Atuagagdliutit - 29.08.1995, Blaðsíða 13

Nr. 67 • 1995
13
/tfajpajZ'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Travle tider foqagtbetjentene
Der har ikke været ulovlig jagt på rensdvr i Grønland. I Maniitsoq
kommune har der været krybskyttea^aåmoskusokser
1
n

' *■

■ .V
IBMWWihlKTiil .
_____I
Umimmaat sisamat Maniitsup kommuniani arsaarinnissutigineqarput. Piniartut piniarfigeqqusaanngitsumi pisarisimavaat
allagartallu piginngisatik atorsimallugit.
Fire moskusokser er konfiskeret i Maniitsoq kommune. Fangerne har nedlagt dyrene i et ikke tilladt fangstområde og brugt
andres jagtbeviser. (Ass./Foto: AG’p arkivia).
NUUK(LS) -Siden rensdyr-
jagten blev indledt den 10.
august er fangerne og fritids-
jægerne, som har fået tildelt
dyr, begyndt at komme med
deres bytte. Det er ikke kun
rensdyrjagt, idet der er også
er moskusoksejagt.
- Vi har ikke konfiskeret
rensdyr, oplyses det sam-
stemmende fra politidistrik-
terne, der har kommuner
med rerlsdyrjagtområder.
Der har været fire ulovlige
fangster af muskusokser i
Maniitsoq kommune. - Vi
har konfiskeret to moskusok-
ser, der er blevet fanget i et
ikke tilladt fangstområde og
to der er skudt af to jægerer,
der har anvendt andres jagt-
beviser. De to sidstnævnte
har ellers fået tildelt tilladel-
ser til at skyde moskusokser.
- De har ikke fået bøde
endnu, men vi arbejder med
sagen i øjeblikket, siger poli-
tistationslederen Bjørn Holm
i Maniitsoq.
Både dag og aften
I disse dage har jagtbetjente-
ne mere travlt end sædvan-
ligt.
De kommuner, der har
jagtbetjentordning er Sisimi-
ut, Maniitsoq, Nuuk og I lu-
lissat.
Qeqertarsusuaq kommu-
ne’s jagtbetjent arbejder kun
om sommeren, når ørred-
sæsonen er på sit højeste,
idet hans opgave er at se til
elvene.
- Men den tid vi har til
rådighed, prøver vi at under-
søge de både, der anløber
havnen. Vi undersøger hvor
mange rensdyr de har med
ombord. Men når der kom-
mer mange både på en gang,
kan vi ikke nå, at efterse dem
alle, siger Johannes Svend-
sen, der er den ene jagtbe-
tjent i Nuup kommunea.
- I denne tid har vi ikke
faste arbejdstider, da vi også
skal være på vagt om afte-
nen.
Sisimiut’s og Maniitsoq’s
jagtbetjente opholder sig for
tiden i bunden af Kangerlus-
suaq, mens Ilulissat’s jagtbe-
tjent er i Nassutooq, Nordre
Strømfjord.
- Vi kan ikke besejle hele
Nuup kommunias enorme
opland, for at undersøge jagt-
områderne, idet vores fartøj
ikke sejler så hurtigt. På
grund af sikkerheden må vi
ikke overnatte i fjorden, der-
for sejler vi meget tidligt og
vender hjem, inden det bliver
mørkt, siger Johannes
Svendsen.
Kangaatsiaq
Kangaatsiaq’s kommune har
hverken politi eller jagtbe-
tjent. Kommunen fik tildelt
95 rensdyr og 10 muskusok-
ser.
AG har talt med en borger
i Kangatsiaq, som fortæller,
at der er fangere, der kom-
mer hjem med flere end de
tilladte rensdyr.
- Mod øst ligger vores sto-
re opland med masser af
rensdyr.
- Da vores by er lille, ved
enhver, hvem der har været
på rensdyrjagt, og ved godt,
hvem der har skudt flere end
de tilladte dyr, fortæller en
Kangaatsiarmioq til AG.
De er ikke kun jagtbetjen-
tene, der har været ude på
reviret.
Politiet i Sisimiut sejlede
ud med deres kutter i sidste
week-end, for at inspicerer
den nordlige del af kommu-
nens rensdyrområde.
- Vi traf jægere, der var på
vej hjem med skudte dyr. Da
de ikke har skudt det tilladte
antal dyr, lod vi dem natur-
ligvis fortsætte, fortæller en
politibetjent til AG.
Flere rensdyr og dyrere
kod
Det er dyrt at købe rensdyr
kød idag. Da der var fri rens-
dy rj agt i Nuuk kostede et
kilo kød fra ribben 40 kroner
og 60 kroner for kød fra køl-
len, mens det idag koster 80
kroner for alt kød. Det er
noget dyrere, hvis man bor
nordlige end Nuuk. I Maniit-
soq og Sisimiut skal man af
med 100 kroner for et kilo
kød. Man skulle næsten tro,
at det vil være noget dyrere
hvis man bor langt væk fra
rensdyrområderne, for bor-
gerne i Ilulissat betaler det
samme beløb som i Sisimiut
og Maniitsoq.
