Atuagagdliutit - 22.06.1995, Blaðsíða 3

Nr. 48 • 1995
3
É/É
GRØNLANDSPOSTEN
En tredjedel af de undersøgte elevers læsestandpunkt er under al kritik
Atuartut atuarsinnaassutsikkut piginnaanerat misissorneqarmat tamanna
erserpoq
NUUK(LS) - Misissuinerup
takutippaa illoqarfiit ilaanni
4.-8. klassini atuartut tamar-
luinnangajammik atuffar-
loqisut.
- 4.- 8. klassini atuartut
pingajorarterutaasa missaat
atuarneq arriippallaamik ilin-
niartarpaat. Allaallumi 8.
klassini atuartut 32 procentii
naammaginartumik atuarsin-
naalersimanngillat, taama
Atuartitaanermut Naalakker-
suisoq Konrad Steenholdt
meeqqat 4.- 8. klassini atu-
artut atuarsinnaassutsikkut
misileraaffigineqarnerisa na-
lunaarusiorneqarsimanerat
pillugu saqqummiukkamiuk
oqarpoq.
- Misissuinerulli aamma
takutippaa meeqqat amerla-
nersaasa atuarsinnaassutsik-
kut naammaginartumik suk-
kassuseqartumik ingerlasar-
toq, Atuartitaanermut Naa-
lakkersuisoq oqarpoq.
Atuartut 1993-mi 94-milu
4.-8. klassini atuartut katillu-
git 3.585-t atuarsinnaassut-
sikkut piginnaaneri nuna
tamakkerlugu misissuiffrgin-
eqarput. Misissuineq kalaal-
lisut oqaasilinnuinnaq ator-
neqarpoq. Illoqarfiit nuna-
qarfiillu tamarluinnangajaasa
atuarsinnaassutsikkut pisin-
naasaat, tassa 87 procentii
misissuiffigineqarlutik.
- Atuartut amerlasuut atu-
arsinnaassutsikkut naamma-
ginartumik ineriartorsiman-
nginnerat ilinniagassanut
allanut pissarsisinnaanngin-
nerannut peqqutaaqataasin-
naasarpoq, naqitanimi ilinni-
utit piaarnerusumik iluaquti-
giniarsinnaalersannginnamik
kit, Konrad Steenholdt erseq-
qissaavoq.
Nalunaarusiaq
Nalunaarusiaq ilinniartitsisu-
nik ilinniartitseqqittarnermi,
atuartsitinermi atortussanik
pilersitsiniarnermi pamersaa-
nikkullu ineriartortsinermi
qitiusumit Inerisaavimmit a-
tuartut atuarsinaassutsimik-
kut piginnaasaat misissoq-
qullugu kissaatigineqarsima-
voq.
Nalunaarusiaq 100-t mis-
saannik quppernillip takutip-
paa illoqarfikkuutaartumik
atuarsinnaassutsimik misis-
suisimanerup kisitsisinngor-
lugit saqqummiunneqarneri.
Ammassallup kommuniani
atuartut atuarsinnaasutsimik-
kut pisinnaasaat allanit ajor-
nerulluinnarpoq, atuarsin-
naasusiat kissaatigineqartu-
mit 81 procentimik ajome-
rungami. Avanersuarmi kis-
saatigineqartumit 53 procen-
timik Ittoqqortoormiunilu 47
procentimik.
Qaqortumi Qasigianngua-
nilu kissaatigisamit pisinnaa-
saat allanit ajunnginnerup-
put, Qaqortumi 17 procentiu-
ngami Qeqertarsuarmilu 19-
ulluni.
Atuartut qanoq sukkati-
gisumik atuarsinnaanerat na-
lilerneqartarpoq titartakkat
atorlugit. Misiligutit 60-usut
sanimut tallimanik assigiin-
ngitsunik titartagartallit a-
taanni oqaaseqatigiinnik al-
lassimasoqarpoq. Atuartup
minutsit 15-t piffissaralugit
allassimasut tunngavigalugit
titartakkanut krydsilersuisus-
saavoq. Taamaalillugit akis-
sutai eqqortut qassiunersut
kisinneqartarlutik.
