Atuagagdliutit - 15.09.1994, Blaðsíða 13

Nr. 71 • 1994
T3

GRØNLANDSPOSTEN
Mittarfiliassanut
allannguuteqartitsissanngilaq
Nuummi mittarfiup allilemiameqamera sinerissap sinnerani mittarfiliassatut
pilersaarutaareersunik allannguuteqartitsissanngitsoq Kuupik Kleist oqarpoq
NUUK (FL) - Nuummi mit-
tarfiup timmisartunut
annerusunut miffigineqar-
sinnaanngorlugu allilerni-
arneqarneranik isumaliute-
qarneq sinerissami mittarfi-
liorfissatut pilersaarutaa-
reersunut allannguuteqar-
titsissanngitsoq Angallan-
nermut Naalakkersuisoq
Kuupik Kleist oqarpoq. Ag-
gustip 22-ani naalakkersui-
sunut siulittaasuugallartoq
Emil Abeisen Radio-aviisik-
kut oqaraluarpoq Nuummi
mittarfiup allilerneqamis-
saanik misissuinialemeq si-
nerissami mittarfilassatut
pilersaarutaareersunik al-
lannguuteqartitsisinnaallu-
artoq, pilersaarutit suul-
luunnit allanngortineqa-
raanngata pilersaarutaa-
reersunik kalluaasarnerat
oqaatigigamiuk.
Sinerissami mittarfiliorti-
ternissat misissuiffigeqqis;
saamerisa inernerat misis-
suisuniit septemberip 15-ani
saqqummiunneqartussaa-
voq, misissuinerillu inerne-
rat tunngavigalugu Angal-
lannermut Naalakersuisoq
Inatsisartut ukiamut ataat-
simiilerpata saqqummius-
sissaaq. Inatsisartut ukiak-
kut ataatsimmiineranni
mittarfiliassat qanoq kik-
kunniillu suliarineqassa-
nersut aalajangiiffigineqar-
tussaavoq. Saqqummiussas-
sap qanoq allanguuteqarnis-
saannik aperiganni Nuum-
mi mittarfiup allilerniarne-
qamera saqqummiussassa-
mut allannguuteqartitsi-
sanngitsoq oqarpoq. Nuum-
mi mittarfiup allilerneqar-
nissaannik misissuinissaq
aatsaat ukiortareernerani
misissorlugu aallartinne-
qasssasoq oqarami. Kuupik
Kleist isu maqar nerar poq
Nuummi mittarfiup alline-
qamissaa nunatta akissa-
qartinngikkallaraa, sineris-
sap sinneranut ineriartor-
neq malinnaaqataatinne-
qassappat sinerissami mit-
tarfiliassat siulliunneqarta-
riaqartut isumaqarnerarlu-
ni.
Nuummi mittarfik
Nuummi mittarfiup alline-
qarnissaanik eqqarsaat si-
nerissami mittarfiliassatut
pilersaarutit saqqummiun-
neqaqqaarpiarneranni ilan-
ngullugu saqqummiunne-
qarpoq. Mittarfik im arpik
ikaarlugu timmisartuussi-
nermi miffigineqarsinnaa-
sunngorlugu allineqarnis-
saa pissusissamisoortutut
Naalakkersuisut Siulittaa-
suannit Lars Emil Johasen-
imit taamanikkut oqaatigi-
neqarpoq. Lars Emil Johan-
sen-ip mittarfiup allilerne-
qarnissaanut nunani allani
illoqarfiit pingaarnersaat
nunamut tikinnermi tikif-
fissatut periarfissaasarnera
Nuummi mittarfiup alline-
qarnissaanut tunngavissii-
suunerarlugu taamanikkut
oqarpoq.
Nuummi mittarfik imar-
pik ikaarlugu timmisar-
tuussinerni miffissiarine-
qassappat tallineqarnerin-
naatigut taama atulerne-
qarsinnaanngilaq. Nunar-
suarmi silaannakkut angal-
lannermi malittarisassat qi-
merlooraanni isumannaalli-
saanikkut piumasaqaatit
naammassineqaqqaartaria-
qartut arlaqarput.
Mittarfik Boeing (737-
300-tut) angissusilimmit
mifiigineqarsinnaasoq mit-
tarfiup ikeraniit isuman-
naallisaatitut mittarfiup sa-
neraatigut maninnersaliaq
ilanngullugu avammut 150
meterinik silissuseqartus-
saavoq, taamaalilluni mit-
tarfik minnerpaamik 300
meterinik silissuseqartus-
saalluni. Tam akku Nunar-
suarmi silaannakkut angal-
lannermi malittarisassani
(Aerodromes, annex 14 to
the convention on internati-
onal civil aviation)-imi mis-
issomeqarsinnaapput.
Kuupik Kleist: - Sinerissami mittarfiliassat siulliunneqas-
sapput.
Kuupik Kleist: - Luflhavnsprojekteringen på kysten skal
prioriteres. (Ass./Foto: Knud Josefsen.)
