Atuagagdliutit - 03.08.1995, Síða 21

Nr. 60 • 1995
21
£a aj?'ap'(/é/'a C/É
GRØNLANDSPOSTEN
niit iloqiaassutinngorluni?
Imarmioq.
Naamik, nuannarinninngitse-
qalersinnaavutilli. Inussanilli
nipituumik seqqulutsitsisameq
piutipalaajuvoq, naggataatigut
ikinngutigisat tusaarusukkun-
naarlugu alarninnermik kingu-
neqarluni. Taamaatinniaruk.
Dårlig vane at
knække fingre
Jeg er en pige på 15 år, der
»knækker fingre«. Er det
meget usundt? Kan jeg få
gigt eller andre skavanker af
det? Vandmand.
Nej, men du kan få uvenner.
Uvanen med at bøje eller
trække i fingrene, så det
giver en hørlig knæk, er så
stor hos nogle, at folk i om-
gangskredsen til sidst ikke
kan holde ud at høre på det.
Væn dig af med det.
Atoqatigiinnermi
silaannaq
Niviarsiaavunga 17-inik uki-
ulik, qaammatinilu marlunni
angutaatiga ilaginikuunagu.
Kanngusuutigigigaana ila-
giikkaangatta utsunnit niler-
tutut nipiliortoortarama.
Ilaanni arnaq taamaattoq
akivat atuakkamik pissarsis-
oqarsinnaasoq. Qanoq taa-
guuteqarpa?
Taamatut nilertoruusineq
nalinginnaanngila - aamma
uattut ukiulinnut? Atoqati-
giikkaangatta masattooru-
jussuartarnera peqqutaaqa-
taasinnaava? Nileq
Qaqutigoortuunngilaq, uki-
ullu apeqqutaanngillat. A-
kussap nakuippallaarnera
peqqutaavoq. Taamatut nar
kuippallaarneq aamma piu-
massuserinngisamik quiner-
mik kinguneqarsinnaavoq,
nivissallu arlallit atoqatigiin-
nerup nalaani quisoortarput.
Atoqatigiinnerup nalaani
masattoorpallaarneq kingu-
aassiutinit pisinnaavoq.
Akussami nakussassartari-
aqarput, erluk quullu aqqu-
taat milissinnaanngorlugit.
Helle Gotved atuakkiamini
»Muskler og Orgasme« (Nu-
kiit inernerlu), Munksgaard
Forlag-ip naqitertitaa, pitsa-
vimmik oqaluttuarai. Alla-
mik aamma atuakkiaqarpoq
»Bækkenbundens optræning
ved vandladningsproblemer«
(Iloqqutsisarnermi akussap
naqqanik nakussassaaneq).
Samleje med luft
Jeg er en pige på 17 år, der
ikke har været i seng med
min kæreste i to måneder.
Jeg skammer mig nemlig
over, at der kommer prutte-
lyde fra mig, hver gang vi er
sammen.
Du svarede engang en
dame med samme problem,
at man kan få en bog om det.
Hvad hedder den ?
Er det egentlig ikke ret
normalt med de lyde - og så i
min alder? Kan det hænge
sammen med, at jeg bliver
meget våd ved samleje?
Prutten.
Problemet er slet ikke sjæl-
dent og kan forekomme i alle
aldersklasser. Det skyldes for
slappe muskler i underlivet.
Den samme slaphed kan -og-
så give ufrivillig urinafgang,
og det sker for en del piger
under samleje. Men meget
væde under samleje kan også
stamme fra kønsorganerne.
Det gælder om at få op-
trænet muskulaturen, så den
bliver tilstrækkelig stærk til
at aflukke tarm og eventuelt
urinrør.
Det fortæller Helle Gotved
vældig godt om i sin bog
»Muskler og Orgasme« fra
Munksgaards Forlag. Hun
har også skrevet en, der hed-
der »Bækkenbundens optræ-
ning ved vandladningspro-
blemer«.
Nukappiara sium-
mini imaarsaatilik
Nukappiaraaterput sisamanik
ukiulik siummini illuttut i-
maarsaateqamikuuvoq. Nag-
gataatigut peerneqartaria-
qarput. Ikkwmeqamerat ilu-
atsillugu sorlummi iluani
naanerit peertippai. Qaam-
matit arlalinngulersut siwn-
minik akornuteqaqqilerpoq,
siutillu nakorsaa oqarpoq,
imaarsaatit ikkuteqqinneqas-
sasut. Allatut iliortoqarsin-
naava? Alliartomermini qaa-
ngissanerpaa ? Quersoqaaq.
