Atuagagdliutit - 22.06.1995, Page 10

10
Nr. 48 • 1995
ap'aø'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Myter spænder ben for
moskusokserne i Nuuk
Kommunalpolitikerne bøjer sig endnu en gang for
fiskerne og fangerne
NUUK(KK) - I Nuuk lever
der en myte om, at ulden fra
moskusokserne slår rensdy-
rerne ihjel.
Det er noget sludder, men
alligevel bruger fiskerne og
fangerne denne myte som
begrundelse for deres mod-
stand mod kommunens pla-
ner om at udsætte moskusok-
ser.
Og hvad værre er:Lokal-
politikerne i Nuuk kommu-
nalbestyrelse bøjer sig for
dette sludder og har netop
vedtaget at stille en beslut-
ning om at udsætte mos-
kusokser i bero på ubestemt
tid.
Biolog Petrer Nielsen fra
Grønlands Naturinstitut har
advaret kommunalpolitiker-
ne mod at tro på denne myte:
- Jeg har ikke kunnet finde
problemet beskrevet i faglit-
teraturen, konstaterer Peter
Nielsen. Indtil påstanden er
bevist, er der ingen grund til
at fæstne lid til den, og bevis-
byrden må ligge hos dem,
der fremkommer med på-
standen.
- Hvis rensdyrene skulle
dø, hvis de får uld i maven,
skulle moskusokserne også
dø, når de får uld i maven,
siger Peter Nielsen, og det er
ikke særlig sandsynligt.
Andre steder i Grønland er
en udsætning af moskusok-
ser, selv i rensdyrområder,
forløbet ganske løfterigt. Og
ingen steder bliver der meldt
om rensdyr, som dør af mos-
kusoksernes uld i maven.
Især i Maniitsoq og Sisi-
miut kommune har jagten på
moskusokser i området om-
kring Kangerlussuaq haft
stor økonomisk betydning i
de seneste år.
I Nuuk kommune, hvor
Danmark snilt kan ligge to
gange, er der imidlertid ikke
plads til moskusokserne.
Tre høringer
Kommunalbestyrelsen i
Nuuk har ved flere lejlighe-
der drøftet mulighederne for
at sætte moskusokser ud i de
store fjordkomplekser om-
kring Nuuk, Kapisillit og Qe-
qertarsuatsiaat.
I foråret 1992 gik et flertal
i kommunalbestyrelsen ind
for at føje moskusokser til
listen over landdyr i Nuuk
kommune. Bestanden af
rensdyr var faldet drastisk,
og kommunen fandt mos-
kusokserne egnet til at fylde
kødgryderne hos befolknin-
gen.
I maj 1995 gennemførte
Nuuk kommune høringer
blandt befolkningen i Nuuk,
Kapisillit og Qeqertarsuatsi-
aat. Ved hver høring mødte
en snes interesserede op, lige
som den lokale fisker- og
fangerforening havde mulig-
hed for at fremføre sine syns-
punkter.
I Nuuk var stemningen,
både hos fisker- og fanger-
foreningen og hos fritidsfi-
skerne og -fangerne, klar
imod udsætning af moskus-
okser i områder, hvor der er
bestande af vilde rener. Fis-
ker- og fangerforeningen vil-
le hellere arbejde frem mod
egentlige moskusoksefarme
og mod en genopstart af fåre-
avlen.
I Kapisillit var stemningen
ligelede imod at blande rens-
dyr og moskusokser, hvori-
mod der var interesse for at
genoplive fåreavlen i Qooq-
qut og Neriunaq.
I Qeqertarsuatsiaat har der
omkring moskusokserne væ-
ret en del misforståelser, som
blandt andet har resulteret i
en underskriftindsamling. I
dag mener et flertal i bygden,
1962-1965-imi umimmaat
27-t Tunumiit Kangerlussu-
armut nuunneqarput.
Umimmaat amerliartorluar-
put, 1987-illu kingorna
umimmaat 3.000-it pallillu-
git amerlassusillit
pisarineqarsimapput.
11962-1965 blev der flyttet
27 moskusokser fra Østky-
sten til Kangerlussuaq.
