Atuagagdliutit - 29.08.1995, Blaðsíða 14

14
Nr. 67 • 1995
7^£aaj2'ap/(/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Amerikanniut inuusuttut nipilersugassianik
tusamaartitsillutik nunarsuarmi angalaartarput. Ukiup
tulliani Nuummut tikeraassapput.
Una asseq Korea-mi assilisaavoq.
Det amerikanske ungdomssymfoniorkester spiller verden
over. Til næste sommer besøger orkesteret Nuuk.
Billedet her er fra en koncert i Korea.
Musikalsk besøg
fra Long Island
NUUK -1 disse dage besøger
direktøren for Long Island
Youth Orchestra, Martin
Dreiwitz, Nuuk. Besøget er
et led i ungdomsorkesterets
tourne. Martin Dreiwitz, for-
venter at besøge Grønland og
Nuuk i juli i juli næste år
med orkesteret, der består af
omkring 80 unge imellem 14
og 17 år. De unge kommer
alle fra Long Island, der er en
ø i staten New York i øvrigt
tæt på metropolen New
York.
Orkestret, der er et symfoni-
orkester, spiller populær
klassisk musik, fortæller
Martin Dreiwitz, så man skal
ikke vente sig Gustav Mahler
eller Wagner, det er musik
fra den mere populære alt-
favnende side.
Orkesteret er så at sige en
slags kuvøse for unge men-
nesker, der tænker på en pro-
fessionel musikerkarriere, og
de unge musikere rekruttere-
sk fra 15 af Long Islands
skoler. Martin Dreiwitz skal
tilbage til USA til optageel-
sesprøve af nye håbefulde
medlemmer af orkesteret. Er
man sluppet ind i varmen hos
orkesteret, venter der mange
og store oplevelser blandt
andet i form af rejser over
hele Verden, ligesom orke-
steret tager sig af de unge
musikeres musikalske ud-
dannelse.
Men meget tyder altså på,
at der venter byen en spænd-
ende musikalsk oplevelse til
næste sommer fra Long
Island, USA.
Nipilersortartut Lond Island-imiit tikeraartut
NUUK - Ulluni makkunani
Long Island Youth Orche-
stra-rip direktøria, Martin
Dreiwitz Nuummi tikeraarsi-
mavoq. Inuusuttut nipiler-
sortartut angalaamissaannut
atatillugu tikeraarpoq. Mar-
tin Dreiwitz-ip naatsorsuu-
tigaa inuusuttut nipilersor-
tartut 80-it missaanniittut,
14-it 17-illu akornanni ukiul-
lit ukiup tulliani julimi
Kalaallit Nunaannut tiekraa-
rumaartut Nuummissallutil-
lu. Inuusuttut taakku tamar-
mik Long Island-imeersuup-
put, taannalu naalagaaffimmi
New York-imi qeqertaavoq,
New York-ip illoqarfiata
pingaamersaani qanittunngu-
amiilluni.
Nipilersoqatigiit assigiin-
ngitsunik katitikkanik itsar-
nitsanik tusaamasanillu nipi-
lersortartuupput, taamaam-
mallu Gustav Mahler-ip
Wagner-illuunniit nipilersu-
gassiaanik tusarnissaq ilima-
gtsariaqaram.
Nipilersoqatigiit inuusut-
tuupput kingusinnerusukkut
nipilersornermik inuussutis-
sarsiuteqalemissaminnik eq-
qarsartut, Long Island-imilu
inilliarfinni 15-ini nipilersor-
nermik ilinniartuullutik.
Martin Dreiwitz USA-mut
uteruni nipilersortartut isu-
malluartut immiusseqatigi-
sussaavai. Nipilersoqatigiin-
nummi ilaalersimagaanni
nunarsuatsinni angalanerta-
linnik amerlaqisunik misigi-
saqarnissaq qularnarneq a-
jorpoq, tamatumalu saniati-
gut nipilersortartoqatigiit
namminneerlutik inuusuttu-
nik ilinniartitsisarput.
