Atuagagdliutit - 03.08.1995, Qupperneq 5

Nr. 60- 1995
5
GRØNLANDSPOSTEN
Minik Wallace på film
Historien om Minik filmatiseres af Metronome og det
svenske søskendepar fra Inughuit under den spøgefulde
arbejdstitel »Mit liv som slædehund«
NUUK(JB) - Nu bliver fil-
men om Minik endelig til
noget. Det er den Minik, der
sammen med andre Thule-
eskimoer i 1897 blev ført til
New York, en »omplant-
ning«, der fik stor betydning
for hans dramatiske og tragi-
ske livsforløb.
Lige siden Philip Lauri-
tzen som den første fik rigget
en bog sammen om Miniks
liv har der været talt om fil-
matisering. Men der har
været tvivl om, hvem der
havde de litterære rettighe-
der. Både Philip og Ken Har-
per havde arbejdet parallelt
med research, og da sidst-
nævntes bog udkom på
engelsk blev han tilbudt gan-
ske væsentlige beløb for
filmrettighederne.
Samtidig - og endnu før de
andre begyndte - arbejdede
etnologen og museumsman-
den, Rolf Gilberg, på et
omfattende biografisk/histo-
risk værk om Minik, og onde
tunger ville vide, at både
Philip Lauritzen og Ken Har-
per havde pumpet Gilberg
for materiale.
Grønlandsk filmselskab
forhandlede
Nordisk film gik i 1986 i
gang med at skaffe sig rettig-
heder, og det grønlandske
Nanoq Film TV, der på det
tidspunkt blandt andre havde
Nordisk Film som ejer, for-
handlede blandt andet med
Ken Harper og Rolf Gilberg.
Også David Lynch, kendt fra
»Twin Peaks« var interesse-
ret, og flere andre var frem-
me med en føler.
Der var dog ingen tvivl
om, hvor Thule-befolknin-
gens og Rolf Gilbergs sym-
pati lå. Det var hos det sven-
ske søskendepar Ylva og
Staffan Julén, der producere-
de »Inughuit«, og sammen
med Michael Hashlund-
Christensen fra Metronom
som producent og den sven-
ske dramaturg Reidar Jons-
son er de nu godt i gang med
manuskriptet.
Men der er en lang række
praktiske problemer, der skal
løses, inden optagelserne kan
starte. Studiefaciliteter findes
som bekendt ikke i Thule,
men nu har man endelig fået
de amerikanske myndighe-
deres tilladelse til at anvende
to tomme hangarer ved Thu-
le Airbase.
Historien
Historien om Minik Wallace
handler mest om perioden fra
1897, da Minik kom til New
York, til han vendte hjem i
1909. Under dette 12 års
ophold i Amerika døde de
fleste af hans medrejsende
landsmænd, og hans rige
adoptivfamilie endte som
ludfattige. Desuden blev
Miniks verden overskygget
af et traume, der kom, da han
så sin fars skelet udstillet på
American Museum og Natu-
ral History.
Efter syv års ophold i Thu-
le, hvor han igen måtte lære
sit modersmål, tog han tilba-
ge til Amerika. I 1918 blev
han offer for den spanske
syge og er begravet i Pitts-
burg, New Hampshire.
Filmen om Minik indspil-
les på engelsk, men befolk-
ningen fra Qaanaaq bliver
medvirkende på flere måder.
De kommer til at optræde
både som statister og som
håndværkere med de etniske
og kulturelle forudsætninger,
som skal til for at producere
en virkelig historie.
»Mit liv som
slædehund«
Endnu er der ikke sat navn på
hovedrollen som Minik Wal-
lace.
Den svenske dramaturg,
Reidar Jonsson, er i øvrigt
manden bag romanen og fil-
men »Mit liv som hund«, og
af samme grund har Minik-
projektet nu fået øgenavnet
»Mit liv som slædehund«.
Minik cykelilerluni, assi una
Ken Harper-ip atuakkiaanut
atugassanngorlugu Ameri-
can Museum of Natural
History-mit atukkiussaavoq.
Minik med sin cykel, et foto
udlånt fra American Muse-
um of Natural History til
brug i Ken Harpers bog.
Minik Wallace filmiliarineqalersoq
Minik pillugu oqaluttuaq Metronome-mit qatanngutigiinnillu svenskinit marlunnit, Inughuit
pillugit filmiliorsimasunit filimiliarineqalerpoq »Qimmitut qimuttutut inuunera«-mik
ateruseqartinneqarpoq
NUUK(JB) - Kiisami Mini-
up filmiliarineqarnera iluat-
sittussanngorpoq. Minik ava-
Minik qatanngutisiaalu niviarsiaraq Alaskameersoq
Amerikami amarsiartik ilagalugu (Assi Ken Harper-ip
atuakkiaaneersuuvoq).
Minik og en eskimopige fra Alaska med deres amerikanske
plejemodre (fra Ken Harpers bog).
nersuarmioqatiminik allanik
ilaqarluni 1897-imi New
York-imut nuutinneqarput,
nuutinneqarneralu inuunera-
nut allannguuteqarfioqaaq.
