Atuagagdliutit - 03.08.1995, Page 8

8
Nr. 60 • 1995
/rf'£a.cLø'a&'e/$a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nunaqarfiimi inuuneq
ajomaannerulissaaq
Qeqertarsuatsiaani Kapisilinnilu ikuallaaviit
kiffartuussiviillu
tassa illooreersoq allanngor-
tisaannarlugu taamatut sana-
tinniarlugu. Qeqertarsuatsia-
ani illu kiffartuussivissaq
Kapisilinnitut sananeqassan-
ngilaq, Qeqertarsuatsiaanimi
uffartarfimmik ataatsimoo-
russamik pisariaqartitsiso-
qarpallaanngilaq.
1993-imi ikuallaavik Qeqertarsuatsiaani misilinneqarpoq.
Misilitat ikuallaaviup pitsanngorsarneranik kinguneqarpoq,
julimilu ikuallaavik aalajangersimasumik atorneqalerpoq.
11993 blev et forbrændingsanlæg testet i Qeqertarsuatsiaat.
Resultaterne er blevet brugt til at forbedre anlægget, og i
juli blev et permanent forbrændingsanlæg taget i brug.
(Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto:Knud Josefsen).
NUUK(KK) - Nuup kommu-
neata nunaqarfiini marlunni,
Kapisillit 122-nik inoqartoq,
Qeqertarsuatsiaallu 293-inik
inoqartoq, inuuneq ajornaan-
nerulissaaq.
Qeqertarsuatsiaani eqqaa-
vissuaq pujuliortitsiunnaa-
reerput, julimimi ikuallaavit-
taaramik tassani ikuallan-
neqartarput. Aappaagu Kapi-
silinni ikuallaavik taamaat-
toq atorneqalissaaq.
Aappaagu nunaqarfiit
taakku marluk illunik kiffar-
tuussivittaassapput. Millio-
ner kronit pingasut sisamallu
akornanni akeqassapput, sa-
naneqamerisalu akiat Nukis-
siorfiit aqqutigalugit 85 pro-
centiat tapiiffigineqarsima-
voq. Nunaqarfinni allani kif-
fartuussivinni misilittakkat
marlillugit nunaqarfinni i-
nuunermut oqilisaataasarput.
Kapisilinni illu kiffartuus-
siviit ukioq manna sanaartor-
neqalissapput, aappagulu a-
toqqaarfissiorneqassallutik.
Ataatsimut atugassanik illut
assigiinngitsunut suliffissatut
periarfissaqassapput, soorlu
kalaallit sanaluttagaannik
sannaveeraq, ammerivik kii-
salu uffarfik errorsisarfillu.
Tamatuma saniatigut Peq-
qinnissamut Avatangiisinul-
lu Pisortaqarfik suleqatigalu-
gu, Kapisilinni illumut atatil-
lugu nakorsiartarfimmik pi-
lersitsisoqalersaarput.
Qeqertarsuatsiaani illu kif-
fartuussivissaq Nuup Kom-
muneata suliariumannittus-
sarsiuussimagaluarpaa, aki-
gitinniagarli kommuni malil-
lugu qaffasippallaarsimavoq.
Tamatumunnga taasiullugu
allatut iliuuseqarnialerput,
Ikuallaaviit marluk
Nunatsinni nunaqarfinni igi-
tat ajornartorsiutaasarput.
1993-imi peqqinnissamut
avatangiisinullu pisortaqarfi-
up Qeqertarsuatsiaani ikual-
laaviliilluni misilippaa, misi-
litallu ima pitsaatigipput
maanna Qeqertarsuatsiaani
aalajangersimasumik ikual-
laavittaarnerannik kingune-
qarluni. Siorna misiliineqar-
poq, ikuallaavillu misiligum-
mut naleqqiullugu pitsaan-
ngorsagaq julimi atorneqa-
lerpoq.
Ullup unnuallu kaajallan-
nerani igitat 500 kiilut ikual-
lanneqarsinnaapput, Qeqer-
tarsuatsiaanilu igitassat ajor-
nartorsiutaannginnerinut
naammalluni. Igitassat ikual-
lanneqarsinnaasut eqqaavim-
mut iginneqartarunnaarput,
taamaalilluni putsumik tiper-
millu akornusersorneqartar-
neq oqaluttuaannanngorluni.
Ikuallaavimmik isumaginnit-
tussamik arsaajaasartussam-
illu ullup affaanut sulisartu-
mik atorfinitsitsisoqarsima-
voq.
Ikuallaavik millionip affa-
ata missaanik akeqarsima-
voq. Nuup kommuneata
400.000 kronit aningaasaliis-
suteqarsimapput, kiisalu
namminersornerusut
100.000 kroninik ikuallaavi-
up akilernerata saniatigut
aningaasaliissuteqarsimasap-
put.
