Atuagagdliutit - 18.09.1995, Blaðsíða 7

Nr. 73 • 1995
7
Ny børnepolitik
QASIGIANNGUIT - Er der
overhovedet en sammen-
hæng i det system, som tager
sig af vore børn fra de er små
til de bliver voksne?
Svaret er et klart nej.
En gruppe pædagoger, en
enkelt forældrerepræsentant,
en repræsentant fra kommu-
nens socialforvaltning, kom-
munaldirektøren og en enkelt
kommunalpolitiker har delta-
get i et »nytænkningssemi-
nar« - børnepolitik i Qasigi-
annguit kommuniat. Under-
viseren var cand.pæd. Jesper
Froda fra Danmark.
Børneopdragelse skal være
tidssvarende og fremtidsori-
enteret. Vi står ved indgan-
gen til informationssamfun-
det. Børnene skal opdrages
som verdensborgere. Men er
de voksne, som tager sig af
børnene, og systemet gearet
til den omstilling?
Skal vi fortsat drive vug-
gestuer, børnehaver, dagple-
jer, klubber og skole ,sådan
som vi gør i dag? Eller skal
det hele organiseres mere
hensigtsmæssigt og bedre for
børnene?
Der bor lidt over 1600 sjæ-
le i kommunen. Bruges den
viden og de kræfter, som det
lille samfund har i dag, rig-
tigt? Er der overhovedet en
sammenhæng i det system,
som tager sig af vore børn fra
de er små til de er voksne?
Svaret til det sidste spørgs-
mål er et klart nej.
Samarbejdet mellem vug-
gestuen, børnehaver, dagple-
jen, skolen, klubben m.m. og
politikerne er minimal. Det
er dog stadig de samme børn,
som skal igennem hele møl-
len.
Børnene - Grønlands frem-
tid - skal lære at være nys-
gerrige og kreative fra de er
små af. Derfor skal de voks-
ne selv være iderige, initia-
tivrige, kreative og samar-
bejdsvillige. Et virkeligt
samarbejde kræver ærlighed
over for partnerne og overfor
sig selv.
Alle disse emner og meget
mere blev berørt under
nytænknings-kurset. Tre
grupper arbejdede hårdt gen-
nem weekendkurset med for-
arbejdet til et forslag om en
fremtidig handlingsplan.
En handlingsplan der helst
skal gøre Qasigiannguit
kommuniat’s børnepolitik
mere sammenhængende og
bedre for den opvoksende
generation.
Tuttut pingasut arsa-
rinnissutigineqartut
NUUK - Nuummi tuttut
marluk Maniitsumilu a-
taaseq unioqqutsitilluni
pisarineqarsimasut poli-
tiinit arsarinnissutigine-
qarput.
Nuummi arsartittup
aappa pingasunik pisas-
saqarluni sisamanik tiki-
ussisimavoq. Tikiussai
pingasut nalunaaqqutser-
neqarsimapput sisamaalli
nalunaaqutaqanngimmat
arsarinnissutigineqarpoq.
Aappa aamma tuttu-
mik nalunaaqutaqanngi-
tsumik tikiussimmat po-
litiinit arsaameqarpoq.
Piniarnermut nakkuti-
liisup unioqqutitsisumik
tikiussisut politiinut ka-
lerriussimavai nammine-
erluni arsarinnissinnaa-
nermik pisinnaatitaan-
ginnami. Maniitsumi po-
liiit angallaminnik Ma-
niitsup kommuniata a-
vannaatungaani piniar-
finnut misissuiartortillu-
tik unioqqutitsilluni pi-
saasimasumik arsaarin-
nipput. Nuummi Manii-
tsumilu politik piniarsi-
masunik tikittoqaraangat
nakkutiliinissaminnut
piffissaqarpallaanngin-
nerarlutik unnerput.
Krybskytters
rensdyr beslaglagt
NUUK - Tre ulovligt
fangede rensdyr er blevet
beslaglagt af politiet, to i
Nuuk og et i Maniitsoq.
Den ene jæger havde
skudt fire rensdyr, men
havde kun tilladelse til at
nedlægge tre. Da han
anløb havnen, havde han
sat plomber i tre rensdyr,
som han har fået tilladel-
se til at nedlægge, mens
det fjerde var uplombe-
ret.
Den anden jæger havde
heller ikke sat plombe på
rensdyret, hvorfor politiet
beslaglagde dyret.
Jagtbetjenten anmeldte
de ulovligt fangede rens-
dyr til politiet, idet han
ikke har en kompetence
til at konfiskere dem.
Endelig beslaglagde
politiet i Maniitsoq et
ulovligt fanget rensdyr,
mens man inspicerde den
nordlige del af kommu-
nen med polittikutteren.
Begge politidistrikter
erkender, at de ikke har
den tilstrækkelige tid til
at foretage inspektioner
af de både, der anløber
havnen.
GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqanut nutaamik politikeqalernissaq pillugu oqallittoqarpoq, kommunemi pilersaarusiornissamik kinguneqartussa
mik.
Alle gode kræfter var samlet for at diskutere en ny børnepolitik, der skal munde ud i en handlingsplan for kommunen.
