Atuagagdliutit - 22.06.1995, Side 6

6
Nr. 48 • 1995
f^Éaggsajpc/é/a É/t
GRØNLANDSPOSTEN
Akiliunneqartameq
1997-imi atorfillit
annaasussanngoraat
- Isumaqatigiinniaqqinniarta, naalakkersmsunut ilaasort-
aq Daniel Skifte aggersaavoq
NUUK (KK) - Suliffinnik
nutaanik pilersitsinissamut
aningaasat atorusunneruagut,
atorfillit ilaqutaasalu akiliun-
neqarlutik sulinngiffimminni
angalanerannik akiliussisar-
nermit.
Taama oqarpoq naalakker-
suisut siulittaasuat Lars Emil
Johansen, ungasinngitsukkut
Inatsisartut inatsit akuersis-
sutigimmassuk, tunngaviu-
sussaq Namminersornerullu-
tik Oqartussat Nunatsinnilu
Atorfillit Kattuffissuata
1995-1997-imi isumaqati-
giissutissaannut.
Ukiuni tulliuttuni marlunni
inatsit taanna tunngavigalu-
gu akissaatit qaffanneqassan-
ngillat, kisiannili atorfillit I.
april 1997-ip kingorna atorfi-
nitsinneqartussat eqqarsaati-
galugit sulinngiffeqarluni a-
ngalanermi akiliunneqartar-
nerup atorunnaarsinnissaa i-
limanaateqarluinnarpoq.
Akerlianik Lars Emil Jo-
hansen-ip sulinngiffeqamer-
mi angalanermi akiliunne-
qartarnerup peerneqarnissaa-
nut taarsiullugu neriorsuuti-
gaa akuersaartumik isum-
merfigiumallugu atorfillit i-
sumaqatigiissutillu malillugit
sulisut sulinngiffeqarnermut
aningaasaateqalernissaat.
- Kikkulli tamarmik sulin-
ngiffeqarnerminni angala-
nerminni akiliunneqartarne-
rat Kalaallit Nunaanni ato-
runnaassaaq, naalakkersuisut
siulittaasuat ilimasaarivoq.
Inatsit
Taamaattumik naalakkersui-
sunut ilaasortaq Daniel Skif-
te Inatsisartut upernaakkut a-
taatsimiinnerisa aappassaan-
ni inatsissamik siunnersuute-
qarpoq, Namminersornerul-
lutik Oqartussat aamma Nu-
natsinni Atorfillit Kattuffis-
suata isumaqatigiissutaata a-
tuuffiata sivitsomeqarnissaa-
nik.
Inatsit akuerineqarpoq
Siumumit, Atassummit, A-
kulliit Partiiannit aamma
Kattusseqatigiinnit, Inuit A-
taqatigiit akerliullutik taa-
sisut.
Inatsimmi erseqqissumik
allassimavoq illua’tungeriit
isumaqatigiissutaat allan-
ngortinneqarani sivitsorne-
qassasoq 31. marts 1997-ip
tungaanut. Tassalu akissaatit
qaffanneqassanngillat, aam-
mali sulinngiffeqamermi a-
ngalanermi akiliunneqartar-
neq peerneqassanngitsoq.
Inatsimmili periarfissiiso-
qarpoq Nunatsinni Atorfillit
Kattuffissuata ilaasortaasa
2000-iusut akissaataasa suli-
nermilu atugarisaasa 1,9 pro-
centimik pitsanngoriarnis-
saannut, akerlianik atorun-
naarsinneqassappat sulin-
ngiffeqarnermi angalanermi
akiliunneqartameq, 1. april
1997-ip kingorna nutaamik
atorfinitsinneqartunut.
Atorfillit pineqartut ataat-
simut tamarmik akissarsiaat
478 millioner koruuninik
amerlassuseqarmata, taa-
maalilluni akissaatit qaffaa-
tissaat 9 millioner koruuni-
nik amerlassuseqassapput.
