Atuagagdliutit - 29.08.1995, Blaðsíða 15

Nr. 67 • 1995
15
Nunaqamnni elværkilerisut pikkorissartinneqartut

GRØNLANDSPOSTEN
Upernaviup pigisaaneersut motorilerisinnaanermik pikkorissartinneqarput
NUUK(LS) - Qularutissaan-
ngitsumik nunaqarfimmi el-
værkimik nakkutilliisoq mo-
torimik unittoortilluni ase-
rortoortilluniluunniit motor-
ilerisinnaalluartumik saaffis-
mik unittoorsimasumik aal-
lartitsisinnaalernissaat.
Avinngarasimasut
Nunaqarfinni avinngarusu-
miittut motoriminnik unit-
figalugu oqarpoq.
Upernaviup pigisaaneersu-
nik aatsaat pikkorissartitsiso-
qalinngilaq, maannakkuulli
pikkorissartinneqartut aallar-
terlaajupput tunngaviusumik
ilinniartitaallutik. Maannak-
kut pikkorissartitsineq naju-
ngarisaq qimannagu misili-
gutaasumik ingerlanneqar-
Motorpasserkursus i Upemavik
Et hold af ufaglærte fra Upernavik distrikt er igang med et kursus i at
håndtere en elværksmotor
saaleqisarmat. Nakkutillii-
summi amerlanertigut tiguin-
nagaasarput tamatigullu mo-
torimik passusisinnaaneri
killeqartarlutik.
- Nakkutilliisulli naluneq
ajorpaat motori qanoq inger-
lasamersoq amerlanertigulli
aserortoortillutik qanoq aaq-
qissallugu nalusarpaat. Mo-
torimik ilisimasaqalerluar-
nissaat anguniarlugu nuna-
qarfinni elværkinik paarsisut
ukiuni kingullemi motorile-
rinermik pikkorissartittar-
pagut, taama maannakkut
Upernaviup nunaqarfianeer-
sunik, elværkinik nakkutillii-
sunut tallimanut Upernaviup
.STI-ata atuarfiani pikkoris-
sartitsisoq Nuummi Savim-
milerinermik Ilinniarfim-
meersoq Pavia Jensen oqar-
poq.
- Atuagarsuutigalutik mo-
torinik isaterisarput ikkussu-
eqqillutillu, taamaaliorner-
mikkut paasisarpaat motori
qanoq aaqqissuusaanersoq.
Pikkorissartitsinerummi ila-
gaa namminneerlutik motori-
toortillutik aningaasarpassuit
piffissarujussuarlu atoqqaar-
lugit motorilerisinnaalluartu-
mik tikisitsisariaqartarput.
Upernaviup kommuniani
nunaqarfiit arfineq marluk
elværkeqarput. Taakkunani
motorit assigiinngitsut pi-
ngasut atorneqarput.
Upernaviup kommuniata
maskinmesteria William
Smith oqarpoq ilaannikkut
nakkutilliisunik motorit pil-
lugit oqaloqateqarniarneq a-
jornartorsiutaasartoq. Taan-
nalu ataasiarani nunaqarfili-
artarsimavoq batteri i mik ik-
kussiartuinnarluni.
- Nakkutiliisut motorip ar-
laannik ajornartorsiuteqale-
raangamik erseqqissumik
nassuiaassiniarneri ajornar-
torsiutaasarpoq, tassami a-
merlanertigut motorip atortu-
isa atiisa ilaat qanoq ateqar-
tut nalusaramikkit. Taamalil-
lunga maannakkut ajomar-
torsiuteqarpallaarata motorit
pillugit oqaloqatigilersinaa-
lissaagut, William Smith pik-
korissartitsineq isumalluar-
NUUK(LS) - Der er ikke
tvivl om, at bygdens el-
værksmotorpasser ikke kan
får en sagkyndig mekaniker i
bygden, hvis bygdens elværk
får motorstop. I det fleste
tilfælde er bygdernes el-
værksmotorpassere ufaglær-
te selvom de bliver ansat til
at passe elværksmotorerne.
Da de ikke har samme bag-
grund, som en mekaniker, er
det begrænset, hvor meget de
ved om motorer, der er gået i
stå.
- De fleste ved godt, hvor-
dan en motor fungerer, men
har ikke nogen viden om,
hvordan motorerne skal re-
pareres, når disse går i står.
Det er derfor, de skal på kur-
sus for at lære, hvordan de
enkelte dele af motorerne
fungerer, siger Pavia Jensen
fra Jern og Metalskolen i
Nuuk, der i øjeblikket virker
på Upernaviks STI skole,
hvor han underviser fem kur-
susister fra Upernaviks byg-
der.
- For at kursisterne kan få
et bedre indblik i motorernes
funktion, skiller de dem ad
og samler dem igen, for at de
selv kan reparere dem igen,
når de kommer ud for motor-
stop.
