Atuagagdliutit - 07.02.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 11 • 1995
£a ag'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Der er piteraqvarsel
for Ammassalik
Den berygtede orkan på Østkysten kan nå op på vind-
styrker, der kun har deres lige blandt de tropiske cykloner
for Ammassalik. Og advar-
slen er nødvendig. Fangerne
i området kan blive ilde
stedt, om de overraskes af et
sådant uvejr, og i byen og
bygderne kan man gøre for-
anstaltninger til at mindske
og måske helt undgå materi-
elle skader.
I Ammassalik er husene
Isiginnittut oqaluttuarput piteqqap naluani ilaqutariit naqqup ataani qimaaqqasimasut, piterarunnaarmallu qaqigamik taku-
aat illortik tamarmik tingitaasimasoq.
En øjenvidneskildring fortæller, at en familie under orkanen gik i krybekælderen i læ for stormen, og da den havde raset ud,
krøb de op igen, men blot for at opdage, at huset i bogstaveligste forstand var borte. (Åss./foto: Marion Refslund Poulsen)
1970-imi piterarnerani atuarfiup annersaa aserorneqarpoq. Illup pingajorarterutaa tingin-
neqarmat.
Under piteraq’en i 1970 blev det meste af skolen ødelagt. En trediedel af bygningsarealet
forsvandt simpelthen (Ass./foto: Marion Refslund Poulsen).
forsynet med skodder i
nordlig-nordvestlig retning.
Bliver en genstand først
slået gennem ruderne, har
piteraq’en frit løb til ikke
alene at husere først rumme-
ne indenfor, men også øde-
lægge hele huset. Det er set
før.
Udover varsling gennem
radioen er der i Ammassalik
opsat gule blinklamper, som
bliver aktiveret, når en pite-
raq er i anmarch.
At piteraq ikke er et hyp-
pigt fænomen ses af vind-
måinger foretaget i Ammas-
salik. I 1974 og 1985 var
der f. eks. to om året. Men i
1977, 1978 og 1986 var an-
tallet oppe på syv.
Et varsel er ikke ensbety-
dende med, at Østkystens
befolkning hver gang ople-
ver et stormfuldt ragnarok.
Det hører faktiske til sjæl-
denhederne, at der for alvor
kommer gang i blæsebæl-
gen. Det lunefulde ved pi-
teraq er imidlertid også, at
den kan optræde i uforudsi-
geligt. Det skete i februar
1970 - i dag for nøjagtigt 25
år siden.
Men det er ikke altid en
piteraq udvikler sig. Eller
også forbliver den oppe i de
højere luftlag. Og bliver de
beboede steder ramt, er der
kun sjældent tale om orkan
af dimensioner. En piteraq
på nedre orkanstyrke - om-
kring 65-70 knob i stødene,
regnes ikke for noget særligt
i Ammasaalik. Til gengæld
er piteraq’er mere hyppige
og kraftigere i området syd-
vest for byen.
Nu og da sker det så, at
man kan opleve en skærpet
udgave af den kolde land-
svind, der blæser fra dalene.
I så fald varsles der »kraftig
piteraq«, som det skete her i
januar 1995.
Super-piteraq'en
1 1977 oplevede Ammassa-
lik en piteraq på op til 120
knob i stødene. Den blev
overgået af en virkelig fuld-
træffer i november 1982,
hvor de målte vindstød nåe-
de op på 132 knob. Vindmå-
leren blev imidlertid øde-
lagt, da den stod i bund ved
140 knob!
En sommerpiteraq rasere-
de en geologilejr 1. septem-
ber 1986, og i Ammassalik
var den målte hastighed 120
knob.
Den eneste kraftige pite-
raq fandt sted fandt sted den
13. januar i år, men da vind-
måleren blev beskadiget,
kan der ikke gives eksakte
tal for vindstyrken. Men det
skal have været en af de rig-
tigt hårde nysere å la den i
1982.
Alle tiders super-piteraq
indtraf 6.-7. februar 1970.
Den udviklede sig til en
kraftig piteraq, som så yder-
mere løb fuldstændig løbsk.
Da den rasede med største
vildskab, var den antagelig
oppe på 170-175 knob i stø-
dene, og det var langt mere,
end mange huse og bygnin-
ger kunne klare.
Der er her tale om vind-
styrker, der kommer op på
linie med de værste tropiske
cykloner, der for eksempel
hjemsøger Caribien.