Atorfillillu sulinngiffeqar-
nermi angalanermi akiliun-
neqartarnerannut aningaasat
atomeqartut peerneqartussat
aningaasanut taakkununnga
ilanngunneqassapput.
Inatsisip akuersissutigine-
qarnerata kingorna naalak-
kersuisunut ilaasortap Daniel
Skiftep atorfillit kajumis-
saarpai isumaqatigiinniame-
rup aallarteqqinneqarnissaa-
nik, taamaalilluni kattuffik
peqataasinnaaqqullugu akis-
saatit qaffaatissaasa 10 milli-
oner koruunit missaanniittut
atorfilinnut agguataarneqar-
nissaanni.
Inatsimmi allassimavoq a-
torfillit piumasaqarsinnaasut
15. juli nallertinnagu isuma-
qatigiinniarnissamik, isuma-
qatigiissullu kingusinnerpaa-
mik isumaqatigiissutigine-
qassasoq 1. oktober. Taa-
maanngippat ukiuni tulliuttu-
ni marlunni akissaatit qaffan-
neqassanngillat.
Ajunngitsoq ajortorlu
Taamaalilluni Nunatsinni
Atorfillit Kattuffissuata ajor-
Namminersornerullutik Oqartussat atorfillillu isumaqatigiissutaata sivitsorneqamissaata
atsiornissaa Peter Ostermann-ip Atassummeersup nangaassutigaa, kisiannili isumaqatigiin-
niamerup kinguneqanngitsoornera pissutigalugu allatut ilioriarsinnaanani. Akerlianik Josef
Motzfeldt-ip Inuit Ataqatigiinneersup qilersorsimanngitsumik isumaqatigiinniarsinnaanerup
akuliufftgineqarnera sakkortuumik akerlilerpaa, IA-milu ilaasortaqatini ilagalugit inatsim-
mut taaseqataanani.
Peter Ostermann fra Atassut var ikke særlig glad for at stemme for en forlængelse af aftalen
mellem hjemmestyret og tjenestemændene, men han så i lyset af de frugtesløse forhandlinger
ingen anden mulighed. Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit gik til gengæld stærkt i rette med
indgrebet i de frie forhandlinger og stemte sammen med den øvrige IA-gruppe imod loven.
(Arkivfoto: Knud Josefsen).
toq ajunngitsorlu qinigassa-
lerilerpaat.
1997 aallarnerfigalugu nu-
taamik atorfinitsinneqartut
sulinngiffeqarlutik angala-
nerminni akiliunneqartarne-
rata peerneqarnissaa akue-
risinnaavaat. Taamaassap-
pat ukiuni tulliuttuni marlun-
ni akissaataat 1,9 procenti-
mik qaffanneqassapput.
1997-imiit atorfinerlaat
sulinngiffeqarluni angala-
nermi akiliunneqartamerata
peerneqarnissaa naaggaar-
sinnaavaat. Tamannali ilu-
aqutaanavianngilaq. Ukiuni
tulliuttuni marlunni akissaa-
tit qaffanneqassanngillat,
naalakkersuisulli ilimasaaru-
tigereerpaat 1997-99-imut i-
sumaqatigiinniarnissami su-
linngiffeqarluni angalanermi
akiliunneqartarnerup peer-
neqarnissaa siunnersuuti-
geqqikkumallugu.
Taamaattumik atorfillit
qanorluunniit iliuuseqaralu-
arpata ilimanaateqarluinnar-
pooq kattuffimmut ilaasortat
1. april 1997-ip kingorna a-
torfinitsinneqartut sulinngif-
feqarlutik angalanerminni a-
kiliunneqartassanngitsut. Ta-
manna piumassuseq malillu-
gu pinngippat Inatsisartut ta-
kutereerpaat ersiginagu piu-
masaqaatimik inatsisiliomik-
kut angunissaat.