Siutai peqqutaanerpat?
Nersussuaq angutiviaq.
Meerarpassuit taamaattarput.
Sorluup iluaniittut naanerit
peqqutigalugit siutini tusaatit
qarlortaataasat ajoquserne-
qartarput, taamaalillutik siu-
tip iluaniittut silaannalersor-
neri amigalersarlutik. Naqit-
sinikillisarput nuammillu pi-
lersuinerulerlutik.
Taakku marluk tusillan-
nermik kinguneqartitsisar-
put, siutillu akorninik ase-
ruutsitsisinnaallutik, siuse-
rineq ajoqutillu allat. Ilaanni
naanerit sorlunniittut peerne-
ri iluaqutaasarput, tusaatit
sillaannalersomeri iluarsitin-
niarlugit. Ilaanni siutit akorni
silaannalersorluarniarlugit
sulluarannguamik (imaar-
saammik) igalaasat putullu-
git ikkussissalluni pisariaqar-
tarpoq.
Milittoorneq aseruuttoor-
nerluunniit peqqutigalugit
katassinnaapput imaluunniit
taarsertariaqalersinnaallutik.
Tusaataanullu iluaqutaan-
ngippata taarsertariaqalersin-
naapput. Piffissap ingerlane-
rani iluarsissapput, sulluusal-
lu peerneqarlutik, igalaasar-
taalu mamissapput, ataavar-
tumillu ajoqutigisussaanagit.
Katsorsaaneq qaammatialu-
innannguit ingerlanerani
naammassisinnaavoq; meeq-
qalli ilaat sivisunermik qaa-
ngerniartarpaat. Amerlaner-
tigulli meeqqap atualinngin-
neranni iluarsisarlutik.
Nukappiaqqap quersornera
siutaanit peqquteqarsinnaan-
ngilaq, imaassinnaavoq sor-
luani suli naaneqartoq, taa-
maalillunilu sorlummini ase-
ruuttoqarsinnaalluni, taman-
nalu quersortitsisinnaalluni.
Dreng med dræn i ørerne
Vor 4-årige søn har haft
dræn i begge ører. Men de
måtte til sidst fjernes. Da han
fik dem i, fik han også taget
polypper. Nu har han igen
haft vrøvl med ørerne i nogle
måneder, og ørelægen siger,
at han igen skal have dræn.
Hvad kan der ellers gøres?
Vokser han fra det? Han ho-
ster meget. Skyldes det ører-
ne. Tyren.
Masser af mindre børn har
samme problem. Passagen
gennem de eustakiske rør
hæmmes på grund af polyp-
per i næsesvælget, og så bli-
ver mellemørerne ikke til-
strækkeligt ventileret. Der
kommer undertryk i dem og
forøget slimdannelse.
De to ting giver hørened-
sættelse og eventuelt også
mellemørebetændelse, øre-
smerter og andre gener. I
nogle tilfælde er det nok at
tage polypperne for atter at få
luftstrømmen gennem de
eustakiske rør i orden. Men
ofte må man også bedre ven-
tilationen af mellemørerne
ved at indsætte et lille plast-
rør (dræn) i et snit i tromme-
hinden.
Det kan falde ud eller må
skiftes på grund af tilstop-
ning eller betændelse. Så kan
det blive nødvendigt at ind-
sætte nye, hvis de eustakiske
rør endnu ikke fungerer godt
nok. Men efterhånden vil det
gå i orden, så drænene kan
fjernes, og så heler tromme-
hinden uden blivende gener.
Hele sagen kan overstås på få
måneder; men hos nogle
børn trækker det længere ud.
Hos de fleste er det dog i
orden inden skolealderen.
Det kan ikke være ørerne,
som er skyld i drengens
hoste. Men måske er der
kommet nye polypper, så der
hele tiden er noget betændel-
se i næsesvælget, og det kan
give hoste.
