Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 14.03.1995, Side 23

Atuagagdliutit - 14.03.1995, Side 23
Nr. 21 • 1995 23 GRØNLANDSPOSTEN Asasakka ilagiit sinnersaanni qinik- kat atorfimmikkullu ilaasortaasut All.: Provst Magnus Larsen, Qaqortoq Marts 1995 nalunaarutigine- qartukkut 21. Marts biskop- pissarsiorluni qinersinissa- mut uannik qinigassanngor- titsisut qutsavigaakka taper- sersorneqarluarsimanera ma- lunnartumik malugilluarak- ku. Uanga inuttut pillunga al- laaserineqartut assigiinnge- qisut tamaasa qujassutigaak- ka: Pingaartumilli tuppalliu- tigaakka Qaqortumit, Nanor- talimmit, Sisimiunit, Qasigi- annguanit, Kangersuatsiamit Nuummiillu allagaasut. Pisut ilaatigut assigiinngit- sut pillugit erseqqissuliuuti- gissavara manna ukiumik a- taatsimik sioqqullugu bi- skoppinngorniunnissamut qi- nigassanngoqqunneqarninni naaggaaqqaarsimagama qi- nigaassaguma qaamatit 16-it biskoppiunissara sivikigalu- gu: Qinigassanngortitsiniar- tulli tunulequtaat piffissami sivikikkaluami atorfissaqar- linneqarninnik tamaviaarus- sinerusoq piviussusiagut paasillugu akuersaalersima- vara maannakkumut atsior- nerpassuit qinigassanngor- titsiniaqataasut naqissusi- gaannik. 10. februar 1995 Folketin- gip Ombudsmandianut alla- gaqarsimavunga Kalaallit Nunatsinni biskoppiusup so- raarninngorfissaa ilumut uki- uni 65-iniinnersoq piviusu- mik paasilluarumallugu. Maannakkut akissutisiakka 28. februar 1995 Folketingip Ombudsmandianeersut up- pemarsaapput isumaqatigiis- suteqartoqarsinnaanngitsoq Kalaallit Nunaata biskoppia- ta 65-it qaangerlugit sulisin- naaneranik. Allakkat imaap- put: »...Kalaallit Nunaanni a- torfillit soraanrinngortinne- qartarput qaammatip 65-ilif- fimmik naanerani imaluun- niit utoqqaassuseq 65-it sin- nerlugit isumaqatigiissute- qarnikkut aalajangersaaffiu- simasoq angugaangamikkut. - Danmarkimi ilageeqarner- nikkut ministeriaqarfiup tele- fonikkut ilisimatitsissutigaa immikkut isumaqatigiissute- qartoqarsimanngitsoq Ka- laallit Nunaanni biskoppiu- sup soraarninngorfissaanik. Tassa allatut oqaatigalugu soraarninngorfissaq ukiuni 65-iliiffimmiippoq.» Erseq- qissassavara uanga politike- riunnginnama Folketingip Ombudsmandiata allagaa po- litikerit aamma soqutiginar- titaat pinnagu qaammatit 16- it biskoppiusinnaanermut qi- nigassanngortunga 4. marts 1995 nalunaarutigineqrtu- mik. Ukiuni 32-ini palasitut sulininni ilagiinnut kalaalli- nut sullinneqarnikkut pitsan- ngorsaataasinnaasut inger- lnanniartuarsimagakkit poli- tikeriunut sakkortunerusu- mik siunnersuuteqarsinnaa- neq periarfissaatinniameqar- toq pillugu maannakkut qini- gassaavunga. Uku salliullu- git taalakka qaammatini 16- ini siunnersuutigisinnaasama ilaattut politikerinut aamma- lu ilagiit sinnersaannut: 1. Ajoqit atorfiannik peqa- livinnikkut ajoqit atorfigivil- lugu ilagiinni sulisuusut pi- orsaaffigineqarluarnissaat aamma maannakkut ajoqit i- linniagartoreersut atuarfinni kirsitumiussusermik atuar- titsinermut ammaallugit ator- filittuik akissarsiagut pineqa- lersillugit. 2. Palasissat atuarfiata a- joqissat atuarfiannit nangitsi- viusinnaanera »palasinngor- niarfik«-mik palasinik ilinni- artitsisimanerput tunulequta- ralugu aaqqiivigeriassallugu palasissaaleqinerup ukiuni tullerni qulini anigorluame- qarsinnaaffianik. 