Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 03.08.1995, Síða 21

Atuagagdliutit - 03.08.1995, Síða 21
Nr. 60 • 1995 21 £a aj?'ap'(/é/'a C/É GRØNLANDSPOSTEN niit iloqiaassutinngorluni? Imarmioq. Naamik, nuannarinninngitse- qalersinnaavutilli. Inussanilli nipituumik seqqulutsitsisameq piutipalaajuvoq, naggataatigut ikinngutigisat tusaarusukkun- naarlugu alarninnermik kingu- neqarluni. Taamaatinniaruk. Dårlig vane at knække fingre Jeg er en pige på 15 år, der »knækker fingre«. Er det meget usundt? Kan jeg få gigt eller andre skavanker af det? Vandmand. Nej, men du kan få uvenner. Uvanen med at bøje eller trække i fingrene, så det giver en hørlig knæk, er så stor hos nogle, at folk i om- gangskredsen til sidst ikke kan holde ud at høre på det. Væn dig af med det. Atoqatigiinnermi silaannaq Niviarsiaavunga 17-inik uki- ulik, qaammatinilu marlunni angutaatiga ilaginikuunagu. Kanngusuutigigigaana ila- giikkaangatta utsunnit niler- tutut nipiliortoortarama. Ilaanni arnaq taamaattoq akivat atuakkamik pissarsis- oqarsinnaasoq. Qanoq taa- guuteqarpa? Taamatut nilertoruusineq nalinginnaanngila - aamma uattut ukiulinnut? Atoqati- giikkaangatta masattooru- jussuartarnera peqqutaaqa- taasinnaava? Nileq Qaqutigoortuunngilaq, uki- ullu apeqqutaanngillat. A- kussap nakuippallaarnera peqqutaavoq. Taamatut nar kuippallaarneq aamma piu- massuserinngisamik quiner- mik kinguneqarsinnaavoq, nivissallu arlallit atoqatigiin- nerup nalaani quisoortarput. Atoqatigiinnerup nalaani masattoorpallaarneq kingu- aassiutinit pisinnaavoq. Akussami nakussassartari- aqarput, erluk quullu aqqu- taat milissinnaanngorlugit. Helle Gotved atuakkiamini »Muskler og Orgasme« (Nu- kiit inernerlu), Munksgaard Forlag-ip naqitertitaa, pitsa- vimmik oqaluttuarai. Alla- mik aamma atuakkiaqarpoq »Bækkenbundens optræning ved vandladningsproblemer« (Iloqqutsisarnermi akussap naqqanik nakussassaaneq). Samleje med luft Jeg er en pige på 17 år, der ikke har været i seng med min kæreste i to måneder. Jeg skammer mig nemlig over, at der kommer prutte- lyde fra mig, hver gang vi er sammen. Du svarede engang en dame med samme problem, at man kan få en bog om det. Hvad hedder den ? Er det egentlig ikke ret normalt med de lyde - og så i min alder? Kan det hænge sammen med, at jeg bliver meget våd ved samleje? Prutten. Problemet er slet ikke sjæl- dent og kan forekomme i alle aldersklasser. Det skyldes for slappe muskler i underlivet. Den samme slaphed kan -og- så give ufrivillig urinafgang, og det sker for en del piger under samleje. Men meget væde under samleje kan også stamme fra kønsorganerne. Det gælder om at få op- trænet muskulaturen, så den bliver tilstrækkelig stærk til at aflukke tarm og eventuelt urinrør. Det fortæller Helle Gotved vældig godt om i sin bog »Muskler og Orgasme« fra Munksgaards Forlag. Hun har også skrevet en, der hed- der »Bækkenbundens optræ- ning ved vandladningspro- blemer«. Nukappiara sium- mini imaarsaatilik Nukappiaraaterput sisamanik ukiulik siummini illuttut i- maarsaateqamikuuvoq. Nag- gataatigut peerneqartaria- qarput. Ikkwmeqamerat ilu- atsillugu sorlummi iluani naanerit peertippai. Qaam- matit arlalinngulersut siwn- minik akornuteqaqqilerpoq, siutillu nakorsaa