Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 14.03.1995, Síða 12

Atuagagdliutit - 14.03.1995, Síða 12
12 Nr. 21 ■ 1995 ftap'ag'c/é/a. £/£ GRØNLANDSPOSTEN Bedre kundskaber fremfor social understøttelse - Samfundet skal for at skaffe flest mulige i arbejde revurdere måden at bruge pengene på, siger det nyvalgte landstingsmedlem fra Paamiut Lars Sørensen PAAMIUT(PM) - Lars Sø- rensen, det nyvalgt lands- tingsmedlem fra Paamiut for partiet Inuit Ataqatigiit, me- ner, at det er langt bedre for de arbejdsløse, at samfundet forbedrer deres kundskaber og derved øge deres chancer for senere at kunne få et job, frem for at samfundet blive ved at udbetale understøttel- se. - Det er ikke mentalt sundt for arbejdsløse kun at hæve understøttelse, siger Lars Sørensen. Derfor er pengene givet langt bedre ud, når man iværksætter projekter, der kan forbedre kundskaberne hos de enkelte. Det er helt tydeligt, at folk får mere selvtillid og er mærkbar op- muntrede, når de kommer igang med noget menings- fyldt. Derfor er det vigtigt at bruge samfundets penge rig- tigt. I Paamiut har kommunen i samarbejde med hjemmesty- ret for andet år i træk haft unge arbejdsløse i beskæfti- gelse med forskelligt arbej- de, så de af den vej har kun- net erhverve sig kundskaber som skal hjælpe dem med at skaffe sig arbejde senere. Lars Sørensen siger til AG, at komunen har kørt med hold på seks, hvor tre af dem er under 18 og de tre andre over 18 år. Flere af de unge mennesker er senere begyndt at tage undervisning i folke- skolen, og andre igen har skaffet sig arbejde i byen. -1 stedet for kun at udbeta- le arbejdsløshedsunderstøt- telse, er det er den rigtige vej at gå. Jobskabelse Lars Sørensen har siden 1989 været medlem af kom- munalbestyrelsen i Paamiut, og han er i dag socialud- valgsformand. - Vi mener også i Inuit Ataqatigiit, at det er på tide, at vurdere om pengene i landskassen bliver brugt på en hensigtsmæssig måde, så de giver størst mulig afkast. Vi må kigge på, hvad de for- skellige samfundsopgaver som skolevæsen, sundheds- væsen og socialvæsen koster. Dernæst må vi revurdere situationen og finde nye veje, så man sikrer sig, at pengene bliver brugt mest hensigts- mæssigt. På den måde kan vi også skabe plads for nye ini- tiativer. -1 dag kan de enkelte kom- muner ikke være alene om at løfte de mange og omkost- ningstunge opgaver i sam- fundet. Det er helt nødven- digt at kommunerne samar- bejder med hjemmestyret og de enkelte borgere om at ska- be arbejdspladser i de enkel- te byer. Paamiut er en af de byer, der er hårdets ramt af ar- bejdsløshed. Efter torskens forsvinden har den store fiskefabrik ligget uvirksom hen, men i de senere år har hjemmestyret og kommunen i samarbejde kørt »Projekt råvarekøb« og fået 100 i arbejde på fiskefabrikken. - Under valgkampen har de ældres forhold været dis- kuteret meget. I Inuit Ataqat- igiit mener vi ikke, at sam- fundets ældste i forhold til så mange andre grupper har det dårligt økonimisk. De æld- stes problemer drejer sig mere om hjemmehjælpsord- ninger og besøgsordninger. Disse problemer skal der naturligvis også findes løs- ninger på, men de ældste er ved lov sikret en ikke dårlig indtjening. - De arbejdsløse er mig at se den gruppe, der på alle måder har det hårdest, siger Lars Sørensen. Også fordi det mange gange er 20 - 30 årige, der endnu ikke har haft mulighed for at skabe sig et hjem med hvad dertil hører. De får, alt efter hvilken kom- mune de bor i, udbetalt 1.000 til 1.500 kroner om måne- ARCTIC CAT snescootere Er du tnet af