Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 14.03.1995, Page 4

Atuagagdliutit - 14.03.1995, Page 4
4 Nr. 21 • 1995 GRØNLANDSPOSTEN Suleqatigimnissamut isumaqatigiissutit Inatsisartuni Siumtip Atassutillu suleqatigiinnissaminnut tunngavissatut isumaqatigiissutaat aqqanillit maani ilanngunneqarput Illuatungeriit naalakkersui- sunngortitsinermik isuma- qatigiissuteqarput inatsisar- tunut qinigaaffik 1995-mit 1999-mut ingerlasoq eqqar- saatigalugu. Isumaqatigiis- suteqarnermi illuatungeriit akunnerminni neriorsoqati- giipput naalakkersuinikkut aqutsinermi unneqqarissu- mik, torersumik patajaatsu- millu ataqqeqatigiillutik uki- uni sisamani ingerlatseqati- giinniarlutik. Ingerlatseqati- giinneq politikkikkut paase- qatigiinneq aqqutigalugu i- ngerlassaaq tamannalu Naa- lakkersuisuni Inatsisartunilu suleqatigiinnermi tunngavi- gineqassaaq. Naalakkersuisunngortitse- qatigiinneq naalakkersuinik- kut ingerlatsinermik angu- niakkanillu imaattunik tun- ngaveqarpoq: 1) Aningaasarsiornikkut politikki Sukangasuumik aningaasati- gut aqutsineq nangeqqinne- qassaaq. Ukiut tamaana ani- ngaasat inatsisaanni nunanut allanut landskarsip akiitsui- nik, taakkualu erniaannik a- kiliisinnaassuseqarnissaq qu- lakkeerlugu sinneqartoorute- qartassaaq. Aningaasarsior- nikkut politikkeqarnermi na- leqalersitsinerup aningaasa- nillu kaaviiaartitsinerup an- nertusameqarnissaa siunerta- rineqassaaq. Aningaasarsior- nikkut politikkeqarnermi na- leqalersitsinerup aningaasa- nillu kaaviiartitsinerup an- nertusameqarnissaa siunerta- rineqassaaq. Innutaasut atu- gaasa nangittumik oqilisar- neqamissaat eqqarsaatigalu- gu tunngaviatigut ingerlatsi- nikkut oqilisaanerit, pisariil- lisaanerit, eqaallisaanerit aki- nillu apparsaanerit allat aq- qutigalugit ingerlatsisoqas- saaq. Innutaasut suliffeqarfiillu akileraarutitigut akitsuutiti- gullu nammagassaat annertu- sarneqassanngillat. 2) Aningaasartuutinik annikillisaaneq Ingerlatsiviit pilersuinermik suliaqartut tamarmik eqaalli- saaneq, atuilluarneq pisariil- lisaanerlu aqqutigalugit in- nuttaasut suliffeqarfiillu ani- ngaasartuutaannik annikilli- saanermut peqataassapput. Tamatuma saniatigut kaller- up innera, imeq kiassarnerlu immikkut akikillisaavigalu- git suliniuteqartiqassaaq. 3) Suliffissanik pilersitsineq Suliffissanik nutaanik piler- sitsinissaq annertuumik su- lissutigineqassaaq. Anguni- arneqassaaq ukiut qulit i- ngerlaneranni suliffissaarusi- masut 3 %-itut ikitsigilersi- manissaata qulakkeerniar- neqarnissaa. 4) Naalagaaffeqatigiin- neq EU-lu pillugit politikki Naalagaaffeqatigiinnerup i- lusaa allanngordnnagu sule- qatigiinneq uummarissar- neqassaaq. Naalakkersuiso- oqatigiinnerup nalaani Ka- laallit-Nunaata EU-mut atta- veqarnera allanngortinniarlu- gu suliniuteqartoqassan- ngilaq. 5) Nunaqarfiit ineriartornerat Nunaqarfiit piorsarneqarne- rat annertusisamik nangeq- qinneqassaaq. Nunaqarfiit aningaasarsiornikkut ineri- artorsinnaanerat aqqutissior- niarlugu aningaasatigut i- ngerlatsinermi oqilisaataa- sinnaasunik suliniuteqarto- qassaaq ingerlatsiviillu nuna- qarfinnik ineriartortitsinermi siunnersuiffiusussaq Nuna- qarfinnik Siuarsaavik piler- sinneqassaaq. Nunaqarfinnik ingerlatsinerup ineriartortit- sinerullu nunaqarfimmiunik sunniuteqarfigineqarnissaa qulakkeerneqassaaq ukioq 1995 naatinnagu nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuartitsi- neq aqqutigalugu. 6) KNI-p nutartemeqamera KNI'p nutartemeqamera pi- lersaamsiaq inatsisartuni a- kuerineqareersimasoq naa- pertorlugu naammassineqas- saaq nutarterinermilu ataqa- tigiissaarisumik ingerlatsive- qamera nanginneqassaaq pi- lersaarusiaq naammassine- qarnissaata tungaanut. KNI-p namminersortunik suleqate- qarluni ingerlatsisinnaanera aqqutissiuuneqassaaq. Uki- ulli ingerlanerini ilaata isu- mannaatsumik namminersor- tunik tigujartuaarneqamissaa ammaffigineqassaaq. 