Atuagagdliutit - 26.09.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 75 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Kommunit akileraarutissaq
siullenneerlugu eqqartoraat
Nanortallip Upernaviullu kommunii akilerarutimminnik ilasissallutik
pilersaaruteqarput
NUUK(LS) - 3 million kro-
nit missaanni amigartoortus-
saagatta allatut ajomartumik
akileraarut procentimik ataa-
tsimik ilasariaqartussaavar-
put. Akileraarutinit pissarsia-
risartakkaagut ukiuni kingul-
lerni ikiliartuinnarput, soorlu
pisortanit tapiissutaasartut
aamma ikilisimasut, taama
Nanortallip borgmesteria
Kristine Raahauge oqarpoq.
Nunatsinni kommunit a-
merlarnerpaartaasa aappaa-
gumut aningaasartuutissatik
siullermeerlugit ataatsimiis-
sutigereerpaat.
Kommunit innuttaminnut
akileraartitsinerpaat 29 pro-
centeertitsisarput pilliuteqar-
titsinnginnerpaarlu 20 pro-
centeertsitilluni.
Ivittoormiut akileraaruti-
kinnerpaapput, Narsarmiut
Qasigiannguarmillu akile-
raamerpaasarlutik.
Nanortallip kommunalbe-
styrelsia aappaagussamut
siullermeerluni missingersu-
usiorami siunniussaqarpoq,
kommunimut akileraarut
procentimik ataatsimik ilane-
qassasoq. Nanortallip kom-
muniani innuttaasut kommu-
niminnut aningaasarsiamin-
nit 26 procentimik akiliute-
qartarput, nunalu tamakker-
lugu akileraarut ilanngullugu
41 procentimik akiliuteqar-
tarlutik.
1 million
- Kommunitta akileraarutaa-
ta nalinga 1 million kronit
missaanniippoq. Akileraaru-
tip procentimik ataatsimik
ilareerneratigut suli 2 millio-
ner kronit missaanniittut a-
migaatigisussaavagut. Taak-
kulu sipaarniutigissussava-
gut allaniillunniit pissarsini-
assalluta, Nanortallip borg-
mesteria Kristine Raahauge
oqarpoq.
Upernaviup kommunalbe-
styrelsiata isumaliutigaa aap-
pagu akileraarut procentinik
marlunnik ilaneqassasoq.
Upernaviup kommuniani
najungallit akileraarutikin-
nerpaapput, Ivittuup kommu-
nia eqqaassanngikkaanni.
Taakku kommuniminnut 23
procentimik akiliuteqartar-
put, nunalu tamakkerlugu
akileraarut ilanngullugu 38
procentimik akiliuteqartarlu-
tik.
- Akileraarutinit pissarsi-
assagut aningaasartuutissats-
innit ikinnerupput. Pissarsi-
assagut 73 millioner kroni-
upput aningaasartuutissagul-
lu 84 millioner kroniullutik.
Taamaattumik 11 millioner
kronit missaanni sipaarniute-
qartussaavugut. Kommunitta
akileraarutaata nalinga
933.000 kroniuvoq, Upema-
viup borgmesteriata tullia
Magnus Grim oqarpoq.
Allanngortinnagu
Kommunalbestyrelsit amer-
lanerpaartaasa aappaagus-
samut aningaarsartuugiu-
maagassatik siullermeerlugit
septembarip ingerlanerani
ataatsimiissutigaat aappassa-
nillu novembarimi naggataa-
rutaasumik ataatsimiissuti-
gisussaallugit. Peqqussutit
naapertorlugit kingullerpaa-
mik novembarip ulluisa nag-
gaataanni aalajangiunneqa-
reersimassussaallutik.
- Ataatsimiitsitaliat siuli-
taasui atorfilittallu sipaami-
uteqaqqullugit peqquneqar-
put. Kommunerput innuttaa-
sunit tapiissutinillu 43 milli-
oner kroninik pisarpoq. Aap-
paagu 6 millioner kronit mis-
saarini amigartooruteqassal-
luta naatsorsuutigaarput, taa-
maattumik 8 millioner kronit
tungaannut sipaarniuteqas-
salluta sulissuteqarpugut,
Kangaatsiap borgmesteria
Amajut Lundblad oqarpoq.
- Ilimaginngilarpullu aki-
leraarutip procentiata ilane-
qarnissaa.
Akiitsulik
Maniitsup kommunia Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanut akiitsuminik ukiuni ki-
ngullemi taarsersuivoq. Ma-
niitsormiut kommuniminnut
Kommunerne er igang med at gennemgå budgetterne for
næste år.
