Atuagagdliutit - 01.05.1995, Blaðsíða 4

4
Nr. 34 • 1995

GRØNLANDSPOSTEN
Guldpigeme er utroligt
populære i Grønland
De danske Europamestre i håndbold fik en modtagelse i
Ilulissat og Nuuk, som var en dronning værdig
(JJ) - Det var ikke nogen
overraskelse, at Guldpigerne
er populære. Men det kom
alligevel bag på arrangører-
ne, at populariteten var så
stor, som besøgene i Ilulissat
og Nuuk viste.
Allerede ved pigernes an-
komst til Kangerlussuaq i
onsdags, den 26. april, viste
det sig med samme, at Guld-
pigernes besøg ville blive
helt speciel. Her fik de over-
rakt hver en flot sælskinds-
pels af initiativtageren Svend
Junge.
Efter receptionen gik turen
videre til Ilulissat, hvor der
det meste af dagen havde lig-
get en tåge lige over lufthav-
nen. På et tidspunkt var der
tvivl om, om det var muligt
at lande.
Med med en i øvrigt sær-
deles underholdende og dyg-
tig pilot, Ole »Cigar«, kom
Dash-7 ind under tågedynen,
og pludselig stod hele trup-
pen i Ilulissat, hvor borgme-
ster Ole Dorph bød velkom-
men sammen med omkring
400 bysbørn.
Store forventninger
Spillerne blev indkvarteret
på byens to hoteller, Arctic
Hotel og Hotel Hvide Falk,
hvorefter turistchef Strange
Filskov bød velkommen og
informerede om turen på
hundeslæde, der skulle fore-
gå torsdag den 27. april. - Vi
har hørt meget om, at det
skulle være en fantastisk
oplevelse at køre på hunde-
slæde, og vi havde slet ikke
forventet, at hundehørmen
blev så dominerende, som
den faktisk gjorde, men det
gjorde bare det hele mere
spændende, sagde anføreren,
Janne Kolding, til AG.
- Hundene måtte slide for
føden. Der var ikke ret meget
sne, og på flere strækninger
måtte de trække over græs-
tørv og mudder. Da vi kom
lidt op i fjeldene var der sne,
og jeg må da sige, at fysik-
ken skal være i orden for at
kunne følge de ivrige hunde,
slutter den imponerede
anfører.
Hundeforerne trak lod
Aftenen før hundeslædeturen
havde de 30 hundeslædeføre-
re et møde. De var blevet
uenige om, hvem der skulle
køre med hvem. Der var vir-
kelig hård kamp om, hvem
der kunne få deres specielle
favoritter med op at køre, og
da man ikke kunne nå til
enighed, blev der holdt lodt-
rækning.
Flere af kørerne var så
spændte på turen med de
berømte håndboldpiger, at de
havde haft svært ved at sove
om natten, men de, mandede
sig op og gjorde et fantastisk
stykke arbejde i det besværli-
ge føre. Turen tog fem timer
i stedet for de tre, den nor-
malt varer.
Samtlige slædekørere kør-
te gratis for pigerne, og det
blev kvitteret med et stort
knus fra dem alle.
Fantastisk populære
Bagsiden på pigernes »guld-
medaljerede« popularitet var
den voldsomhed, de begejst-
rede fans nærmest overfaldt
pigerne med overalt, hvor de
viste sig. Men de gjorde,
hvad de kunne, for at til-
Qallunaat assammik arsaattartuisa qimussemertik misigisaqaifigillitagaasa ilagaat. Qimus-
sersut aqqutaani unillatsiarnertik iluatsillugu qimussiussatik atsiortippaat. Assimi Susanne
Munk Lauritsen-ip qimussiussisut ilaata tunua atsiorfigaa.
En af de helt store oplevelser for de danske guldpiger var turen på hundeslæde. Undervejs
på slædeturen blev der holdt pause, og den benyttede slædekørerne til at få autografer. På
billedet skriver Susanne Munk Lauritsen på ryggen af en af førerne.
fredsstille de mange beun-
drere. På trods af træthed
oven på al virakken var
håndboldspillerne søde til at
skrive autografer til dem, de
kunne nå. Alt med et stort
smil.
Kampen i llulissat-hallen
blev overværet af 750 tilsku-
ere, og selvom forskellen var
stor, så var der trods al stor
opbakning, da det lykkedes
for de grønlandske piger at
score mål på Verdens måske
bedste målmand Susanne
Munk Lauritsen.
I Nuuk
Håndboldkampen i Nuuk,
der af KNR blev transmitte-
ret til hele Grønland - i øvrigt
dygtigt og professionelt - var
naturligvis på samme måde
som i Ilulissat en overlegen
opvisning i Verdensklasse
mod den overbevisende ama-
tørstatus, som et sammensat
grønlandsk hold har i inter-
national målestok. Det ville
næppe heller have hjulpet
meget at sætte det bedste her-
rehold ind mod de danske eu-
ropamestre.
Den sportslige begrundel-
se for en sådan kamp skal
alene ses i det venskabelige.
Vi mødes, og vi prøver, og
sådan er det.
Styrkeforholdet gav i øv-
rigt kampen en helt anden di-
mension. Hver grønlandsk
scoring var jo så godt som en
sejr. I alt fald en slags. Ikke
en sejr over Danmark, slet
ikke. Men en sejr til samspil-
let og til den enkelte grøn-
landske målscorer, for hvem
det lykkedes at bryde igen-
nem det massive danske for-
svar.
Og så var det helt under-
ligt, at de rød-hvide piger,
der altid er »vores«, når de
spiller landskamp - dem vi
holder med - pludselig var
modstanderne. Men det blev
de trods alt næppe mindre
Imeruersaatit. Mamarisat. Ilinnut