pisimasoq
pillugu oqaloqateqarnissaq.
Taamaammat imminnut
ikioqatigiinnik taasanik pi-
lersitsinissaq isumassarsia-
latsiaavoq.
Krisehjælp for misbrugte børn
Man er fuldstændigt alene, og som forældre ved man ikke, hvad man skal stille op
NUUK(PM) - Min otte-årige
datter blev seksuelt udnyt-
tet af en 35-årig mand, men
ingen troede os. Det var på-
stand mod påstand, selvom
der i lægens papirer stod, at
min lille pige var meget rød
i skridtet.
Allerede i oktober blev AG
første gang kontaktet af
denne mor. Hun anede ikke
sine levende råd og havde
brug for nogen at tale med.
Hun måtte høre andres me-
ning, for selv vidste hun ik-
ke, hvad man gør, når ens
lille barn bliver udsat for et
følelsesmæssigt chok som
dette. Hun stod blot der, for-
an politiet, sammen med sin
datter, og skuUe bevise et
seksuelt overgreb.
- Under hele sagsforløbet
har jeg følt, at der blev sat
Kandidatforbundet
tt
Kattusseqatigiit
Pisuussutinut uumaatsunut
aqutsineq nunatsinnut!
Styring af råstofforvaltningen
til Grønland!
Kista Lynae Høegh
Folketingimi suleqatigiinneq
spørgsmålstegn ved, om jeg
og min datter talte sandt.
Jeg føler, at politiet stolede
mere på manden end på os,
ligesom jeg havde en meget
stærk fornemmelse af, at
politiet bagateliserede sa-
gen. Som om der skuUe no-
gen helt håndgribelige bevi-
ser på bordet før vi blev ta-
get alvorligt, siger moderen
til den otte-årige pige.
- Den 35-årige mand blev
først afhørt en måned efter
overgrebet på min datter,
her nægtede han sig skyldig,
og sagen blev henlagt på
grund af manglende beviser!
Det fik jeg at vide halvanden
måned efter forbrydelsen og
kunne hermed konstatere,
at manden gik frit omkring
for måske en dag at begå en
ny forbrydelse.
Endnu en seksual-
forbrydelse
Og det var præcis, hvad der
skete. Syv måneder efter gik
det ud over en 12-årig pige,
samme mand samme sted,
og denne begivenhed gjorde
naturligvis moderens for-
klaring mere troværdig. Sa-
gen har Uge været for i
kredsretten, hvor den 35-
årige mand blev idømt 1 års
tilsyn af kriminalforsorgen,
der samtidig skal sikre psy-
kiatrisk behandling.
Efter forbrydelsen på den
otte-årige pige søgte de læ-
gehjælp, hvor der blev udar-
bejdet en attest til brug for
pohtiets arbejde. Moderen
følte at det der først og frem-
mest var behov for, var psy-
kologisk hjælp så pigen kun-
ne komme i behandling. De
fik at vide at Sana ikke kan
yde krisehjælp på denne må-
de, det er der ikke beredskab
til.
- Jeg følte afmagt, en stor
ensom og hjælpeløs følelse,
fordi vi nu måtte klare os
selv, komme os over chok-
ket, helbrede sjælen, uden
at have forudsætninger for
det, fortæUer moderen. Man
tvivler også hele tiden på,
om man nu selv gør det rette
overfor barnet.
- Kun fordi jeg var stædig,
lykkedes det efter en uge at
få. min datter i behandling i
Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning. Behandlingen
varede i fire måneder, i be-
gyndelsen med to ugenthge
konsultationer senere kun
med én, og langt om længe
har hun fået det bedre.
-1 starten anede jeg sim-
pelthen ikke, hvad jeg skuUe
stUle op med hende. Hun re-
agerede voldsomt på påmin-
delser om den ulykkeUge be-
givenhed. Hvis vi uforvaren-
de kom forbi stedet, hvor
den fandt sted, blev hun tavs
og indesluttet eUer løb græ-
dende hjem. Hun begyndte
at tisse i sengen og kunne
for eksempel få voldsomme
raserianfald.
- Heldigvis går det bedre
nu, men der er ingen tvivl
om, at det tager meget læn-
gere tid at komme af med de
påvirkninger, der har sat så
soUdt et spor i hukommelse
og følelsesliv. Derfor er be-
handling så vigtig.
Selvhj ælpsgrupper
- Jeg har en ide om, at der i
sådanne situationer er brug
for øjeblikkeUg krisehjælp
for både forældrene og de
ramte børn. Forældrene
skal vide, hvordan de skal
forholde sig. Måske er den
følelsesstyrede beskytterrol-
le, vi med det samme påta-
ger os, slet ikke rigtig. Hvem
ved? Vi må have et sted,
hvor vi kan lære det. Et be-
redskab! Og børnene skal i
behandling.
Vel vidende, at et sådant
beredskab kan være vanske-
Ugt at etablere, har moderen
nu i en diskussionsgruppe af
arbejdskammerater fundet
frem tU, at der bør oprettes
selvhjælpsgrupper først og
fremmest bestående af folk,
der har været udsat for det
samme, men måske også
fagfolk, der kunne rådgive
om behandlingsarbejdet. -
Først og fremmest er det
dog vigtigt at kunne tale
med nogen om det. Også
derfor er selvhjælpsgrup-
perne en god ide.