Atuagagdliutit - 14.03.1995, Síða 4

4
Nr. 21 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Suleqatigimnissamut isumaqatigiissutit
Inatsisartuni Siumtip Atassutillu suleqatigiinnissaminnut tunngavissatut isumaqatigiissutaat aqqanillit maani
ilanngunneqarput
Illuatungeriit naalakkersui-
sunngortitsinermik isuma-
qatigiissuteqarput inatsisar-
tunut qinigaaffik 1995-mit
1999-mut ingerlasoq eqqar-
saatigalugu. Isumaqatigiis-
suteqarnermi illuatungeriit
akunnerminni neriorsoqati-
giipput naalakkersuinikkut
aqutsinermi unneqqarissu-
mik, torersumik patajaatsu-
millu ataqqeqatigiillutik uki-
uni sisamani ingerlatseqati-
giinniarlutik. Ingerlatseqati-
giinneq politikkikkut paase-
qatigiinneq aqqutigalugu i-
ngerlassaaq tamannalu Naa-
lakkersuisuni Inatsisartunilu
suleqatigiinnermi tunngavi-
gineqassaaq.
Naalakkersuisunngortitse-
qatigiinneq naalakkersuinik-
kut ingerlatsinermik angu-
niakkanillu imaattunik tun-
ngaveqarpoq:
1) Aningaasarsiornikkut
politikki
Sukangasuumik aningaasati-
gut aqutsineq nangeqqinne-
qassaaq. Ukiut tamaana ani-
ngaasat inatsisaanni nunanut
allanut landskarsip akiitsui-
nik, taakkualu erniaannik a-
kiliisinnaassuseqarnissaq qu-
lakkeerlugu sinneqartoorute-
qartassaaq. Aningaasarsior-
nikkut politikkeqarnermi na-
leqalersitsinerup aningaasa-
nillu kaaviiaartitsinerup an-
nertusameqarnissaa siunerta-
rineqassaaq. Aningaasarsior-
nikkut politikkeqarnermi na-
leqalersitsinerup aningaasa-
nillu kaaviiartitsinerup an-
nertusameqarnissaa siunerta-
rineqassaaq. Innutaasut atu-
gaasa nangittumik oqilisar-
neqamissaat eqqarsaatigalu-
gu tunngaviatigut ingerlatsi-
nikkut oqilisaanerit, pisariil-
lisaanerit, eqaallisaanerit aki-
nillu apparsaanerit allat aq-
qutigalugit ingerlatsisoqas-
saaq.
Innutaasut suliffeqarfiillu
akileraarutitigut akitsuutiti-
gullu nammagassaat annertu-
sarneqassanngillat.
2) Aningaasartuutinik
annikillisaaneq
Ingerlatsiviit pilersuinermik
suliaqartut tamarmik eqaalli-
saaneq, atuilluarneq pisariil-
lisaanerlu aqqutigalugit in-
nuttaasut suliffeqarfiillu ani-
ngaasartuutaannik annikilli-
saanermut peqataassapput.
Tamatuma saniatigut kaller-
up innera, imeq kiassarnerlu
immikkut akikillisaavigalu-
git suliniuteqartiqassaaq.
3) Suliffissanik
pilersitsineq
Suliffissanik nutaanik piler-
sitsinissaq annertuumik su-
lissutigineqassaaq. Anguni-
arneqassaaq ukiut qulit i-
ngerlaneranni suliffissaarusi-
masut 3 %-itut ikitsigilersi-
manissaata qulakkeerniar-
neqarnissaa.
4) Naalagaaffeqatigiin-
neq EU-lu pillugit
politikki
Naalagaaffeqatigiinnerup i-
lusaa allanngordnnagu sule-
qatigiinneq uummarissar-
neqassaaq. Naalakkersuiso-
oqatigiinnerup nalaani Ka-
laallit-Nunaata EU-mut atta-
veqarnera allanngortinniarlu-
gu suliniuteqartoqassan-
ngilaq.
5) Nunaqarfiit
ineriartornerat
Nunaqarfiit piorsarneqarne-
rat annertusisamik nangeq-
qinneqassaaq. Nunaqarfiit
aningaasarsiornikkut ineri-
artorsinnaanerat aqqutissior-
niarlugu aningaasatigut i-
ngerlatsinermi oqilisaataa-
sinnaasunik suliniuteqarto-
qassaaq ingerlatsiviillu nuna-
qarfinnik ineriartortitsinermi
siunnersuiffiusussaq Nuna-
qarfinnik Siuarsaavik piler-
sinneqassaaq. Nunaqarfinnik
ingerlatsinerup ineriartortit-
sinerullu nunaqarfimmiunik
sunniuteqarfigineqarnissaa
qulakkeerneqassaaq ukioq
1995 naatinnagu nunaqarfiit
pillugit ataatsimeersuartitsi-
neq aqqutigalugu.
