Atuagagdliutit - 14.03.1995, Qupperneq 23

Nr. 21 • 1995
23

GRØNLANDSPOSTEN
Asasakka ilagiit sinnersaanni qinik-
kat atorfimmikkullu ilaasortaasut
All.: Provst Magnus Larsen, Qaqortoq
Marts 1995 nalunaarutigine-
qartukkut 21. Marts biskop-
pissarsiorluni qinersinissa-
mut uannik qinigassanngor-
titsisut qutsavigaakka taper-
sersorneqarluarsimanera ma-
lunnartumik malugilluarak-
ku.
Uanga inuttut pillunga al-
laaserineqartut assigiinnge-
qisut tamaasa qujassutigaak-
ka: Pingaartumilli tuppalliu-
tigaakka Qaqortumit, Nanor-
talimmit, Sisimiunit, Qasigi-
annguanit, Kangersuatsiamit
Nuummiillu allagaasut.
Pisut ilaatigut assigiinngit-
sut pillugit erseqqissuliuuti-
gissavara manna ukiumik a-
taatsimik sioqqullugu bi-
skoppinngorniunnissamut qi-
nigassanngoqqunneqarninni
naaggaaqqaarsimagama qi-
nigaassaguma qaamatit 16-it
biskoppiunissara sivikigalu-
gu: Qinigassanngortitsiniar-
tulli tunulequtaat piffissami
sivikikkaluami atorfissaqar-
linneqarninnik tamaviaarus-
sinerusoq piviussusiagut
paasillugu akuersaalersima-
vara maannakkumut atsior-
nerpassuit qinigassanngor-
titsiniaqataasut naqissusi-
gaannik.
10. februar 1995 Folketin-
gip Ombudsmandianut alla-
gaqarsimavunga Kalaallit
Nunatsinni biskoppiusup so-
raarninngorfissaa ilumut uki-
uni 65-iniinnersoq piviusu-
mik paasilluarumallugu.
Maannakkut akissutisiakka
28. februar 1995 Folketingip
Ombudsmandianeersut up-
pemarsaapput isumaqatigiis-
suteqartoqarsinnaanngitsoq
Kalaallit Nunaata biskoppia-
ta 65-it qaangerlugit sulisin-
naaneranik. Allakkat imaap-
put: »...Kalaallit Nunaanni a-
torfillit soraanrinngortinne-
qartarput qaammatip 65-ilif-
fimmik naanerani imaluun-
niit utoqqaassuseq 65-it sin-
nerlugit isumaqatigiissute-
qarnikkut aalajangersaaffiu-
simasoq angugaangamikkut.
- Danmarkimi ilageeqarner-
nikkut ministeriaqarfiup tele-
fonikkut ilisimatitsissutigaa
immikkut isumaqatigiissute-
qartoqarsimanngitsoq Ka-
laallit Nunaanni biskoppiu-
sup soraarninngorfissaanik.
Tassa allatut oqaatigalugu
soraarninngorfissaq ukiuni
65-iliiffimmiippoq.» Erseq-
qissassavara uanga politike-
riunnginnama Folketingip
Ombudsmandiata allagaa po-
litikerit aamma soqutiginar-
titaat pinnagu qaammatit 16-
it biskoppiusinnaanermut qi-
nigassanngortunga 4. marts
1995 nalunaarutigineqrtu-
mik.
Ukiuni 32-ini palasitut
sulininni ilagiinnut kalaalli-
nut sullinneqarnikkut pitsan-
ngorsaataasinnaasut inger-
lnanniartuarsimagakkit poli-
tikeriunut sakkortunerusu-
mik siunnersuuteqarsinnaa-
neq periarfissaatinniameqar-
toq pillugu maannakkut qini-
gassaavunga. Uku salliullu-
git taalakka qaammatini 16-
ini siunnersuutigisinnaasama
ilaattut politikerinut aamma-
lu ilagiit sinnersaannut:
1. Ajoqit atorfiannik peqa-
livinnikkut ajoqit atorfigivil-
lugu ilagiinni sulisuusut pi-
orsaaffigineqarluarnissaat
aamma maannakkut ajoqit i-
linniagartoreersut atuarfinni
kirsitumiussusermik atuar-
titsinermut ammaallugit ator-
filittuik akissarsiagut pineqa-
lersillugit.
2. Palasissat atuarfiata a-
joqissat atuarfiannit nangitsi-
viusinnaanera »palasinngor-
niarfik«-mik palasinik ilinni-
artitsisimanerput tunulequta-
ralugu aaqqiivigeriassallugu
palasissaaleqinerup ukiuni
tullerni qulini anigorluame-
qarsinnaaffianik.
3. Ilagiit sinnersaasa pigin-
naatitaanerat oqartussaassu-
siallu isumannaarinnilluarfi-
gissallugu ilagiit sinnersaat
sulinerminni ullumikkornit i-
sumannaannerusumik periar-
fissaqartitaaleqqullugit aam-
ma provsteqarfinni ataatsi-
miititaliani kiisalu Biskop-
peqarfiup siunnersuisoqatigi-
ivini aningaasatigut ullumik-
kornit periarfissarinnerullu-
tik akisussaaqataanerullutil-
lu.