Mange, der oplevede den-
ne piteraq, har forståeligt
nok bange anelser, når der
varsles »kraftig piteraq«.
Af Per Herholdt Jensen
Om aftenen blev det tåget,
og om natten, da vi var fald-
ne i søvn, blev det pludselig
stærk storm, som blæste vo-
re telte om, men det var bare
til at le ad, da vejret var dej-
ligt. Den vind var vistnok
Søofficer og forfatter,
Per Herholdt Jensen,
holder lysbilledforedrag
om Ammassalik-områ-
det og piteraq’er på
landsbiblioteket på tors-
dag. I den anledning
kom han ind på redaktio-
nen for at sppørge, om vi
var interesserede i en ar-
tikel om »piteraq«. Det
vidste vi nu snart ikke.
Altså en artikel om
vind... Nu er der bare
det, at piteraq ikke bare
er vind, og mens vi talte
sammen, fandt vi ud af,
at netop i dag er det
nøjagtigt 25 år siden, at
alle tiders superpiteraq
væltede det halve Am-
massalik, hvor skolebør-
nene blev hentet af et
større fly, der landede på
isen ud for byen, og hvor
et større genopbygnings-
arbejde satte byen på
den anden ende i den
forløbne sommer. Det er
billeder fra denne pite-
raq, vi bringer her sam-
men med Per Herholdt
Jensens interessante arti-
kel. Han har i øvrigt net-
op udgivet en bog om
samme emne.
»avannak«, østgrønlænderne
kaldte den »piteqqaq«.
Sådan skrev Hanseeraq i
sin dagbog om det lunefulde
vejr 13. august 1884, mens
»Konebådsekspeditionen«
arbejdede sig frem mod
Ammassalik-området. Her
optræder betegnelsen »Pite-
raq« så vidt vides for første
gang om den helt specielle
nordvestlige faldvind, der
kommer oppe fra indlands-
isen.
Også Hanseeraq har un-
dret sig over kombinationen
af kraftig storm og ellers
dejligt vejr, hvorved forstås
klart og skyfrit. I Grønland
er storme oftest forbundet
med mørke skyer - rigtig
uvejrsstemning, men med
piteraq’en forholder det sig
anderledes. Den tørre og
kolde vind fra indlandsisen
opløser simpelthen skyerne,
det klarer pludseligt op mod
nordvest, og så begynder det
at blæse op. Det er forunder-
ligt at opleve et uvejr, der
raser samtidig med sol- eller
måneskin.
Hvad er en piteraq?
Den eskimoiske betegnelse
piteraq betyder noget i ret-
ning af »det, der overfalder
én«. I en grønlandske ord-
bog er vejrfænomenet over-
sat kort og godt som »kold
landvind, der blæser ud af
dalene«. Har man oplevet en
piteraq for fuld styrke, vil
man nok benytte stærkere
udtryk.
Piteraq’en hører til de
såkaldte katabiske vinde,
altså vinde, der falder ned
og forstærkes undervejs.
Man opdeler dem hovedsa-
geligt i føhnvinde og fald-
vinde.
Føhnvinde er almindelige
her i Grønland, hvor de kan
blæse lokalt med ret så høje
vindstyrker.
De lunefulde faldvinde,
som piteraq’en hører ind un-
der, er lokale fænomener.
De fremkommer først og
fremmest ved, at mængder
af kold luft over indlands-
isen eller højtliggende fjeld-
plateauer får overbalance.
Derpå styrter de som en la-
vine ned over terrænet mod
kysten, hvor de tørner ind i
kystfjeldene og gennem
fjorde og dale. Derved bli-
ver de meget kraftige og
uregelmæssige vindstød
dannet.
En piteraq presser nemlig
ikke konstant. Den veksler
mellem en mere jævn, men
hård vind til serier af vind-
stød. Og disse vindstød kan
arbejde sig op til en vild-
skab, man må opleve for at
kunne fatte dem. Ord kan
ikke beskrive sådanne natur-
kræfters rasen.
Pastor Christian Rosing
indskrænkede sig også i et
brev fra 1908 med at omtale
sine piteraq-oplevelser såle-
des: - I gør jeg ikke begreb
om de voldsomme orkaner,
vi har her på Østkysten...
Varsling i tide
Det sker, at der i forbindelse
med radioens vejroversigt
bliver givet piteraq-varsel