Afsidesliggende
Det kan blive meget dyrt, når
et elværk får motorstop i de
afsiddesliggende bygder, idet
man først skal have en meka-
niker fra en by, som kan
poq. Ukiaru nunaqarfimmi-
ut pikkorissartareersimasut
ingerlaqqittumik Nuummi
Savimmilerinermik Ilinniar-
fimmi pikkorissartinnissaat
reparerer motorerne. Uper-
navik distrikt har syv elvær-
ker, med tre forskellige
motortyper.
Maskinmesteren, der er
ansat i Upernaviks kommu-
ne, fortæller, at han nogen
gange har besværligheder
med at tale med elværksmo-
torpasserne, fordi de ikke har
større kendskab til motorer-
nes enkeltdeles navne.
Han har flere gange været
nødsaget til at rejse langt,
bare for at tilslutte et batteri.
- Når en motorpasser kon-
takter mig, fordi der er pro-
blemer med motorerne, kan
han i reglen sige, hvilken del
af motoren der er noget galt
med, men ikke hvilke enkelt-
dele, da han ikke ved, hvor-
aamma pilersaarutaavoq.
Nunatsinni nunaqarfiit el-
værkillit 54-upput.
dan delene skal benævnes.
- Nu kan jeg tale med dem,
når de har været på kurset,
siger William Smith, der har
store forhåbninger til de nye
motorpasserer.
Det er ikke første gang, at
man har lavet et kursushold
af motorpasserer i Upemavik
distrikt. De, der er igang med
kurset, er nybegynderer. De
gennemgår en grundlæggen-
de basisundervisning.
Det er første gang, at man
har oprettet et sådant kursus
uden for Nuuk. Der er 14
videregående kursister på
Jern og Metalskolen til efte-
råret.
Der er 54 bygder med el-
værker i Grønland.
færre, og gode kvalitetsvarer
er generelt blevet udskiftet
med dårligere tilbudsproduk-
ter fra Dagrofa. Det er sket i
et fortvivlet forsøg på at hol-
de prislejet nede, og fordi
KNI, som en anden Don
Quixote, bekæmper imagi-
nære konkurrenter.
Det er simpelthen rædsels-
fuldt og dårligt købmands-
skab, så det basker.
Manglende erfaring og
hovsa-løsninger
Ingen virksomhed i Grøn-
land er som de nye KNI-sel-
skaber nogensinde blevet så
økonomisk overbegunstiget i
en opstartsfase. Ingen. At
resultaterne indtil nu ikke
står i et rimeligt forhold til
investeringerne må snart
være lysende klart for alle.
De ledende direktører i
KNI har været dårlige køb-
mænd, og det har fra starten
skinnet klart igennem, at
opgaven som virksomhedsle-
dere var for stor en mundfuld
for dem. Alene deres mang-
lende erfaring med og kend-
skab til grønlandske forsy-
nings- og besejlingsforhold
gjorde dem uegnede og ufor-
beredte til at forudse proble-
mer og tackle opstående kri-
ser.
Direktørene formåede på
intet tidspunkt at engagere
medarbejderne. Tværtimod
forsvandt som dug for solen
den korpsånd, som Flem-
ming Bolø så dygtigt havde
skabt.
Omstruktureringsideen var
visionær og politisk rigtig.
Den var bare helt utrolig dår-
ligt gennemført. Her kan
man virkelig, som en uheldig
kirurg udtalte sig efter en
operation, sige: Operationen
lykkedes, men patienten dø-
de.
Nu må vi have en debat og
en ny omstruktureringsrunde
omkring KNI. Formålet må
være at få privatiseret KNI’s
detailhandel og få sammen-
lagt KNI’s rederi virksomhed
med Royal Arctic Line.
Hvad skal vi med to rederi-
virksomheder og halvtomme
skibe op og ned langs
kysten? KNI Service kan så
tage sig af bygdeforsyningen
og yderdistrikterne, engros-
handelen med eneretsvarer
m.m.
Lad os komme igang,
mens vi endnu har råd til det.
Lad os komme i gang, før vi
eksporterer flere indtægter
og flere arbejdspladser, og
før vi sælger hele den grøn-
landske detailhandel til Ikea,
Magasin og Dagrofa. For det
er jo det, der i realiteten er
blevet resultatet af omstruk-
tureringen.
Det kan ikke være rigtigt,
at det grønlandske samfund i
en uendelighed skal betale
underskuddet i KNI-selska-
berne, fordi disse selskaber
»eksporterer« sine avancer,
fortjenester og arbejdsplad-
ser til danske og canadiske
indkøbskæder.
Det er ulogisk. Det er uri-
meligt. Og det er et konkur-
renceforvridende overgreb
på den private detailhandel.
- Køkkenrullit immoqqui silinnerulersimapput, pappiarartaat annikinnerulersimallutik, nioqqutissallu pitsaassutsimikkut
pitsaalluinnartut tamakkiisumik isigissagaanni Dagrofa-p neqeroorutaannit ajomerusunit taarsersonieqarsimalerput,
Jørgen Lings allappoq.
- Køkkenrullernes paprør er blevet større, papirbladene færre, og gode kvalitetsvarer er generelt blevet udskiftet med
dårligere tilbudsprodukter fra Dagrofa, skriver Jørgen Lings. (Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto:Knud Josef sen).