6) KNI-p
nutartemeqamera
KNI'p nutartemeqamera pi-
lersaamsiaq inatsisartuni a-
kuerineqareersimasoq naa-
pertorlugu naammassineqas-
saaq nutarterinermilu ataqa-
tigiissaarisumik ingerlatsive-
qamera nanginneqassaaq pi-
lersaarusiaq naammassine-
qarnissaata tungaanut. KNI-p
namminersortunik suleqate-
qarluni ingerlatsisinnaanera
aqqutissiuuneqassaaq. Uki-
ulli ingerlanerini ilaata isu-
mannaatsumik namminersor-
tunik tigujartuaarneqamissaa
ammaffigineqassaaq.
7) Sanaartorneq
illuliortiternerlu
Sanaartornermi akiusut ap-
pariartorsinnaanerannut peri-
arfissat aqqutissiuunneqas-
sapput. Sanaartornermi peri-
aatsit aningaasaleeriaatsillu
allat akikillisaataasinnaasut
misissuiffigineqassapput.
8) Atuartitaanermut
ilinniartitaanermullu
tunngasut
Atuarfinni qallunaatut ka-
laallisullu oqaasillit akule-
riillutik atuartitaasalernerat
tunngaviatigut isumaqatigiis-
sutigineqarpoq ineriartorteq-
qittariaqarlunilu. Nuummili
atuarfiit eqqarsaatigalugit
immikkut ajornartorsiuteqar-
poq. Ajomartosiutit annikin-
nerulersinnialugit eqaanne-
rusumik ikaarsaariarnermi
aaqqissuussinermik pilersit-
sisoqassaaq.
Oqaatsinik ilinniarfik o-
qaatsinik ilinniarusuttunut
tamanut naleqqussagaq piler-
sinneqassaaq.
9) Inunnik
isumaginninneq
Inunnik isumaginninnermi
aaqqissuusineq nutarterne-
qassaaq, minnerunngitsumik
utoqqallinersiallit innarluu-
tillillu atugarisaasa pitsan-
ngorsaaffigineqarnissat siu-
nertaralugu. Taamatuttaaq
qulakkeerniameqassaaq iki-
orsiinemp inuit nammineer-
sinnaassuseqarnerulernis-
saannik nassataqarnissaa.
Suliassaq aallamisamiarlugu
isumasioqatigiinnerit tusar-
niaanerillu ingerlanneqas-
sapput, uanilu utoqqaat in-
narluutillillu sinniisaat peqa-
taatinneqassapput.
10) Ikiaroornartoq akior-
niarlugu suliniarneq
Kalaallit-Nunaanni ikiaroor-
nartup atugaanerata ajomar-
torsiutaaneratalu annertusi-
artornera nassuerutigalugu
tarnikkullu peqqissusermut
annertuumik ajoqutaalersi-
manera paasillugu, ikiaroor-
nartumik atuinermik pina-
veersaartitsineq atuisartunul-
lu katsorsaaneq annertusine-
qassapput. Ikiaroornartup
nunatsinnut anngiortumik
eqqussorneqarnera tuniniar-
neqartarneralu nungusamiar-
lugu suliniuteqarneq anner-
tusarneqassaaq.
11) Mittarfinnik
sanaartorneq
Mittarfinnik sanaartorneq
Inatsisartuni aaliangiussaa-
reersoq naapertorlugu inger-
lanneqassaaq. Nuummi mit-
tarfissualiornissaq misissor-
neqassaaq, mittarfiliassanul-
lu allanut akimmisaarutaan-
ngitsumik ingerlanneqarsin-
naanera qulakkeerneqarsin-
naappat piviusunngortinniar-
neqassalluni.
Lars Emil Johansen Daniel Skifte-lu Siumup Atassutillu ukiuni sisamani tulliuttuni ilumoor-
figeqatigiillutik suleqatigiissammata neriorsuipput.
Lars Emil Johansen og Daniel Skifte lover hinanden fire års troskab i den nye samarbejds-
aftale mellem Siumut og Atassut. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
Her er samarbejdsaftalen mellem Siumut og Atassut
AG bringer de 11 punkter, som ligger til grund for den nye koalition i Landstinget
Parterne er enige om at indgå
i samarbejde om dannelse af
Landsstyre i Landstingets
valgperiode 1995-1999. Ved
indgåelse af aftalen lover
parterne hinanden at udvise
ærlighed, retsskaffenhed og
stabilitet i et tillidsfuldt sam-
arbejde. Samarbejdet skal
føres i gensidig politisk fors-
tåelse såvel i Landsstyre for-
ståelse såvel i Landsstyre
som i Landssting.