Pisariaqartoq
- Atuartut taama amerlati-
gisut atuarsinnaassusiisa
naammaginannginneranut
suna pissutaanersoq paasini-
assallugu pisariaqarpoq, Atu-
artitaanermut Naalakkersui-
soq Konrad Steenholdt oqar-
poq.
- Misissuinerulli takutip-
paa meeqqat piginnaanikin-
nerumaartut 10 procentit
missaannut ikilisinneqarsin-
naanerat anguniassallugu a-
jornavissorunanngitsoq.
- Ilinniutit kalaallisuut ine-
risarneqarnerat ingerlateq-
qinneqarlunilu sakkortusart-
ariaqarpoq. Nukissat killeqa-
raluaqisut taamaattoq ukiuni
kingullerni ilinniusiortut a-
ngisuumik suliaqarsimapput.
Taamaakkaluartoq ilinniutit
sul i amigarput, Atuartitaa-
nermut Naalakkersuisoq er-
seqqissaavoq.
- Maannakkut Pilersuif-
fimmi - Inerisaavimmi ilinni-
usiornermik ingerlanneqartut
pilersaarutigineqartullu im-
mikkut amerlanerusunik ani-
ngaasaliiffigineqartariaqar-
put, pilersaarutigaaralu ta-
manna siunissami aningaasa-
nut inatsisissanut ilanngunni-
artarumaarlugu, Konrad
Steenholdt erseqqissaavoq.
Asasavut kalaaleqativut
Inuiattut ullorsiornitsinni eqqarsaatitsigut najorlusi
ajunngitsunik tamanik qamanngavik pisumik kissaas-
sivugut.
Masaana, Ivalo Lars Emiililu.
Kalaaliaqqat atuffarloqisut
NUUK(LS) - Undersøgelsen
viser blandt andet, at næsten
samtlige skoleelevers læse-
standpunkt i 4. - 8. klasser, i
en af de undersøgte byer er
under al kritik.
- Undersøgelsen viser des-
værre, at et for stort antal ele-
ver på landsplan, cirka en
trejdel af eleverne fra 4.- 8.
klasse, lærer at læse for lang-
somt. Eksempelvis har 32
procent af eleverne i 8. klas-
se endnu ikke tilegnet sig til-
fredsstillende læsefærdighe-
der, det sagde Landsstyre-
medlemmet for Undervis-
ning, Konrad Steenholdt, da
han offentliggjorde rappor-
ten om undersøgelsen af sko-
leevernes læsefærdigheder.
- Men undersøgelsen viste
dog også, at for hovedparten
af eleverne foregår udviklin-
gen af læsefærdighederne i
tilfredsstillende tempo, siger
Landsstyremedlemmet for
Undervisning.
I 1993 og 1994 blev der
gennemført en landsdækken-
de undersøgelse af læse-
standpunktet hos i alt 3.585
på 4.-8. klassetrin. Målgrup-
pen var grønlandsksprogede
elever.
Næsten samtlige byer og
bygder i Grønland har delta-
get i undersøgelsen, svarende
til 87 procent af elever af de
pågældende årgange.
- At så mange elever ikke
gennemgår en tilfredsstillen-
de læseudvikling kan være
en medvirkende årsag til, at
disse elever får vanskelighe-
der med at tilegne sig den
viden og de færdigheder, der
er nødvendige for at følge
undervisningen i sprog og
andre fag med et tilfredsstil-
lende udbytte, understreger
Konrad Steenholdt.
Rapporten
Centret for videreuddannelse
af lærere, Inerisaavik, har
ønsket at undersøge, om sel-
ve fundamentet for elevernes
kundsskabstilegnelse og læs-
eudvikling er tilfredsstillen-
de.
Rapporten, som fylder om-
kring 100 sider, viser i tal,
hvordan eleverne i deres res-
pektive byer klarer sig læse-
mæssigt.
