Atuagagdliutit - 14.02.1995, Blaðsíða 11

Nr. 13 • 1995
11
Ca ag'ajZ'c/é/a
GRØNLANDSPOSTEN
Inatsisartut atorfmnik
nutaanik pilersitsilersut
Nuussuarmi qallunaatut qineqqusaarnermut orniguttut ikittuaraapput
NUUK(KK) - Partiit taak-
kulu martsip sisamaani inat-
sisartunut qinersinissamut
qinigassanngortitaat sorpas-
suarnik akerleriissuteqarsin-
naagaluarlutik inatsisartunut
isernissaminnut periarfissa-
tik annertunerulersissin-
naanngilaat. Kisiannili ta-
marmik assoroorlutik aker-
suupput - Inuit Ataqatigiin-
niit Issittup Partiia ilanngul-
lugu.
Tamannami aammaloorlu-
ni sisamanngornermi febru-
arip qulingiluaani Nuussu-
armi qinersisartunik qallu-
naatut ataatsimiititsinermi
erserpoq. Inersuarmi ataatsi-
meeqataasut ilaat imatut a-
perivoq: - Sulianut annertu-
sissutaasut suut peqqutaal-
lutik inatsisartunut ilaasortat
27-iniit 31-inut amerliniar-
neqarpat?
Inuit Ataqatigiit siulittaa-
sorisimasaata, Johan Lund
Olsen-ip taamaallaat oqalut-
tuarisinnaavaa ataatsimiiti-
tani, isumasioqatigiinni su-
leqatigiinnilu arlalinni ilaa-
sortaalluni nukiit annertuut
atortariaqartut:
- Inatsisartut suliassaat u-
kiuni kingullerni sulias-
saqarfiit Namminersornerul-
lutik Oqartussanut nuunne-
qartartut amerliartorneri ilu-
tigalugit amerliartuaarsi-
mapput. Naluneqanngitsutut
suliassat oqimaatsut inunnit
amerlanerusunit suliarisari-
aqartartut, kisiannili aamma
inatsisartuni ilaasortat amer-
linerisigut inissat naleqqun-
nerusumik agguataarnissaat
qulakkeerneqarsinnaavoq,
taamaalillunilu inatsisartut
ataatsimiittarfianni issiavik
ataatsip »akia« qinersivinnut
tamanut assigiisinneqalissal-
luni.
Ilaasortaaffiit arlaqartut
Aammattaaq Otto Steen-
holdt, Folketing-imi Inatsi-
sartunilu ilaasortaaffeqartoq
inatsisartuni suliassat amer-
lavallaartarnerat pillugu o-
qaascqarpoq:
- Nikolaj Heinrich, Issit-
tup Partiia sinnerlugu inatsi-
sartuni kisimiilluni ilaasor-
taasoq qiviariarsiuk. Sulias-
sat tamarluinnaasa piareer-
sarfigisariaqartarpai, taa-
maammallu Atassut sinner-
lugu qinigassanngortinniar-
luni aalajangersimanera tu-
pinnarpallaanngilaq, sulias-
sammi akunnitsinni aggua-
taartarpavut.
- Kalaallit Nunaata ta-
marmi qinersivimmut ataa-
siinnavimmut kattunneqar-
nissaa kissaatiginngilarput,
tassami Ittoqqortoormiit A-
vanersuarlu suli inatsisartuni
ilaasortaqartikkusuppavut,
kisiannili aamma inatsisart-
unut ilaasortat amerlaneru-
lerpata demokratiskiusumik
ingerlatsineq pitsaanerulis-
saaq. Tamannalu inatsisartut
inaanni allanngortiterinermi
aammalu inatsisartunut ilaa-
sortaat sisamat akissarsia-
qartilernerisa kingunerisaa-
nik pissarsiarisinnaavarput.
Aammattaaq Akulliit
Partiiata siulittaasua Bjarne
Kreutzmann inatsisartuni ta-
persersuilluni taaseqataasi-
mavoq. Tamannalu tupigisa-
riaqanngilaq. 1991 -imi inat-
sisartunut qinersinermi ilaa-
sortanngortitaat pingasun-
ngungajalluinnarput, qiner-
sisartullu amerlassutsimik-
kut allannguuteqanngippata
inatsisartunut ilaasortat a-
merlinerisigut pingasunik i-
sertitaqarsinnaapput.
- Aap, Akulliit Partiiata
pingasuinnaanngitsut, sisa-
malli inatsisartunut nutaanut
isertinneqarnissaat anguni-
arpaa, Bjarne Kreutzmann
AG-mut oqarpoq.
Inunnik taasititsineq
Partiit isumaqatigiillutik a-
kissutigisaat aperisup naam-
maginngilai:
- Inatsisartunut allannguu-
tissaq taama aalajangiisuul-
luinnartigisoq inunnut taa-
sissutigineqassaguni eqqun-
nginnerunngila?
