Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 14.03.1995, Side 20

Atuagagdliutit - 14.03.1995, Side 20
20 7^{£aa&aa'(/é/'a C/C -----^^----------- Nr. 21 • 1995 Landsstyret vil have den ledige milliard i arbejde Grønlandsbanken oglNuna Bank løser ikke deres opgaver godt nok, hedder det i landsstyrets debatoplæg »Arbejde og Tryghed - til vores efterkommere« NUUK(KK) - Vore to ban- ker Grønlandsbanken og Nuna Bank har sådan cirka en milliard kroner, som ban- kerne ikke rigtigt ved, hvad de skal bruge til. Derfor har bankerne sat den ledige grønlandske mil- liard i danske obligationer. Det giver gode renter, men det giver også voldsomme kurssvingninger, som kan sænke selv det bedste bank- regnskab med en daglig drift på et fornuftigt niveau. Det har vi netop set med banker- nes 1994-regnskaber, hvor deres obligationsbeholdning måtte nedskrives med i alt 62 millioner kroner. Bankerne står altså for en helt legal kapitalflugt fra Grønland, men er ikke ene om at pumpe penge ud af Grønland. Også den offentli- ge og den private sektor sen- der masser af penge ud af Grønland. Penge ud af landet I Landsstyrets nye debatop- læg »Arbejde og tryghed - til vores efterkommere« hedder det lige ud, at de to banker Grønlandsbanken og Nuna Bank hverken har evne eller vilje til at løse opgaverne på det private kapitalmarked. »De to grønlandske ban- ker spiller selvfølgelig en central rolle i kraft af deres placering som lokale penge- institutter. Men udenlandske banker - især danske - har o- vertaget en væsentlig del af markedet for både ind- og udlån. I 1988 oversteg de skattepligtige renteindtæg- trer fra indlån i udenlandske banker de skattepligtige ren- teindtægter fra de to grøn- landske banker.« Landsstyret har også en forklaring på denne udvik- ling, der sender millioner og atter milioner af kroner ud af det grønlandske samfund: »For hjemmestyret og de store hjemmestyreejede virksomheder har der været en tendens mod lån i udlan- det på grund af de grønland- ske bankers begrænsninger efter banklovgivningen, som betyder loft over engage- mentet med enkeltkunder«. Da de glade 80'ere blev afløst af de flade 90'ere, stod Grønlands Hjemmestyre med en milliardgæld, som var blevet optaget i uden- landske banker. Landskassen er i fuld gang med at betale af på denne gæld. Hvert år er målet at ende med et over- skud på Finansloven på 150 millioner kroner, som deref- ter sendes ud af Grønland som betaling af renter til udenlandske banker for for- tidens synder. »Kreditklemmen« Landsstyret affyrer i sit debatoplæg en bredside mod de to grønlandske banker og deres gab mellem indskud og udlån. »Selv om der i de seneste år kun har været en svag lyst til at etablere nye virksom- heder eller investere i udvik- lingen af eksisterende virk- somheder, så har det private finansmarked ikke formået af formidle kontakten mel- lem behovet for placering af penge og behovet for at låne penge. Situationen kan karakteri- seres som en kreditklemme, hvor virksomhederne med fremtidssikrede initiativer ikke har kunnet låne den for- nødne kapital til udvikling på grund af den restriktive udlånspolitik, især hvad angår den langsigtede kapi- tal. Det har blandt andet bremset - det privatfinansierede boligbyggeri, - hotelsektoren, hvor det har været svært for nye sel- skaber at erhverve etablere- de hoteller efter konkurser til en reduceret pris, der kan forrentes og afskrives med den mere beskedne omsæt- ning, og - etablering af nye virk- somheder, der kun har et almindeligt risikoelement, som ikke ligger ud over det, som finansielle investorer sædvanligvis påtager sig.« »En effekt af kreditklem- men har været et øget pres på landsstyret for at få etab- leret offentlige støtteordnin- ger, som mindsker eksiste- rende kreditorers risici. Faren ved offentlige låne- ordninger er imidlertid, at der skabes en kronisk uren- tabel omkostningsstruktur og i værste fald en tilskuds- spiral, hvor de naturlige markedsmekanismer sættes ud af spillet - blandt andet ved, at de mest effektive virksomheder ikke får mu- lighed for at erhverve kapi- tal og arbejdskraft fra de mindre effektive«. Sulisa A/S Men når bankerne ikke vil, ja så landskassen træde til. Landsstyret peger i sit de- batoplæg »Arbejde og tryg- hed - til vores efterkomme- re« på netop denne udvik- ling. »Det private kapitalmar- keds tilbageholdenhed er medvirkede til, at landssty- ret etablerede Erhvervsud- viklingsselskabet, hvis ar- bejdskapital i første omgang er indskud fra hjemmestyret. KNI-virksomhederne, Royal Greenland A/S og andre interessenter kan givet tils- agn om at supplere hjemme- styrets indskud, Erhvervsudviklingssel- skabet skal dog ikke alene formidle kapital til virksom- hederne, nye såvel som etab- lerede, men vil typisk tilby- de en kombineret løsning, hvori indgår formidling af teknisk viden og ledelses- mæssig rådgivning, som sig- ter mod at opretholde og udvikle bæredygtige virk- somheder, så de selv bliver i stand til at tage ansvaret for udvikling og markedstilpas- ning. Med etablingen af Er- hvervsudviklingsselskabet forventer landsstyret endvi- dere, at der bliver mulighed for at udvikle og udnytte nye erhvervsområder, så beskæftigelsen sikres på tværs af flere brancher. Det vil styrke Grønlands økono- mi og mindske afhængighe- den af fiskerierhvervet.« Debatoplægget »Arbejde og Tryghed - til vore efter- kommere« beskriver nogle af de centrale problemstil- linger, der skal løses for at skabe økonomisk vækst i Grønland, samt forudsæt- ningerne for at skabe nye ar- bejdspladser i de kommende år og for at fastholde og udbygge velfærdssamfun- det. Debatoplægget fra lands- styret tager også de to ban- ker, Grønlandsbanken og Nuna Bank, ved vingebenet og skoser dem for et alt for forsigtige engagement i det grønlandske samfund. I AG på torsdag tager de to banker til genmæle. Ingerlatseqatigiinnut ajomakusoorsimavoq akimnittarfmnik pioreersunik akiliisinnaajimnaarnerup kingorna akikillillugit pisinissaq, naalakkersuisut oqallisissiami allapput. Tamatumani ilaatigut pineqarpoq Hotel Hans Egede Nuummiittoq, ullumikkut pisisussaaleqitinneqartoq, naak piginnittoq Nykredit piareersimagaluartoq millionilinnik annaasaqarluni tunisinissaminut. Det har været svært for nye selskaber at erhverve etablerede hoteller til en reduceret pris efter en konkurs, konstaterer landsstyret i sit debatoplæg. Det gælder for eksempel Hotel Hans Egede i Nuuk, som i dag har svært ved at finde en køber, selv om ejeren, kreditforeningen Nykredit er parat til at lide et stort milliontab på hotellet. (Foto: Knud Josef sen).

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.