Atorfillit ullumikkut sulin-
ngiffeqarlutik angalanermin-
ni akiliunneqartartut akiliun-
neqartuaannassapput. Kia-
luunniit akissaatai sulinermi-
lu atugarisai ajomerulissan-
ngillat, piffissalli ingerlane-
rani atorfillit suliunnaartar-
nerat ilutigalugu sulinngif-
feqarnermi angalanermi aki-
liunneqartarneq peerumaar-
poq ukiut untritillit tullis-
saanni.
Nammineq
- Tupinnarluinnarpoq sulisit-
sisutta Namminersornerullu-
tik Oqartussat ullumikkut ili-
masaarutigereermassuk 1997-
imiit 1999-imut isumaqati-
giinniarnissaq akuleruffigi-
umallugu, Nunatsinni Atorfil-
lit Kattuffissuanni siulittaasoq
Mogens Opstrup oqarpoq.
Qilersorsimanngitsumik isu-
maqatigiinniarsinnaaneq uki-
ut marluk qaangiuppata pi-
sussaq akornusemeqareer-
poq.
- Naalakkersuisut isum-
mersimapput ullumikkut Ka-
laallit Nunaanni sulisut su-
linngiffeqartarnerat inuit
namminneq tsumagisassari-
gaat, taamalu sulisitsisunit i-
sumagineqartariaqanngitsoq,
tamatumani politikikkut aki-
sussaasoq naalakkersuisunut
ilaasortaq Daniel Skifte o-
qarpoq. Sulinngiffeqamermi
angalanermi akiliunneqartar-
neq pi I lugu apeqqut atorfinit-
sitaanermut ilanngunneqarta-
riaqanngilaq, akissaasersui-
nerlu taamaallaat pisariaqar-
poq akissaatit nalinginnaasut
tunngavigalugit.
Nutaat
Inatsisip Inatsisartuni akuer-
sissutigineqarnera Daniel
Skiftep iluarisimaarpaa.
Kattuffiit arlallit, tassaasut
napparsimasunik paarsisut
peqqinnissaqarfimmilu suli-
sut allat, timelærerit, peror-
saasut, niuertarfinni allaffin-
nilu sulisut kiisalu inatsisi-
lerituut aningaasarsiorner-
millu ilisimasallit, aalaja-
ngersimapput atorfillit isu-
maqatigiinniarnerminni a-
ngusaat utaqqiumallugit, a-
kissaatitik pillugit nammi-
nersornerallutik oqartussanik
isumaqatigiinniannginner-
minni.
Tjenestemændene mister deres feriefrirejser i 1997
- Kom tilbage til forhandlingsbordet, inviterer landsstyremedlem Daniel Skifte
NUUK(KK) - Vi vil hellere
bruge penge på at skabe nye
arbejdspladser end på at sen-
de tjenestemanden og hele
hans familie på gratis ferie.
Det sagde landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen, da
Landstinget forleden vedtog
en lov, som fastlægger over-
enskomsten 1995-1997 mel-
lem Grønlands Hjemmestyre
og Tjenestemænds og Over-
enskomstansattes Centralor-
ganisation i Grønland.
Nok taler denne lov om en
ren O-løsning i de næste to år,
men alligevel spøger fjernel-
sen af feriefrirejsen for de
tjenestemænd, som bliver
ansat efter den 1. april 1997,
slemt i kulisserne.
Lars Emil Johansen lovede
til gengæld for fjernelsen af
feriefrirejsen at se velvilligt
på etableringen af en ferie-
fond for tjenestemændene og
de overenskomstansatte!
- Men feriefrirejser til alle
i Grønland er en saga blot,
varslede landsstyreforman-
den.
Sådan er loven
Derfor fremsatte landsstyre-
medlem Daniel Skifte på den
anden forårssamling et
lovforslag om en forlængelse
af aftalen mellem Grønlands
landsstyre og Tjeneste-
mænds og Overenskomstan-
sattes Centralorganisation i
Grønland.
Loven blev vedtaget med
Siumuts, Atassuts, Akulliit
Partiiats og Kandidatforbun-
dets stemmer, mens Inuit
Ataqatigiit stemte imod.