- Suliassat inunnit taasis-
sutigineqartussanngortut po-
litikkikkut nalilersuiffigeq-
qaartariaqarput, Kuupik
Kleist Inuit Ataqatigiinniit
oqarpoq. Inatsisartut ataatsi-
miittarfianni inissat sisama-
nik ilaniarlugit allanngorti-
terinissaq inunnit taasissuti-
gitinneqarnissaa pissusissa-
misoornavianngilaq.
- Inissat amerliniarneranni
siunertaavoq inatsisartut po-
litikkikkut sulinerisa pitsaa-
nerulersinneqarnissaat taa-
matullu innuttaasut pitsaa-
nerusumik sullinneqalernis-
saat, naalakkersuisunut ilaa-
sortaq massakkumut inatsi-
sartunut qinigaanngitsoor-
tarsimasoq taamatut oqar-
poq.
Oqallinneq
Inatsisartuni suliassat sapin-
ngisamik pitsaanerpaamik
naammassineqartarnissaat
siusinnerusukkut oqallisigi-
neqartarsimavoq.
Inatsisartullu isumaqarput
inatsisartunut ilaasortat a-
merlinerisigut tamanna a-
nguneqarsinnaavoq.
Allalli isumaqarput inatsi-
sartut ataatsimiittarnerisa a-
merlinerisigut tamanna pi-
sinnaasoq, ilami allaat im-
maqa inatsisartunut ilaasor-
tanik nuutitsinikkut, soorlu-
mi folketingimut ilaasortat
taamatut pineqartut.
Ullumikkut politikkikkut
oqallinnerit annersaat inatsi-
sartunit pinnatik naalakker-
suisunit ingerlanneqartarput.
Demokrati atorlugu inger-
latsinermi inatsisiliortuus-
artuni, tassa Inatsisartuni o-
qallittarnerup qulliuneru-
sunut, tassa naalakkersuisu-
nut nuunneqarsimanera pit-
saavallaanngilaq.
Inatsisartuni ilaasortarpas-
suit maalaarutigisarpaat su-
liassat tamaasa paasilluassa-
gaanni ataatsimiititsipallat-
tarnerit sivikitsut periarfis-
saqarfiunngimmata. Suliat
allatut isummerfigisinnaalis-
sagaanni paasilluarnissaat
aammalu inatsisartuni ilaa-
sortat naalakkersuisut nam-
minneerlutik atorfilittaannut
ikiortissarsiortarnissaq pisa-
riaqarpoq.
Taamatut suleriaaseqar-
neq tatiginassuseqarnersoq
apeqqutigineqartarpoq, ilaa-
sortallu 27-iniit 31-inut a-
merlinerisigut tamanna aaq-
qinneqarnavianngilaq, kisi-
annili immaqa aamma ta-
manna • isumagineqanngi-
laq...
Siumup qineqqusaarnermi
ukioq 2005 nallertinnagu
suliffissanik nutaanik 7.000-
inik pilersitsisoqarnissaa ne-
riorsuutigaa. Suliffissat siul-
liit sisamat ullormi qinersif-
fiusumi, tassa martsip sisa-
maani piviusunngortinne-
qassapput.
Nuussuarmi qallunaatut
qineqqusaartitsinerni mar-
lunni takkuttut amerlann-
geqaat. Qinersisartut 16-it
pingasunngormat takkupput
sisamanngormallu 20-it
pallisimallugit. Nuummi
sunngiffimmi ataatsimiitit-
aq isumaqarsimagunarpoq
qallunaat Nuussuarmi na-
jugaqartut kalaallillu Nu-
ummi najugaqarlutik.
De to dansksprogede væl-
germøder på Nuussuaq var
ikke plaget af et voldsomt
fremmøde. 16 vælgere kom
sidste onsdag, mens antal-
let sneg sig på på den jidde
snes om torsdagen. Fritids-
nævnet i Nuuk mener øjen-
synligt, at danskerne bor il-
de i forstaden Nuussuaq og
grønlænderne inde i Nuuk.
Samtidig med de to dansk-
sprogede vælgermøder på
Nuussuaq var der to grøn-
landsksprogede vælgermø-
der inde i byen. (Ass./Foto:
Knud Josefsen).
Gang i hjulene: - Landstinget
skaber fire nye arbejdspladser
De dansksprogede vælgermøder på Nuussuaq var ingen tilløbsstykker
NUUK(KK) - De politiske
partier og deres kandidater
til landstingsvalget den 4.
marts kan kives og kævles
om mange ting, men ikke
om deres egne muligheder
for som en anden kamel at
komme gennem nåleøjet og
ende i landstinget. Så er der
over en bred kamp fuld
fodslaw - lige fra Inuit Ata-
qatigiit til Issittup Partiia.
