Atuagagdliutit - 22.09.1994, Síða 6

6
Nr. 73 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Finderen tager det hele
Grønlands Landsret har afsagt dom i sagen om de mange penge, som blev fundet
i rådhuskælderen i Nuuk
NUUK(KK) - Det blev en
dyr fornøjelse for Nuup
kommunea at anke en dom
fra kredsretten til landsret-
ten om de mystiske 279.700
kroner, som tre ansatte i
1991 fandt under en opryd-
ning i et fjernarkiv i kælde-
ren på rådhuset i Nuuk.
- Det er i hvert fald ikke
Nuup kommuneas penge,
som de tre ansatte fandt, si-
ger Grønlands Landsret i en
dom fredag den 16. septem-
ber. Og når pengene ikke til-
hører Nuup kommunea, og
når andre ikke har gjort
krav på pengene, ja så må
pengene tilfalde finderen.
Det står der nemlig i regula-
tivet for omgang med hitte-
gods fra 19. marts 1929.
Derfor tilkendte landsret-
ten finderen, Erik Petersen,
en trediedel af det samlede
beløb - i alt 93.233,33 kro-
ner. Erik Petersen har som
den eneste af de tre findere
kørt en retssag mod kom-
munen for at få en større del
af pengene end den oprinde-
lige findeløn på en trediedel
af 10 procent - eller 9.353
kroner.
Landsrettens dom bety-
der, at Erik Petersen skal
have efterbetalt 83.880,33
kroner, fordi han allerede
har fået udbetalt den oprin-
delige findeløn. Desuden
skal Nuup kommunea beta-
le Erik Petersens sagsom-
kostninger i forbindelse med
retssagen.
Hvad med de to andre
Alt efter hvordan man væl-
ger at læse landsrettens
dom, vil de to andre findere
nu kunne kræve hver deres
trediedel af de mange penge,
så Nuup kommunea må af-
levere hele det fundne beløb
på 279.700 kroner.
- Placeringen af de mange
penge i en anonym arkivkas-
se i fjernarkivet i rådhusets
kælder er ganske atypisk,
sagde dommerfuldmægtig
Peter Bach Christensen i sin
begrundelse for landsret-
tens dom, som var eenstem-
migt.
- Kommunen har ikke
manglet pengene, og det er
ikke siden lykkedes kommu-
nen at etablere et tilhørsfor-
hold til pengene. Derfor træ-
der regulativet fra 1929 i
kraft, og så skal det nu over
fire år gamle fundne beløb
tilfalde finderen.
Mystik om pengene
Onsdag den 20. april 1991
TVANGSSALG
af ejd. B-nr. 1023 af Sisimiut bys koord. 592/257
beliggende Jaakunnnguup Aqqusema 20, 3911 Sisi-
miut
Landsdommeren i Grønland har fra Groth-Andersen
& Nørkær advokatfirma A/S, v/advokat Jess Aa-
gaard, Postbox 249, 3900 Nuuk på vegne en pantha-
ver modtaget begæring om tvangssalg af ejendom-
men B-nr. 1023 Sisimiut.
Tvangssalg sker i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse nr. 201 af 3. maj 1978.
I medfør af bekendtgørelsens § 3, 2. punktum opfor-
dres alle, der mener at have uregistrerede rettigheder
til ovennævnte ejendom om inden endeligt tvangssalg
at anmelde disse overfor Landsretten i Grønland.
Rettigheder, der ikke er gjort gældende inden tvangs-
salget, fortabes.
Landsdommeren opfordrer herved evt. interesserede
til at fremkomme med bud for køb af ejendommen på
grundlag af den af rekvirentens advokat udarbejdede
tvangssalgopstilling og vilkår, der på begæring kan
udleveres af denne.
Ejendommen er en enfamilieejendom opført i 1981,
bruttoetageareal udgør ca. 103 m2. Nærmere beskri-
velse af ejendommen ses af ejendommen ses af byg-
ningsvurderingen.
Skriftligt tilbud kan stiles til Landsdommeren i Grøn-
land, postbox 1040, 3900 Nuuk og fremsendes til
Groth-Andersen & Nørkær advokatfirma A/S, Post-
box 249, 3900 Nuuk, således at tilbud er denne i
hænde senest 28. september 1994.
Skriftlige tilbud kan ikke danne grundlag for subsi-
diære overbud og skal være endeligt fastsat til et
bestemt beløb.
Under tvangssalgsmødet vil evt. skriftlige tilbud blive
fremlagt, og der vil for de mødende være mulighed
for at afgive mundtligt overbud.