røde baglygter, så har vi de 2 hurtigste standardscootere THUNDERCAT 900 og ZRT 800 (begge og andre på lager) Ring og gør et godt køb! Arctic Star ApS Postboks 251 3911 Sisimiut Tlf. 1 52 57 • Fax 1 57 52 UTIT den. Afgifter på importerede varer Lars Sørensen siger til AG, at det absolut også er nød- vendigt at lægge større afgif- ter på importerede fødevarer og andre varer, hvis de for- skellige nye fabrikker i Grønland skal have en chan- ce for at konkurrere. - Man kan tage lysfabrik- ken i Paamiut som eksempel. Man kan kun få det til at give afkast ved at begrænse im- porten fra andre lande. Det samme gælder for isfabrik- ken i Narsaq, sæbefabrikken i Qaqortoq og det samme vil gøre sig gældende for andre arbejdspladser, man vil have i gang i vores samfund. For eksempel ved importen af kød. Efter IA's mening skal afgifterne på de importerede madvarer være meget højere, så disse penge kan bruges til at nedsætte priserne på grøn- landsk mad. Vi er alle inter- esserede i at spise så meget grønlandsk mad som muligt, fordi det er sundt. Derfor er det nødvendigt at nedsætte priserne, så mange flere i Grønland kan have glæde af det. - Det er også utroligt vig- tigt for Inuit Ataqatigiit, at de sociale skel i samfundet ikke bliver større end i dag. Dét har altid været et af IA's mærkesager og vil blive ved med at være det, siger Lars Sørensen til AG. Samfundets børn - Lavkonjunkturerne i sam- fundet har tvunget Paamiut kommune til at indskrænke de tilbud, der findes om pas- ning af børn. Blandt andet har man set sig nødsaget til at lukke fritidshjemmet, dag- plejeordningen og man har indskrænket fritidsordningen for en lang række børn. Det betyder, at mange børn vok- ser op uden voksenindflydel- se. De får lov til at gå og pas- se sig selv en stor del af dagen og ser kun deres foræl- dre omkring spisetiderne. Derfor ser komunen også al- vorlige problemer blandt børn, som ikke lige er til at rette op på. Der ligger en samfundsopgave for alle at skabe de bedste betingelser for samfundets børn, siger Lars Sørensen. Han ser frem til, at Skip- perskolen flytter til Paamiut. Han håber ligeledes på, at der træffes en afgørelse om, at Grønlands Kommando og- så skal have hjemsted i Paa- miut. Lars Sørensen ser også frem til, at der bliver etable- ret et røgeri på fiskefabrik- ken til røgning af fisk. Det vil skaffe omkring 80 flere i arbejde i Paamiut. - Vi mener også, der er gode muligheder for at få gang i turismen i Paamiut kommune. Når Grønlands Kommando flytter, er Kan- gilinnguit et oplagt sted for turister at besøge, ligesom Frederikshåb Isblink absolut er en turistattraktion. Kom- munalbestyrelsen må i gang med at holde møder med befolkningen om de forskel- lige muligheder, der er for at drive turismen i Paamiut, slutter Lars Sørensen, nyv- algt landstingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit. Lars Sørensen Paamiunit inatsisartunut qinigaaqqammers- oq: - Inuit isumalinnik sammisaqaleraangamik imminnut tatiginerulernat qiimmaallannerallu erseqqittaqaaq. Taama- attumik inuiaqatigiit aningaasaataasa isumatusaartumik atorneqarnissaat pingaaruteqarpoq. Lars Sørensen, nyvalgt landstingsmedlem fra Paamiut: - Det er helt tydeligt, at folk får mere selvtillid og er mærkbar opmuntrede, når de kommer igang med noget meningsfyldt. Derfor er det vigtigt at bruge samfundets penge rigtigt. Fra Itilleq til landets fineste talerstol Hans Enoksen, Siumut, er det første landstingsmedlem fra en bygd i Midtkredsen NUUK(LS) - Grunden til, at jeg blev valgt til landstinget er, at