Atuagagdliutit - 03.08.1995, Qupperneq 4

4
Nr. 60 ■ 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Kantinen serverer sten
Udstilling af Nuuk-områdets geologi
NUUK(JB) - Interessen for
undergrund og mineraler har
i mange år trukket store over-
skrifter, og området ved
Nuuk har altid være særligt
spændende for befolkningen,
fordi de koncentrerer sig om
hovedstaden.
Nu kan man få syn for
sagn. I rådhuset kantine har
de nemlig sten på menuen for
tiden. Ikke som varm ret,
men som udstilling. Den er
arrangeret af Nuup Kommu-
nea i samarbejde med hjem-
mestyrets råstofkontor, og
den byder på mange spænd-
ende sager som for eksempel
guld og jernmalm fra Nuuk-
området.
Udstillingen giver desuden
et indblik i geologernes spe-
cielle værrktøj lige fra en
vaskeægte guldgraverpande
til mere moderne udstyr.
Baggrunden for udstillin-
gen er meget aktuel, fordi
interessen for Grønlands
undergrund aldrig har været
større - hverken blandt uden-
landske selskaber eller
befolkningen i almindelig-
hed.
Dengang...
Undergrunden var knap så
interessant for 30 år siden, da
de traditionelle erhvervsom-
råder som fangst og fiskeri
trivedes i bedste velgående.
Naturligvis spillede kulfore-
komsterne i Qullissat en væ-
sentlig rolle for befolkningen
der, ligesom kryolitten i Ivit-
tuut stadig kunne udnyttes.
Først da der for 25 år siden
skete nye, store sager i
Nuuk-området, begyndte det
at gå op for os alle, at der var
penge i undergrunden. Store
jernmalm-forekomster ved
Isukasia nord for isfjorden
manede spændende fremtids-
perspektiver med store
malmtankere, der sejlede ind
gennem fjorden til Qussuk
for at tappe slemmet jern-
malm fra forekomsterne 150
kilometer væk.
Det blev ikke mindre
spændende, da Maarmorilik
viste sig at rumme andet end
marmor. Store zinkforekom-
ster begrundede en udvin-
ding, og priserne var gunsti-
ge. Uummannaq gennemgik
en mindre forvandling i
kommunal velstand som føl-
ge af skatteindtægterne.
Afhængig
Med udviklingen indenfor
fangst og fiskeri er det nu
klart, at Grønland kommer til
at mangle væsentlige indtæg-
ter, og det er af mange grun-
de nærliggende at pege på
undergrunden. Derfor er in-
teressen stor, og amatørgeo-
loger går hver sommer på
jagt efter spændende minera-
ler.
I forbindelse med udstil-
lingen i rådhuset i Nuuk
nævnes guldforekomsterne
på Storeøen, og det oplyses,
at det engelske selskab RTZ
borer i undergrunden ved
Isukasia, ligesom råstofkon-
toret sammen med det cana-
diske mineselskab Cimonco
har lejet et specialfly, der fly-
ver luften tynd mellem Nuuk
og Maniitsoq for at kort-
lægge undergrundens elek-
tromagnetiske egenskaber.
Udstillingen i rådhusets
kantine varer hele august og
er åben for alle i rådhusets
åbningstid, mandag til fredag
klokken 10-14 og torsdag til-
lige fra klokken 16 til 17.
Aallarnissamut
piareersimaneq
KNI Pilersuisup aasaanerani sinerissami
sinersorneranut atatillugu makkua qanittukkut
erseqqissaateqarfigaavut:
* Ilaasussat billet-eqareersut umiarsuup aallan-
nginnerani akunnérup affaa sioqqullugu ikere-
ersimassapput.
Ilaasut ilaqutaat ikinngutaallu qinnuigineqar-
put aallalersut umiarsuarmut ikeqatigisaqqu-
nagit, tamanna ilaasutsinnik kiffartuussinitsin-
nut akornutaasarmat.
Qujanaq ikiuinissinnut
Maleruagassat taakkua
erseqqissaatigigatsigilli
KNI Pilersuisup siner-
sortaataannut ikiniar-
neq ajornaannerujus-
suanngorsimavoq.
t ikinngu-
llu amerlaner-7
artaat talittarfimmi
ungalusap avataaniigih-
artarput. Aallartussallu piffissaq eqqorlugu
ikereerlutillu umiarsuarmiiginnartarput.
KNI Pilersuisoq a/s-ip maleruagassatsinnik
malinnissimasorpassuit qutsavigerusuppaj.
Tamakkinni malinneqarnerisigut isumannaats-
uuneq anneriusivoq kiisalu ilaasorisartakkats-
innut tusmtilinnut angalaneq toqqissisimanar-
Yterulerluni.

'Æ
Angalalluarisi!