Kisianni ukiup tulliani aa-
sakkut USA-mi Long Island-
imiit nipilersortartunit tike-
raarneqarnissaq illoqarfiup
naatsorsuutigisinnaavaa.
(kronik)
Omstruktureringen der blev en fiasko
Af Jørgen Lings, Sisimiut
Der var visioner, slagkraft og
dynamik bag de målsætnin-
ger og planer, som landssty-
reformand Lars Emil Johan-
sen for blot nogle få år siden
fremlagde for det grønland-
ske folk.
Omstrukturering, decen-
tralisering, privatisering. Be-
greber og ord, der blev dagli-
ge overskrifter i de grønland-
ske medier.
Et dansk konsulentfirma
blev sat til at kulegrave
driftsforholdene i KNI.
Onde tunger påstår, at kon-
sulenterne efter 40 timers
intens arbejde - på et hotel-
værelse i København - bar-
slede med en storslået plan
for KNI’s fremtidige struk-
tur. 1 en tåge af cigaretter og
whisky blev mere end 200
års erfaring med transport-
og forsyningsforhold i Grøn-
land dermed lagt på is.
Det var en vanhelligelse,
så det battede, af en af de
mest velfungerende, respek-
terede og samfundsintegrere-
de institutioner i landet.
Flemming Bolø, KNI’s
daværende populære direk-
tør, der var den eneste, der
efterfølgende havde mod og
mandshjerte til at fremkom-
me med indvendinger mod
dele af omstruktureringen,
blev med et gyldent håndtryk
sendt ud i den grønlandske
kulde. Forinden snublede
han i den private detailhan-
dels rullepølse omkring
KNI’s engros-avancer - og
tillod sig at sige nej tak til et
job som superdirektør i
Hjemmestyret.
Da konsulenterne senere
blev ansat til også at gen-
nemføre deres planer, blev
linierne for KNI’s fremtid
således truffet hen over ho-
vedet på KNI’s gamle ledel-
se og hele den store loyale
medarbejderstab.
Arkitekterne bag de stor-
stilede omstruktureringspla-
ner blev nemlig de nye direk-
tører i KNI.
»Knold og Tot«
fik frit slag
»Knold og Tot«, alias Ole
Møller og Jørgen Staffeldt,
blev fra den ene dag til den
anden makkerparret, der helt
enerådende både skulle »lov-
give, udøve og dømme« de-
tailhandelens udvikling og
vilkår i Grønland, idet de
som planlæggere af omstruk-
tureringen af KNI nu også
skulle gennemføre og be-
dømme deres egne teorier i
praksis.
Direktør Ole Møller be-
vægede sig, efter især de pri-
vate næringsdrivenes me-
ning, som en elefant i et gla-
shus og anvendte megen tid
og kræfter på at markedsføre
sig selv som tidens orakel for
det grønlandske næringsliv.
Kioskejere og mindre, selv-
stændige næringsdrivene var
kanonføde for den aggressi-
ve, selvbestaltede profet.
Benjamins, Samuels og
Sorines små butikker skulle
lade livet i den Ole Møller-
ske udlægning af fair kon-
kurrence på lige vilkår. Det
er blandt andet årsagen til, at
KNI nu holder sine store
butikker åbne i tidsrum, der
før alene var kioskejernes
åbningstider, og det uanset at
de store KNI-butikker ikke
tjener, men taber penge der-
ved.
Sorine og alle de andre
kioskejere er derfor nu tvun-
get til at holde åbent til kl. 4
om natten for dog at tjene lidt
på de 3,6 øl, der snart er
deres eneste indtægtskilde.
Det var Ebberød Bank
om igen
KNI’s store - efter konsu-
lentfirmaets og Ole Møllers
mening - alt for store vare-
lagre af kvalitetsprodukter
måtte realiseres, og blev
solgt til spotpriser - i Dan-
mark.
