Atuagagdliutit - 22.06.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 48 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarflk
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutasslortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl, 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerinl: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skatte
Nuka Godtfredsen *
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
DANMARKIMUT NUNANULLU ALLANUT
sulinngiffeqarluni angalanermi akiliunneqartarneq
pillugu oqallinnermi isummat amerlasoorpassuup-
put. Atorfillit namminersornerullutillu oqartussat
akornanni namminersornerusut atorfillit qinnuia-
gaat ajortoq ajunngitsorlu toqqaqqullugit (qupp. 6
aamma 7 atuakkit). Tunngaviagut isummernerit
eqqarsaqqissaartutullu isiginninnerit ilaapput, na-
lornisoorutaavorlu atorfinerlaat sulinngiffeqarlutik
angalanerminni akiliunneqartannginnissaat »pi-
soqqanut« naleqqiullugu immikkoortitsineruner-
soq. Isummat tamakku imminnut attuumassute-
qanngillat.
Taamaattumik akomutissaqanngilaq oqarnias-
salluni sulinngiffeqarnermi angalanermi akiliun-
neqartarneq nunatsinni najugaqartunut ajunngit-
sorsiassaasoq ajorineqartariaqartoq, tamatumun-
ngalu atatillugu nassuerutigissagaanni qaratsanik
pilattaasartut allallu ilinniagartuut tikisinneqartari-
aqartut sulinngiffimminni angalanerminni akiliun-
neqartartillugit.
Maanilu eqqartussavavut naligiissitaaneq misi-
liisimanerillu assigiinngitsut, tikisitat nunaqavis-
sullu eqqortumik assigiissumillu atugaqarnissaan-
nik anguniagaqarnermi.
Q ALLUN AAT TUSAGASSIORTUT PEQATI-
GIIFFIANNI ilaasortat - tusagassiortut kalaallit
qallunaallu - ukiut 20-t missaanni assigiimmik atu-
gassaqartitaasimapput, eqqortuliortumik pissusis-
samisoortumillu. Tamatumani sulisitsisut tikisitat
pisariaqartumik ajunngitsorsiassaqartippat (akili-
unneqarluni angalaneq), taamatullu pineqarput
kalaallit qallunaallu tusagassiortut. KNR tusagas-
siortumik Kalaallit Nunaannit København-imut
suliartortitsiguni pequtit nassiunneri tamaasa aki-
lertarpai, ukiullu tamaasa sulinngiffeqarluni anga-
lanermut akiliussisarluni, naammaginartumillu
akilemeqartartumik inissaqartitsilluni. Tusagassi-
ortullu Danmark-imit tikisinneqartartut aamma
taama pineqartarput. Atugassarititaasut assigiim-
mata.
Taakku saniatigut inoqarpoq ukiuni arlalinni
Kalaallit Nunaanni najugaqareersimallutik inui-
aqatigiinnik illersuillutik tikisitat ajunngitsorsias-
saannik taamaatitsisimasunik.
Kisianni tusagassiortut eqqarsaatigisimanngilaat
assigiimmik pineqarneq anguneqarsinnaasoq kik-
kut tamarmik »aallartitanngortinnerisigut« ima-
luunniit tikisitanngortinnerisigut, soorlu sulisut as-
sigiinngitsut akornanni ukiuni kingullerni taamaa-
liorneq atorneqalersimagaluartoq.
Aamma SIK-p paasisimavaa equngasumik nali-
giissitsineqartoq, sulisitsisullu ajornakusoortumik
atugassaqartinneqartut, aammattaaq suliffiup ani-
ngaasaqarneranut akornutaasumik. Taamaattumik
sulinngiffimmi angalanermi akiliunneqartamissa-
mik piumasaqaatertik taamaatiinnarsimavaat, ta-
matumunngali atatillugu namminersornerullutik
oqartussat eqqumiitsumik isumaqatigiissuteqarfi-
galugit, tassalu allat aamma sulinngiffimminni a-
ngalanerminni akiliunneqartassanngitsut.
Tamannalu atorfillit maannakkut akerlilersor-
paat.
SULINNGIFFEQARNERMI ANGALANERMI
AKILIUNNEQARTARNEQ atorunnaarsinneqar-
sinnaanngilaq politikikkut eqqunngitsumik isuma-
qatigiissuteqamikkut. Tassa tuniniaasartup tuni-
niaasarfia - sulisartup tuniniaasarfia. Sulisussanik
tikisitsiuartilluta sulisut taakku maleruagassanik
aalajangiisuusarput. Pingitsoorneqarsinnaanngit-
sunillu suliaqartut ukiut tamaasa sulinngiffeqar-
nerminni akiliunneqarlutik angalasarnissamik kis-
saateqarpata, taava akueriinnartariaqarpavut.