Endeligt tvangssalgmøde afholdes i Grønlands
Landsret, Tjalfesvej, 3900 Nuuk 29. september 1994
kl. 13.30.
Landsdommeren i Grønland.
GROTH-ANDERSEN & NØRKÆR
Advokatfirma A/S
Arne H.Krusholm . Jess Aagaard
Sdr. Herrnhutvej 23 . Postbox 249.3900 Nuuk
Tit. 214 37
om morgenen bliver Erik
Petersen, der samme dag er
ansat på Nuup komuneas
rådhus, sat til at rydde op i
fjernarkivet i rådhuskælde-
ren. Lidt senere støder to
andre medarbejdere til Erik
Petersen, og de fjerner alle
arkivkasser, som er mere
end fem år gamle.
Erik Petersen tager kas-
serne ned fra hylderne,
mens de to andre kollegaer
bærer kasserne ud af fjern-
arkivet til senere destruk-
tion.
Erik Petersen undrer sig
på et tidspunkt over, at der
ikke er skrevet noget navn
eller nummer på en arkiv-
kasse, som står midt mellem
alle de andre nummererede
kasser. Han bliver nysgerrig
og åbner kassen. I en pla-
stikpose ligger der 279.700
kroner i kontanter.
Se, hvad jeg har fundet
Erik Petersen går straks op
til lederen af Lønningskon-
toret og siger: - Se, hvad jeg
har fundet.
Lederen af Lønningskon-
toret haster videre med pla-
stikposen og de mange pen-
ge til kommunaldirektøren.
Kommunens revisorer
Schøbel & Marholt bliver
straks tilkaldt for at gen-
nemføre et kasseeftersyn,
men kommunens kasse
stemmer.
De mange penge bliver
derfor videregivet til politiet
i Nuuk, som iværksætter en
grundig efterforskning for
at finde frem til den person,
som har gemt de små
300.000 kroner i rådhus-
kælderen. Politiet finder al-
drig løsningen på de mysti-
ske penge, og ingen melder
sig som ejermand til det sto-
re, kontante beløb.
Til gengæld er der mange
gisninger i Nuuk - lige fra
hashpenge til stjålne kom-
munale penge.
Efter et år bliver pengene
sendt fra politiet til Nuup
kommunea. Politiet opfor-
drer kommunen til at give
de tre findere en findeløn for
deres ærlige optræden, og
politiet peger selv på 10 pro-
cent som en rimelig erkendt-
lighed.
De 10 procent, som svarer
til 27.970 kroner, bliver der-
efter delt mellem de tre fin-
dere i tre lige store portio-
ner.
Dommen anket
Det er Erik Petersen, som
fandt pengene, ikke tilfreds
med.
Han går til kredsretten
for at få et større beløb ud-
betalt, og i maj tilkender
kredsdommer Sivert Lynge
ham yderligere 25 procent -
eller 69.925 kroner i finde-
løn.
Kredsretten siger, at Erik
Petersen ganske rigtigt
fandt pengene, men penge-
ne er reelt ikke hittegods,
fordi de blev fundet i Nuup
kommuneas rådhus, mens
Erik Petersen blot passede
sit arbejde for kommunen.
For at slippe for den ek-
stra findeløn til Erik Peter-
sen ankede Nuup kommu-
nea kredsrettens dom til
Grønlands Landsret, som
behandlede sagen fredag
den 16. september.
Danske Lov
Nuup kommuneas advokat
Wilhelm Malling var langt
omkring i sit forsøg på at
overbevise landsrettenom ,
at pengene tilhører kommu-
nen, og ikke finderen, Erik
Petersen: Fra 1600-tallets
Danske Lov over Jernbane-
lovgivningens afsnit om hit-
tegods til det grønlandske
regulativ for omgang med
hittegods fra 1929 til den
danske lov om hittegods fra
1952 med ændringer i 1986.
Wilhelm Malling fandt det
meget farligt, hvis kredsret-
tens dom blev stadfæstet i
landsretten. Det vil betyde,
at private og institutioner
skal kunne føre bevis for alle
deres ejendele, som i modsat
fald vil kunne blive til hitte-
gods.
- Og hvem har en forteg-
nelse over hver eneste lille
genstand, som man ejer,
spurgte Wilhelm Malling.
Med en stadfæstelse eller
stramning af kredsrettens
dom kan alle gøre krav på
ting, som de finder i private
hjem, hvis værten ikke kan
gøre rede for sit ejerforhold
til den pågældende gen-
stand. Og det vil være en
helt uholdbar situation.