7) Sanaartorneq illuliortiternerlu Sanaartornermi akiusut ap- pariartorsinnaanerannut peri- arfissat aqqutissiuunneqas- sapput. Sanaartornermi peri- aatsit aningaasaleeriaatsillu allat akikillisaataasinnaasut misissuiffigineqassapput. 8) Atuartitaanermut ilinniartitaanermullu tunngasut Atuarfinni qallunaatut ka- laallisullu oqaasillit akule- riillutik atuartitaasalernerat tunngaviatigut isumaqatigiis- sutigineqarpoq ineriartorteq- qittariaqarlunilu. Nuummili atuarfiit eqqarsaatigalugit immikkut ajornartorsiuteqar- poq. Ajomartosiutit annikin- nerulersinnialugit eqaanne- rusumik ikaarsaariarnermi aaqqissuussinermik pilersit- sisoqassaaq. Oqaatsinik ilinniarfik o- qaatsinik ilinniarusuttunut tamanut naleqqussagaq piler- sinneqassaaq. 9) Inunnik isumaginninneq Inunnik isumaginninnermi aaqqissuusineq nutarterne- qassaaq, minnerunngitsumik utoqqallinersiallit innarluu- tillillu atugarisaasa pitsan- ngorsaaffigineqarnissat siu- nertaralugu. Taamatuttaaq qulakkeerniameqassaaq iki- orsiinemp inuit nammineer- sinnaassuseqarnerulernis- saannik nassataqarnissaa. Suliassaq aallamisamiarlugu isumasioqatigiinnerit tusar- niaanerillu ingerlanneqas- sapput, uanilu utoqqaat in- narluutillillu sinniisaat peqa- taatinneqassapput. 10) Ikiaroornartoq akior- niarlugu suliniarneq Kalaallit-Nunaanni ikiaroor- nartup atugaanerata ajomar- torsiutaaneratalu annertusi- artornera nassuerutigalugu tarnikkullu peqqissusermut annertuumik ajoqutaalersi- manera paasillugu, ikiaroor- nartumik atuinermik pina- veersaartitsineq atuisartunul- lu katsorsaaneq annertusine- qassapput. Ikiaroornartup nunatsinnut anngiortumik eqqussorneqarnera tuniniar- neqartarneralu nungusamiar- lugu suliniuteqarneq anner- tusarneqassaaq. 11) Mittarfinnik sanaartorneq Mittarfinnik sanaartorneq Inatsisartuni aaliangiussaa- reersoq naapertorlugu inger- lanneqassaaq. Nuummi mit- tarfissualiornissaq misissor- neqassaaq, mittarfiliassanul- lu allanut akimmisaarutaan- ngitsumik ingerlanneqarsin- naanera qulakkeerneqarsin- naappat piviusunngortinniar- neqassalluni. Lars Emil Johansen Daniel Skifte-lu Siumup Atassutillu ukiuni sisamani tulliuttuni ilumoor- figeqatigiillutik suleqatigiissammata neriorsuipput. Lars Emil Johansen og Daniel Skifte lover hinanden fire års troskab i den nye samarbejds- aftale mellem Siumut og Atassut. (Ass./Foto: Knud Josef sen). Her er samarbejdsaftalen mellem Siumut og Atassut AG bringer de 11 punkter, som ligger til grund for den nye koalition i Landstinget Parterne er enige om at indgå i samarbejde om dannelse af Landsstyre i Landstingets valgperiode 1995-1999. Ved indgåelse af aftalen lover parterne hinanden at udvise ærlighed, retsskaffenhed og stabilitet i et tillidsfuldt sam- arbejde. Samarbejdet skal føres i gensidig politisk fors- tåelse såvel i Landsstyre for- ståelse såvel i Landsstyre som i Landssting. Aftalen om dannelse af Landsstyre bygger på følgen- de politiske målsætninger: 1) Den økonomiske politik Den stramme økonomiske politik skal videreføres. Finanslovene for hvert af årene skal udvise et sådant overskud, at Grønland kan svare sine økonomiske for- pligtelser overfor udlandet, såvel afdrag som renter af udlandslånene. I den økono- miske politik skal hovedmå- let være at sikre yderligere værdiskabelse og forøgelse af den økonomiske aktivitet i landet. Borgernes levevilkår skal fortsat forbedres igen- nem kostægte prislettelser ved fortsat rationalisering, effektivisering og smidig- gørelses af samfundets kapi- talapparat samt ved andre former for prislettelser. Borgernes medbetaling til samfundet i form af skatter og afgifter skal ikke forøges. 