Aftalen om dannelse af
Landsstyre bygger på følgen-
de politiske målsætninger:
1) Den økonomiske
politik
Den stramme økonomiske
politik skal videreføres.
Finanslovene for hvert af
årene skal udvise et sådant
overskud, at Grønland kan
svare sine økonomiske for-
pligtelser overfor udlandet,
såvel afdrag som renter af
udlandslånene. I den økono-
miske politik skal hovedmå-
let være at sikre yderligere
værdiskabelse og forøgelse
af den økonomiske aktivitet i
landet. Borgernes levevilkår
skal fortsat forbedres igen-
nem kostægte prislettelser
ved fortsat rationalisering,
effektivisering og smidig-
gørelses af samfundets kapi-
talapparat samt ved andre
former for prislettelser.
Borgernes medbetaling til
samfundet i form af skatter
og afgifter skal ikke forøges.
2) Omkostnings-
reduktioner
Alle samfundsejede forsy-
ningsvirksomheder skal rati-
onaliseres og effektiviseres
med henblik på reduktion af
borgernes og virksomheder-
nes omkostningsniveau. Her-
udover skal der gøres en
ekstraordinær indsats for at
mindske priserne på el, vand
og varme.
3) Jobskabelse
Der skal gøres en ekstraordi-
nær indsats for at skabe flere
arbejdspladser i samfundet,
der skal arbejdes efter en
målsætning om reduktion af
arbejdslødheden til 3 procent
i løbet af en periode på 10 år.
4) Rigsfælesskabet od
EU-politikken
Samarbejdet indenfor rigs-
fællesskabet skal styrkes og
aktiveres indenfor rammerne
af den nuværende hjemme-
styreaftale. I løbet af denne
aftaleperiode kan ingen af
parterne tage skridt til at
ændre Grønlands aftalefor-
hold til Den Europæiske
Union.
5) Udvikling af bygderne
Indsatsen for udviklingen af
bygderne skal fortsat styrkes.
De økonomiske rammebetin-
gelser for en styrket økono-
misk udvikling af bygderne
skal styrkes. For at styrke
bygdernes muligheder for
rådgivning og hermed prak-
tisk udvikling oprettes et
by gdeud viklingsselskab.
Bygdebefolkningens indfly-
delse på denne udvikling
skal sikres igennem afholdel-
se af en bygdekonference in-
den udgangen af 1995.
6) KNI's omstruktuering
KNI's omstruktuering skal
gennemføres ifølge beslut-
ningsgrundlaget i Landsstin-
get herom. Indtil omstruktue-
ringen er gennemført og sta-
biliseret skal et overordnet
koordinerende selskab for
KNI-selskaberne oprethol-
des. Der skal tilvejebringes
gode betingelser for at KNI-
selskaberne kan samarbejde
med at styrke det private er-
hversliv. Partene er villige til
at åbne på for en delvis over-
dragelse af KNI-virksomhe-
der til det private erhversliv i
løbet af nogle år, når dette
kan gøres på et bæredygtigt
økonomisk grundlag.
7) Anlæg og
boligbyggeri
Der skal skabes betingelser
for at byggepriser fortsat kan
reduceres. Alternative tekni-
ske og finanseringsmæssige
muligheder skal undersøges
med henblik på kvalitetsfor-
bedring og billiggørelse af
boligbyggeriet.
8) Skoler og uddannelser
Der er enighed om at den in-
tegrerede undervisning i fol-
keskolen er en rigtig løsning
som fortsat bør udvikles, der
er dog også enighed om, at
der i Nuuk bys skoler er et
specielt overgangsproblem.
Dette problem skal søges løst
igennem en smidigere over-
gangsordning. En sprogskole
som er tilpasset alle niveauer
af forudgående skolegang
skal etableres.
9) Socialpolitikken
Der skal gennemføres en
socialreform. Dette skal sigte
på at forbedre vilkårene for
ældre og handicappede samt
i højere grad end i dag sikre,
at personen og dennes socia-
le struktur styrkes til at kun-
ne klare sig selv i samfundet.
10) Initiativer til imøde-
gåelse af den stigende
hash-problem
Idet parterne erkender at
brug og misbrug af hash er et
stort problem i Grønland og
er en vigtig kilde til stigende
mentale sundhedsproblemer,
er man enige om at styrke
den behandlingsmæssige
indsats af misbrugere. Arbej-
det for at undgå og formind-
ske den illegale import af
hash vil blive styrket.
11) Anlæg af
landingsbaner
Anlæggelse af landingsbaner
skal gennemføres som tidli-
gere besluttet af Landstinget.
Anlæggelse af en atlantluft-
havn i Nuuk skal undersøges
og gennemføres såfremt det
kan sikres, at dette kan gøres
uden negative følger for gen-
nemførelse af de øvrige luft-
havnanlæg.