Atuagagdliutit - 11.04.1995, Side 12

12
Nr. 29 • 1995
fftaaO'a&c/é/a t/t
-----^------------
GRØNLANDSPOSTEN
Biskoppen danser polka
- Folkekirken skal være mere synlig i den grønlandske hverdag,
siger den nye biskop Sofie Petersen
ILULISSAT(KK) - Det er
såmænd Grønlands kom-
mende biskop!
Det svar har i den seneste
tid fået det til at gibbe i en
række gæster på Hotel
Arctic, som har spurgt til en
af folkedanserne i den grup-
pe, der ofte optræder i grøn-
landske nationaldragter for
turisterne i Ilulissat. Og gan-
ske rigtigt er det, at Grøn-
lands nye biskop, den 39-åri-
ge Sofie Petersen er med i
denne gruppe som en ivrig
folkedanser.
- Selv om jeg nu skal være
biskop, har jeg ikke i sinde at
stoppe med at danse polka,
siger Sofie Petersen til AG.
Folkedans er med til at udfyl-
de min fritid på en positiv
måde, og jeg ser hver gang
frem til at danse sammen
med glade mennesker. Pol-
kaen er min form for sport,
hvor jeg får rørt min krop.
- Joh, jeg har mødt folk,
der rynker på næsen af den
dansende præst, men det kan
jeg altså ikke tage mig af, når
musikken spiller en fejende
polka som får folkedanserne
til at trampe i gulvet.
Til Oqaatsut
AG besøgte Grønlands kom-
mende biskop sidste søndag i
boligen på Jørgen Sverdrups-
vej i Ilulissat.
Sofie Petersen var netop
kommet hjem fra en bygde-
tur til Oqaatsut, - en tur, som
foregik godt pakket ind i
ladet bag en snescooter, som
tog turen over den tilfrosne
Diskobugt.
AG: - Er der forskel på at
være præst i byen og præst i
bygden?
Sofie Petersen: - Folk i
bygderne er glade for at få
præstebesøg. Gudstjenesten
bliver mere højtideligt, og
menigheden kan komme til
nadver. Vi er nok tættere på
menigheden, for der er nok et
større kirkeligt engagement i
bygderne end i byerne.
- Vi prøver for så vidt det
er muligt at besøge alle byg-
der i vort distrikt fire gange i
løbet af året. Ved at bo i byg-
den i et par dage kommer vi
meget tæt ind på livet af
befolkningen og deltager i
deres liv med glæder og sor-
ger. Befolkningen i byerne
har jo os til hverdag, og der-
for et det så vigtigt at holde
kontakten ved lige med byg-
derne. De skal også føle, at
de har en præst, som er deres
egen. Bygdebesøgene er vig-
tigt, for det bliver aldrig det
samme at snakke i telefonen
som at snakke på tomands-
hånd om folks inderste følel-
ser.
Almene problemer
AG: - Er der forskel på de
emner, som folk i byerne og
folk i bygderne ønsker at
drøfte med deres præst?
Sofie Petersen: - Nej,
egentlig ikke. Det, som vi
kalder sjælesorg, er meget
ofte ens for by og bygd. Det
er almen menneskelige pro-
blemer, som folk går og tum-
ler med til dagligt, og som de
gerne vil snakke med
præsten om. Måske er det
nemmere at komme udefra
og snakke med folk i bygden,
hvor livet til dagligt leves
meget tæt. Folk kan have
oplevelser, som de ikke kan
dele med de mennesker, som
de er så tæt på til dagligt.
Den udefra kommende kan i
nogle tilfælde lettere være
med til at få løst op for pro-
blemerne gennem en samta-
le.
- Jeg bliver ikke tilknyttet
et bestemt menighed som
biskop. Jeg kommer til at se
mange menigheder, men jeg
vil nok savne den tætte kon-
takt med en bestemt menig-
hed, for jeg kan godt lide at
være præst. Som biskop bli-
ver rammerne om mit arbej-
de anderledes, men jeg håber
fortsat folk vil henvende sig
til mig i lyst og nød.
En rigdom
Den 39-årige Sofie Petersen
blev i 1976 gift med den 40-
årige Christian Tidemand,
der i dag er præst for den
danske menighed i Disko-
bugten, og deres to børn er
den 14-årige Andreas og den
5-årige Emilie.
