Atuagagdliutit - 22.06.1995, Síða 9

Nr. 48 • 1995
9
£a a^a^c/^/a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Pinngortitaleriffik
misissuisitsilersoq
Aasaanerani aalisakkanik misissuinermi pingaarnertut
misissuiffigineqassasut raajat qalerallillu
’M
Royal Greenland-ip kilisaataa »Paamiut« ukiuni arlaqartuni aalisakkanik misissuinermi
atorneqartarsimavoq, kisiannili ingerlatanik annikillisaaneq pissutigalugu Royal Green-
land-ip kissaatigisimavaa kilisaatip tunineqarnissaa. Inatsisartut kingullermik ataatsimiin-
neranni 8 millioner koruunit akuersissutigineqarput, taamaalilluni Pinngortitaleriffiup
»Paamiut« 1995-imi pisiarisinnaassammagu, aalisakkanillu misissuineq ingerlateqqillugu.
Royal Greenlands trawler »Paamiut« har i flere år gennemføre en række fiskeriundersøgel-
ser, men på grund af indskrænkninger har Royal Greenland ønsket at sælge skibet. På det
seneste møde i Landstinget blev der bevilget otte millioner kroner, så Grønlands Naturinsti-
tut kan købe »Paamiut« i 1995 og dermed fortsætte sine fiskeriundersøgelser med skibet.
(Arkivfoto: Knud Josefsen).
NUUK (KK) - Saarullit tam-
mamerat pissutigalugu qale-
rallit soqutigineqamerulersi-
mapput. Pingaartumik Uum-
mannami Upernavimmilu
qaleralinniarneq aningaasar-
siornermut pingaaruteqaler-
simavoq, kommunenilu sior-
nagut piniartoqarfiunerusuni
atukkat pitsaanerulersimap-
put.
Taamaattumik qaleraleqar-
fiit - kangerlunni avataanilu -
Pinngortitaleriffiup aalisak-
kanik misissuisamerani pi-
ngaarnernut ilaalersimapput.
Aasap ingerlanerani aali-
sakkanik misissuut »Adolf
Jensen« japanimiullu misis-
suutaat »Shinkai Maru« kii-
salu norgemiut misissuutaat
marluk »Husøy« aamma
»Kato« qaleralinnik misis-
suisinneqassapput.
Pinngortitaleriffiup aali-
sakkanik misissuisamerani
raajat pingaarnertut misis-
suiffigineqartarput, ukioq
mannalu kilisaat »Paamiut«
Kitaani Tunumilu raajanik
misissuisinneqassaaq.
Pinngortitaleriffiup aali-
sakkanik raajanillu aasaane-
rani misissuisitsinerani aali-
sakkanik ilisimatuut, ilinni-
amertuut ikiortit, laborantit
teknikikkullu suleqataasut
40-t 50-illu akornanni amer-
lassuseqartut peqataatinne-
qassapput.
»Adolf Jensen«
Aalisakkanik misissuut
»Adolf Jensen« aallareersi-
mavoq. Misissuut ukiup af-
faani tulliuttumi angalassaaq,
Kitaani imartat sinerissamut
qanittut tamarluinnangajaasa
angalaffigissallugit.
»Adolf Jensen«-ip ukioq
manna suliassaasa siullersa-
rissavaat Nuup eqqaani uilu-
innik qalluillunilu nussuineq.
Uilueqarfinnit perulertorfigi-
uminaatsunit perulertorfigiu-
minamerusunut uilueeqqanik
nussuinikkut Pinngortitale-
riffiup neriuutigaa kilisaataa-
tillit kattuffiat APK suleqati-
galugu uilueqarfiit uiluinit-
seqqinneqarnissaat, siorna-
gut peqarluarsimasut, maan-
nali aalisapilunneqarnermik-
kut peerutilersut.
Nuup eqqaaneereeruni
»Adolf Jensen« Ivittuut eq-
qaanni kangerlunni misis-
suisinneqassaaq, Avatangii-
sinik Misissuinerit atugas-
saannik katersilluni.
Qaammatip tulliani »Adolf
Jensen« Qaqortup, Nuup Si-
simiullu eqqaanni kangerlun-
ni ukiumoortumik saarulleq-
qaanik misissuissaaq. Im-
mikkut nigakinaakkanik qa-
lulerluni misissuisoqassaaq,
ukiunilu aggersuni ukiut
tamaasa qanoq saarulleqarti-
ginissaata nalilerneqarnis-
saanut kiisalu saarulleeqqat
ataatsimik marlunnillu ukiul-
lit qanoq amerlitiginissaan-
nut tunngaviussapput.
1993-imi ningittagarsor-
nikkut aalisakkanik ilisima-
tuut kangerlunni qanoq qale-
raleqartiginera misissuiffigi-
lersimavaat, qaleraleqarfiu-
nerpaani Ilulissat, Uumman-
nap Upemaviullu kangerlui-
ni, taamatullu misissuineq
»Adolf Jensen«-ip nan-
geqqissavaa augustip naanis-
saata tungaanut. Tamakkua
saniatigut ningittagarsorne-
mp qassusersornemllu assi-
giinngissutaat paasiniarlugu
piffissami sivikitsumi qassu-
sersortoqassaaq.