Bestanden trives, og siden
1987 er der skudt op mod
3.000 moskusokser.
(Arkivfoto:Knud Josefsen).
at der kan udsættes mos-
kusokser i Qunnilik syd for
Bjømesundet.
Planerne stilles i bero
Der tegner sig således et gan-
ske broget billede af stem-
ningen blandt befolkningen i
Nuuk kommune, selv om der
kun har været mellem 50 og
60 borgere til de i alt tre
høringer.
Det fik et flertal i kommu-
nalbestyrelsen (Siumut, A-
tassut og Akulliit Partiiat) til
i sidste uge at stille hele pla-
nen om moskusokser i bero
indtil videre. Hvornår den
bliver genoptaget, melder
historien ikke noget om.
Storch Lange fra Siumut
konkludere på baggrund af
de tre høringer, at befolknin-
gen i Nuup kommunea ikke
er klar til at møde moskusok-
ser i fjeldet:- Vi skal passe på
ikke at tromle beslutningen
om udsættelse af moskusok-
ser igennem, når folk hellere
vil have fårehold og rensdyr-
avl og moskusoksefarme.
Taamaattussatut isummertameq
umimmaliinissamut akomusiivoq
Kommunalbestyrelsimut ilaasortat aalisartut piniartullu nakkaannarfigeqqippaat
NUUK (KK) - Nuummi i- mimmaat qiviui tuttunik to- Tamanna ilumuunngilluin-
summiunneqarsimavoq u- qoraasartut. narpoq, taamaattoq aalisartut
piniartullu taamatut isum-
mertarneq tunngaviginiarpa-
at umimmaliinissamik kom-
munep pilersaarutaanut aker-
liunerminni.
Unalu ajorneruvoq:
Nuummi kommunalbestyrel-
simut ilaasortat taamatut tun-
ngavissaqanngitsumik oqa-
lunneq nakkaannarfigaat, aa-
lajangerlutillu umimmalii-
nissamik pilersaarut qaqugu
pinissaa aalajangernagu ki-
nguartikkumallugu.
Uumasunik ilisimatuup
Peter Nielsen-ip Pinngortita-
leriffimmeersup kommunal-
bestyrelsimut ilaasortat taa-
matut isumaliutiinnartakka-
mik upperinninnissaat navia-
saarutigisimavaa:
- Atuagassiani uumasunik
ilisimatuut saqqummersitta-
gaanni tamanna allaaserine-
qarsimasoq takusimanngi-
lara, Peter Nielsen oqarpoq.
Taamatut isumaqamerup up-
pernarsineqarnissaata tu-
ngaanut pissutissaqanngilaq
tamatuma upperineqarnissaa,
uppernarsaasuusariaqarpullu
taamatut oqarniarnermik
saqqummiussisut.
OFFENTLIG LICITATION
UDVIDELSE AF NUISARIANNGUAQ
På vegne af Grønlands Hjemmestyre udbydes her-
med udvidelse af Nuisariannguaq i llulissat i offent-
lig licitation.
Arbejdet omfatter udvidelse af eksisterende vej
med ca. 2 m på en strækning af 180 m samt diver-
se følgearbejde.
Arbejdet påbegyndes ultimo juli 1995 og afsluttes i
1996 med asfaltarbejde.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos:
A/S Boligselskabet INI
Filialkontor llulissat
Postbox 513, 3952 llulissat
Tlf. 4 32 66, fax 4 40 56
Indtil d. 30. juni 1995 mod aflevering af depositum
kr. 1.000.- i form af crossed check stilet til A/S
Boligselskabet INI.
Sted og tid for afholdelse af licitation vil fremgå af
udbudsbrevet.
HH
A/S Boligselskabet INI
Filialkontor llulissat
Postbox 513, 3952 llulissat
mi
- Tuttut qiviunik aqaja-
rormioqarnertik toqqutigisar-
passuk, taava aamma umim-
maat qiviunik aqajarormi-
oqalerunik toqusassapput,
Peter Nielsen oqarpoq, ta-
mannalu uppernarpallaan-
ngilaq.