Ulluni makkunani kommunit aappagu aningaasartuutigiu-
magaassatik missingersuleruttorpaat.
27 procentimik akileraartar-
put.
- Aningaasartuutigiumaa-
gassagut oqaluuserigatsigik
akileraarutip ilaqqinnissaa-
nik siunniussisoqanngilaq.
Aappassaannik oqaluuserin-
eqaqqilerpata Namminersor-
nerullutik Oqartussanut 6
millioner kronit ataatsikkut
taarsissanerlugit aalajanger-
tussaavugut. Taakku taarser-
sukkatta sinneruttoraat, Ma-
niitsup borgmesteria Siverth
K. Heilmann oqarpoq.
- Aningaasaqarniarnerput
siumut saassimammat taar-
sersukkagut qangamit ajor-
nannginnerusumik taarser-
sersorsinnaalersimavagut.
- Kiisami maannakkut si-
paarnialuussaarnersuaq ato-
runnaalerparput, Siverth K.
Heilmann oqarpoq.
Uummannaq
Uummannap kommuniani
innuttaasut kommunit allat
sisamat assigalugit 26 proce-
tinik akileraartarput.
Marmorilik atuukkallar-
mat Uummannap kommuni-
ata akileraarutinik pissarsif-
figilluartarsimavaa, matum-
malli akileraarutinit pissarsi-
aasartut malunnaqisumik iki-
lisimallutik.
- Mamorilik matoqqaarmat
aningaasartuutigiumaagas-
satsinnik oqaluuserisaqartil-
luta assut ilungersortarsima-
vugut. Aatsaat ukioq manna
missingersuusiornerput taa-
ma oqinaartigaarput, Uum-
mannap borgmesteria Uvdlo-
riaq Løvstrøm oqarpoq.
- Akileraarutip procentiata
ilaneqamissaa isumaliutigin-
ngilarput.
( i ^
Inuunerup iluatinnaatai
ileqqorissaamerlu
NUUK(arl-.) - Lions Quest-imik taaguuteqarpoq,
mannali isumagaa:»Inuusuttut peqatigalugit inuuner-
up ilutinnaatai«, ilinniartitseriaasiullunilu klassit talli-
maannil arfineq aappaat ilanngullugu.
Ilinniartitseriaasiuvoq, isummiussat piviusunngor-
tinneqarsinnaanerannut iluaqutaasumik atorneqarsin-
naasoq, ataatsimiinnissamut oqallissaarinermi allassi-
mavoq, Kalaallit Nunaanni Lions Clubbit, Lions
International/Danmark peqatigalugu ataatsimiitsitsi-
sussaallutik.
Ataatsimiinneq aqagu Hotel Hans Egede-mi nalu-
naaquta arfineq marlunnut pissaaq, ataatsimiinnis-
samilu soqutigisaqaqatigiit assigiinngitsut ilaatigut,
Kalaallit Nunaanni Ilinniartitsisut Kattuffiat, atuar-
fimmi ataatsimiititaliat, ilinniartitsisoqaqatigiit, Nam-
rriinersomerullutik Oqartussanit aallartitat, skoledi-
rektørit, SSPK aamma perorsaanermut ineriartortitsi-
nermut ilinniarfik qaaqqusaapput.
llinniartitsinermi anguniagaapput peqqissumik alli-
artornermi nuannaamiutinillu, soorlu imigassamik i-
kiaroornartumillu atuinerlunnissamut pitsaaliuinissa-
nut maleruagassaliornermi pilersitsinissat.
Livskvalitet og etik
NUUK(arl-.) - Lions Quest hedder det, men det står
for: »Med unge for livskvalitet«, og det er et under-
visningssystem, der henvender sig elever i femte til
syvende klasse.
Der er tale om et stykke praktisk undervisnings-
værktøj, der kan anvendes med fordel til bevidstgø-
relse af holdninger, hedder det i oplægget til et møde,
som arrangeres af Lions Clubberne i Grønland sam-
men med Lions Intemational/Danmark.
Mødet holdes i morgen på Hotel Hans Egede kl. 19
og til mødet er indbudt en faglig kreds blandt andet
er Grønlands Lærerforening, skolenævn, lærerråd,
repræsentanter for Hjemmestyret, skoledirektører,
SSPK og Pædagogisk udviklingscenter indbudt.
Målsætningen med undervisningen er at skabe nor-
mer for en sund opvækst og forebygge misbrug af
rusmidler.