Ukiortaap kingoma
Soorlu Angallannermut
Naalakkersuisoq Kuupik
Kleist aatsaat ukiartaarta-
reerpat misissuinerup
ingerlanneqalernissaanik
oqartoq, mittarfiliomissat
misissuiffigineqarneranni
pisortaq Steffen Ulrich-
Lynge Nuummi mittarfiup
allineqarnissaanut misissui-
nerit ingerlanneqarnissaa-
nik suli suliakkinneqarsi-
mannginnerarpoq, taa-
maattumillu tamatumun-
nga tunngasumik oqaase-
qarsinnaanngikkallarluni
oqarpoq.
Ullumikkut Nuummi
mittarfik immikut akueri-
saalluni atorneqartoq AG
nr. 69-imi allaaserisami
ilanngupparput, tamatuma
mittarfiup allineqarniarne-
ranut qanoq kinguneqartit-
sisinnaaneranik apeqqut
akineqarsinnaanngikkallar-
poq.
Landingsbanen i Nuuk hindrer ikke
de øvrige planlagte landingsbaner
Nuummi mittarfiup allineqarnissaanik pilersaarut aatsaat
ukiortaartareerpat misissuifligineqalissaaq.
Forundersøgelsen om folængelsen af lufthavnen ved Nuuk
påbegyndes i næste år. (Ass./Foto: AG’s Foto arkiv.)
Forlængelsen af lufthavnen i Nuuk hindrer ikke, at de allerede projekterede
landingsbaner på kysten anlægges, siger landsstyremedlemmet for trafik
Kuupik Kleist
NUUK(FL) - Tankerne om,
at lufthavnen i Nuuk for-
længes så den i fremtiden
bliver til atlantlufthavn,
rokker ikke ved de allerede
planlagte landingsbaner på
kysten, siger landsstyre-
medlem for trafik Kuupik
Kleist. Fungerende lands-
styreformand Emil Abeisen
sagde i radioavisen 22. au-
gust, at hvis man arbejder
på at forlænge lufthavnen i
Nuuk, kan det lå konse-
kvenser for de allerede plan-
lagte landingsbaner på kys-
ten. Når man prøver på at
ændre en plan, kan det få
konsekvenser for resten af
planen, sagde Emil Abeisen.
Resultaterne af forunder-
søgelserne vedrørende lan-
dingsbanerne på kysten bli-
ver fremlagt af projekte-
ringsgruppen 15. septem-
ber. Med disse kort på hån-
den vil landsstyremedlem-
met for trafik Kuupik Kleist
redegøre for landingsbaner-
ne for Landstinget til efter-
årssamlingen. Landstinget
vil til den tid beslutte hvor-
dan, og af hvem landingsba-
nerne skal anlægges. Kuu-
pik Kleist oplyser, at projek-
teringen af landingsbanerne
på kysten ikke får konse-
kvenser, samtidig med at
tanken om forlængelsen af
lufthavnen i Nuuk diskute-
res. Forundersøgelserne af
forlængelsen af lufthavnen i
Nuuk, starter først efter
nytår, tilføjer han. Kuupik
Kleist mener, at det grøn-
landske samfund, med den
nuværende økonomiske si-
tuation, ikke har råd til at
forlænge lufthavnen i
Nuuk.
- Vi må prioritere lan-
dingsbanerne på kysten,
hvis udviklingen ikke skal
halte bagefter på kysten, si-
ger Kuupik Kleist.
Lufthavnen i Nuuk
Tankerne om forlængelsen
af lufthavnen i Nuuk kom
samtidig med de første skit-
ser om landingsbanerne på
kysten blev fremlagt. Den-
gang sagde landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen,
at det er en naturligt ting, at
lufthavnen i Nuuk bliver til
atlantlufthavn. Han be-
grunder dette ønske med, at
Nuuk, i lighed med andre
landes hovedstæder, burde
have en international luft-
havn.
Vil man have en atlant-
lufthavn, så kan det ikke
blot ske ved at forlænge lan-
dingsbanen. Når man læser
de internationale bestem-
melser for luftfart, kan man
ikke undgå at lægge mærke
til de mange sikkerheds-
mæssige krav, der først skal
opfyldes.
En landingsbane, som
kan tage imod et Boing 737-
300-fly, skal mindst være
300 meter bred. Kravet er,
at der skal være mindst 150
meter fra midten af banen
til sidekanten, den yderste
del, som er sikkerhedsbane,
medregnet. Disse bestem-
melser kan læses i Aerodro-
mes, annex 14 to the conven-
tion on international civil
aviation.
Efter nytår
Som bekendt starter forun-
dersøgelserne af forlængel-
sen af lufthavnen i Nuuk
først efter nytår, men an-
lægschefen for projekterin-
gen af landingsbanerne på
kysten Steffen Ulrich-Lynge
siger, at han endnu ikke er
blevet pålagt at lave forun-
dersøgelser vedrørende for-
længelse af lufthavnen i
Nuuk. Han har derfor ingen
kommenterer til det.
I AG nr. 69 havde vi et
indlæg om, at lufthavnen i
Nuuk kører efter dispensa-
tion. Det er uvist, om dette
spørgsmål vil få konse-
kvenser for, hvornår lan-
dingsbanen i Nuuk kan blive
forlænget.
Kandidatforbundet
“SRIW ATAQAH6IIT”
Kattusseqatigiit
Inuusunnerit sapinngillat
- aamma Folketingimi!
De yngre kræfter kan tage et ansvar
-også i Folketinget!
Peter Grønvold Samuelsen
____________________Folketingimi suleqatiglinneq