Atuagagdliutit - 14.03.1995, Side 12

12
Nr. 21 ■ 1995
ftap'ag'c/é/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Bedre kundskaber fremfor
social understøttelse
- Samfundet skal for at skaffe flest mulige i arbejde revurdere måden at
bruge pengene på, siger det nyvalgte landstingsmedlem fra Paamiut Lars
Sørensen
PAAMIUT(PM) - Lars Sø-
rensen, det nyvalgt lands-
tingsmedlem fra Paamiut for
partiet Inuit Ataqatigiit, me-
ner, at det er langt bedre for
de arbejdsløse, at samfundet
forbedrer deres kundskaber
og derved øge deres chancer
for senere at kunne få et job,
frem for at samfundet blive
ved at udbetale understøttel-
se.
- Det er ikke mentalt sundt
for arbejdsløse kun at hæve
understøttelse, siger Lars
Sørensen. Derfor er pengene
givet langt bedre ud, når man
iværksætter projekter, der
kan forbedre kundskaberne
hos de enkelte. Det er helt
tydeligt, at folk får mere
selvtillid og er mærkbar op-
muntrede, når de kommer
igang med noget menings-
fyldt. Derfor er det vigtigt at
bruge samfundets penge rig-
tigt.
I Paamiut har kommunen i
samarbejde med hjemmesty-
ret for andet år i træk haft
unge arbejdsløse i beskæfti-
gelse med forskelligt arbej-
de, så de af den vej har kun-
net erhverve sig kundskaber
som skal hjælpe dem med at
skaffe sig arbejde senere.
Lars Sørensen siger til AG,
at komunen har kørt med
hold på seks, hvor tre af dem
er under 18 og de tre andre
over 18 år. Flere af de unge
mennesker er senere begyndt
at tage undervisning i folke-
skolen, og andre igen har
skaffet sig arbejde i byen.
-1 stedet for kun at udbeta-
le arbejdsløshedsunderstøt-
telse, er det er den rigtige vej
at gå.
Jobskabelse
Lars Sørensen har siden
1989 været medlem af kom-
munalbestyrelsen i Paamiut,
og han er i dag socialud-
valgsformand.
- Vi mener også i Inuit
Ataqatigiit, at det er på tide,
at vurdere om pengene i
landskassen bliver brugt på
en hensigtsmæssig måde, så
de giver størst mulig afkast.
Vi må kigge på, hvad de for-
skellige samfundsopgaver
som skolevæsen, sundheds-
væsen og socialvæsen koster.
Dernæst må vi revurdere
situationen og finde nye veje,
så man sikrer sig, at pengene
bliver brugt mest hensigts-
mæssigt. På den måde kan vi
også skabe plads for nye ini-
tiativer.
-1 dag kan de enkelte kom-
muner ikke være alene om at
løfte de mange og omkost-
ningstunge opgaver i sam-
fundet. Det er helt nødven-
digt at kommunerne samar-
bejder med hjemmestyret og
de enkelte borgere om at ska-
be arbejdspladser i de enkel-
te byer.
Paamiut er en af de byer,
der er hårdets ramt af ar-
bejdsløshed. Efter torskens
forsvinden har den store
fiskefabrik ligget uvirksom
hen, men i de senere år har
hjemmestyret og kommunen
i samarbejde kørt »Projekt
råvarekøb« og fået 100 i
arbejde på fiskefabrikken.
- Under valgkampen har
de ældres forhold været dis-
kuteret meget. I Inuit Ataqat-
igiit mener vi ikke, at sam-
fundets ældste i forhold til så
mange andre grupper har det
dårligt økonimisk. De æld-
stes problemer drejer sig
mere om hjemmehjælpsord-
ninger og besøgsordninger.
Disse problemer skal der
naturligvis også findes løs-
ninger på, men de ældste er
ved lov sikret en ikke dårlig
indtjening.
- De arbejdsløse er mig at
se den gruppe, der på alle
måder har det hårdest, siger
Lars Sørensen. Også fordi
det mange gange er 20 - 30
årige, der endnu ikke har haft
mulighed for at skabe sig et
hjem med hvad dertil hører.
De får, alt efter hvilken kom-
mune de bor i, udbetalt 1.000
til 1.500 kroner om måne-
ARCTIC CAT snescootere
Er du tnet af røde baglygter, så har vi de 2 hurtigste standardscootere
THUNDERCAT 900 og ZRT 800
(begge og andre på lager)
Ring og gør et godt køb!
