Atuagagdliutit - 03.08.1995, Qupperneq 16

16
Nr. 60 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Oqalliimenni pineqartut
immikkoortissinnaasariaqarpavut
All. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit siulittaasuat
Pituffimmi Avanersuullu
kommuniani periuserineqar-
simasut qulaameqartariaqar-
mata, oqallinneq killilersor-
neqartariaqanngilaq. Jona-
than Motzfeldtikkut oqallin-
nermi kikkut peqataassaner-
sut killilersorniarssappatsi-
gik, tamanna nunatta minne-
runngitsumillu avanersuar-
miut soqutigisaannut ajoqu-
taaginnartussaavoq.
Ukiunngooq ingerlanerini
Pituffimmi sakkutooqarfeqar-
nera avanersuarmiut taamalu
nunatta iluaqutissarsiffigil-
luareersimammassuk Kalaal-
lit Nunaata taarsiiffigineqar-
tariaqannginneranik Hans En-
gell-ip oqalunnera Inuit Ata-
qatigiit isumaqatiginngilluin-
narpaat.
Sakkutooqarfimmi Ava-
nersuarmiit taavungalu anga-
lasut, unnersiutissaannaan-
ngikkaluartumik, akunniffi-
gisarmassuk persuarsiutigi-
sariaqanngilaq. Tamannami
pissusissamisoorpoq, qular-
nanngilarlu pingaartumik nu-
narsuarmi inoqarfinni avan-
narlersaagaanni torikanner-
sumik eqqaamioriikkusun-
nermik tunngaveqarsimasin-
naalluni.
Danskit nunanut allanut
ministereqarfiata amerikkar-
miullu illersornissamut oqar-
tussaasuisa taavani eqqagas-
sanik toqqorterisinnaanermut
isumaqatigiissimanerat ma-
lillugu akiliutaasartunik Jo-
nathan Motzfeldt tuppaller-
saaniartariaqanngilaq. Eqqa-
gassat pillugit isumaqatigiis-
sutip 1979-imeersup siuner-
taraa eqqakkat avatangiisinut
ajoqusiissanngitsut!!! Allas-
simavormi igitassat inunnut,
uumasunut nunallu naasuinut
akornusiisinnaasut taavani
eqqameqassanngitsut!!!
Isumaqatigiissut 1. oktober
1987-imi atuutilersumik i-
lassutikkut allanngortinneqar-
poq. Ullormit tassannga Nam-
Skæg for sig og snot for sig,
hr: Jonathan Motzfeldt
Af Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiits formand'
Hvis forhold, der igennem
årene er foregået omkring
Pituffik og Avanersuup kom-
munia, skal belyses fuldt ud,
er åbenhed i debatten en for-
udsætning. Begynder først
Jonathan Motzfeldt at for-
søge at begrænse deltagerne i
debatten, ser det ikke lyst ud
set fra Grønlands interesser i
almindelighed og fra befolk-
ningen i Avanersuup kom-
munia i særdeleshed.
Inuit Ataqatigiit er ikke
enig med Hans Engeli i den-
ne påstand om, at Grønland
ikke kan gøre krav på erstat-
ning, angiveligt fordi befolk-
ningen i Avanersuup Kom-
munia og Grønland som
sådan har haft stor nytte af
militærbasens placering i
Pituffik.
At basen, trods alt, har
fungeret som mellemstation
for rejsende til og fra Ava-
nersuup kommunia, behøver
ingen at gøre et stort nummer
ud af. Det er vel ganske nor-
mal medmenneskelighed og
interesse i godt naboskab,
særligt når man udgør ver-
dens nordligste befolkning.
Jonathan Motzfeldt
behøver ikke at forsøge at
spise os af med affaldsdepo-
neringspengene, som stam-
mer fra en fornyelse af afta-
len mellem det danske uden-
rigsministerium og USAF.
Aftalen, som oprindeligt er
fra 1979, har til formål at sik-
re, at affaldsdeponeringen
fortsat sker på en økologisk
betryggende måde!!! Det er i
aftalen fastslået, at der ikke
skal deponeres materialer,
som udgør fare for menne-
sker, dyr og vegetation!!!
Denne aftale er ændret ved
protokol med virkning fra 1.
oktober 1987. Fra da udgør
Hjemmestyret den tredje
aftalepart, og afgiften på
1.750.000 kroner årligt tilfal-
der »Thulefonden«.
Omtalte penge er alt andet
end erstatning. Beløbet sva-
rer til, hvad vedligeholdel-
sesentreprenøren årligt spa-
rer ved at være fri for at frag-
te affaldet ud fra området.
Til gengæld debatteres
fortsat tre erstatningskrav:
1. For tvangsflytningen i
1953,
2. For oprydningsarbejdet
efter B-52-styrtet i 1968,
3. For de skiftende danske
regeringers mulige stiltiende
accept af tilstedeværelsen af
atom- og/eller brintbomber i
Grønland.
Det er efter IA’s opfattelse
ingen diskussion om, at alle
tre krav er fuldt ud berettige-
de.
Nunarput qanoq sillimassutaava?
All. David Poulsen, Paamiut
Allagaq aaqqissuisoqarfim-
mit naalisagaavoq
Danmarkip nunarput
illersornissap tungaatigut
sutigut-una sillimmatigigaa?
Inatsisit qallunaanit 1957-
imi atortussanngortinneqar-
nerisigut nunatsinni atomi-
mik sakkussiaqannginnera
taamanikkut Folketing-imi
ilaasortanut uppernarsar-
neqarpoq. Taamanikkut taa-
ma uppernarsaasuuvoq nuna-
nut allanut ministeriusoq
H.C. Hansen.