Loven siger kort og godt,
at de tidlidige aftaler mellem
de to parter forlænges uænd-
ret frem til den 31. marts
1997. Altså slet ingen lønfor-
højelse, men heller ingen
afskaffelse af feriefrirejsen.
Loven åbner imidlertid op
for en forbedring af løn- og
ansættelsesforholdene på 1,9
procent af den samlede løn til
de 2.000 medlemmer af tje-
nestemændenes og de over-
enskomstansattes organisati-
on, hvis de vel at mærke til
gengæld vil fraskrive sig
feriefrirejsen for de nyansat-
te efter den 1. april 1997.
Med en lønsum på 478 milli-
oner kroner til denne gruppe
er der altså tale om en samlet
lønstigning på ni millioner
kroner. Besparelserne for de
offentlige arbejdsgivere ved
at tjenestemændene droppe
feriefrirejseme vil også blive
lagt til denne ramme.
Landssty-
remedlem Daniel Skifte bad
efter lovens vedtagelse tjene-
stemændene om at vende til-
bage til forhandlingsbordet,
så deres organisation kan
være med til at fordele løns-
tigning på en halv snes milli-
oner kroner.
Loven siger, at tjeneste-
mændene skal anmode om
en forhandling inden den 15.
juli, og at en aftale skal være
indgået inden den 1. oktober.
Ellers får tjenestemændene
ikke en krone i lønstigning i
de næste to år.
Pest eller kolera
Tjenestemænds og Overens-
komstansattes Centralorgani-
sation i Grønland kan altså
vælge mellem pest og kolera.
De kan sige ja til fjernel-
sen af feriefrirejsen for nyan-
satte fra 1997. Så får de til
gengæld her og nu en samlet
lønstigning de to næste år på
i alt 1,9 procent.
De kan sige nej til fjernel-
sen af feriefrirejsen fra 1997.
Det hjælper bare ikke en
brik. Det giver godt nok en
O-løsning i de næste to år,
men landsstyret har allerede i
dag varslet en genfremsæt-
telse af kravet om afskaffelse
af feriefrirejsen ved overens-
komstaftalerne for perioden
1997-99.
Så uanset hvad tjeneste-
mændene vælger, vil feriefri-
rejsen efter alle tegn i sol og
måne forsvinde for de med-
lemmer, som bliver nyansat
efter den 1. april 1997. Sker
det ikke frivilligt, har Lands-
tinget vist, at det ikke er ban-
ge for at lovgive sig frem til
sine krav.
De tjenestemænd, som i
dag har en feriefrirejse, vil
fortsat bevare denne rettig-
hed. Ingen får forringet deres
løn- og ansættelsesvilkår,
men efterhånden som denne
gruppe forlader arbejdsmar-
kedet, vil feriefrirejseme for-
svinde en gang i det næste
århundrede.
Privatlivets fred...
- Det er helt uhørt, at vor
arbejdsgiver, Grønlands
Hjemmestyre, allerede i dag
varsler et indgreb i den næste
overenskomst fra 1997 til
1999, siger formanden for
Tjenestemænds og Overens-
komstansattes Centralorgani-
sation i Grønland Mogens
Opstrup. Den frie forhand-
lingsret om to år er allerede i
dag skudt i sænk.
- Det er landsstyrets hold-
ning, siger til gengæld den
politiske ansvarlig for områ-
det, landsstyremedlem Dani-
el Skifte, at de ansattes ferie-
måde i dagens Grønland
hører privatlivet til og ikke
bør administreres af arbejds-
giveren. Spørgsmålet om
feriefrirejser bør ikke være et
led i ansættelsen, og afløn-
ningen bør udelukkende ske i
form af den sædvanlige løn.
Nye forhandlinger
Daniel Skifte var tilfreds
med lovens vedtagelse i
Landstinget.
En række andre organisati-
oner, som omfatter sygeple-
jersker og andre ansatte på
sundhedsområdet, timelære-
re, pædagoger, handels- og
kontorpersonale samt jurister
og økonomer, har nemlig
valgt at vente på tjeneste-
mændenes overenskomst.