3. Ilagiit sinnersaasa pigin- naatitaanerat oqartussaassu- siallu isumannaarinnilluarfi- gissallugu ilagiit sinnersaat sulinerminni ullumikkornit i- sumannaannerusumik periar- fissaqartitaaleqqullugit aam- ma provsteqarfinni ataatsi- miititaliani kiisalu Biskop- peqarfiup siunnersuisoqatigi- ivini aningaasatigut ullumik- kornit periarfissarinnerullu- tik akisussaaqataanerullutil- lu. 4. Maannakkut sulissutigi- savut meeqqanut sammisu- mik ingerlatilikkavut ilagee- qarnermit peqataaffigineqar- nerutilissallugit krisumiussu- tip inuunermut sammiveqar- luartumik suleqatigiissutigi- neqarsinnaanerata aningaa- satigut aamma isumannaak- kamik piorsaaffigineqarluar- neratigut. Tassannga aallaa- Poorskimi assammik arsartalerlik All. Lars Dahl, K-33, Qaqortoq Nunatsinni assammik arsar- luni unammersuarnerit amer- laqisunit qilanaarineqarlutik aallartilerpunaasiit. Ukiuni kingullemi assammik arsar- neq assorsuaq nunatsinni siu- ariartupiloorpoq assullu siu- nissami isumalluarnartoqar- luni. Arsariaaseq sakkortusi- artuinnarpoq, teknikki pit- sanngoriartuinnarpoq, arsar- tartut nukittoriartuinnarput pikkorissiartuinnarlutillu. Takussutissaavoq aamma kalaallit nunani allani arsar- tartuulersimammata. Nuan- narineqameralu pissutaalluni isiginnaartut amerliartuin- narput. Aamma meeqqat ar- sartartut qularnanngitsumik nuannaartorinninnertik pis- sutigalugu amerliartuinnar- put. Unammiartortartulli ajor- nartorsiutigisartagaat qaa- ngerniarlugit nutaamik eq- qarsartoqartariqalerpoq. Uki- ut tamaasa angalanerup sivi- suvallaartarneranut, freerfis- sat amerlavallaartarnerannut, suliffimmit ilinniarfimmillu sivisuvallaamik peqanngit- tarnemut arsartartunut ajor- nartorsiutaasuUannarpoq. Taamaattumik taakku qaa- ngerniarlugit Kalaallit Nu- naanni assammik arsartartut kattuffiat, GHF, nutaamik aaqqissuussisariaqalerpoq. I- nersimasut porskimi unam- mersuartarnerat pisalerli. Porskimi pisalerpata ajor- nartorsiutit amerlanerpaar- taat pinaveersaarneqalissa- galuarput. Timersuutit allat qangali porskikkunni ingerlanneqar- tarput; badminton, sisorarneq aamma wolleyball. Isum- KNRkakkak All.: Janus Køster, Nuuk Qujanarsuaq qinersinerup aallakaatinnera taamak pik- koritsigisumik suliarisinnaa- gassiuk. Ukioq kingulleq Folketingimut qinersinermit pitsaaneroqaaq. Tusagassiortut oqaatsivut marluusut atorluaqaat. Qi- nersinerup inernera kisitseq- veqartumik inuusuttut aappa- riillu inuusuttut suleqatise- rineqarnissaat aqqutissiuutis- sallugu naalagiarnerup na- laani meeqqat aamma suliffi- gineqarnerata annertusaavi- gineqarfissaanik. 5. Ilagiit kalaallit ilagiillu danskit lutherikkuusut nali- giilluni suleqatigiiffigisin- naasaat ilisareqatigiinneru- lernissaallu aqqutissiuus- seqataaffigeriaasaallu peqati- giiffik »Ilagiit Kalaallit« suleqatigalugu. Nalunnngillunnarpara su- leqatigiinnermi isumasioqa- tigiittarnermilu aatsaat pata- jaattumik isumannaatsumillu sullissinerit pisinnaasut. Taa- maattumik biksoppissarsior- nermit biskoppitut periarfis- saqartinneqassaguma qinik- kat sulisullu isumaat iluati- galugt aasamut angalaarlua- reertariaqarnera naatorsuu- tigaara qaammatit 16-it peri- arfissaqartitaasinnaanera a- torluarlugu suleqatigiissitse- riassagama pisarnittu. Ilissi isumarsi malillugu qinersilluarisi ilagiit kalaallit isumarsi malillugu iluaquti- ginerusinnaasaannik. Magnus Larsen biskoppinngussagaluaruni qaammatini 16- iniinnarni atorfik pigissavaa. Nammineq isumaqarpoq piffis- sami tassani angusaqarluarsinnaalluni. Lad os så komme videre Af Lili Rasmussen, sundhedsmedhjælperelev aqarpunga taakku arlaat por- skikkuni unammersuartarun- naartariaqartoq, assammim- mi arsartartut porskikkunni unammersuarsinnaanngippa- ta aamma taakku arlaat taa- maliorsinnaavoq. Taamaattumik GHF im- maqalu GIF timersortartut assigiinnerusumik atugass- aqartilerniarlugit nutaamik aaqqissuussisariaqalerpoq. Aaq. naalisagaavoq qisaarneq pissutigalugu utaq- qisariaqarsimavarput. Toq- qaannartumik illoqarfinnit allanit ilanngusisarneq im- mitsinnut qanilaartitsineru- lersitsivoq. Qanoruumillu atorluarneqarnerulernissaa kissaatiginarpoq. Til debat om den grønland- ske contra den danske kultur. Jeg er, som så mange andre i dagens Grønland, af den generation, som har gået i en dansk klasse i folkeskolen, og