Septemberip naalerneranit
qilalukkanik qaqortanik qer-
nertanillu qaammataasamut
atassusiisoqassaaq, aammalu
Upernaviup Uummannallu
eqqaanni qilalugartanit ilan-
ngarsisarluni misissugassa-
nik katersisoqassalluni. Taa-
ma misissuinertigut immami
Qeqertaaluup nunattalu akor-
nanniittumi qilalukkanut qer-
nertanut, qaqortanut, anguti-
vissanut, amavissanut piaq-
qanullu qanoq aggorsimane-
rat paasiniakkat ilagissavaat.
»Paamiut«
»Adolf Jensen« sinerissap
qanittuani misissuisinneqas-
sasoq, kilisaat »Paamiut« 4.
julimiit 30. septemberip tu-
ngaanut Kitaata Tunullu ava-
taanni raajanik aalisakkanillu
misissuisinneqassaaq. Aam-
mali Qeqertarsuup Tunuani
misissuinissaq piffissaqarfi-
gineqassaaq.
»Paamiut« Nuummiit aal-
laruni avannamukaqqaas-
saaq. Raajanik misissuiner-
mut atatillugu Qeqertarsuup
Tunua augustimi ulluni quli-
ni misissuiffigineqassaaq.
Tamatuma kingorna Nunap
Isua ominneqassaaq, tassan-
ngaanniillu »Paamiut« Tunu-
mut ingerlaqqissaaq, misis-
suinerillu naggaserneqassal-
lutik raajanqarfinnik avan-
narpasinnerusunik misissui-
nermik.
»Paamiut« suliassaraa Ki-
taani Upernavik tikillugu
raajat aalisakkallu qanoq
amerlatiginerisa misissornis-
saat, kiisalu Tunumi avan-
narpasissutsip 66-ip avan-
naani qanoq raajaqartiginera
aalisagaqartigineralu.
Ingerlaqqissaaq
Ukioq manna aamma Am-
massallup eqqaani misile-
raalluni aalisarneq annertuu-
mik ingerlanneqassaaq.
Misileraanermi julimi au-
gustimilu ingerlanneqartus-
sami pingaarnertut misileraa-
vigineqassapput qalerallit,
aammali assagiarsuit misiler-
aavigineqassallutik.
Norskit ninguttagarsuutaat
»Husøy« aamma »Kato« su-
leqatigalugit misileraanissat
immap tamatuma sunik uu-
masoqarneranik misissui-
nertut ingerlanneqassapput.
1987-imi misissuinerit na-
nginnerattut japanimiut umi-
arsuaat »Shinkai Maru« Pin-
ngortitaleriffimmik suleqate-
qarluni Kitaata avataani qa-
leraleqassutsimik uttortaani-
arpoq. Misissuinerit augusti-
mi ingerlanneqartussat aam-
ma itisoormiunik allanik mi-
sissuinertaqassapput.
Oktoberimi aalisakkanik
misissuut ilisimaneqarluar-
toq Kalaallit Nunaannut ti-
kissaaq. Tassaavoq tyskit
umiarsuaat »Walter Hervig«,
Kitaani Tunumilu aalisakka-
nik natermiunik 1982-imili
misissuisarnerminik nangit-
sisussaq.
Pi nngortitaliffik 1995-imi
aalisarnermik misileraaner-
nik arlalinnik allanik piler-
saaruteqarpoq, ilaatigut Ava-
nersuarmi qaleralinnik misi-
leraanermik aammalu Am-
NUUK(KK) -1 takt med tor-
skens forsvinden er interes-
sen for hellefisk vokset. Især
i Uummannaq og Upernavik
har fiskeriet efter hellefisk
udviklet sig til en økonomisk
faktor, som har givet en ræk-
ke bygder i de to traditionel-
le fangerkommuner ny luft.
Derfor indgår bestandene
af hellefisk, både indenskærs
og udenskærs, som et vok-
sende led i Grønlands Natu-
rinstituts fiskeriundersøgel-
ser.
Hen over sommeren vil
fiskeriundersøgelsesskibet
»Adolf Jensen« sammen
med japaneren »Shinkau
Maru« og de to nordmænd
»Husøy« og »Kato« se nær-
mere på hellefisken.
Rejerne er stadig det
største mål for Grønlands
Naturinstituts fiskeriunder-
søgelser, og igen i år bliver
trawleren »Paamiut« sat ind
på såvel Vestkysten som
Østkysten.
Grønlands Naturinstituts
afdeling for fisk og rejer vil
hen over sommerens have
mellem 40 og 50 biologer,
studertermedhjælpere, labor-
anter og teknisk personale
involveret i fiskeriunder-
søgelserne.
»Adolf Jensen« på faren
Fiskeriundersøgelsesskibet
»Adolf Jensen« har allerede
kastet trodserne. Skibet vil
være på farter det næste hal-
ve år, hvor stort set alle kyst-
nære farvande ved Vestgrøn-
land bliver besøgt.
»Adolf Jensen« første
opgave var at opskrabe og
massalimmi eqalussuarnik
misileraanermik.