Ukioq manna Kapisilinni
ikuallaaviliorneq aallartis-
saaq, 1996-imilu atulersin-
naassalluni. Kapisilinni iku-
allaavik Qeqertarsuatsiaa-
niittumut naleqqiullugu aki-
sunerussaaq, ikuallaavik nu-
naqarfiup avataanut inissin-
neqartussaammat.
Ullumikkut Qeqertarsuatsiaani eqqaavik tujortarunnaarpoq. Igitassat ikuallassinnaasut
ikuallaavimmut iginneqartarput, eqqaavillu ikuallassinnaanngitsuinnarnut atulerluni.
I dag oser dumpen i Qeqertarsuatsiaat ikke længere. Al brændbart affald kommer i det nye
forbrændingsanlæg, og på dumpen bliver der kun smidt det ikke-brændbare affald.
(Assi toqqorsivimmit/Arkivf oto: Knud Josefsen).
Livet bliver lidt
lettere i bygderne
Forbrændingsanlæg og servicehuse i Qeqertarsuatsiaat
og Kapisillit
NUUK(KK) - Livet i de to
bygder i Nuup kommunea,
Kapisillit med sine 122 ind-
byggere og Qeqertarsuatsiaat
med sine 293 indbyggere,
bliver lidt lettere.
I dag oser dumpen i Qe-
qertarsuatsiaat ikke længere,
for alt brændbart materiale
bliver futtet af i et nyt for-
brændingsanlæg, som blev
taget i brug i juli. Til næste år
bliver et lignende forbrænd-
inganlæg taget i brug i Kapi-
sillit.
De to bygder får også hver
sit servicehus. Erfaringer fra

Aappaagu Kapisillit kijfartuussivittarlutillu ikuallaavittaassapput.
Kapisillit får til næste år både et servicehus og et forbrændingsanlæg.
(Assi AG-p toqqorsivianit/Foto.AGs arkiv).
andre bygder viser, at servi-
cehusene er et løft for daglig-
dagen i bygden. Prisen kom-
mer til at ligge et sted mel-
lem tre og fire millioner kro-
ner, og der er gennem energi-
selskabet Nukissiorfiit et til-
skud på 85 procent til opfø-
relsessummen.
Opførelsen af servicehuset
i Kapisillit starter meed fun-
damentet i år, og indvielsen
finder sted næste år. Huset
kommer til at rumme en ræk-
ke fællesfaciliteter som for
eksempel et lille værksted til
husflid og skindbehandling
samt bad og vaskeri.
Desuden bliver der i
Kapisillit etableret et samar-
bejde med Direktoratet for
Sundhed og Miljø omkring
en sygeplejerskestation un-
der samme tag som service-
huset.
Nuup Kommunia har holdt
licitation på servicehuset i
Qeqertarsuatsiaat, men pri-
sen blev efter kommunens
smag for høj. I stedet vil
kommunen prøve at finde en
anden løsning, for eksempel i
form af en ombygning af et
eksisterende hus. Servicehu-
set i Qeqertarsuatsiaat bliver
ikke indrettet på helt samme
måde som servicehuset i
Kapisillit, blandt andet er
behovet for fælles badefacili-
teter ikke så stort i Qeqer-
Wsuatsiaat som i Kapisillit.
To forbrændingsanlæg
Affald er ofte et stort pro-
blem i de grønlandske byg-
der.
I 1993 startede Direktora-
tet for Sundhed og Miljø et
forsøg med et forbrændings-
anlæg i Qeqertarsuatsiaat, og
erfaringerne var så gode, at
Qeqertarsuatsiaat nu har fået
et permanent forbrændings-
anlæg. Projekteringen starte-
de sidste år, og i juli blev an-
lægget, der er blevet forbed-
ret i forhold til forsøgsanlæg-
get, startet.
Anlægget kan forbrænde
500 kilo affald i døgnet, og
det er nok til at løse affalds-
problemet i Qeqertarsuatsia-
at. Fremover vil der ikke bli-
ve kastet brændbart affald på
dumpen, så man undgår alle
røg- og lugtgener. Der er an-
sat en mand halvdags til at
passe forbrædningsanlægget
og fjerne asken.
Anlægget har kostet om-
kring en halv million kroner.
Nuup kommunea har beko-
stet 400.000 kroner, mens
hjemmestyret har skudt
100.000 kroner samt selve
ovnen i projektet.
I år starter byggeriet af et
forbrændingsanlæg i Kapisil-
lit, og det vil kunne tages i
brug i 1996. Anlægget i
Kapisillit bliver dyrere end i
Qeqertarsuatsiaat, idet an-
lægget ligger lidt udenfor
bygden.