2) Omkostnings- reduktioner Alle samfundsejede forsy- ningsvirksomheder skal rati- onaliseres og effektiviseres med henblik på reduktion af borgernes og virksomheder- nes omkostningsniveau. Her- udover skal der gøres en ekstraordinær indsats for at mindske priserne på el, vand og varme. 3) Jobskabelse Der skal gøres en ekstraordi- nær indsats for at skabe flere arbejdspladser i samfundet, der skal arbejdes efter en målsætning om reduktion af arbejdslødheden til 3 procent i løbet af en periode på 10 år. 4) Rigsfælesskabet od EU-politikken Samarbejdet indenfor rigs- fællesskabet skal styrkes og aktiveres indenfor rammerne af den nuværende hjemme- styreaftale. I løbet af denne aftaleperiode kan ingen af parterne tage skridt til at ændre Grønlands aftalefor- hold til Den Europæiske Union. 5) Udvikling af bygderne Indsatsen for udviklingen af bygderne skal fortsat styrkes. De økonomiske rammebetin- gelser for en styrket økono- misk udvikling af bygderne skal styrkes. For at styrke bygdernes muligheder for rådgivning og hermed prak- tisk udvikling oprettes et by gdeud viklingsselskab. Bygdebefolkningens indfly- delse på denne udvikling skal sikres igennem afholdel- se af en bygdekonference in- den udgangen af 1995. 6) KNI's omstruktuering KNI's omstruktuering skal gennemføres ifølge beslut- ningsgrundlaget i Landsstin- get herom. Indtil omstruktue- ringen er gennemført og sta- biliseret skal et overordnet koordinerende selskab for KNI-selskaberne oprethol- des. Der skal tilvejebringes gode betingelser for at KNI- selskaberne kan samarbejde med at styrke det private er- hversliv. Partene er villige til at åbne på for en delvis over- dragelse af KNI-virksomhe- der til det private erhversliv i løbet af nogle år, når dette kan gøres på et bæredygtigt økonomisk grundlag. 7) Anlæg og boligbyggeri Der skal skabes betingelser for at byggepriser fortsat kan reduceres. Alternative tekni- ske og finanseringsmæssige muligheder skal undersøges med henblik på kvalitetsfor- bedring og billiggørelse af boligbyggeriet. 8) Skoler og uddannelser Der er enighed om at den in- tegrerede undervisning i fol- keskolen er en rigtig løsning som fortsat bør udvikles, der er dog også enighed om, at der i Nuuk bys skoler er et specielt overgangsproblem. Dette problem skal søges løst igennem en smidigere over- gangsordning. En sprogskole som er tilpasset alle niveauer af forudgående skolegang skal etableres. 9) Socialpolitikken Der skal gennemføres en socialreform. Dette skal sigte på at forbedre vilkårene for ældre og handicappede samt i højere grad end i dag sikre, at personen og dennes socia- le struktur styrkes til at kun- ne klare sig selv i samfundet. 10) Initiativer til imøde- gåelse af den stigende hash-problem Idet parterne erkender at brug og misbrug af hash er et stort problem i Grønland og er en vigtig kilde til stigende mentale sundhedsproblemer, er man enige om at styrke den behandlingsmæssige indsats af misbrugere. Arbej- det for at undgå og formind- ske den illegale import af hash vil blive styrket. 11) Anlæg af landingsbaner Anlæggelse af landingsbaner skal gennemføres som tidli- gere besluttet af Landstinget. Anlæggelse af en atlantluft- havn i Nuuk skal undersøges og gennemføres såfremt det kan sikres, at dette kan gøres uden negative følger for gen- nemførelse af de øvrige luft- havnanlæg.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.