Senere brugte KNI’s ledel-
se indkøb af uforudsete store
vinterforsyninger som und-
skyldning for selskabets lik-
viditetsproblemer.
Postordresalg med
verdens billigste flyfragt
Som noget epokegørende
braldrede KNI frem i medi-
erne med postordrekataloger
fra Canada og Danmark.
Selv om KNI skulle dele
fortjenesterne med sine over-
søiske samarbejdspartnere,
så annoncerede man med at
kunne sende for eksempel en
snescooter fra Canada til
Kangaatsiak som flyfragt for
en pris af 50,00 kroner.
Det kunne Benjamins, Sa-
muels og Sorines butikker
ikke. De skulle til gegæld
betale 150,00 kroner i fragt,
når de skulle have en karton
cigaretter leveret fra byens
KNI-hovedlager, men det var
naturligvis også monopolva-
rer - forstås - og vareleveran-
cer til konkurrenten.
Fair konkurrence på lige
vilkår.
Informationerne der ude-
blev
For rigtigt at få deres lyse
ideer og planer ført ud i livet
- og i et forsøg på at gøre
dem forståelige for den
undrende medarbejderstab,
de undrende kunder og de
forvirrede konkurrenter -
måtte KNI’s ledelse ansætte
først en informationschef og
siden endnu en informations-
medarbejder.
Informationschefens og -
medarbejderens vigtigste op-
gaver har siden været at
oplyse almenheden om, at
man af konkurrencemæssige
hensyn hverken kan oplyse
noget om det ene eller det
andet. Konkurrenterne, Ben-
jamin, Samuel og Sorine,
skal ikke vente sig nogen
blottelse fra den kant.
At KNI’s arktiske katalog
kostede millioner i tab, oply-
ser man ikke af konkurrence-
mæssige hensyn.
Hurtig udskiftning af
medarbejdere på højt
plan.
Svingdøren i den »Blå Pavil-
lion« i Sisimiut, detailhan-
delens hovedsæde, er blevet
godt og grundigt slidt.
Direktører og ledere på
alle niveauer, der havde for
meget hjerne til at følge mak-
kerparrets ideer og tanker,
blev sendt hjem med en
enkeltbillet i lommen. Til
Danmark.
Import af arbejdskraft
Intet andet hjemmestyreejet
selskab har som KNI tilside-
sat de politiske beslutninger
om først og fremmest at an-
vende lokal arbejdskraft. De
ringe resultater og store un-
derskud er steget proportio-
nalt med antallet af medar-
bejdere fra Danmark uden
grønlandserfaring.
Ægtefæller, samlevere og
voksne børn til og af nyan-
satte tilkaldte ansættes i KNI
selskaberne - på bekostning
af den lokale arbejdskraft.
Bestyrelsen og de politiske
bestyrelsesformænd honore-
res tilsyneladende for - at
holde kæft.
Hukommelsen er kort i
Grønland
I et mediebrøl af hidtil
ukendt størrelse, og i den
mest omfattende og slagkraf-
tige reklamekampagne i
Grønland nogensinde, var
forbrugerne og medarbejder-
ne blevet lovet et nyt og bed-
re KNI med jobgaranti for
alle, bedre service og mindst
5 procent billigere varepri-
ser; de oplever nu i stedet et
helt andet KNI.
Servicen i KNI’s kontorer
og butikker er blevet dårlige-
re, og,personalet, der skal læ-
se i medierne om planlagte
masseafskedigelser, føler sig
fremmedgjorte og frustrere-
de.
Vareudvalget er kvalitets-
mæssigt mærkbart ringere og
halvt så stort som før om-
struktureringen - og det er
trods alle løfter om det mod-
satte stadig stigende varepri-
ser; priser der nu ligger cirka
55 procent over det danske
prisniveau.
Køkkenrullernes paprør er
blevet større, papirbladene