AG: - Betyder det, at din
mand også er præst, at der
bliver snakket meget teologi i
hjemmet på Jørgen Sver-
drupsvej?
Sofie Petersen: - Nej, det
er der ikke tid til. Børnene
skal passes, og der skal dan-
ses polka og spilles fodbold
og badminton. Men selvføl-
gelig er vor dagligdag meget
præget af, at vi begge er
præster og har den samme
arbejdsplads. Det er en stor
hjælp, at vi er to, for selvføl-
gelig diskutere vi teoligisk
emner. Det sker for eksem-
pel, når vi skal holde prædi-
ken samme søndag og derfor
skal tale ud fra samme tekst.
Vi skriver ikke vor prædiker
af efter hinanden, for det skal
være to helt forskellige præ-
dikerne til en dansk og en
grønlandsk menighed.
AG: - Oplever du det blan-
dede ægteskab som et pro-
blem?
Sofie Petersen: - Nej, det
er en rigdom at have rod i to
kulturer, hvis begge parter er
indstillet på at give og tage.
En ny stil
Der er en ingen tvivl om, at
valget af den 39-årige Sofie
Petersen lægger en ny stil i
den grønlandske folkekirke.
Et generationsskifte blandt
præsterne har længe presset
sig på, men det er flere år
siden at studerende har fulgt
undervisningen på den teolo-
giske linie på det grønland-
ske universitet Ilisimatusar-
fik i Nuuk.
AG: - Er det svært at være
præst?
Sofie Petersen: - I gamle
dage skulle præsten udfylde
en rolle, som ofte kunne
være tung at bære. Det er en
rolle, som jeg ikke rigtig kan
have med at gøre. Jeg ønsker
at blive betragtet som et
menneske, folk møder i KNI-
butikken, og som en præst,
folk møder i kirken. Jeg
prøver ikke at skelne mellem
personen og præsten. Jeg er
præsten Sofie. Ved at være
sig selv, kommer man
længst. Skal jeg gå rundt og
huske på, hvilken rolle jeg
spiller lige nu, så bliver jeg
bare forvirret. Jeg går ikke
rundt og stemmer dørklok-
ker, men folk kender mig og
ved, hvad jeg står for. Så må
det være nok.
Aktiv rolle
AG: - Hvad bliver dine vig-
tigste opgaver som biskop?
Sofie Petersen: - På grund
af uvidenhed har andre sek-
ter og trosretninger i dag let
spil i Grønland, og derfor vil
jeg arbejde for gennem op-
lysning at synliggøre folke-
kirken. Det er vigtigt at få
klargjort disse forskelle mel-
lem sekter og folkekirken og
på den måde gøre folkekir-
ken mere aktive overfor bør-
ne og unge, som let kan blive
rodløse. Naturligvis har vi
religionsfrihed i Grønland,
men folkekirken kan ikke
stiltiende se til, at folk på
grund af ren og skær udenvi-
denhed bliver forvirrede og
søger til andre sekter og tros-
retninger.
AG: - Har den grønland-
ske folkekirke været for dår-
lig til at sælge sig selv?
Sofie Petersen: - Både og.
Folkekirken er jo ganske
synligt i dag, og vi bliver
brugt meget af folk både i
glæden og i sorgen. Hvad vi
mangler er måske mod til
med vor kristne baggrund at
gå ind i de debatter, der fore-
går i samfundet. Vi skal ikke
låse os fast i en bestemt rolle,
men skal bevæge os sammen
med det omkringliggende
samfund og blive en integre-
ret del af samfundet.
- Vi skal ikke være poppe-
de, men vi skal kunne videre-
bringe det kristne budskab til
alle, også unge mennesker.
Mange folk henter jo ofte
styrke i kristendommen, også
selv om de måske ikke går i
kirke.
AG: - Det kræver vel også,
at folkekirkens præster er
med på den idé?
Sofie Petersen: - Ja, præs-
terne skal være motiverede
til at samarbejde omkring
løsningen af disse vidtræk-
kende problemer i samfun-
det. Vi skal være mere udaf-
vendte, for det er ikke nok, at
folk ved, at de til enhver tid
kan tale med deres præst.