jeg havde et fast stand- punkt under hele valgkam- pen, siger Hans Enoksen, som er den eneste bygdere- præsentant i landstinget. - Selv om det har kostet en del øretæver under valgkam- pen, var jeg meget overra- sket, da jeg blev udråbt som landstingsmedlem i lørdags. Jeg havde nemlig ikke regnet med, at jeg skulle få så man- ge personlige stemmer, siger Itilleqs handelsforvalter. Der var 57 landstingskan- didater i Midtkredsen, deraf 13 fra Sisimiut. - Valgkampen har tæret meget på mine kræfter. Jeg stillede op blandt de gamle garvede landspolitikere, og de er jo kendte ansigter i for- vejen, især de, der kommer fra de store byer. Kamp For mig var det en kamp at overbevise vælgerne om, hvad jeg egentligt stod for. Men at blive valgt, det havde jeg ikke regnet med, siger det nyvalgte landstingsmedlem, som har tabt seks kilo under valgkampen. - Under valgkampen blev der til tider brugt store ord overfor mig fra de andre kan- didater fra Siumut. - Jeg var jo den eneste blandt kandidaterne, der var imod Simuts forslag om min- dre betaling i skat i bygder- ne. Jeg holdt fast i mit stand- punkt under hele valgkam- pen, siger Hans Enoksen, som er medlem af kommu- nalbestyrelsen i Sisimiut. Hans Enoksen mener, at man ikke bør betale mindre i skat i bygderne, idet man derved vil gøre forskel på byborgerne og bygdeboeme. - Bybefolkningen og byg- deboerne skal betale lige meget i skat, ellers vil der blive en skæv udvikling og en forskelsbehandling, siger Hans Enoksen. - Bygderne skal i stadig højere grad udvikles. Der skal bygges nye huse, gives bedre fritidsfaciliteter, sørges for arbejde til alle, sørges for bedre udnyttelse af produkti- onsanlæggene, ansætte flere uddannede lærerer og sunds- hedspersonalet skal tiltræk- kes af jobs i en bygd, forkla- rer Hans Enoksen til AG. Hjemmestyret har beslut- tet, at der skal stiftes et byg- deudviklingsselskab, og det er noget, som Hans Enoksen vil arbejde for i landstinget. - Jeg har store forhåbnin- ger til de tiltag, som Hjem- mestyret vil igangsætte. Og hvis Lars Emil Johansen vil spørge mig direkte, hvilke udvalgsposter jeg vil vælge, så vil jeg med det samme svare ham: bygdeudvalget, siger den nyudnævnte præsi- diemedlem i landstinget. Hans Enoksen vil ikke ale- ne arbejde for bygderne. Han mener nemlig, at der er man- ge problemstillinger, der skal trevles op i landstinget. Talerør - Men jeg vil garantere for, at jeg vil være bygdernes tale- rør i landstinget, forsikrer Hans Enoksen overfor AG. Hans Enoksen har i dag tre vigtige samfundsrelaterede jobs. Det første som handels- forvalter i Itilleq, hvor der bor omkring 120 mennesker, og som kommunalbestyrel- sesmedlem i Sisimiut og nu som landstingsmedlem med 339 personlige stemmer som ballast. På spørgsmålet om hvilke af jobbene han vil prioritere højst, er han lidt uklar: - Jeg kan ikke på nuværende tids- punkt sige, hvilke af dem jeg vil prioritere højst. Men jeg har nu så mange jobs, at jeg bliver nødt til at aflive mine dejlige slædehunde når jeg kommer hjem. - Der er ikke nogen, der kan passe dem mere. Vi har tre børn, de to ældste går i skole i Sisimiut, og den yng- ste, som stadigvæk bor hjem- me hos os, vil hellere kon- centrere sig om lektierne. - Inden jeg rejste hjemme- fra, oprettede den yngste et lille kontor, hvor han alene vil sysle med sine papirer. Han er måske den, der bliver aftager af fars plads i lands- tinget, når han bliver voksen, slutter Hans Enoksen, som er det eneste landstingsmedlem fra en bygd.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.