Atuagagdliutit - 22.09.1994, Page 12

Nr. 73 • 1994
72

GRØNLANDSPOSTEN
Faamiut kan sagtens
klare konkurrencen
Borgmester Kunak Lorentzen siger, at Paamiuts stagnation
gennem årene har skabt de helt rigtige betingelser for
udflytningen af Grønlands Kommando. - Vi er den eneste
kommune med et virkeligt tilbud til flådestationen.
NUUK(JB) Nuuk skal ikke
Borgmester Kunak Lorentzen isumaqarpoq Grønlands Kommando-p nuunneqarnissaanut
Paamiut kisimi piukkunnartuusoq.
Borgmester Kunak Lorentzen mener, at Paamiut er den eneste by med et reelt tilbud til
Grønlands Kommando.
på nogen måde føle sig som
sejrherre i kampen om
Grønlands Kommando. Og-
så Ilulissat, Kangerlussuaq
og Ivittuut mener at have
gode argumenter på hån-
den, men ingen er vel så
overbevisende som Paa-
miut, hvor stagnation og ud-
huling gennem de sidste 15-
20 år har gjort byen i stand
til at give det bedste tilbud
af alle.
Det er denne særlige si-
tuation, som AG i dette
nummer har valgt at snakke
med Paamiut-borgmeste-
ren, Kunak Lorentzen, om
forud for den endelige afgø-
relse om Grønlands Kom-
mando’s placering.
Borgmester Kunak Lo-
rentzen er lidt ked af, at han
for nylig i AG blev citeret for
at sige, at Paamiut kun var
interesseret i Grønlands
Kommandos skattekroner. -
Jeg kan ikke huske den ud-
talelse, siger han, - og jeg er
sikker på, citatet var noget
ensidigt. Vi vil da ikke lægge
skjul på, at kan have god
brug for de skattekroner,
der ligger i flytningen, men
vi har i aller højeste grad og-
så noget at tilbyde.
Kun Nuuk og Paamiut
- men Nuuk...
- For mig at se, er det kun
Nuuk og Paamiut, der kan
komme på tale som værter
for Grønlands Kommando,
siger Kunak Lorentzen. -
Begge steder er forholdene
for en flådestation til stede:
Åbent vand hele året, havn
og værft.
Men i Nuuk er byen over-
belastet i enhver henseende.
Den er som en spændt bue,
med mangel på boliger i den
offentlige boligmasse og en
administration, der er fuldt
optaget. Desuden er der i
forvejen rigtig mange land-
baserede arbejdspladser i
byen, og da det fortsat er
landsstyrets erklærede mål
at flytte flest mulige ar-
bejdspaldser til de øvrige by-
er, ja så vil en placering af
Grønlands Kommando i
Nuuk altså stride imod den
erklærede politik på beskæf-
tigelsesområdet.
Paamiuts tilbudsbuket til
Grønlands Kommando er
blomstret frem af det rene
ingenting, eller snarere: af
ren og skær tilbagegang. By-
en er gennem de sidste 15-20
år gang på gang blevet forbi-
gået, og udviklingen er gået
uden om Paamiut. Udbyg-
ningen af byens erhverv blev
standset. Lufttrafikken dø-
de næsten hen, og stagna-
tion og tilbagegang var
uundgåelig.
-11960’eme var der plan-
lagt en meget kraftig befolk-
ningstilvækst i Paamiut
kommune, fortæller Kunak
Lorentzen. - En prognose
fra Grønlands Tekniske Or-
ganisation forudsagde en
stigning i befolkningstallet
til 10.000 mennesker i løbet
af en halv snes år, men ud-
viklingen blev en helt an-
den. Blandt andet havde
man nok stillet for store for-
ventninger til tilflytningen
fra Qullissat. Heller ikke
torskefiskeriet levede op til
forventningerne fra slutnin-
gen af 60’eme. Byen gik glip
af en glasfiberfabrik, og så
kan vi vel i par an tes nævne
de nye tider med familie-
planlægning og prævention.