Kalaallit Nunaata sinnera-
ni umimmaliiffiusimasuni,
aammattaaq tuttoqarfiusuni,
umimmaliineq iluatsilluarsi-
mavoq. Tamakkunanngalu
tuttut qiviunik aqajarormi-
oqarlutik toqusimasut tusar-
saanngillat.
Pingaartumik Maniitsup
Sisimiullu kommuneeni Ka-
ngerlussuup eqqaani umim-
manniartarneq ukiuni kingul-
lerni aningaasarsiornermut
pingaaruteqarlualersimavoq.
Kisiannili Nuup kommu-
neani, Danmark-ip marlori-
arluni inissinneqarfigisinnaa-
saani, umimmaat inissaqar-
tinneqanngillat.
Tusarniaanerit
Nuummi kommunalbestyrel-
si Nuup, Kapisillit Qeqer-
tarsuatsiaallu eqqaanni u-
mimmaliisinnaaneq pillugu
arlaleriarluni oqallittarsima-
voq.
Upernaakkut 1992-imi
kommunalbestyrelsi aalaja-
ngerpoq Nuup eqqaani uum-
asut nunamiut umimmannik
ilaneqassasut. Tuttut ikileri-
arujussuarsimapput, taama-
attumik kommunalbestyrelsi
isumaqarsimavoq umimmaat
neqaat innuttaasunut iluaqu-
taallualerumaartut.
Maj 1995-imi Nuup kom-
munea Nuummi, Kapisilinni
Qeqertarsuatsiaanilu innut-
taasut qanoq isumaqarneran-
nik tusarniaatitsisarsimavoq.
Tusarniaanerni tusarnaariat
20-t missaannik amerlas-
suseqartarsimapput, aamma-
lu aalisartut piniartullu peqa-
tigiiffii isummaminnik saq-
qummiussisarsinnaasimallu-
tik.
Nuummi aalisartut piniar-
tullu peqatigiiffiata aamma
sunngiffimmi pinialuttartut
peqatigiiffiata Nuup eqqaani
nujuartanik tuttoqarfimmi
umimmaliisoqarnissaa sak-
kortuumik akerlerisimavaat.
Aalisartut piniartullu peqati-
giiffiata isumaqatigineruaa
umimmaateqarfimmik aal-
lartitsisoqarnissaa, aammalu
savaateqarnerup atorneqaq-
qilernissaa.
Aamma Kapisilinni tuttut
umimmaallu akuleriissinne-
qarnissaat akerlerineqarpoq,
kisiannili Qooqquni Neriu-
namilu savaateqarfeqalernis-
saq soqutigineqarluni.
Qeqertarsuatsiaani umim-
maat pillugit paatsoortoqar-
tarsimavoq, tamatumalu ilaa-
tigut kingunerisimavaa atsi-
ornernik katersisitsineq. Ul-
lumikkut nunaqarfimmiut a-
merlanersaat isumaqarput
Qunnilik umimmalerneqarta-
riaqartoq.
Kinguartippaat
Taamaattumik Nuup kom-
muneani isummat assigiin-
ngiiaarput, naak tusarniaa-
nemi pingasuusuni inuit 50-
it 60-illu akomanni taamaal-
laat amerlatigisut peqataasar-
simagaluartut.
Taamaattumik kommunal-
bestyrelsimi amerlanerussu-
teqartut (Siumut, Atassut
aamma Akulliit Partiiat) sap.
akunnerani kingullermi aala-
jangerput umimmaliinissa-
mik pilersaarut kinguartik-
kallarumallugu. Qaqugu pi-
lersaarutip saqqummiuteq-
qinneqarnissaa nalunaaruti-
gineqanngilaq.
Storch Lange Siumumeer-
soq tusarniaanerit pingasut
tunngavigalugit isumaqarpoq
Nuup kommuneani najuga-
qartut umimmaliinissaq suli
piareersimaffiginngikkaat:-
Umimmaliinissaq suna ta-
maat atorlugu piviusunngor-
tittariaqanngilarput, innut-
taasut piumaneruppassuk sa-
vaateqarnissaq, tuttuuteqar-
nissaa aamma umimmaate-
qarnissaq.