Skatten til næste år drøftes
i disse dage i kommunerne
Nanortalik og Upernavik kommune bebuder skattestigning
NUUK(LS) - Da vi kommer
til at mangle tre millioner
kroner i vores budget til
næste år, er vi nødsaget til at
forhøje kommuneskatten
med en procent. Skatteind-
komstgrundlaget er i de se-
nere år blivet mindre og min-
dre, og skatteudligningen til
kommunerne er ligeledes
blevet mindre, oplyser Na-
nortalik’s borgmester Kristi-
ne Raahauge.
De fleste kommuner har
førstebehandlet deres bud-
getter for næste år.
Kommuner med den høje-
ste beskatning tager 29 pro-
cent af skatteyderne, mens
kommunen med den laveste
beskatning tager 20 procent.
Ivittut kommune har den
laveste beskatning, mens Qa-
sigiannguit og Narsaq kom-
muner har de højeste skatte-
procenter.
Ved førstebehandling af
næste års budget, besluttede
Nanortalik’s kommunalbe-
styrelse at forhøje ind-
komstskatteprocenten med
en procent. Nanortalik’s bor-
gere betaler i dag 26 procent
af deres indkomster til kom-
munen inklusiv landsskatten
bliver det 41 procent.
En million kroner
- Et skatteprocentpoint sva-
rer til en million kroner. Selv
om vi skal forhøje skattepro-
centen med en, så vil der sta-
digvæk mangle to millioner
kroner på budgettet for næste
år. For at få balance i regn-
skabet er vi nødt til at spare
og finde andre indtægtskil-
der, siger Nanortalik’s borg-
mester. Kommunalbestyrel-
sen i Upernavik har ved sin
førstebehandling af budgettet
kommet med en betænkning,
der betyder, at skatteprocen-
ten skal forhøjes med to pro-
cent.
Borgerne i Upernavik
kommune har den næstlave-
ste skatteprocent. Af deres
indkomster betaler borgerne
23 procent til kommunen -
inklusiv landsskatten skal
man af med 38 procent.
- Det vi får ind på ind-
komstskatterne er langt min-
dre end udgifterne, mens ind-
tægterne vil blive 73 millio-
ner kroner, vil udgifterne be-
løbe sig til 84 millioner kro-
ner. Tabet på 11 millioner
kroner kan dækkes ind ved at
forhøje skatteprocenten med
to procent. Et procentpoint
svarer til 933.000 kroner,
siger Upernavik’s 1. vice-
borgmester Magnus Grim.
Uændret
Langt de fleste kommuner
har fået et fingerpeg om,
hvordan deres økonomi vil
blive til næste år fra drøftel-
serne ved førstebehandlin-
gen. Den endelige beslut-
ning, andenbehandlingen af
budgettet skal foregå inden
udgangen af november.
- Udvalgs- og emdbeds-
mænd er blevet bedt om at de
skal finde besparelser i deres
respektive områder, siger
Kangaatsiaq’s borgmester
Amajut Lundblad.
- Kommunen får ved ind-
komstskatter 43 millioner
kroner. Vi regner med, at vi
kommer til at mangle seks
millioner i budgettet, derfor
skal vi prøve at skrabe otte
millioner kroner ind for at
budgettet kan balancere, si-
ger Kangaatsiaq’s borgme-
steren.
- Men vi regner ikke med,
at skatteprocenten vil blive
forhøjet.
Gæld
Maniitsoq kommune har i de
seneste år saneret sin gæld til
Hjemmestyret.
Kommunens indkomst-
skatteprocent er 27 procent.
- Da vi behandlede budget-
tet var der ikke tale om, at
skatterprocenten skulle for-
højes. Ved andenbehandlin-
gen skal vi blandt andet drøf-
te, om vi skal tilbagebetale
den resterende gæld til
Hjemmestyret, som er på
seks millioner kroner, siger
Maniitsoq’s borgmester Si-
verth K. Heilmann.
- Da vores økonomi er på
rette kurs, er vores betalings-
evne blevet meget forbedret i
de seneste år. Det er længe
siden, at vi ikke har rodet
rundt for at finde besparelser.
Uummannaq
Borgerne i Uumannaq skal
ligesom fire andre kommu-
ner betale 26 procent af deres
indkomst.
Da minen var i drift i Ma-
morilik, var der penge at tje-
ne for Uummannaq kommu-
ne, hvor indkomstskatterne
gjorde kommunen til en af
Grønlands rigeste.
- De første tre-fire år, efter
Mamorilik’s lukning, var det
meget svært for kommunal-
bestyrelsen at udligne tabene
fra minedriften. Det er først i
år, at vi kan mærke at tinge-
ne er blevet lettere, siger
Uummannaq’s borgmester
Ulloriaq Løvstrøm.
- Vi har ikke i sinde at for-
høje skatteprocenten til
næste år.