Befolkningseksplosionen
i Paamiut udeblev, og den
bymæssige ekspansion, der
allerede var igangsat, rum-
mede mere, end byen kunne
udnytte.
Overkapacitet
Men inden stagnationen
kom, nåede man at bygge en
kæmpe fiskefabrik og igang-
sat et omfattende boligbyg-
geri. Selv skolen var bereg-
net til et helt andet befolk-
ningsunderlag, end man
kender i dag, og der er med
lethed plads til yderligere 50
børn. På borgernes eget ini-
tiativ byggede man desuden
Grønlands største idræts-
hal, og fritidsfaciliteterne,
butikker og foreningsliv by-
der på de bedste muligheder.
Paamiut er den eneste by
i landet, som har overskud
af boliger, og der vil således
være mindre brug for ny-
byggeri her end andre sted-
er.
Heller ikke administra-
tionslokaler er der mangel
på. Ganske vist ved vi ikke
nøjagtigt, hvor stort et be-
hov Grønlands Kommando
har, men omstrukturerin-
gen af KNI og et stadig min-
dre administrationsbehov i
kommunen har efterladt
mange administrationsloka-
ler ledige. Vi har selv peget
på to kommunale admini-
stratrionsbygninger, som
måske kan anvendes af
Grønlands Kommando.
- Desuden er havne- og
værftsforhold tilfredsstil-
lende for Grønlands Kom-
mando, siger Kunak Lorent-
zen. - Og vi kender jo hinan-
den, fordi vi gennem mange
år har sendt teknikere her-
fra til Grønnedal for at ser-
vicere marinekutterne.
Samarbejde om
fiskeriinspektion
Borgmesteren har endnu en
trumf på hånden, Søfarts-
og fiskeriskolen:
- Behovet for fiskeriin-
spektion vil i fremtiden væ-
re større end hidtil, og der
vil være behov for at inddra-
ge inspektionen i uddannel-
sen af kommende fiskere,
forklarer han. -1 øjeblikket
taler man om at udvide sko-
len med en linie til officerer.
I samme forbindelse vil
jeg nævne, at det er i ratio-
naliseringens gode ånd at
placere fiskerifagskole og
fiskeriinspektion i samme
by. Det ville være helt na-
turligt at lægge uddannel-
sen af fiskerikontrollører på
skolen, hvor man i øvrigt
skal kunne trække på fiske-
riinspektionens personale
samt lærerstaben på sø-
farts- og fiskeriskolen.
Lufthavn
Undersøgelseskommissio-
nen, der skal finde ud af,
hvor Grønlands Kommando
skal være, lægger stor vægt
på en lufthavn. - Det gør vi
også her i byen, siger Kunak
Lorentzen. - Men nu får vi
se, hvornår det bliver. Selv
har vi foreslået, at vi kom-
mer hurtigt i gang, men at
anlægsomkostningerne
spredes over nogle år for at
styrke beskæftigelsen over
en længere periode.
Langsigtet står vi ikke til-
bage for nogen, men natur-
ligvis er det af stor betyd-
ning for flytningen af Grøn-
lands Kommando - og for
Paamiut i det hele taget - at
vi kommer i gang med luft-
havnen så hurtigt som mu-
ligt.
En appel til landsstyret
Når alt dette positive er sagt
om Paamiut, så vil jeg da ik-
ke lade være med at komme
med et lille nødråb: Vores by
har den største arbejdsløs-
hed i Grønland, og tilflyt-
ningen af en virksomhed
som Grønlands Kommando
vil have meget stor betyd-
ning. Vi vil derfor anmode
landsstyret om at gøre deres
indflydelse gældende i den-
ne her dyst mellem de muli-
ge værtsbyer.
- Paamiut vil være en god
værtsby, slutter Kunak Lo-
rentzen, - og her på kommu-
nekontoret vil vi stå på
spring for at hjælpe med
planlægningen af flytnin-
gen, og vi vil gøre vort bedste
for, at den offentlige forvalt-
ning af denne flyttesag kom-
mer til at gå bedst muligt.