4. Maannakkut sulissutigi-
savut meeqqanut sammisu-
mik ingerlatilikkavut ilagee-
qarnermit peqataaffigineqar-
nerutilissallugit krisumiussu-
tip inuunermut sammiveqar-
luartumik suleqatigiissutigi-
neqarsinnaanerata aningaa-
satigut aamma isumannaak-
kamik piorsaaffigineqarluar-
neratigut. Tassannga aallaa-
Poorskimi assammik
arsartalerlik
All. Lars Dahl, K-33, Qaqortoq
Nunatsinni assammik arsar-
luni unammersuarnerit amer-
laqisunit qilanaarineqarlutik
aallartilerpunaasiit. Ukiuni
kingullemi assammik arsar-
neq assorsuaq nunatsinni siu-
ariartupiloorpoq assullu siu-
nissami isumalluarnartoqar-
luni. Arsariaaseq sakkortusi-
artuinnarpoq, teknikki pit-
sanngoriartuinnarpoq, arsar-
tartut nukittoriartuinnarput
pikkorissiartuinnarlutillu.
Takussutissaavoq aamma
kalaallit nunani allani arsar-
tartuulersimammata. Nuan-
narineqameralu pissutaalluni
isiginnaartut amerliartuin-
narput. Aamma meeqqat ar-
sartartut qularnanngitsumik
nuannaartorinninnertik pis-
sutigalugu amerliartuinnar-
put.
Unammiartortartulli ajor-
nartorsiutigisartagaat qaa-
ngerniarlugit nutaamik eq-
qarsartoqartariqalerpoq. Uki-
ut tamaasa angalanerup sivi-
suvallaartarneranut, freerfis-
sat amerlavallaartarnerannut,
suliffimmit ilinniarfimmillu
sivisuvallaamik peqanngit-
tarnemut arsartartunut ajor-
nartorsiutaasuUannarpoq.
Taamaattumik taakku qaa-
ngerniarlugit Kalaallit Nu-
naanni assammik arsartartut
kattuffiat, GHF, nutaamik
aaqqissuussisariaqalerpoq. I-
nersimasut porskimi unam-
mersuartarnerat pisalerli.
Porskimi pisalerpata ajor-
nartorsiutit amerlanerpaar-
taat pinaveersaarneqalissa-
galuarput.
Timersuutit allat qangali
porskikkunni ingerlanneqar-
tarput; badminton, sisorarneq
aamma wolleyball. Isum-
KNRkakkak
All.: Janus Køster, Nuuk
Qujanarsuaq qinersinerup
aallakaatinnera taamak pik-
koritsigisumik suliarisinnaa-
gassiuk. Ukioq kingulleq
Folketingimut qinersinermit
pitsaaneroqaaq.
Tusagassiortut oqaatsivut
marluusut atorluaqaat. Qi-
nersinerup inernera kisitseq-
veqartumik inuusuttut aappa-
riillu inuusuttut suleqatise-
rineqarnissaat aqqutissiuutis-
sallugu naalagiarnerup na-
laani meeqqat aamma suliffi-
gineqarnerata annertusaavi-
gineqarfissaanik.
5. Ilagiit kalaallit ilagiillu
danskit lutherikkuusut nali-
giilluni suleqatigiiffigisin-
naasaat ilisareqatigiinneru-
lernissaallu aqqutissiuus-
seqataaffigeriaasaallu peqati-
giiffik »Ilagiit Kalaallit«
suleqatigalugu.
Nalunnngillunnarpara su-
leqatigiinnermi isumasioqa-
tigiittarnermilu aatsaat pata-
jaattumik isumannaatsumillu
sullissinerit pisinnaasut. Taa-
maattumik biksoppissarsior-
nermit biskoppitut periarfis-
saqartinneqassaguma qinik-
kat sulisullu isumaat iluati-
galugt aasamut angalaarlua-
reertariaqarnera naatorsuu-
tigaara qaammatit 16-it peri-
arfissaqartitaasinnaanera a-
torluarlugu suleqatigiissitse-
riassagama pisarnittu.
Ilissi isumarsi malillugu
qinersilluarisi ilagiit kalaallit
isumarsi malillugu iluaquti-
ginerusinnaasaannik.
Magnus Larsen biskoppinngussagaluaruni qaammatini 16-
iniinnarni atorfik pigissavaa. Nammineq isumaqarpoq piffis-
sami tassani angusaqarluarsinnaalluni.
Lad os så komme videre
Af Lili Rasmussen, sundhedsmedhjælperelev
aqarpunga taakku arlaat por-
skikkuni unammersuartarun-
naartariaqartoq, assammim-
mi arsartartut porskikkunni
unammersuarsinnaanngippa-
ta aamma taakku arlaat taa-
maliorsinnaavoq.
