Atuagagdliutit - 07.02.1995, Blaðsíða 14
14
Nr. 11 • 1995
ag'ajZ'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Europamestre til Grønland
Initiativtageren er forretningsmanden Svend Junge - der er faldet pladask for de danske guldpiger i håndbold
NUUK(JJ) - Det var lidt af
en tilfældighed, at de danske
Europamestre i kvindehånd-
bold nu kommer på en
drømmetur til Grønland. Det
skete, fordi forretningsman-
den Svend Junge var i
København netop da piger-
ne vandt Europamesterska-
bet i Tyskland med en klar
sejr over hjemmeholdet.
Junge så selvfølgelig fina-
lekampen på TV, og da pi-
gerne vendte hjem til Dan-
mark til en stor modtagelse
på Rådhuspladsen, så var
Junge blandt de mange, der
ville tage imod pigerne.
- Folk heppede og råbte
og skreg. De råbte alle i kor
»Pigerne på toppen - Piger-
ne på toppen«, og så fik jeg
den pludselige indskydelse,
at de selvfølgelig skulle på
toppen af Danmark, og det
er jo Grønland. Jeg blev selv
helt grebet af den stemning
der var på Rådhuspladsen,
og ligeså snart jeg vendte
tilbage til Grønland, gik jeg
i gang med at skaffe de for-
nødne sponsorer, siger
Svend Junge til AG.
Sponsorerne stod i kø
Det er normalt svært, at fin-
de sponsorer i det daglige,
når de grønlandske sports-
folk har brug for noget støt-
te, men for Junge gik det
noget nemmere.
- Jeg blev forbavset over,
hvor let det egentlig var at få
støtte. Sponsorerne stod nær-
mest i kø. Enkelte ringede
endda selv, og sagde, hvorfor
de ikke var blevet spurgt i
første omgang. Det er dejligt,
at det har været så nemt.
- Jeg er specielt benovet
over Grønlandsfly og Hotel
Hans Egede. Grønlandsfly
står for al flyvningen i
Grønland, mens Hotel Hans
Egede indkvarterer og be-
spiser pigerne under ophol-
det i Nuuk. De er helt klart
hovedsponsorerne i dette ar-
rangement. Det er impone-
rende, og noget der luner i
denne kolde vinter, siger
Svend Junge.
- Det samlede budget lig-
ger i underkanten af de
400.000 kroner. Vi har des-
uden fået formidabel støtte
fra Greenland Tourism, Hotel
Hvide Falk, Arctic Hotel, Ar-
bejdsgiverforeningen, CHR,
FANG, Godthåb Transport-
service, Jysk Sengetøjslager,
SAS, Bjarne Kreutzmann’s
smykker, Grønlandsbanken,
Tuborg, Sermitsiaq, Coopers
& Lybrand og Video-butik-
ken.
- Hvis der bliver overskud
på arrangementet går det u-
beskåret til Grønlands
Håndbold Forbund, fortsæt-
ter Svend Junge.
Reklameværdi for
Grønland
Det er lidt af en opgave
Svend Junge er gået i gang
med. Europamestrene skal
ikke bare spille håndbold,
næh, de skal såmænd også
opleve Grønland, og på den
måde gøre god reklame for
turismen i Grønland.
- Alles blikke er rettet
mod de berømte guldpiger.
Det må vi også kunne ud-
nytte i Grønland. Turisme
og sport hører meget sam-
men. Og da ideen oprandt
kontaktede jeg AG’s tidlige-
re chefredaktør Philip Lau-
ritzen på Ekstra Bladet for
at høre, om det nu var en
god ide. Det syntes han, og
så rullede lavinen, fortsætter
Svend Junge.
I Nuuk får pigerne et
stramt program. Foruden at
træne og spille håndbold
skal de også på en fjordtur.
Der skal også være tid til en
byrundvisning, som går for-
bi både Nuuk’s borgmester
og Grønlands Hjemmestyre.