Aamma silaannakkut mi-
sissuinissaq pilersaarutigine-
flytte kammuslinger i Nuuk-
området. Ved at udplante
små kammuslinger fra felter
med dårlige vækstbetingelser
til felter med gode vækstbe-
tingelser håber Grønlands
Naturinstitut i et samarbejde
med trawlerorganisationen
APK at kunne genskabe
kammuslingefelter, som tid-
ligere har givet et godt fiske-
ri, men som nu er overfisket.
Fra Nuuk gik turen til fjor-
dene omkring det gamle kry-
olitbrud i Ivittuut, hvor
»Adolf Jensen« indsamlede
miljøprøver for Grønlands
Miljøundersøgelser.
I den næste måneds tid er
»Adolf Jensen« optaget af de
årlige undersøgelser af
bestanden af ungtorsk i fjor-
dene omkring Qaqortoq,
Nuuk og Sisimiut. »Adolf
Jensen« fisker med specielle
småmaskede garn, og biolo-
gerne bruger fangsten af et-
og toårige torsk til at vurdere
styrken af de kommende tor-
skeårgange.
Ved hjælp af langliner
begyndte biologerne i 1993
at undersøge udviklingen af
den indenskærs bestand af
hellefisk i de tre hovedområ-
der ved Ilulissat, Uumman-
naq og Upernavik, og »Adolf
Jensen« fortsætte dette felt-
arbejde frem til slutningen af
august. I en kort periode vil
besætningen ombord foreta-
ge en sideløbende fiskeri
med garn for at belyse for-
skellen mellem garn - og
linefangst af hellefisk.
Fra slutningen af septem-
ber gælder det mærkning af
hvidhvaler og narhvaler med
qarpoq. Augustimi Avanar-
suup kommuneani Tuttulis-
suarmi tuttut umimmaallu
timmisartumit kisinneqas-
satellitsender, lige som der
skal indsamles prøver af
fangsten i Upernavik og
Uummannaq. Formålet er
blandt andet at klarlægge
sammensætningen af bestan-
dene i Baffinbugten.
»Paamiut« klarer rejerne
Mens den lille »Adolf
Jensen« tager sig af de kyst-
nære farvande, vil trawleren
»Paamiut« fra den 4. juli til
den 30. september se nærme-
re bestandene af rejer og fisk
i de udenskærs områder ved
både Vest- og Østgrønland.
Der bliver dog også tid til
undersøgelser indenskærs i
Diskobugten.
Togtet starter fra Nuuk,
hvorefter »Paamiut« først
sejler nordover. Diskobugten
vil som er led i rejeunder-
søgelserne blive besøgt i 10
dage i august. Senere vender
»Paamiut« stævnen sydover
til Kap Farvel og videre til
Østgrønland, hvor under-
søgelserne bliver afsluttet på
de nordlige rejefelter.
»Paamiut«s opgave er at
klarlægge udbredelsen og
størrelsen af reje- og fiskebe-
standene i området op til
Upernavik på vestkysten og
66 grader Nord på østkysten.
Forsørgsfiskeri fortsætter
1 Ammassalik-området vil
der igen i år blive gennem-
ført et omfattende forsøgsfi-
skeri.
Forsøgsfiskeriet, der
udføres i juli og august, vil
ført og fremmest interesse
sig for hellefisk, men der bli-
ver også forsøgsfisket efter
sapput, Maniitsullu kommu-
neani Angujaartorfiup Nu-
naani septemberimi umim-
maat kisinneqassallutik.
krabber.
Fiskeriet vil foregå som en
biologsik undersøgelse i
samarbejde med de norske
langlinefartøjer »Husøy« og
»Kato«.
Som en forlængelse af
undersøgelserne siden 1987
vil det japanske skib »Shin-
kau Maru« i samarbejde med
Grønlands Naturinstitut igen
i år udføre opmålinger af
bestanden af hellefisk
udenskærs ved Vestgrøn-
land. Undersøgelserne fore-
går i august, og »Skinkau
Maru« vil også se efter andre
dybhavsarter end hellefisk.
Til oktober kommer en
anden af de kendte udenland-
ske undersøgelseskibe til
Grønland. Det gælder den
tyske »Walter Hervig«, som
vil fortsætte sine undersøgel-
ser i både Øst- og Vestgrøn-
land af de bundlevende
fiskebestande, der blev ind-
ledt tilbage i 1982.
Grønlands Naturinstitut
planlægger også en række
andre forsøgsfiskerier i 1995,
blandt andet efter hellefisk i
Avanersuaq og Ammassalik
kommuner og efter grøn-
landshaj.
En enkelt afstikker til vejrs
er også planlagt. I august
genemfører Grønlands Natu-
rinstitut flytællinger af rens-
dyr og moskusokser i Ingle-
fieldland i Avanersuaq kom-
mune, mens moskusokserne i
Angujartorfiup nunaa i
Maniitsoq kommune bliver
skrevet i mandtal til septem-
ber.
Naturinstituttet står til søs
Hovedvægten på sommerens fiskeriundersøgelser er lagt på rejer og hellefisk