Det viste sig endnu en
gang på det andet dansk-
sprogede vælgermøde på
Nuussuaq torsdag den 9. fe-
bruar. Fra salen lød spørgs-
målet: - Hvad er det for en
arbejdsbyrde, som gør det så
nødvendigt at øge antallet af
landstingsmedlemmer fra 27
til 31?
Den tidligere formand for
Inuit Ataqatigiit Johan Lund
Olsen kunne berette, at han
sidder i et dusin udvalg, råd
og nævn, og det kræver sin
mand:
- Landsstingets arbejds-
byrde er vokset voldsomt i
de seneste år i takt med flere
og flere områder, som bliver
overført til hjemmestyret.
Tungere byrder kræver som
bekendt bredere skuldre,
men en udvidelse af antallet
af landstingsmedlemmer er
også med til at sikre en mere
retfærdig fordeling af plad-
serne, så en stol i landstings-
salen tilnærmelsesvis »ko-
ster« det samme i alle val-
gkredse.
Flere mandater, tak!
Også Otto Steenholdt med
sit dobbeltmandat i Folke-
tinget og Landstinget kunne
fortælle om det store ar-
bejdspres i Landstinge:
- Se blot på Nikolaj Hein-
rich, som er Issittup Partiias
eneste repræsentant på tin-
get. Han må sætte sig ind i
alle sager, og det er ikke så
sært, at han har valgt at
komme over i Atassuts
gruppe, hvor vi deles om
opgaverne.
- Vi ønsker ikke Grønland
slået sammen i een fælles
valgkreds, for Ittoqqorto-
ormiit og Avanersuaq skal
fortsat være repræsenteret i
Landstinget, men en forø-
gelse af landstingsmedlem-
merne giver en bedre derm-
okratisk repræsentation. Det
er prisen for en ombygnin-
gen af landstingssalen og en
aflønning af fire nye lands-
tingsmedlemmer med alt
hvad det indebærer, sagde
Otto Steenholdt.
Også formanden for A-
kulliit Partiia Bjarne Kreeu-
tzmann havde stemt for for-
slaget i landstingssalen. Det
er ikke så sært. Ved lands-
tingsvalget i 1991 var hans
parti meget tæt på at score et
tredie mandat, og dette man-
dat vil med uædrede stem-
metal komme sikkert i hus
som følge af en udvidelse af
Landstinget.
- Ja, Akulliit Partaiiat sat-
ser ikke alene på tre, men på
fire mandater i det nye
Landsting, siger Bjarne
Kreutzmann til AG.
Folkeafstemning
Den fuldtonede enighed i
svarene fra partierne stillede
ikke spørgeren tilfreds:
- Ville det ikke være kor-
rekt at sende så afgørende
en ændring af Landstinget
til folkeafstemning?
- Der ligger en politisk
vurdering bag de emner,
som skal til folkeafstem-
ning, sagde Kuupik Kleist
fra Inuit Ataqatigiit. En om-
bygning af landstingssalen
for at gøre plads til fire ek-
stra stole er næppe et emne
for en folkeafstemning.
- Formålet med udvidel-
sen er at give Landstinget en
bedre kvalitet og dermed
også befolkningen et bedre
politisk produkt, sagde
landsstyremedlemmet, som
hidtil ikke har haft held med
at blive valgt til landstinget.
Den politiske debat
Der har tidligere været di-
skuteret, hvordan arbejdet i
landstinget bliver løst bedst
muligt.
Landstinget selv mener
altså, at det skal ske ved at
vælge flere landstingsmed-
lemmer.
Andre mener, at det skal
ske ved flere landstingssam-
linger, ja måske lige frem en
permanent indkaldelse af
landstinget som det er tilfæl-
det med Folketinget.
1 dag foregår størsteparten
af den politiske debat i
landsstyret og ikke i Lands-
tinget. Det er næppe særlig
godt for den demokratiske
proces at flytte den politiske
debat fra den lovgivende
magt, Landstinget, til den u-
døvende magt, landsstyret.
Mange landstingspolitike-
re klager over, at de i de
korte og hektiske samlinger
ikke har en kinamands chan-
ce for at sætte sig ind i alle
sager. For at forstå sagerne
og få nye vinkler belyst skal
landstingsmedlemmerne
hente bistand fra landssty-
rets egne embedsmænd.
Det giver et troværdig-
hedsproblem, som en udvi-
delse af Landstinget fra 27
til 31 medlemmer i sig selv
ikke løser, men det er måske
heller ikke meningen...
Siumut lover i valgkam-
pen at skabe 7.000 nye ar-
bejdspladser inden år 2005.
De første fire nye arbejds-
pladser bliver skabt på val-
gdagen den 4. marts.