- I Uulissat skal de ud at
køre på hundeslæde, og og-
så dér skal de på borgme-
sterbesøg. Der skal også
være tid til en tur til ind-
landsisen med Grønlandsfly,
og det betyder, at vi også li-
ge flyver forbi Qasigianngu-
it, hvor Hotel Igdlo sørger
for en god frokost, siger en
ivrig Svend Junge.
Hvis tiden tillader det,
skal de også ud på en Mos-
kusokse-Safari i Kangerlus-
suaq.
Interesserer du dig for
sport, siden du nu går i gang
med så stort et projekt?
- Jeg har altid haft interes-
se i sport. Jeg har deltaget i
mange af fodboldturene til
Danmark, men jeg har nu al-
drig oplevet Anja & Co. i
aktivitet i en hal. Det er altid
foregået i fjernsynet.
- Jeg følger heller ikke
rigtig med i den lokale
sport, men jeg støtter den.
Besøget er nu fastlagt
Det ligger nu helt fast, at
Europamestrenes tur til
Grønland bliver i dagene 26.
april og så hjem enten den
2. eller 3. maj. Der er stadig
tvivl om hvor besøget star-
ter. Pigerne skal nemlig bå-
de til Nuuk og Ilulissat.
- Vi er meget glade for, at
vore berømte »Guldpiger«
er blevet inviteret til Grøn-
land af en rigmand. Pigerne
er travlt optaget hele året, så
det har været vanskeligt at
finde en periode, hvor alle
kunne være til rådighed. Al-
le Europamestrene skulle
midlertidigt være til dispo-
sition til denne drømmetur,
siger Dansk Håndbold For-
bunds formand Gunner
Knudsen i telefonen til AG.
- Der er rigtig bud efter pi-
gerne. De er også inviteret en
tur til Sydkorea, på de sam-
me betingelser som turen til
Grønland. Desuden stiller de
op i flere internationale tur-
neringer med henblik på
VM, der spilles i Østrig og
Ungarn i december.
- Og dér var vi heldige
med lodtrækningen, som
blev foretaget i weekenden.
Vi er kommet i pulje B sam-
men med Tjekkiet, Rumæ-
nien, Pan-America II og
Slovakiet.
- Vi håber på en rigtig dej-
lig tur til Grønland. Jeg har
selv besøgt øen flere gange,
og hver gang vendt hjem
med gode minder. Vi håber
også, at vi kan stille fuldt
hold i Grønland, hvilket vil
sige samtlige Europamestre.
Men vi kan først sætte nav-
ne på deltagerne om et par
måneder, da flere af spiller-
ne er tilknyttet udenlandske
klubber. De skal først fri-
gøres. Men overalt skulle
man være færdige med de
forskellige landes turnerin-
ger, når turen til Grønland
starter, slutter Gunner Knud-
sen.
En udfordring
Grønlands Håndbold For-
bund står for alt det prakti-
ske omkring det sportslige
ved Europamestrenes besøg
i Ilulissat og Nuuk.
- Selvfølgelig skal pigerne
opleve en masse, mens de i
er i Grønland. Landstræner
Ulrik Wilbech vil benytte
turen i Grønland til en min-
dre træningslejr. Det bety-
der, at de skal træne, mens
de er her.
- I både Ilulissat og Nuuk
håber vi begge steder på to
offentlige arrangementer. I
Nuuk skal guldpigerne i den
ene kamp spille mod et hold
bestående af spillere fra Nuk
og GSS, muligvis forstærket
med enkelte spillere udefra,
mens de i den anden kamp
blandes med de lokale spil-
lere. Det skulle kunne give
en spændende og noget me-
re jævnbyrdig kamp.
-1 Ilulissat skal der spilles
en opvisningskamp mod et
udvalgt hold fra Nordgrøn-
land, siger sekretær i Grøn-
lands Håndbold Forbund
Per Emanuel.