Præsterne skal også i højere
grad støtte hianden ved dele
deres erfaringer med kolle-
Sofie 39-inik ukiulik aamma
Christian Tidemann 1976-
imi katipput, uialu ullumik-
kut Qeqertarsuup Tunuani
qallunaanut palasiuvoq. -
Kulturit marluk sorlaqaifigi-
neri pisuussutaavoq, Sofie
Petersen oqarpoq.
Den 39-årige Sofie Petersen
blev i 1976 gift med den 40-
årige Christian Tidemand,
der i dag er præst for den
danske menighed i Disko-
bugten. - Det er en rigdom
at have rod i to kulturer,
siger Sofie Petersen.
(Ass./Foto: Knud Josef sen).
Kalaallit Nunaata biskoppissaata Sofie Petersen-ip panni,
Emilie tallimanik ukiulik ilagalugu. Ernera Andreas 14-inik
ukiulik assammik arsaattartut Narsami nuna tamakkerlugu
pissartanngomiunnerinut peqataajartorsimasoq AG ilaquta-
riinnut, Ilulissani Jørgen Sverdrupsvej-imut pulaarpoq.
Grønlands nye biskop Sofie Petersen sammen med datteren,
den 5-årige Emilie. Sønnen, Andreas på 14 år, var i Narsaq
for at spille om grønlandsmesterskabet i håndbold, da AG
besøgte familien på Jørgen Sverdrupsvej i Ilulissat.
(Ass./Foto: Knud Josef sen).
gaeme og på den måde styr-
ke hinanden i det daglige ar-
bejde. Mange præster er ale-
ne i en by, og det kan ofte
være fagligt ensomt at være
præst, hvis man ikke har
andre ligestillede at hente råd
og dåd.
Et forståeligt sprog
Sofie Petersen deltager aktivt
i den igangværende oversæt-
telse af Det nye Testamente,
og hun håber at kunne fort-
sætte dette arbejde efter at
være indsat som biskop.
AG: - Hvorfor er det så
vigtigt med en ny oversættel-
se?
Sofie Petersen: - Sproget
udvikler sig, og derfor et det
ikke særligt hensigtsmæs-
sigt, at Det nye Testamente
kun findes i en oversættelse
fra århundredeskiftet og der-
med selvfølgelig også i den
gamle retskrivning. Det dan-
ske Bibelselskab har nedsat
en arbejdsgruppe, og vi laver
en helt ny oversættelse, og
ikke blot en revision af den
gamle oversættelse.
- Det gamle Testamente,
som menighederne fik i 1990
i en nyoversættelse i den nye
retskrivning, er blevet meget
godt modtaget, også af de
unge mennesker. Alene den
nye retskrivning er en klar
styrkelse, og det håber vi
også vil ske for Det nye
Testamente.
- Vi skal henvende os til
folk i et sprog, som de for-
står, siger Grønlands nye
biskop Sofie Petersen.
Sofie Petersen
bispevies
søndag 28. maj
Tæt løb i bispevalget
NUUK(KK) - Den 39-
årige præst Sofie Peter-
sen bliver søndag den 28.
maj klokken 13.00 i
Hans Egede kirke i Nuuk
viet som Grønlands nye
biskop.
Det sker i overværelse
af blandt andre Dronning
Margrethe.
Sofie Petersen vandt
bispevalget tirsdag den
21. marts, men de 380
stemmer fra præster, ka-
teketer og menighedsre-
præsentanter var først talt
op onsdag den 5. april.
Sofie Petersen fik 177
stemmer, mens modkan-
didaten, den 63-årige
provst i Sydgrønland
Magnus Larsen fik 174
stemmer. Altså en for-
skel på kun tre stemmer.
Forleden blev Dan-
marks første kvindelige
biskop, den 44-årige Li-
se-Lotte Rebel viet i Hel-
singør Stift, og ved den-
ne historiske bispevielse
deltog blandt andet bis-
kop Kristian Mørch fra
Grønland.
Rigsfællesskabets an-
den kvindelige biskop
bliver nu Sofie Petersen.
Et valg på Fyn viste for-
leden, at to kvindelige
bispekandidater ikke fik
stemmer nok til at delta-
ge i det endelige omvalg
den 9. maj.
Sofie Petersen afløser
den 65-årige Kristian
Mørch, der er faldet for
aldersgrænsen, som den
er fastlagt for statens tje-
nestemænd i Grønland.