Der er også forskel på pri-
sen for moskusoksekød. Et
kilo kød koster 100 kroner i
Sisimiut, mens det kun
koster 80 kroner i Nuuk.
- Hvis jeg havde været i
Sisimiut, så var kødet for
længst opkøbt. Jeg vil tro, at
borgerne i Nuuk ikke er vant
til at spise moskusokser, som
vi gør det i Sisimiut, siger en
fanger, der har været på rens-
dyr- og muskusoksejagt i
Kangerlussuaq. Hans sælger
sin fangst fra brædtet i Nuuk.
- Når fangerne idag tager
på rensdyrjagt kan de vælge
den største dyr, fordi der er
så mange rensdyr, siger Vit-
tus Nielsen, formanden for
KNAPK’s lokalafdeling i
Nuuk.
- Da der er så mange rens-
dyr, der hvor vi plejer at tage
hen, når jagtsæsonen begyn-
der, er det klart, at det er ste-
det, hvor ens dreng skal sky-
de sin første ren, fortæller
borgeren i Kangaatsiaq.
- Da der er kun er få fange-
re på riveret, er der idag for-
holdsvis flere rensdyr, derfor
er det nemmere at finde byt-
te.
- Da der er så mange rens-
dyr idag, er fødeområderne
er totalt ødelagte, slutter Vit-
tus Nielsen.
tissiisartumik, kingusinne-
rusukkullu taassuma ikiortis-
saanik atorfinitsitsipput.
Paasissutissiisartup taas-
sumalu ikiortaata pingaar-
nertut suliassarilerpaat u-
nammillersinnaaneq eqqar-
saatigalugu sunilluunniit
paasissutissiisinnaannginne-
rup ilisimatitsissutigineqar-
tamera. Unammillertit, tassa
Beenia, Saamua Soriinalu
taamaalillutik saqqummius-
siffigineqarsinnaajunnaar-
put.
KNI-p allatsitsivissaataata
millionerpaalunnik annaasa-
qaatigineqarnera unammil-
lertit eqqarsaatigineqarlutik
saqqummiunneqanngitsoor-
poq.
Sulisut taarserapallapput
Sisimiuni qullersaqarfiup
matui nungullarluinnarsima-
lerput.
Direktørit aqutsisullu assi-
giinngitsut, qarasarippallaar-
nertik pissutigalugu suleqati-
giit isumassarsiaannik eqqar-
saataannillu malinnaarusun-
ngitsut siumuinnaq billitsi-
lerneqarlutik angerlartitaa-
sarput. Danmarkimut.
Sulisussanik
tikerartitsineq
Namminersornerullutik O-
qartussat suliiffeqarfiutaasa,
soorlu KNl-p kalaallinik su-
lisoqarnissaq pillugu politik-
kikkut aalajangerneqartut u-
niortalerpaat. Kalaallit Nu-
naat pillugu sianigisaqan-
ngitsut tikerartinneqarnerat
annertusiartortillugu naat-
sorsuutit inerneri pitsaaval-
laarunnaariartorput amigar-
toorutillu amerliartuinnarlu-
tik.
Aappaasut, inooqataasut
taakkulu qitornaat inersima-
sut tikisitaasumit KNI-rni
atorfinitsitaasalerput - sulisu-
nut kalaallinut taartaasutut.
Siulersuisut politikkerillu
siulersuisuni siulittaasuusut
nipangeqqusaasimagunarlu-
tik akilerneqartalerput.
Kalallit puigutunerat
Aatsaat taama tusagassiuti-
tigut tusarsaatigisumik aam-
malu Kalaallit Nunaanni us-
sassaarinermik taama anner-
tutigisumik aqquteqarluni a-
tuisartut sulisullu neriorsor-
neqarput KNI suliffissaqar-
titsisussaatitaalluni pitsaa-
nerulerumaartoq, sullissillu-
arnerulerumaartoq nioqqutis-
sallu 5 procentimik akikilli-
umaartut; massakkulli allar-
luinnarmik misigisaqartin-
neqarput.
KNI-p allaffiini pisiniarfii-
nilu sullissineq ajornerulersi-
mavoq, sulisullu soraarsitsi-
ortornissap pilersaarutigin-
eqarnera tusagassiutini atuar-
taleramikku akuleruttussaan-
ngitsutut imminnut isigisa-
Jørgen Lings: - Allanngorti-
teriniarneq siunissami neri-
unartutut politikkikkullu
eqqortutut isumaqarnarsi-
magaluarpoq. Kisiannili
piviusunngortinniameqarne-
ra ajorluinnarsimalluni.
Jørgen Lings: - Omstruktu-
reringen var visionær og
politisk rigtig. Den blev
bare gennemført helt utrolig
dårligt.
(Ass./Foto: AGs arkiv).
lerput annilaangalerlutillu.