Taamaattumik GHF im-
maqalu GIF timersortartut
assigiinnerusumik atugass-
aqartilerniarlugit nutaamik
aaqqissuussisariaqalerpoq.
Aaq. naalisagaavoq
qisaarneq pissutigalugu utaq-
qisariaqarsimavarput. Toq-
qaannartumik illoqarfinnit
allanit ilanngusisarneq im-
mitsinnut qanilaartitsineru-
lersitsivoq. Qanoruumillu
atorluarneqarnerulernissaa
kissaatiginarpoq.
Til debat om den grønland-
ske contra den danske kultur.
Jeg er, som så mange andre i
dagens Grønland, af den
generation, som har gået i en
dansk klasse i folkeskolen,
og har den danske sprog som
modersmål og det grønland-
ske sprog som fremmeds-
prog. Det grønlandske sprog
har jeg fortrinsvis lært af min
grønlandske kusine og deref-
ter i skolen. Det har været en
lang proces at nå dertil, hvor
jeg står i dag og er undervejs
blevet rettet af min mor, som
er grønlandsk.
De sidste 2 1/2 år har jeg
på grund af min uddannelse
udviklet et mere voksent
grønlandsk sprog, da jeg
skulle kommunikere med
patienterne og måttet optræ-
de som tolk mellem patient
og dansk sundhedspersonale.
Men jeg lærer stadig et nyt
ord hver dag, og det er bare
om at huske det eller få det
noteret. Men en ting, som
kan være en stor hindring for
at lære et nyt sprog eller for
den sags skyld noget andet
nut, er, at man ikke skal lade
sig gå på af pinligheden og
usikkerheden i ikke altid at
kunne udtale ordene korrekt.
Det er en af mine observatio-
ner, og også noget jeg selv
har oplevet, at man ganske
enkelt forholder sig tavs i
baggrunden, hvis der er
noget, man er i tvivl om, sat
at der er en stor chance for, at
man bliver til grin. En anden
ting kan være, at dem, man
omgås, ikke er interesserede
i at hjælpe en med at lære
sproget. Det kræver vel ikke
det helt store pædagogstudi-
um at hjælpe/støtte en kolle-
ga med at lære et nyt sprog?
Men det kræver jo nok mere
eller mindre en anstrengelse
for at være noget for andre,
og ikke at forglemme,
kræver det meget stor og
koncentreret indsats fra den,
som gerne vil lære sproget.
Vi har jo heller ikke alle lige
nemt ved at lære et nyt sprog.
For nu at kommentere Otto
Sandgreens læserbrev, synes
jeg, at det er en uigennem-
tænkt udtalelse at komme
med, at nutidens danskere
skulle være af en ringere
race. Jeg kommer til at tænke
på, om det kan være en pro-
vokation for at få andre læs-
erbreve om emnet, eller er
det virkelig din mening?
Om det er naturligt, at dan-
skere forventer at blive ved
med at tale dansk, når de
kommer hertil, kan jeg kun
tilføje, at Grønland jo ER et
TO-sproget land; det er Eng-
land og Danmark, så vidt jeg
ved, ikke.
Jeg må indrømme, at jeg
ikke rigtig forstår Otto Sand-
greens udtalelse om, at den
danske kultur skulle være
stærkere end den grønland-
ske kultur. Den grønlandske
kultur lever måske ikke på
samme måde, som den gjor-
de tidligere, men den er der,
selv om Grønland har været
igennem en rivende udvik-
ling. Jeg er enig med Otto
Sandgreen i, at det grønland-
ske folk vil bevare det grøn-
landske sprog. Men IKKE
uden at tage hensyn til det
danske sprog og IKKE fordi,
vi har opdaget, at der er en
mulighed og interesse for
dobbeltsprogethed. Jeg ople-
ver det som et »must«, at
man idag skal være dobbelts-
proget, hvis man har tænkt at
uddanne sig. Langt de Heste
uddannelser har det som
adgangskrav, at man kan tale
og forstå både det grønland-
ske og det danske sprog.
Jeg er enig med Otto Sand-
green i, at Grønland har brug
for de højtuddannede dan-
skere, men det betyder også,
at Grønland venter på, at de
dobbeltsprogede skal blive
uddannede til at kunne over-
tage OGSÅ de højere stillin-
ger.
Jeg synes, at vi skal passe
på med at fokusere for meget
på, at dobbeltsprogethed er et
problem. Vi skal hellere ind-
se og acceptere, at sådan er
det nu engang, og så ellers se
at komme videre - med
udgangspunkt i nødvendig-
heden af dobbeltsprogethed.
Jeg vil til sidst tilføje, at hvis
man starter en samtale med
at være ærlig og påpeger, at
man ikke er så god til grøn-
landsk', at man taler det, man
har lært samt opfordrer til at
blive rettet, kan man undgå
en masse små pinlige situati-
oner, da man een gang selv
har erkendt et af sine svage
punkter. Ikke nok med det,
man skaber også lettere fors-
tåelse hos den man snakker
med.