Arctic Star ApS
Postboks 251
3911 Sisimiut
Tlf. 1 52 57 • Fax 1 57 52
UTIT
den.
Afgifter på importerede
varer
Lars Sørensen siger til AG,
at det absolut også er nød-
vendigt at lægge større afgif-
ter på importerede fødevarer
og andre varer, hvis de for-
skellige nye fabrikker i
Grønland skal have en chan-
ce for at konkurrere.
- Man kan tage lysfabrik-
ken i Paamiut som eksempel.
Man kan kun få det til at give
afkast ved at begrænse im-
porten fra andre lande. Det
samme gælder for isfabrik-
ken i Narsaq, sæbefabrikken
i Qaqortoq og det samme vil
gøre sig gældende for andre
arbejdspladser, man vil have
i gang i vores samfund. For
eksempel ved importen af
kød. Efter IA's mening skal
afgifterne på de importerede
madvarer være meget højere,
så disse penge kan bruges til
at nedsætte priserne på grøn-
landsk mad. Vi er alle inter-
esserede i at spise så meget
grønlandsk mad som muligt,
fordi det er sundt. Derfor er
det nødvendigt at nedsætte
priserne, så mange flere i
Grønland kan have glæde af
det.
- Det er også utroligt vig-
tigt for Inuit Ataqatigiit, at de
sociale skel i samfundet ikke
bliver større end i dag. Dét
har altid været et af IA's
mærkesager og vil blive ved
med at være det, siger Lars
Sørensen til AG.
Samfundets børn
- Lavkonjunkturerne i sam-
fundet har tvunget Paamiut
kommune til at indskrænke
de tilbud, der findes om pas-
ning af børn. Blandt andet
har man set sig nødsaget til at
lukke fritidshjemmet, dag-
plejeordningen og man har
indskrænket fritidsordningen
for en lang række børn. Det
betyder, at mange børn vok-
ser op uden voksenindflydel-
se. De får lov til at gå og pas-
se sig selv en stor del af
dagen og ser kun deres foræl-
dre omkring spisetiderne.
Derfor ser komunen også al-
vorlige problemer blandt
børn, som ikke lige er til at
rette op på. Der ligger en
samfundsopgave for alle at
skabe de bedste betingelser
for samfundets børn, siger
Lars Sørensen.
Han ser frem til, at Skip-
perskolen flytter til Paamiut.
Han håber ligeledes på, at
der træffes en afgørelse om,
at Grønlands Kommando og-
så skal have hjemsted i Paa-
miut. Lars Sørensen ser også
frem til, at der bliver etable-
ret et røgeri på fiskefabrik-
ken til røgning af fisk. Det
vil skaffe omkring 80 flere i
arbejde i Paamiut.
- Vi mener også, der er
gode muligheder for at få
gang i turismen i Paamiut
kommune. Når Grønlands
Kommando flytter, er Kan-
gilinnguit et oplagt sted for
turister at besøge, ligesom
Frederikshåb Isblink absolut
er en turistattraktion. Kom-
munalbestyrelsen må i gang
med at holde møder med
befolkningen om de forskel-
lige muligheder, der er for at
drive turismen i Paamiut,
slutter Lars Sørensen, nyv-
algt landstingsmedlem fra
Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen Paamiunit inatsisartunut qinigaaqqammers-
oq: - Inuit isumalinnik sammisaqaleraangamik imminnut
tatiginerulernat qiimmaallannerallu erseqqittaqaaq. Taama-
attumik inuiaqatigiit aningaasaataasa isumatusaartumik
atorneqarnissaat pingaaruteqarpoq.
Lars Sørensen, nyvalgt landstingsmedlem fra Paamiut: - Det
er helt tydeligt, at folk får mere selvtillid og er mærkbar
opmuntrede, når de kommer igang med noget meningsfyldt.
Derfor er det vigtigt at bruge samfundets penge rigtigt.
Fra Itilleq til landets
fineste talerstol
Hans Enoksen, Siumut, er det første landstingsmedlem
fra en bygd i Midtkredsen
NUUK(LS) - Grunden til, at
jeg blev valgt til landstinget
er, at jeg havde et fast stand-
punkt under hele valgkam-
pen, siger Hans Enoksen,
som er den eneste bygdere-
præsentant i landstinget.