Skoleeleverne i Ammal-
lassup kommunia er de dår-
ligste til at læse sammenlig-
net med andre byer. Det viser
sig nemlig, at deres læseni-
veau er 81 procent under det
ønskværdige minimumsni-
veau. Eleverne i Avanersuup
kommunia læser 53 procent
og i Ittoqqortoormiut 47 pro-
cent under ønskværdigt mi-
nimumsniveau.
Qaqortoqs og Qeqertarsu-
aqs skoleelevers læsefærdig-
heder er bedre i forhold til
andre byer, hvor de har hen-
holdsvis 17 og 19 under øns-
kværdigt minimumsniveau.
Læsefærdighedstesten bes-
tår af 60 opgaver, hvor hver
opgave har fem billeder og
en tekst. Teksten passer kun
på et billede. Eleven skal
sætte et kryds henover det
billede, som teksten passer
til. Eleven har 15 minutter til
opgaven. Når tiden er gået,
tælles der op, hvor mange
rigtige svar eleven har ialt.
Tiltag
- Da læsestandpunktet hos en
stor del af eleverne må beteg-
nes som mindre tilfredsstil-
lende, er der behov for yder-
ligere forskning og udred-
ningsarbejde, siger Landssty-
remedlemmet for Undervis-
ning, Konrad Steenholdt.
- Og undersøgelsen peger
også på, at de steder, hvor
elevernes læsestandpunkt
ligger under det ønksværdige
niveau, er det realistisk at sti-
le imod at nedbringe antallet
af elever.
- Arbejdet med at udvikle
grønlandsksprogede under-
visningsmaterialer skal vide-
reføres og intensiveres. Med
de begrænsede ressoucer, der
har været til rådighed, er der
blivet gjort en stort indsats,
men der er stadig et stykke
vej igen, før behovet er dæk-
ket, siger Landsstyremed-
lemmet.
- De igangværende og
planlagte produktioner i Ine-
risaavik-Pilersuiffik vil kræ-
ve betydlige ekstrabevillinn-
ger, som jeg er indstillet på at
få indarbejdet i finansloven
fremover, understreger Kon-
rad Steenholdt.
Nuna tamakkerlugu 4.- 8. klassini atuartut qanoq atujfaritsiginersut misissorneqarmat
paasinarsivoq pingajorarterutaasa missaat atuarneq arriippallaamik ilinniartaraat.
Da 4.- 8. klasse elevers læsefærdigheder blev undersøgt, viste det sig, at cirka 1/3 af
eleverne lærer at læsefor langsomt.
TAMANUT
SULIARIUMANNITTUSSARSIUUSSINEQ
ILLUSISITSISARFIUP EQQAKKANUT AQQUSIORA
Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit
matumuuna llulissani illusisitsisarfiup eqqakkanut
aqqusiorneqarnissaa tamanut suliariumanittus-
sarsiuunneqarpoq.
Eqqakkanut aqqusiaq 530 meterit missaanni takis-
suseqassaaq imalu suliassartaqarluni:
Suliassaq 1: Nunamik assaaneq betonilerinerlu
Suliassaq 2: Eqqakkanut aqqusiorneq
Suliassaq 3: Innaallagissamik suliassat
Suliassat suliarineqalissapput augustusip 1-ata
1995 missaani naammassineqarsimassallutillu
1996-mi.
Suliassat pappialartaat uunga inniminnerneqarsin-
naapput:
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
Immikkoortortaqarfik llulissat
Postboks 513, 3952 llulissat
Tlf. 4 32 66, fax 4 40 56
junip 30-ata 1995 nallertinnagu checkimik cros-
sed-kamik 1.000 kronimik nalilimmik akiliute-
qaqqaarnikkut, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut
nassiussamik.
Sumi qaqugulu suliariumannittussarsiuussisoqar-
nissaa suliassat pappialartaanni allassimassaaq.
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI *
Immikkoortortaqarfik llulissat I 1^ I
Postboks 513, 3952 llulissat