Nioqqutissat malunnartu-
mik pitsaassutsimikkut ajor-
nerulerput, allanngortiteri-
nissarlu sioqqullugu tikisi-
taasartunit ikinneralaarsuan-
ngorlutik - neriorsuisarneril-
lu akimorlugit nioqqutissat
akitsorput; massakkullu qal-
lunaat akigititaanut naleqqi-
ullugit 55 procentit missaan-
nik akisunerulerlutik.
Køkkenrullit immoqqui
silinnerulersimapput, pappi-
arartaat annikinnerulersimal-
lutik, nioqqutissallu pitsaas-
sutsimikkut pitsaalluinnartut
tamakkiisumik isigissagaan-
ni Dagrofa-p neqeroorutaan-
nit ajornerusunit taarsersor-
neqarsimalerput. Nioqqutis-
sat akikitsuutinniarneqaralu-
arput, KNI-p Don Quixote-
tut ililluni unammillertini
qaangersimaarniaraluarma-
git-
Taamatut niuertutut inger-
latsiniarneq amiilaarnaqaaq
ajoqalunilu.
Misilittagakinneq
aaqqipallattarnerlu
Kalaallit Nunaanni suliffe-
qarfik sunaluunniit KNI-p
ingerlatseqatigiiffitaavisulli
aningaasanik tapiiffigineqa-
qattaartigaluni aallarnisarsi-
manngilaq. Naamerluinnaq.
Naatsorsuutit inerneri ani-
ngaasaliissutinut naleqqiul-
lugu pitsaavallaarneq ajor-
mata kikkut tamarmik paa-
sisimaleriissagaluarpaat.
KNI-mi aqutsisuullutik di-
rektøriusut niuertuulluarpal-
laanngillat, suliassartillu ar-
toraat sutigut tamatigut aal-
laqqaammulli ersertareer-
poq. Kalaallit pilersomeqar-
nerannik umiarsuakkullu as-
sartuiffigineqarnerannik mi-
silittagakinnerat ilisimasa-
kinnerallu kisiat aallaavigi-
gaanni atorsinnaanngitsut
ammalu ajornartorsiutaaler-
sussanik ilimasussinnaan-
nginnerat ajornartorsiutinillu
qaangiiniarsinnaannginnerat
ersereerpoq.
Direktørit qaqugukkullu-
unniit sulisuminnik akulerut-
sitsiniarsimanngillat. Tama-
tumalu pilersitaanik suleqa-
teqarusussusiat, Flemming
Bolø-p pikkorilluni pilersis-
simasaa tammarluinnarpoq.
Allanngortiteriniarneq siu-
nissami neriunartutut politik-
kikkullu eqqortutut isuma-
qarnarsimagaluarpoq. Kisi-
annili piviusunngortinniar-
neqarnera ajorluinnarsimal-
luni. Taamatullu ingerlatsi-
neq pilattaasartup pilattaa-
reerluni oqaasianut eqqaa-
narsinnaavoq: Pilattaanerput
iluatsippoq, kisianni pilatar-
put toquvoq.
KNI-p allanngortiterneqar-
nera pillugu oqalliseqqittari-
aqalerpugut. KNI Pisiffiup
suliassaqarfiisa namminer-
sortunit pigineqalernissaat
anguniartariaqalerpoq, aam-
malu KNI-p umiarsuaati-
leqatigiiffiata suliassai Royal
Arctic Line-p suliassaqarfii-
nut kattunneqartariaqalerput.
Umiarsuimmi imaqarpian-
ngitsut sinerissami angalatit-
tuassagutsigik sumut iluaqu-
taassagami? KNI Pilersuisup
nunaqarfmnut isorliunerusu-
nullu pilersuineq, nioqqutis-
sanik amerlasuukkaarilluni
tunisisameq kisermaassilluni
nioqqutissaqartitaanermik i-
laqartoq il.il. isumagisinnaa-
vai.
Akissaqarnitsinni tamakku
aallarnisarniarsareriartigik.
Isertitassagut suliffissallu a-
merlanerusut nunatsinniit a-
niatinnginnerini, aamma pi-
siniarfinni nioqquteqamerput
Ikea-mut, Magasin-imut
Dagrofa-mullu tunineqann-
ginnerini aallarteriarta. Ta-
ntannami allanngortiteriner-
rni piviusunngortinneqale-
reerpoq.
Inuiaqatigiit kalaallit KNI-
mi ingerlatseqatigiiffmni a-
migartoorutaasunik akiliiuar-
nissaat aqqutissaasinnaan-
ngilaq eqqortoq, ingerlatse-
qatigiiffiimmi iluanaarutitik,
akissarsiatik atorfiutitillu
qallunaat canadamiullu pisi-
niartarfiinut »annissorpaat«.
Taamaaliornerat eqqarsar-
luarsinnaanermik tunngave-
qanngilaq. Eqqortunik tun-
ngaveqanngilaq. Aammalu
niuertunut namminersortunut
unammillerneruvoq equn-
gassuteqartoq.