Philip Lauritzen-ip siulli-
ulluni Miniup inuunera pillu-
gu atuakkiaata saqqummer-
neraniilli filmiliornissaq eq-
qartorneqalerpoq. Kisianni
atuakkiortutut pisinnaatitaaf-
fiit arlaannit pigineqarnersut
nalornissutigineqarpoq. Phil-
lip Lauritzen Ken Harper-ilu
ataatsikkut atuakkiornissam-
ut tunngavissanik katersisi-
mapput, Ken Harper-illu atu-
akkiaa tuluttut saqqummer-
mat atuakkiortua aningaasar-
passuarnik akilerneqarluni
filmi liorsinnaatitaanermut
pisinnaatitaaffinnik pisiffi-
gineqarpoq.
Taakku peqatigalugit - ila-
mi allarpassuit sioqqullugit -
inuiaqatigiit nagguiinik ine-
riartornerinillu misissuisar-
toq katersugaasivimmilu su-
lisoq, Rolf Gilberg Miniup
inuunera pillugu paasissutis-
sarpassuarnik katersisima-
voq, assuarlerniartunillu o-
qaatiginiameqartarpoq Philip
Lauritzen-ip Ken Harper-illu
Gilberg paasissutissanik pa-
kasarlugu pissarsiffigisarsi-
massagaat.
Kalaallit
isumaqatiginninniartut
1986-imi Nordisk film fil-
miliomissamut pisinnaatitaa-
nissaminik anguniagaqaler-
poq, tamatumalu anguniame-
rani ilaatigut Nanoq Film
TV, taamani Nuuk TV-mit
pigineqartoq aamma Nordisk
film Ken Harper-imut Rolf
Gilberg-imullu isumaqati-
ginninniuteqarput. Aammat-
taaq David Lynch, »Twin
Peaks«-imi filmiliariteqataa-
sutut ilisimaneqatoq soquti-
ginnilerpoq aallallu aamma
naalaalerlutik.
Taamaattorli avanersuar-
miut Rolf Gilberg-illu taper-
sersugaat kikkuunersut qula-
rutigineqanngilaq. Svenskit
qatanngutigiit Ylva aamma
Staffan Julén piukkuppaat,
taakkumi filmi »Inughuit«
sanaaraat, massakkullu Mi-
chael Hashlund-Christensen-
ilu Metronom-imeersoq pro-
ducereralugu aamma drama-
turgi svenskeq Reidar Jons-
son suleqatigalugu filmilior-
nissamut malitassaq suliari-
leruttorpaat.
Sulili filmiliulemissap tu-
ngaanut suliassarpassuit
naammassineqanngillat.
Thule-mi filmiliorfiusinnaa-
sumik studiaqanngilaq, mas-
sakkulli amerikarmiut oqar-
tussaasuisa akuersinerisa ki-
ngorna Thule Airbase-mi
timmisartunik inissiisarfiit
marluk atorneqanngitsut a-
torsinnaalerpaat.
Oqaluttuassartaa
Minik Wallace pillugu oqa-
luttuami sammineqarneru-
voq 1897-imi New York-
imut pineraniit 1909-imi a-
ngerlarnera. Ukiuni aqqaneq
marlunni Amerikamiinner-
mini angalaqatigisimasaasa
amerlanersaat toqusimapput,
angajoqqaarsiaalu pisoorsuu-
galuit piitsunngorsimallutik.
Tamatuma saniatigut Miniup
angummi saamgi American
Museum-imi aamma Natural
History-mi saqqummersin-
neqartut takugamigit aliatsa-
rujussuarpoq.
Avanersuarmut utemermi-
ni avanersuarmiutut ilinniaq-
qittariaqarsimavoq, ukiullu
arfineq marluk qaangiuttut
Amerika-mut uteqqippoq.
1918-imi nualluussuit ilaan-
nit - spanske syge-mit - na-
laanneqarluni toquvoq, Pitts-
burg-imilu New Hampshire-
miittumi ilisaalluni.
Minik pillugu filmiliami
tuluttut oqaatsit atorneqas-
sapput, Qaanaamili innuttaa-
sut arlalitsigut filmiliomermi
suleqataasassapput. Ilaat fil-
miliariteqataassapput, ilaallu
nunap inoqqaavinik kulturi-
ntullu tunngasunik ilisimasa-
qarluartut sanasutut atorne-
qassallutik, taamaalillunilu
oqaluttuap imaannaanngit-
sup filmiliarineqarnissaa pi-
viusunngussalluni.
»Qimmtitut qimuttut
inuunera«
Suli Minik Wallace-usaar-
tussaq kinaassanersoq aala-
jangerneqanngilaq.
Dramaturgi svenskip Rei-
dar Jonsson-ip atuakkiaa
»Mit liv som hund«-imik
(Qimmitut inuunera) ateqar-
poq, taannalu tunngavigalu-
gu Miniup filmiliarineqarnis-
saa »Mit liv som slæde-
hund«-imik (Qimmitut qi-
muttutut inuunera) ateruse-
qartinneqarpoq.
overalt