ROYAL GREENLAND A/S
Maskininspektør
ROYAL GREENLAND Fiskeri &
Forsyning-ip teknikkimut immik-
koortortaqarfia, suliffeqarfissuup qi-
tiusumik allaffeqarfianut Nuummiit-
tumut, piaartumik atorfinittussamik
maskininspektørimik pikkorissumik
tamatigoortumillu pissarsiorpoq.
Suliassarifitaasut:
- kilisaatinut teknikkimut tunngasu-
nik ikiortaanissaq siunnersuisuu-
nissarlu
- umiarsuit teknikkikkut suliassar-
taanni aserfallatsaaliomerinilu su-
leqataaneq
- iluarsaassinemut annertunerusunut
pilersaarusiomerit suleqataanerillu
- kingoraartissanik pisiortomerup
akisussaaffiginera.
Suliamut piginnaaffigisassat;
- maskinmesteritut soraarummeersi-
maneq
- qinnuteqartup kilisaatit tunisassi-
orfiusut misilittagaqarfigisinnaa-
vai
- pisiortomermut misilittagaqameq
iluaqutaassaaq
- EDB-mik atuisutut ilisimasaqar-
neq kissaatiginarpoq
- akisussaassusermik pitsaassuser-
millu aallussisoq
- tamatigoortoq, suleqatigiinnissa-
mut piareersimallunilu piginnaa-
neqartoq
- qinnuteqartut marluinnik oqaasillit
(kalaallisut/qallunaatut) salliutin-
neqassapput.
Royal Greenland'
Neaeroorutigisinnaasagut;
- suliffik ineriartuutaasoq soqutigi-
nartorlu
- akissarsiat atorfininnermullu pis-
sutsit, taakkununngalu ilaapput
pequtit assartomeqameri il.il., qin-
nuteqartumut isumaqatigiissutit
malinneqassapput allamilluunniit
isumaqatigiinnikkut
- inissaqartitsisoqassaaq, Kalaallit
Nunaanni Namminersomerusut il-
luutaanni akiliisamemut akigiti-
taasut maleruagassallu malillugit
najugaqarfigineqartussamik.
Paasissutissat annertunerusut ator-
fimmut tunngasut paasiniameqar-
sinnaapput teknisk chef Finn Gud-
mundson-imut sianerluni tlf. (9)
98 154400 imlt. immikkoortorta-
qarfimmi pisortamut Klaus Neder-
gård-imut sianerluni tlf. (00 299)
24422, lokal 306.
Soqutiginnikkuit piaartumik, kingu-
sinnerpaamilli 05. oktober 1994,
qinnuteqarit ilinniagaqarsimanerit,
ilinniarfigisimasatit kiisalu suliffi-
gisimasatit pillugit paasissutissat
oqaaseqaatillu allakkatigut timmi-
sartukkut uunga nassiullugit:
ROYAL GREENLAND A/S
Fiskeri & Forsyning
Postbox 1035.3900 Nuuk
Alt.: afdelingsleder Klaus Nedergård
Royal Greenland A/S 3.000 miss. sulisoqarpoq aalisarnerup, lunisassiornerup
tuniniaanerullu iluani kalaallit tunisassiaat pitsaasut nunarsuaq tamakkerlugu
tuniniartarlugit.
Suliffeqarfissuup ullumikkut makku pigisarai: kilisaatit 8-t nammineq pigalugit 4-
llu ingerlatseqataaffigalugit, nunatsinni fabrikkit nutaaliat 16-t kiisalu Danmarki-
mi fabrikkit marluk eqalunnillu tukertitsivik, immikkoortortaqarlunilu nunani uku-
nani: England, Tyskland, Frankrig, USA, Japan aarnma Italien.
GRØ
STEN
- i AG or der også
SMÅ ANNONCER
Paamiut - Kalaallit Nunaanni illoqarfinni kisiartaalluni sinnilinnik inissiaateqarpoq.