oqarpoq, imaarsaatit ikkuteqqinneqas- sasut. Allatut iliortoqarsin- naava? Alliartomermini qaa- ngissanerpaa ? Quersoqaaq. Siutai peqqutaanerpat? Nersussuaq angutiviaq. Meerarpassuit taamaattarput. Sorluup iluaniittut naanerit peqqutigalugit siutini tusaatit qarlortaataasat ajoquserne- qartarput, taamaalillutik siu- tip iluaniittut silaannalersor- neri amigalersarlutik. Naqit- sinikillisarput nuammillu pi- lersuinerulerlutik. Taakku marluk tusillan- nermik kinguneqartitsisar- put, siutillu akorninik ase- ruutsitsisinnaallutik, siuse- rineq ajoqutillu allat. Ilaanni naanerit sorlunniittut peerne- ri iluaqutaasarput, tusaatit sillaannalersomeri iluarsitin- niarlugit. Ilaanni siutit akorni silaannalersorluarniarlugit sulluarannguamik (imaar- saammik) igalaasat putullu- git ikkussissalluni pisariaqar- tarpoq. Milittoorneq aseruuttoor- nerluunniit peqqutigalugit katassinnaapput imaluunniit taarsertariaqalersinnaallutik. Tusaataanullu iluaqutaan- ngippata taarsertariaqalersin- naapput. Piffissap ingerlane- rani iluarsissapput, sulluusal- lu peerneqarlutik, igalaasar- taalu mamissapput, ataavar- tumillu ajoqutigisussaanagit. Katsorsaaneq qaammatialu- innannguit ingerlanerani naammassisinnaavoq; meeq- qalli ilaat sivisunermik qaa- ngerniartarpaat. Amerlaner- tigulli meeqqap atualinngin- neranni iluarsisarlutik. Nukappiaqqap quersornera siutaanit peqquteqarsinnaan- ngilaq, imaassinnaavoq sor- luani suli naaneqartoq, taa- maalillunilu sorlummini ase- ruuttoqarsinnaalluni, taman- nalu quersortitsisinnaalluni. Dreng med dræn i ørerne Vor 4-årige søn har haft dræn i begge ører. Men de måtte til sidst fjernes. Da han fik dem i, fik han også taget polypper. Nu har han igen haft vrøvl med ørerne i nogle måneder, og ørelægen siger, at han igen skal have dræn. Hvad kan der ellers gøres? Vokser han fra det? Han ho- ster meget. Skyldes det ører- ne. Tyren. Masser af mindre børn har samme problem. Passagen gennem de eustakiske rør hæmmes på grund af polyp- per i næsesvælget, og så bli- ver mellemørerne ikke til- strækkeligt ventileret. Der kommer undertryk i dem og forøget slimdannelse. De to ting giver hørened- sættelse og eventuelt også mellemørebetændelse, øre- smerter og andre gener. I nogle tilfælde er det nok at tage polypperne for atter at få luftstrømmen gennem de eustakiske rør i orden. Men ofte må man også bedre ven- tilationen af mellemørerne ved at indsætte et lille plast- rør (dræn) i et snit i tromme- hinden. Det kan falde ud eller må skiftes på grund af tilstop- ning eller betændelse. Så kan det blive nødvendigt at ind- sætte nye, hvis de eustakiske rør endnu ikke fungerer godt nok. Men efterhånden vil det gå i orden, så drænene kan fjernes, og så heler tromme- hinden uden blivende gener. Hele sagen kan overstås på få måneder; men hos nogle børn trækker det længere ud. Hos de fleste er det dog i orden inden skolealderen. Det kan ikke være ørerne, som er skyld i drengens hoste. Men måske er der kommet nye polypper, så der hele tiden er noget betændel- se i næsesvælget, og det kan give hoste. Upernavik Kommune SOCIALRÅDGIVER Allagarsiteqqitaq Upernavik Kommune, inunnik isumaginninnermi immikkoortortaqarfik socialrådgiverissarsiorpoq 1. august 1995 