Upernavik Kommune
SOCIALRÅDGIVER
Allagarsiteqqitaq
Upernavik Kommune, inunnik isumaginninnermi
immikkoortortaqarfik socialrådgiverissarsiorpoq
1. august 1995 isumaqatigiissuteqarluniluunniit atorfi-
nittussamik.
Nalinginnaasumik inunnik isumaginninnerup
saniatigut suliassatut pingaartinneqarput:
- Meeqqanik, inuusuttunik innarluutilinnillu
isumaginninneq.
Ukua piginnaaneqafigigukkit tassaavutit
pisariaqartitarput:
- Qiimasoq
- Ammasoq suleqatikkuminartorlu
- Akisussaaffimmik naammassisaqarusunnermillu
pigisalik
Atorfik socialrådgiverisut ilinniarsimasumik inuttaler-
neqarnissaa pingaartinneqarpoq, naleqquttumilli ilin-
niarsimasut inunnillu isumaginninnermi paasisimasallit
isummerfigineqarsinnaallutik.
Isumaqatigiissutit sukkulluunniit atuuttut najoqqutaralu-
git atorfinitsitsisoqarlunilu akissaateqartitsisoqassaaq.
Illoqarfiup avataaniit nunatsinneersumut Danmarki-
meersumillu angalaneq nutsernerlu kommunemit aki-
lerneqassapput ukiut pingasut atorfeqareernermi.
Kommune illussaqartitsivoq, malitarisassalu atuuttuu-
sut malillugit illumut akiliuteqarneq pisassaaq.
Atorfimmut paasissutissat allat piniarneqarsinnaapput
Socialchef Abigael Lennert-imut saaffigininnikkut oqa-
rasuaat 5 12 77 lokal 110.
Qinnuteqaat, ilinniarsimanermut uppernarsaatit, sulisit-
sisorisamit oqaaseqaatit ilaalu ilanngullugit kingusin-
nerpaamik 7. juli 1995 tiguneqareersimassapput:
Upernavik Kommune
Box 95 • 3962 Upernavik
Genopslag
Upernavik Kommune
SOCIALRÅDSGIVER
Upernavik Kommune, socialforvaltningen søger en
socialrådgiver til tiltrædelse pr. 1. august 1995 eller
efter nærmere aftale.
Udover almindelig rådgivningsarbejde lægges
særligt vægt på følgende opgaver:
- Socialarbejde for børn, unge og handicappede i.h.t.
gældende regler.
Det forudsættes, at du har evner til;
- Ansvarlig og pligtopfyldende.
- Åben og samarbejds-villig, både over for klienter
som kolleger.
- Besiddelse af humoristisk sans.
Dansk-sproget socialrådgiver kan regne med tolk til
arbejdet.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende
overenskomst.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales
boligbidrag/husleje efter gældende bestemmelser.
Fælles for ikke-hjemmehørende og hjemmehørende
ydes fri tiltrædelse og fratrædelsesrejse efter 3 års
ansættelse.
Yderligere oplysninger kan fås ved hevendelse til Soci-
alchef Abigael Lennert tlf. 5 12 77 lokal. 110.
Ansøgningerne, der stiles til Upernavik Kommune, skal
være senest d. 7. juli 1995 kommunen i hænde.
Upernavik Kommune
Box 95 • 3962 Upernavik
Klar til afgang
I forbindelse med KNI Pilersuisoqs sommersejlads lan
kysten, gjorde vi fornylig opmærksom på følgende:
* Passagerer med bekræftet billet skal være klar til at
ombord 1/2 time før skibet afgår.
Pårørende og venner til vore passagerer bedes undlad
følge de rejsende ombord ved skibsafgang, idet det forst;
rer ekspeditionen af vore passager* J
Tak for hjælpen
Siden vi gjorde opmærk-
som på disse regler, er
adgangsforholdene til
KNI Pilersuisoqs pas-
sagerskibe blevet me-
iWMI»U
e pårørende og
ner holder sig nu
for de opsatte
pærringer på kajen.
Og nye rejsende bliver ombord på skibet, efter at de er
checket ind til tiden.
KNI Pilersuisoq a/s vil gerne rette tak til de mange, der
har hjulpet os med at overholde regierne. Det betyder ner
lig højere sikkerhed samt en mere behagelig rejse for vor
mange-tusinde passgerer.
God rejse.! "gin) -
EiAersuisoq a/s gJllØrS