Meeqqat pillugit
politiki
»Eqqarsariaatsimik nutarteri-
neq«, taamak qulequtserlugu
Qasigiannguani meeqqeri-
vinni sulisut ilaat, angajoq-
qaat sinniisaat ataaseq, kom-
munep isumaginnittoqarfia-
neersoq ataaseq, kommunal-
direktør! politikerilu ataaseq
meeqqanik sullissinermut
tunngasunik pikkorissartin-
neqarput. Pikkorissaasuuvoq
Jesper Froda Danmark-i-
meersoq.
Ullutsinni pissutsinut na-
leqquttumik siunissarlu eq-
qarsaatigalugu perorsaariaa-
seqartariaqarpugut. Ilisima-
sassarpassuit imaasiallaan-
naq pissarsiarineqarsinnaa-
lerput atortorissaarutit
pitsanngoraluttuinnarmata.
Nunarsuarmioqatitta akom-
anni unammilleqataalersus-
sanik. perorsaasussaavugut.
Inersimasulli meeqqanillu al-
liartortunik sullissiviit assi-
giinngitsut taamannak peror-
saanissamut ilinniartitsinis-
samullu piareersimappat?
Meeraaqqeriviit, meeqqe-
riviit, dagplejit, klubit atuar-
fillu ullumikkutut ingerlaan-
nassappat? Imaluunniit
meeqqat peroriartortut sul-
linneqameri pitsaanerusumik
meeqqanullu iluaqutaaneru-
sumik aaqqissuunneqarsin-
naappat?
Qasigiannguit 1600-t sin-
nilaarlugit inoqarpoq. Innut-
tat ilisimasaat pisinnaasaallu
atorluarneqarpat? Meeqqa-
nik ineriartortunik sullissiviit
imminnut ataqatigiissaa-
gaappat? Apeqqut kingulleq
naaggamik erseqqissumik a-
kineqarsinnaavoq. Meeraaq-
qeriviit, meeqqeriviit, dag-
plejit, atuarfiup, klubit politi-
kerillu akornanni suleqati-
giinneq annikeqaaq. Meeq-
qalli alliartortut sulliviit ta-
makku tamaasa aqqusaartu-
gassaraat.
Meeqqat »nunatta siunis-
sai« mikisunnguuneranniit
pikkorissussatut perorsartari-
aqarpagut. Meeqqat ilikkaga-
qarusunnerat, eqqarsarsin-
naanerat isumassarseriataal-
laqqinnerallu eqeersarneqar-
tuartariaqarput, inersimasun-
ngorunik utaqqiinnartuus-
sanngippata. Taamaattumik
perorsaasut namminneq pik-
korissuullutillu eqiingasuul-
lutillu suleqatigiillaqqissuu-
sariaqarput. Suleqatigiinni-
vik imminut suleqatinullu i-
lumuussuseqamikkut aatsaat
anguneqarsinnaavoq.
Tamakku allarpassuillu
pikkorissarnermi sammine-
qarput. Qasigiannguit kom-
muneata siunissami meeqqa-
nik alliartortunik sullissiner-
mut politikiata ataqatigiinne-
rulernissaa pitsaanerulernis-
saalu anguniarlugu pilersaa-
rusiassamik siunnersuusior-
neq aallamersarlugu suleqa-
tigiikkuutaat pingasut ilu-
ngersorlutik sulipput.
TURISTCHEF
og informationsmedarbejder
Turistkontoret i Narsaq søger i samarbejde med Narsaq Kom-
mune, Turistchef og informationsmedarbejder. Vi tilbyder
den rette person et spændende job med store udfordringer,
lange dage i højsæsonen, med mange dejlige oplevelser
blandt sydgrønlands mange turister.
I nærmere tilrettelagte perioder skal turistchefen endvidere
varetage informationen mellem Narsaq Kommune og dens
borgere. Denne information vil fortrinsvis foregå i den lidt
mere rolige vinterperiode.
Vi forventer du har gode sprogegenskaber og behersker mini-
mum grønlandsk/dansk og engelsk på forhandlingsniveau i
skrift og tale.
Turistchefen er den daglige leder af Turistkontoret, og skal i
samspil med koordinationsgruppen vedr. turismen i Narsaq
Kommune, udfylde rollen som rådgiver, ideskaber og iværk-
sætte nye initiativer til udviklingen af turismen i Narsaq Kom-
mune.
Narsaq Kommune Kommunes turistpolitik
skal fremme turistformer:
• der bidrager til økonomisk og kvalitativ udvikling af
kommunen,
• der kan trives og udvikles i samspil med komunens
borgere,
• der tager særligt hensyn til kommunens natur-, kultur- og
miljøværdier.
Vi tilbyder:
• et spændende, selvstændigt job med store udfordringer og
frihedsgrader i arbejdstilrettelæggelsen og planlægningen,
• en god løn som svarer til dine kvalifikationer og kravene i
annoncen.
• Vi er gerne behjælpelige med at fremskaffe en egnet bolig.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos
formanden for Koordinationsgruppen i Narsaq, forstander
Bola E. Martinsen, telefon 3 13 13, privat 3 15 16.
Ansøgning sendes til:
TURISTKONTORET NARSAQ
P.O.Box 148 -3921 Narsaq
Ansøgningsfrist: mandag den 9. oktober 1995.