Pilersuisoq a/s"**!
vugut”
Ujarak Nuummit assiliuminaappoq. Ajoraluartumik aatsitassatut piiassallugu imminut
akilersinnaanngilaq, soqutiginnittoqassappalli suli peqarluarpoq.
Nuummit-stenen var svært at fotografere. Desværre blev udvindings-projektet ikke bæredyg-
tigt, men stenen findes endnu, hvis nogen tør binde an med den (Ass./foto:AG-arkiv).
Nerisarfiimni ujaqqat
Ujaqqat Nuup eqqaaneersut saqqummersinneqartut
NUUK(JB) - Nunap ilua aat-
sitassallu ukiorpaalunni per-
suarsiutigineqartarput, pi-
ngaartumillu Nuup eqqaa
innuttanut soqutiginaateqar-
tarpoq illoqarfiit pingaar-
nersaanneermata.
Tamakku takuneqarsinna-
anngorput. Maannakkut
Kommunip allaffeqarfiata
nerisarfiani ujaqqat saqqum-
mersinneqarput. Nuup Kom-
munea namminersornerusul-
lu aatsitassarsiornermut al-
laffeqarfia suleqatigiillutik
saqqummersitsipput, soquti-
ginaatillillu Nuup eqqaaneer-
sut arlaqarput, soorlu kuultis-
saq saviminissarlu.
Saqqummersitsinermilu u-
jarassiuut atortui immikkoor-
luinnartut takuneqarsinnaap-
put ilaatigut siatsiviusaq
kuultisiornermi atortagaq, a-
tortorissaarutillu nutaaliaa-
nerusut.
Maannakkorpiaq saqqum-
mersitsisoqarnera tupigisas-
saanngilaq, Kalaallit Nunaa-
tami ilua nunat allamiut aat-
sitassarsiorfiinit innuttaasu-
nillu aatsaat taamak soquti-
gineqartigaaq.
Qanga...
Ukiut 30-t matuma siorna
nunap ilua soqutigineqarpal-
laanngilaq, taamanikkummi
qangali inuussutissarsiutaa-
sut, piniarneq aalisarnerlu
ingerlalluaqaat. Soorunami
aamarsuaqarneq Qullissar-
miunut pingaaruteqarpoq,
Ivittuunilu orsugiak suli ilu-
aqutigineqarsinnaalluni.
Ukiulli 25-t matuma siorna
Nuup eqqaani nutaanik
naammattuuisoqarmat, paa-
silerparput nunatta ilua anin-
gaasarsiorfiusinnaasoq. Isu-
kasiata eqqaani kangerluup
sermeqarfiata avannaani sa-
mivinissaqarfissuit paasine-
qarmata, siunissamut takor-
luukkat immaaginnarput,
soorlu aatsitassanik assar-
tuussuit kangerlukkut Qus-
summut silammukartut, savi-
minissat 150 kilometerimik
ungasitsigisumeersut usingi-
ariartorlugit.
Soqutiginninneq minneru-
linngilaq Maarmorilik mar-
moriinnaangitsumik peqar-
nera paasineqarmat. Zinkis-
saqarfissuit piiarnissaannut
tunngavissaqarpoq, akigiti-
tallu pitsaallutik. Uumman-
naq akileraarutitigut isertita-
nit kommunitut pisuunngor-
poq.
Avaqqutassaanngillat
Maannakkut piniarneq aali-
samerlu taamatut ingerlatil-
lugit nunatsinni aningaasati-
gut isertitat amigalertussaap-
put, taamaattumik aatsitas-
sarsiomeq saattariaqalissaaq.
Taamaattumik soqutiginnin-
neq annertoqaaq, aasallu ta-
maasa ujarassiomermik so-
qutigisallit aatsitassiassanik
ujarlertarput.
Nuup kommuniata allaf-
feqarfiani saqqummersitsi-
nermi Nuup kangerluani Qe-
qertarsuarmi kuulteqarfiit
eqqaaneqarput, ilisimatitsis-
sutaavorlu tuluit aatsitassar-
siorfiutaat RTZ Isukasiani
qillerisoq, kiisalu nammi-
nersomerusut aatsitassarsior-
nermut allaffik Canadamiut
aatsitassarsiorfiutaat Comin-
co suleqatigalugu timmisar-
tumik immikkut atortulersa-
arusersukkamik attartorlutik
Nuup Maniitsullu akornat
qulaavaasaqattaarpaat nunap
iluani aatsitassaqarfiit qara-
saasiat atorlugit sumiissuser-
siniarlugit.
Kommunip allaffeqarfiata
nerisarfiani saqqummersitsi-
neq august qaammat tamaat
ingerlanneqassaaq, allaffe-
qarfiullu ammanerat nalaani
kikkunnut tamanut amma-
voq, ataasinngornermit talli-
manngornermut qulinit mar-
lunut sisamanngornikkullu
immikkut sisamanit tallima-
nut.