- Selv om det har kostet en
del øretæver under valgkam-
pen, var jeg meget overra-
sket, da jeg blev udråbt som
landstingsmedlem i lørdags.
Jeg havde nemlig ikke regnet
med, at jeg skulle få så man-
ge personlige stemmer, siger
Itilleqs handelsforvalter.
Der var 57 landstingskan-
didater i Midtkredsen, deraf
13 fra Sisimiut.
- Valgkampen har tæret
meget på mine kræfter. Jeg
stillede op blandt de gamle
garvede landspolitikere, og
de er jo kendte ansigter i for-
vejen, især de, der kommer
fra de store byer.
Kamp
For mig var det en kamp at
overbevise vælgerne om,
hvad jeg egentligt stod for.
Men at blive valgt, det havde
jeg ikke regnet med, siger det
nyvalgte landstingsmedlem,
som har tabt seks kilo under
valgkampen.
- Under valgkampen blev
der til tider brugt store ord
overfor mig fra de andre kan-
didater fra Siumut.
- Jeg var jo den eneste
blandt kandidaterne, der var
imod Simuts forslag om min-
dre betaling i skat i bygder-
ne. Jeg holdt fast i mit stand-
punkt under hele valgkam-
pen, siger Hans Enoksen,
som er medlem af kommu-
nalbestyrelsen i Sisimiut.
Hans Enoksen mener, at
man ikke bør betale mindre i
skat i bygderne, idet man
derved vil gøre forskel på
byborgerne og bygdeboeme.
- Bybefolkningen og byg-
deboerne skal betale lige
meget i skat, ellers vil der
blive en skæv udvikling og
en forskelsbehandling, siger
Hans Enoksen.
- Bygderne skal i stadig
højere grad udvikles. Der
skal bygges nye huse, gives
bedre fritidsfaciliteter, sørges
for arbejde til alle, sørges for
bedre udnyttelse af produkti-
onsanlæggene, ansætte flere
uddannede lærerer og sunds-
hedspersonalet skal tiltræk-
kes af jobs i en bygd, forkla-
rer Hans Enoksen til AG.
Hjemmestyret har beslut-
tet, at der skal stiftes et byg-
deudviklingsselskab, og det
er noget, som Hans Enoksen
vil arbejde for i landstinget.
- Jeg har store forhåbnin-
ger til de tiltag, som Hjem-
mestyret vil igangsætte. Og
hvis Lars Emil Johansen vil
spørge mig direkte, hvilke
udvalgsposter jeg vil vælge,
så vil jeg med det samme
svare ham: bygdeudvalget,
siger den nyudnævnte præsi-
diemedlem i landstinget.
Hans Enoksen vil ikke ale-
ne arbejde for bygderne. Han
mener nemlig, at der er man-
ge problemstillinger, der skal
trevles op i landstinget.
Talerør
- Men jeg vil garantere for, at
jeg vil være bygdernes tale-
rør i landstinget, forsikrer
Hans Enoksen overfor AG.
Hans Enoksen har i dag tre
vigtige samfundsrelaterede
jobs. Det første som handels-
forvalter i Itilleq, hvor der
bor omkring 120 mennesker,
og som kommunalbestyrel-
sesmedlem i Sisimiut og nu
som landstingsmedlem med
339 personlige stemmer som
ballast.
På spørgsmålet om hvilke
af jobbene han vil prioritere
højst, er han lidt uklar: - Jeg
kan ikke på nuværende tids-
punkt sige, hvilke af dem jeg
vil prioritere højst. Men jeg
har nu så mange jobs, at jeg
bliver nødt til at aflive mine
dejlige slædehunde når jeg
kommer hjem.
- Der er ikke nogen, der
kan passe dem mere. Vi har
tre børn, de to ældste går i
skole i Sisimiut, og den yng-
ste, som stadigvæk bor hjem-
me hos os, vil hellere kon-
centrere sig om lektierne.
- Inden jeg rejste hjemme-
fra, oprettede den yngste et
lille kontor, hvor han alene
vil sysle med sine papirer.
Han er måske den, der bliver
aftager af fars plads i lands-
tinget, når han bliver voksen,
slutter Hans Enoksen, som er
det eneste landstingsmedlem
fra en bygd.