Inatsisip tamassuma allan-
ngortinneqarnissaanillusooq
Naalakkersuisutta siulittaa-
suat Lars Emil Johansen Ra-
dioaviisikkut oqaaseqarpoq.
Tamatumani pineqarnerluni
Amerikkamiut qanorluunniit
ulorianartigisunik sakkussi-
aateqaraluarpata nunatsin-
nigiinnarnissaannik akuer-
saartoqartoq? Naalakkersui-
sunimi siulittaasoq radioavii-
sikkut oqaaseqarnermini o-
qarpoq, Amerikkamiut siu-
nissami Avanersuarmiigin-
narnissaat nunatsinni Dan-
markimilu Naalakkersuisut
akuersaagarigaat.
Lars Emil Johansen-ip taa-
ma oqarnermini ilaatigut o-
qaatigaa, illersornissap tu-
ngaatigut kiisalu nunanut al-
lanut politikkip tungaatigut
nunarput annertoorujussuar-
mik Danmarkimut sillimas-
sutaasoq, oqaatsinili ilallugit
»apeqqutaavoq«
Lars Emil Johansen-ip taa-
ma oqamermigut sunaana inu-
iaqatigiinnut ersemerluttumik
oqaatiginiarsarigaa? Imaan-
nerluni »apeqqutaavoq«-mik
oqamermigut nunatsinni sak-
kussianik peqalivinnissaa o-
qaatiginiaraluaraa?
Imaluunniit nunatsinni
sakkussianik peqareersima-
nerluta, sorsuunnermut nil-
lertumut eqqomaveeqqutaal-
lutalusooq?
Taamaattoqarsimassappat
uagut innuttaasugut tamatu-
munnga tunngasunut isum-
mersueqataatinneqarnissa-
mut periarfissinneqartariaqa-
raluarpugut. Uanga isuma-
qarpunga nunatsinni sakkus-
sianik peqarnissamut tunnga-
vissaqanngitsoq, nunarput
sorsuffiunngimmat. Nunat-
sinnilu sakkussianik peqarsi-
manissaa akuersaarneqarsin-
naanngilluinnarpoq, inuiaqa-
tigiiusugummi sakkussianik
peqartoqarnissaa piumasa-
rinnginnatsigu.

Sumiluunniit
atuameqarsinnaavoq
minersomerullutik Oqartussat
isumaqatigiissuteqartut pinga-
jorilerpaat, akiliutaasartorlu
ukiumut 1.750.000 koruuni-
usoq »Avanersuarmi Ani-
ngaasaateqarfimmut« nakkar-
tinneqartalerpoq.
Aningaasat pineqartut
taarsiissutaanngilluinnarput.
Tassaaginnarput sulisitsisup
eqqaanermik isumaginnittup
eqqagassat nunatsinnit aal-
larullugit assartornissaralu-
annit sipaagaasa nalingi.
Akerlianik taarsiiffigine-
qamissamik apeqqutit pinga-
sut suli naammassineqan-
ngillat:
1. 1953-imi pinngitsaali-
saalluni nuutsitaanermut,
2. 1968-imi qaartartorsua-
lisartup aseqquinik saliisima-
nermut,
3. Danskit naalakkersui-
suisa nikerartut qaartartorsu-
amik nunatsinniittoqarsima-
neranik nipaarussullugu aku-
ersaarsimanerannut.
Inuit Ataqatigiit piumasa-
qaatit taakku tamaasa taper-
sersorpaat.
Suliniutit Avanersuarmi Aningaa-
saateqarfiup 1988-imiit 1991-imut
aningaasaliiffigisai
Projekter financieret af Thulefonden i
perioden 1988-1991
1988: Moriusami ammeri-
vik, Savissivimmi sanna-
vik piniariartarfillu /
Skindbehandlingshus
Moriusaq, bygdeværksted
Savissivik og fangsthytte:
a/c kr. 500.000
1989: Umiatsiaaqqanut
sannavik / bådeværksted,
Qaanaaq: kr. 540.000
Ammerivik/
skindbehandlingshus,
Moriusaq: kr. 175.000
Sannavik/bygdeværksted,
Savissivik: kr. 275.000
1990: Piniariartarfik /
fangshytte: kr. 66.650.61
Umiatsiaaqqanut sannavik
/ bådeværksted,
Qaanaaq: kr 157.086,60
Katersugaasiviup
pisortaa, Avanersuup
Katersugaasivia/
Museumsleder, Museet i
Thule: kr. 162.000
1991: Angallatip motoorii
marluk / bådmotorer 2 stk.:
kr. 165.932
Timersortarfeeraq/minihal,
Qaanaaq: kr. 4.000.000
Umiatsiaaqqanut sannavik/
bådeværksted,
Qaanaaq: kr. 179.805,33
Kommunip sannavia/
kommunalt værksted,
Moriusaq: kr. 32.000
Ammerivik/
skindbehandlingshus,
Qaanaaq: kr. 129.668,07
Ammerivik/
skindbehandlingshus,
Moriusaq: kr. 21.506,01
Katillugit/ialt:
kr. 6.404.648,62
Tuttunniamissami
agguariaaseq
All: Jens Johansen, Sisimiut
Tuttunik umimmattassanillu
pinialuttartunut agguariaaseq
assut ajorpoq.
Assersuut:Aalisarnermut
Piniarnermut Nunaleriner-
mullu Pisortaqarfiup nalu-
naarutaani allassimavoq issu-
aaneq: »Qinnuteqartunut i-
nuutissariutiginagu piniar-
nermut aallaaniarnermullu
allagartamik pigisaqartunut
tunniussineq makitsinikkut
pissaaq«.