har den danske sprog som modersmål og det grønland- ske sprog som fremmeds- prog. Det grønlandske sprog har jeg fortrinsvis lært af min grønlandske kusine og deref- ter i skolen. Det har været en lang proces at nå dertil, hvor jeg står i dag og er undervejs blevet rettet af min mor, som er grønlandsk. De sidste 2 1/2 år har jeg på grund af min uddannelse udviklet et mere voksent grønlandsk sprog, da jeg skulle kommunikere med patienterne og måttet optræ- de som tolk mellem patient og dansk sundhedspersonale. Men jeg lærer stadig et nyt ord hver dag, og det er bare om at huske det eller få det noteret. Men en ting, som kan være en stor hindring for at lære et nyt sprog eller for den sags skyld noget andet nut, er, at man ikke skal lade sig gå på af pinligheden og usikkerheden i ikke altid at kunne udtale ordene korrekt. Det er en af mine observatio- ner, og også noget jeg selv har oplevet, at man ganske enkelt forholder sig tavs i baggrunden, hvis der er noget, man er i tvivl om, sat at der er en stor chance for, at man bliver til grin. En anden ting kan være, at dem, man omgås, ikke er interesserede i at hjælpe en med at lære sproget. Det kræver vel ikke det helt store pædagogstudi- um at hjælpe/støtte en kolle- ga med at lære et nyt sprog? Men det kræver jo nok mere eller mindre en anstrengelse for at være noget for andre, og ikke at forglemme, kræver det meget stor og koncentreret indsats fra den, som gerne vil lære sproget. Vi har jo heller ikke alle lige nemt ved at lære et nyt sprog. For nu at kommentere Otto Sandgreens læserbrev, synes jeg, at det er en uigennem- tænkt udtalelse at komme med, at nutidens danskere skulle være af en ringere race. Jeg kommer til at tænke på, om det kan være en pro- vokation for at få andre læs- erbreve om emnet, eller er det virkelig din mening? Om det er naturligt, at dan- skere forventer at blive ved med at tale dansk, når de kommer hertil, kan jeg kun tilføje, at Grønland jo ER et TO-sproget land; det er Eng- land og Danmark, så vidt jeg ved, ikke. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig forstår Otto Sand- greens udtalelse om, at den danske kultur skulle være stærkere end den grønland- ske kultur. Den grønlandske kultur lever måske ikke på samme måde, som den gjor- de tidligere, men den er der, selv om Grønland har været igennem en rivende udvik- ling. Jeg er enig med Otto Sandgreen i, at det grønland- ske folk vil bevare det grøn- landske sprog. Men IKKE uden at tage hensyn til det danske sprog og IKKE fordi, vi har opdaget, at der er en mulighed og interesse for dobbeltsprogethed. Jeg ople- ver det som et »must«, at man idag skal være dobbelts- proget, hvis man har tænkt at uddanne sig. Langt de Heste uddannelser har det som adgangskrav, at man kan tale og forstå både det grønland- ske og det danske sprog. Jeg er enig med Otto Sand- green i, at Grønland har brug for de højtuddannede dan- skere, men det betyder også, at Grønland venter på, at de dobbeltsprogede skal blive uddannede til at kunne over- tage OGSÅ de højere stillin- ger. Jeg synes, at vi skal passe på med at fokusere for meget på, at dobbeltsprogethed er et problem. Vi skal hellere ind- se og acceptere, at sådan er det nu engang, og så ellers se at komme videre - med udgangspunkt i nødvendig- heden af dobbeltsprogethed. Jeg vil til sidst tilføje, at hvis man starter en samtale med at være ærlig og påpeger, at man ikke er så god til grøn- landsk', at man taler det, man har lært samt opfordrer til at blive rettet, kan man undgå en masse små pinlige situati- oner, da man een gang selv har erkendt et af sine svage punkter. Ikke nok med det, man skaber også lettere fors- tåelse hos den man snakker med.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.