Wilhelm Malling var hel-
ler ikke så sikker på, at pen-
gene ikke tilhørte Nuup
kommunea. Nok havde revi-
sionsfirmaet Schøbel &
Marholt ikke kunne finde en
kassemangel ved kasseefter-
synet straks efter fundet af
pengene i rådhusets kælder.
- Men i enhver virksom-
hed vil det være mulighed
for at bedrage sin arbejdsgi-
ver, sagde Wilhelm Malling.
Revisionsfirmaet peger efter
fundet da også på, at der er
en række muligheder for at
bedrage kommunen, hvoref-
ter forretningsgangene i
kommunen blev stramet op.
En trediedel
Finderen Erik Petersens ad-
vokat Henrik Hey konstate-
rede, at den danske hitte-
godslov fra 1952 ikke gælder
for Grønland, hvorfor denne
sag om de fundne penge i
rådshuskælderen skal be-
dømmes efter regulativet
for omgang for hittegods fra
19. marts 1929.
- Dette regulativ siger
klart, at en funden gen-
stand, som ingen har gjort
krav på i et år, skal tilfalde
finderen, sagde Henrik Hey.
Og sådan blev det i lands-
retten. Erik Petersen, som
var een af de tre, der rydde-
de op i rådhusets fjernarkiv
og fandt kassen med de
mange penge, skal have en
trediedel af hele beløbet.
Det var jo tilfældigt, at
netop han fandt pengene.
Det fremgår også af den før-
ste udbetaling, som var en
ligelig deling af de 10 pro-
cent i findeløn, som kommu-
nen udbetalte.
Findeløn
Politiet i Grønland har også
vist interesse for dommer i
Grønlands landsret, for poli-
tiet behandler hvert år man-
ge tilfælde af hittegods og
findeløn.
- Afleverer en ærlige fin-
der et kontant beløb, som
han for eksempel har fundet
på gaden, til politistationen,
får finderen straks udbetalt
en findeløn på 10 procent
samt en kvittering på det af-
leverede beløb, siger lederen
af politistationen i Nuuk
Egon B. Villadsen til AG.
- Derved får finderen
straks en erkendtlighed for
sin ærlighed, og finderen
kan bruge kvitteringen til at
rette henvendelse til politi-
stationen om et år. Er re-
sten af pengene blevet af-
hentet, er den sag ude af ver-
den, og er pengene ikke ble-
vet afhentet, tilfalder de fin-
deren.
- Fremgår det af de fund-
ne penge, hvem ejermanden
er, foreslår vi ejeren at ord-
ne sagen indbyrdes med fin-
deren ved at give 10 procent
i findeløn. Vil ejeren ikke be-
tale findeløn, kan finderen
anlægge sag mod ham ved
kredsretten for at få sin fin-
deløn. Det er heldigvis me-
get sjældent, at det er nød-
vendigt at få sin findeløn
gennemtrumfet ved en dom
i kredsretten. Folk plejer
indbyrdes at kunne finde ud
af en findeløn, som vi fore-
slår bliver på 10 procent.
- Afleveren finderen for
eksempel en cykel på politi-
stationen, bliver der ikke
straks udbetalt findeløn, for
vi har simpelthen ikke en
kasse med penge til det for-
mål, siger Egon G. Villad-
sen. Er cyklen ikke afhentet
inden et år, kan finderen
møde op på politistationen
og få cyklen udleveret. Hen-
vender finderen sig ikke til
politistationen, vil cyklen ef-
ter en tid blive solgt på poli-
tiets hittegodsauktion, og
pengene tilfalder landskas-
sen.
Politiet i Nuuk har hvert
år mellem 500 og 600 sager
om hittegods.
Nuummi politiit ukiut tamaasa nassaat pillugit suliat 500-t 600-llu akornanniittut suliari-
sarpaat, taakkulu amerlanersaat politiit ukiumoortumik kaattaassinerani tuniniarneqar-
tarput. Aningaasarpassuit rådhusip toqqorsiviani nassaarineqartut politiit nassaanik sulia-
qartarnerminni nalisisimanngisaannarpaat.
Politiet i Nuuk behandler hvert år mellem 500 og 600 sager om hittegods, hvoraf en stor
del havner på politiets årlige hittegodsauktioner. Sagen om de mange penge i rådhuskælde-
ren er uden sidestykke i politiets arbejde med hittegods. (Ass./Foto: Knud Josefsen).