Atuagagdliutit - 14.03.1995, Qupperneq 20

20
7^{£aa&aa'(/é/'a C/C
-----^^-----------
Nr. 21 • 1995
Landsstyret vil have den
ledige milliard i arbejde
Grønlandsbanken oglNuna Bank løser ikke deres opgaver godt nok, hedder det i landsstyrets debatoplæg »Arbejde
og Tryghed - til vores efterkommere«
NUUK(KK) - Vore to ban-
ker Grønlandsbanken og
Nuna Bank har sådan cirka
en milliard kroner, som ban-
kerne ikke rigtigt ved, hvad
de skal bruge til.
Derfor har bankerne sat
den ledige grønlandske mil-
liard i danske obligationer.
Det giver gode renter, men
det giver også voldsomme
kurssvingninger, som kan
sænke selv det bedste bank-
regnskab med en daglig drift
på et fornuftigt niveau. Det
har vi netop set med banker-
nes 1994-regnskaber, hvor
deres obligationsbeholdning
måtte nedskrives med i alt
62 millioner kroner.
Bankerne står altså for en
helt legal kapitalflugt fra
Grønland, men er ikke ene
om at pumpe penge ud af
Grønland. Også den offentli-
ge og den private sektor sen-
der masser af penge ud af
Grønland.
Penge ud af landet
I Landsstyrets nye debatop-
læg »Arbejde og tryghed -
til vores efterkommere«
hedder det lige ud, at de to
banker Grønlandsbanken og
Nuna Bank hverken har
evne eller vilje til at løse
opgaverne på det private
kapitalmarked.
»De to grønlandske ban-
ker spiller selvfølgelig en
central rolle i kraft af deres
placering som lokale penge-
institutter. Men udenlandske
banker - især danske - har o-
vertaget en væsentlig del af
markedet for både ind- og
udlån. I 1988 oversteg de
skattepligtige renteindtæg-
trer fra indlån i udenlandske
banker de skattepligtige ren-
teindtægter fra de to grøn-
landske banker.«
Landsstyret har også en
forklaring på denne udvik-
ling, der sender millioner og
atter milioner af kroner ud af
det grønlandske samfund:
»For hjemmestyret og de
store hjemmestyreejede
virksomheder har der været
en tendens mod lån i udlan-
det på grund af de grønland-
ske bankers begrænsninger
efter banklovgivningen, som
betyder loft over engage-
mentet med enkeltkunder«.
Da de glade 80'ere blev
afløst af de flade 90'ere, stod
Grønlands Hjemmestyre
med en milliardgæld, som
var blevet optaget i uden-
landske banker.
Landskassen er i fuld
gang med at betale af på
denne gæld. Hvert år er
målet at ende med et over-
skud på Finansloven på 150
millioner kroner, som deref-
ter sendes ud af Grønland
som betaling af renter til
udenlandske banker for for-
tidens synder.
»Kreditklemmen«
Landsstyret affyrer i sit
debatoplæg en bredside mod
de to grønlandske banker og
deres gab mellem indskud
og udlån.
»Selv om der i de seneste
år kun har været en svag lyst
til at etablere nye virksom-
heder eller investere i udvik-
lingen af eksisterende virk-
somheder, så har det private
finansmarked ikke formået
af formidle kontakten mel-
lem behovet for placering af
penge og behovet for at låne
penge.
Situationen kan karakteri-
seres som en kreditklemme,
hvor virksomhederne med
fremtidssikrede initiativer
ikke har kunnet låne den for-
nødne kapital til udvikling
på grund af den restriktive
udlånspolitik, især hvad
angår den langsigtede kapi-
tal.
Det har blandt andet
bremset
- det privatfinansierede
boligbyggeri,
- hotelsektoren, hvor det
har været svært for nye sel-
skaber at erhverve etablere-
de hoteller efter konkurser
til en reduceret pris, der kan
forrentes og afskrives med
den mere beskedne omsæt-
ning, og
- etablering af nye virk-
somheder, der kun har et
almindeligt risikoelement,
som ikke ligger ud over det,
som finansielle investorer
sædvanligvis påtager sig.«
»En effekt af kreditklem-
men har været et øget pres
på landsstyret for at få etab-
leret offentlige støtteordnin-
ger, som mindsker eksiste-
rende kreditorers risici.
Faren ved offentlige låne-
ordninger er imidlertid, at
der skabes en kronisk uren-
tabel omkostningsstruktur
og i værste fald en tilskuds-
spiral, hvor de naturlige
markedsmekanismer sættes
ud af spillet - blandt andet
ved, at de mest effektive
virksomheder ikke får mu-
lighed for at erhverve kapi-
tal og arbejdskraft fra de
mindre effektive«.
Sulisa A/S
Men når bankerne ikke vil,
ja så landskassen træde til.
Landsstyret peger i sit de-
batoplæg »Arbejde og tryg-
hed - til vores efterkomme-
re« på netop denne udvik-
ling.
»Det private kapitalmar-
keds tilbageholdenhed er
medvirkede til, at landssty-
ret etablerede Erhvervsud-
viklingsselskabet, hvis ar-
bejdskapital i første omgang
er indskud fra hjemmestyret.
KNI-virksomhederne, Royal
Greenland A/S og andre
interessenter kan givet tils-
agn om at supplere hjemme-
styrets indskud,
Erhvervsudviklingssel-
skabet skal dog ikke alene
formidle kapital til virksom-
hederne, nye såvel som etab-
lerede, men vil typisk tilby-
de en kombineret løsning,
hvori indgår formidling af
teknisk viden og ledelses-
mæssig rådgivning, som sig-
ter mod at opretholde og
udvikle bæredygtige virk-
somheder, så de selv bliver i
stand til at tage ansvaret for
udvikling og markedstilpas-
ning.
Med etablingen af Er-
hvervsudviklingsselskabet
forventer landsstyret endvi-
dere, at der bliver mulighed
for at udvikle og udnytte nye
erhvervsområder, så
beskæftigelsen sikres på
tværs af flere brancher. Det
vil styrke Grønlands økono-
mi og mindske afhængighe-
den af fiskerierhvervet.«
Debatoplægget »Arbejde
og Tryghed - til vore efter-
kommere« beskriver nogle
af de centrale problemstil-
linger, der skal løses for at
skabe økonomisk vækst i
Grønland, samt forudsæt-
ningerne for at skabe nye ar-
bejdspladser i de kommende
år og for at fastholde og
udbygge velfærdssamfun-
det.
Debatoplægget fra lands-
styret tager også de to ban-
ker, Grønlandsbanken og
Nuna Bank, ved vingebenet
og skoser dem for et alt for
forsigtige engagement i det
grønlandske samfund.
I AG på torsdag tager de
to banker til genmæle.
Ingerlatseqatigiinnut ajomakusoorsimavoq akimnittarfmnik pioreersunik akiliisinnaajimnaarnerup kingorna akikillillugit pisinissaq, naalakkersuisut oqallisissiami allapput. Tamatumani
ilaatigut pineqarpoq Hotel Hans Egede Nuummiittoq, ullumikkut pisisussaaleqitinneqartoq, naak piginnittoq Nykredit piareersimagaluartoq millionilinnik annaasaqarluni tunisinissaminut.
Det har været svært for nye selskaber at erhverve etablerede hoteller til en reduceret pris efter en konkurs, konstaterer landsstyret i sit debatoplæg. Det gælder for eksempel Hotel Hans
Egede i Nuuk, som i dag har svært ved at finde en køber, selv om ejeren, kreditforeningen Nykredit er parat til at lide et stort milliontab på hotellet. (Foto: Knud Josef sen).