Kisiannili tamanna tunngavissaanngilaq kikkut
tamarmik sulinngiffeqarnermi angalanermi akili-
unneqartamissaannut. Ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni atorfiit amerlasoorpassuit nunaqavissunik
inuttalerneqarsinnaapput, qujanartumillu tamakku
amerliartorput - aamma annerusunik ilinniagaqar-
simasut akornanni. Kisiannili inuit ilaqartuassap-
put uagut nammineq ilinniartinnissaannut nukissa-
qarfiginngisatsinnik, sulinngiffeqarnerminnilu a-
ngalanerminni akiliunneqarnissaq kissaatigippas-
suk akuerisariaqarpavut. Taamaanngippat nunat-
sinnut tikinnavianngillat.
Kisianni naligiissitaanerunngilaq eqqortuliome-
runanilu sulisut nunaqavissut piumasaqassappata
tikisitatut sulinerminni atugassaqartinneqarnissa-
mik. Taamaappat nuna inunngorfik aningaasanik
iluanaamiarfiinnartut pineqalissaaq. Nunani allani
sulisorisat nunanut allanut ungasissunut akiliullu-
git aallartinneqarneq ajorput. Qallunaat allaffimmi
ilinniagaqarsimasut ilaqutariit imaluunniit nappar-
simasunik paarsisut Australiamut, Kinamut ima-
luunniit Sydafrikamut akeqanngitsumik angalatin-
neqarneq ajorput. Tamanna pissusissamisuunngil-
luinnarpoq, pissutsillu aamma Kalaallit Nunaanni
taamaattariaqarput.
HOLD DA HELT FERIE
DER ER MANGE synvinkler i diskussionen om
feriefrirejser til Danmark og udlandet. Der er for-
holdet mellem tjenestemænd og hjemmestyre,
hvor hjemmestyret beder tjenestemændene om at
vælge mellem pest og kolera (læs side 6 og 7). Der
er de principielle og halvfilosofiske betragtninger
over emnet, og der er dilemmaet med, at eventuel
fjernelse af feriefrirejser uundgåeligt diskriminerer
nyansatte i forhold til de »gamle«. Der er ikke no-
get fælles for disse synsvinkler.
Der er altså ikke noget i vejen for at påstå, at
feriefrirejser er et urimeligt frynsegode for lokalt
ansatte og samtidig erkende, at man nok må bibe-
holde feriefrirejser for hjernekirurger og andre
højluddannede, som vi er nødt til at tilkalde udefra.
Her skal vi beskæftige os med ligestillingen og
de forskellige forsøg, der har været på at skabe lige
og retfærdige forhold for tilkaldte og lokale.
MEDLEMMER af Dansk Journalistforbund - dan-
ske og grønlandske journalister - har i cirka 20 år
haft fuld ligestilling i en form, der er både logisk
og retfærdig. Her har arbejdsgiverne præmieret til-
kaldte i nødvendigt omfang (frirejse), og det gæl-
der både grønlandske og danske journalister. Når
KNR sender en journalist fra Grønland til redakti-
onen i København, betales der fuld flytning og
feriefrirejser hjem hvert år, ligesom der anvises
bolig til rimelig husleje. På samme måde er det
med tilkaldte journalister fra Danmark. Vilkårene
er ens.
Herudover er der folk, der efter nogle år i Grøn-
land i solidariet med samfundet opgiver de tilkald-
tes goder.
Men det er ikke faldet faggruppen ind, at lighed
skulle skabes ved at gøre alle til »udsendte« eller
tilkaldte, som det i de senere år har været vane at
indføre for adskillige faggrupper.
Også SIK har indset, at det er en kunstig lige-
stilling, og at den skaber urimeligt vanskelige for-
hold for arbejdsgiverne og for økonomien på
arbejdspladserne. Derfor gav de afkald på et krav
om feriefrirejser, men indgik samtidig en besyn-
derlig aftale med hjemmestyret om, at heller ingen
andre skulle have feriefrirejser.
Det er det, tjenestemændene nu er oppe imod.
FERIEFRIREJSER ER IKKE noget, man bare kan
afskaffe med politiske studehandler. Det er sælgers
marked - arbejdskraftens sælger. Så længe, vi er
nødt til at importere arbejdskraft, er det denne ar-
bejdskraft, der bestemmer reglerne. Og hvis folk i
helt uundværlige faggrupper ønsker fri ferierejse
hvert år, så er vi nødt til at give dem det.
Det er bare ikke begrundelse for at give feriefri-
rejser til alle. Mange stillinger i dagens Grønland
besættes let af lokal arbejdskraft, og heldigvis bli-
ver det flere og flere - også fra højere og højere
uddannelser. Men der vil altid være folk, vi ikke
selv har tilstrækkeligt med »menneskelige« res-
sourcer til at uddanne, og hvis de vil have feriefri-
rejser, så får de det. Og hvis ikke bliver de væk.
Men det er ikke ligestilling og retfærdighed, når
lokalt ansatte forlanger tilkaldte ansættelsesfor-
hold. Det er det samme som at gøre sit fædreland
til en malkeko. Heller ingen andre steder i Verden
sender man sine ansatte afsted på fjerne uden-
landsrejser. Ingen dansk HK-familie eller sygeple-
jerske får gratisrejser til Australien, Kina eller
Sydafrika. Det er helt urealistisk, og det bør det
naturligvis også være i Grønland.