isumaqatigiissuteqarluniluunniit atorfi- nittussamik. Nalinginnaasumik inunnik isumaginninnerup saniatigut suliassatut pingaartinneqarput: - Meeqqanik, inuusuttunik innarluutilinnillu isumaginninneq. Ukua piginnaaneqafigigukkit tassaavutit pisariaqartitarput: - Qiimasoq - Ammasoq suleqatikkuminartorlu - Akisussaaffimmik naammassisaqarusunnermillu pigisalik Atorfik socialrådgiverisut ilinniarsimasumik inuttaler- neqarnissaa pingaartinneqarpoq, naleqquttumilli ilin- niarsimasut inunnillu isumaginninnermi paasisimasallit isummerfigineqarsinnaallutik. Isumaqatigiissutit sukkulluunniit atuuttut najoqqutaralu- git atorfinitsitsisoqarlunilu akissaateqartitsisoqassaaq. Illoqarfiup avataaniit nunatsinneersumut Danmarki- meersumillu angalaneq nutsernerlu kommunemit aki- lerneqassapput ukiut pingasut atorfeqareernermi. Kommune illussaqartitsivoq, malitarisassalu atuuttuu- sut malillugit illumut akiliuteqarneq pisassaaq. Atorfimmut paasissutissat allat piniarneqarsinnaapput Socialchef Abigael Lennert-imut saaffigininnikkut oqa- rasuaat 5 12 77 lokal 110. Qinnuteqaat, ilinniarsimanermut uppernarsaatit, sulisit- sisorisamit oqaaseqaatit ilaalu ilanngullugit kingusin- nerpaamik 7. juli 1995 tiguneqareersimassapput: Upernavik Kommune Box 95 • 3962 Upernavik Genopslag Upernavik Kommune SOCIALRÅDSGIVER Upernavik Kommune, socialforvaltningen søger en socialrådgiver til tiltrædelse pr. 1. august 1995 eller efter nærmere aftale. Udover almindelig rådgivningsarbejde lægges særligt vægt på følgende opgaver: - Socialarbejde for børn, unge og handicappede i.h.t. gældende regler. Det forudsættes, at du har evner til; - Ansvarlig og pligtopfyldende. - Åben og samarbejds-villig, både over for klienter som kolleger. - Besiddelse af humoristisk sans. Dansk-sproget socialrådgiver kan regne med tolk til arbejdet. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales boligbidrag/husleje efter gældende bestemmelser. Fælles for ikke-hjemmehørende og hjemmehørende ydes fri tiltrædelse og fratrædelsesrejse efter 3 års ansættelse. Yderligere oplysninger kan fås ved hevendelse til Soci- alchef Abigael Lennert tlf. 5 12 77 lokal. 110. Ansøgningerne, der stiles til Upernavik Kommune, skal være senest d. 7. juli 1995 kommunen i hænde. Upernavik Kommune Box 95 • 3962 Upernavik Klar til afgang I forbindelse med KNI Pilersuisoqs sommersejlads lan kysten, gjorde vi fornylig opmærksom på følgende: * Passagerer med bekræftet billet skal være klar til at ombord 1/2 time før skibet afgår. Pårørende og venner til vore passagerer bedes undlad følge de rejsende ombord ved skibsafgang, idet det forst; rer ekspeditionen af vore passager* J Tak for hjælpen Siden vi gjorde opmærk- som på disse regler, er adgangsforholdene til KNI Pilersuisoqs pas- sagerskibe blevet me- iWMI»U e pårørende og ner holder sig nu for de opsatte pærringer på kajen. Og nye rejsende bliver ombord på skibet, efter at de er checket ind til tiden. KNI Pilersuisoq a/s vil gerne rette tak til de mange, der har hjulpet os med at overholde regierne. Det betyder ner lig højere sikkerhed samt en mere behagelig rejse for vor mange-tusinde passgerer. God rejse.! "gin) - EiAersuisoq a/s gJllØrS

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.