Atuagagdliutit - 14.02.1995, Page 14

14
Nr. 13 • 1995
/rtaa&'a&'Ma £/£
" y--y- ■
GRØNLANDSPOSTEN
Lars Emil Johansen: - Kalaallit namminersomerannik illcrsuisinnaasut amerlancrunissarput kissaatigisinnaagaluarpara.
Lars Emil Johansen: - Jeg ville ønske, at vi var lidt flere, som forsvarede det grønlandske hjemmestyre. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
Om Lars Emil og den anden kind
AG har haft en snak med landsstyreformanden om folk med andre synspunkter end hans egne
NUUK(KK) - Indenfor de
seneste måneder har vi gen-
tagne gange oplevet lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen reagere voldsomt på
folk med andre synspunkter
end hans egne.
Så er det professor i ud-
viklingsøkonomi Martin
Paldam, og så er det profes-
sor i statsret Frederik Har-
hoff, der får et hak i tuden,
fordi de tillader sig at have
en mening om Grønland.
Og senest er det så hele
Danmark, som får et hak i
tuden, fordi embedsmænd
fra Finansministeriet på et
møde med kolleger i hjem-
mestyrets administration
sender en prøveballon til
vejrs om nedskæringer i
bloktilskuddet.
Den runde og udglattende
Lars Emil Johansen er ble-
vet alløst af en mere kantet
og konfliktsøgende lands-
styreformand, eller hva'?
Mistænkeliggørelse
Lars Emil Johansen afviser
selv enhver snak om en ny
stil:
- Jeg hører bare ikke til
den type, der får et spark i
røven, og så vender mig om
og siger »Undskyld«. Jeg
sparker ikke tilbage, men
jeg finder mig ikke i trusler
mod hjemmestyret. Bliver
der fremsat sådanne trusler,
reagerer jeg promte. Så kan
journalisterne kalder det o-
verreaktion eller lade være.
Det er ikke mit, men journa-
listernes problem.
Om den allerseneste tvist,
der et kort øjeblik satte
spørgsmålstegn ved rigsfæl-
lesskabet og skabte vold-
somme reaktioner i Dan-
mark og Grønland, siger
Lars Emil Johansen:
- Når jeg forsøger at gøre
en god gerning, er det lidt
trist, at nogle folk straks
skal finde helt andre motiver
i min handling end dem, der
var tilsiget.
- Jo, det kan være bela-
stende, og det kan gøre mig
direkte ked af det med al
den mistænkeliggørelse,
som en del journalister har
gjort til deres nationalsport.
Til forsvar for
hjemmestyret
AG: - Hvordan vil Du så
forklare halluden om rigs-
fællesskabet?
- Jeg reagerede på Finans-
ministeriets angreb på blok-
tilskuddet og dermed hele
hjemmestyreordningen, for-
di jeg ville forsvare Grøn-
land og Grønlands hjemme-
styre, siger Lars Emil Jo-
hansen.
- Det synes jeg, at vi bør
være lidt liere, som gør. Val-
gkamp eller ikke valgkamp.
At forsvare Grønland og
hjemmestyret er en del af
mit arbejde som landsstyre-
formand. Det arbejde udfør-
te jeg så kontant som mu-
ligt, og det fortryder jeg ik-
ke i dag.
AG: - Det er vel ikke en o-
verdrivelse, at en række de-
batter har slået gnister i de
seneste måneder.
Lars Emil Johansen: - Vi
ønsker selvfølgelig ikke at
forhindre hverken Martin
Paldam eller nogen som
helst anden, der efter et kort
besøg i Grønland føler sig
kaldet til at skrive en bog
om vort land, i at ytre sig.
- Men vi må sige klart fra,
når Finansministeriets folk
under drøftelserne med
hjemmestyrets embeds-
mænd om de kommende års
bloktilskud bruger Paldams
bog som en skabelon til
Grønlands fremtidige øko-
nomi. Det er helt ude af trit
med hjemmestyreordningen,
at Finansministeriets em-
bedsmænd begynder at dri-
ve bygdepolitik.
- Så er grænsen over-
skredt, og vi må nødvendig-
vis reagere på det sludder,
som Martin Paldam har
skrevet om vort land.
Midt i en valgkamp
AG: - Det er vel også meget
belejligt midt i en valgkamp
at markere sig med skarpe
synspunkter?
- Du ville heller ikke u-
denfor en valgkamp opleve
en Lars Emil, der finder det
helt i orden, at Finansmini-
steriets folk vil køre bygde-
politikken i Grønland.
- Og vi må spørge os selv,
hvorfor Martin Paldams bog
»Grønlands økonomiske ud-
vikling« netop udkommer i
en tid, hvor Grønlands øko-
nomi er så trængt på grund
af manglen på mineindustri
og torskefiskeri og gode
verdensmarkedspriser på re-
jerne. Hvad er det for kræf-
ter, som prøver at så tvivl
om Grønlands hjemmesty-
re? Det er ikke helt gennem-
skueligt for mig.
AG: - Er balladen om
Puldam ikke endnu en typisk
grønlandsk overreaktion og
følelse af selvtilstrækkelig-
hed? Bogen kom på gaden
midt i julemåneden, og
straks faldt alle over Pald-
am som en kohel gale hun-
de. Mange havde slet ikke
læst bogen...
Lars Emil Johansen: -
Den er også dødkedelig at
læse.
-... og andre har end ikke
læst den endnu, selv om de
blankt afviser dens argu-
menter om et hjemmestyre,
der aldrig har været så af-
hængig som netop i dag af
milliard-overførsler fra
Danmark. Er der ikke en
tendens i tiden til blankt at
afvise alt, som man ikke kan
lide, med den hurtige be-
grundelse, at det kommer u-
defra, og at det derfor er u-
grønlandsk?
Lars Emil Johansen: -
Nej, vi afviser ikke inspira-
tion fra omverdenen. Tvært-
imod er vi nogle gange for
tilbøjelige til at lade os for-
blænde af kunstigt lys ude-
fra. Det kan være farlig, og
vi skal selvfølgelig ikke
straks falde på halen over
Martin Paldam: Halløj, nu
kommer der endnu en mand
med en fin titel. Nej, vi skal
smøge ærmerne op og vise,
at vi godt kan selv.
AG: - Så er det professor i
udviklingsøkonomi Martin
Paldam, og så er det profes-
sor i statsret Frederik Har-
hoffs, som får et hak i tuden,
fordi de beskæftiger sig med
Grønlund ud fra deres egne
faglige forudsætninger. Er
Du ikke ved at blive lidt for
voksen og følsom i denne
tid?
Lars Emil Johansen: -
Nej, det er en helt urimeligt
beskyldning. Jeg får selv
med jævne mellemrum et
hak i tuden. Fint for mig, for
det er spillets regler. At det
så skal bebrejdes mig, at jeg
for første gang i mange år
har gået til modangreb mod
to danske professorer, er uri-
meligt. Jeg har talt med sto-
re bogstaver overfor to pro-
fessorer, som selv startede
med at tale med store bog-
staver om Grønland.
- Sådan er altså mit tem-
perament.
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
pensionist Dorthe Sofie Aline Pauline Brønlund,
cpr. nr. 110612-1954 i Qaarsut, boende Jørgen
Gtildagerip aqqutaa 9 E, 3952 llulissat, der afgik
ved døden den 18. januar 1995 indkaldes herved
til med 6 måneders varsel at anmelde og bevislig-
gøre sit krav overfor kredsretten i llulisast, Box
100, 3952 llulissat.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kreditorer.
llulissat Kredsret
den 9. febmar 1995