Atuagagdliutit - 26.09.1995, Side 10

10
Nr. 75 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Danskerne har udlagt teksten forkert
Landsstyret har sendt en række kommentarer til statsminister Poul Nyrup Rasmussen om den
1987-undersøgelse om Thuleflytningen, som fandt sted i 1953
NUUK(arl-.) - Når ordren
om flytning af Thulebeboer-
ne blev modtaget med tavs-
hed, var det ikke en stiltiende
accept af nødvendighedens
tvang, men hos Thule-folket
udtryk for en total afvisning,
så tydeligt skriver Landssty-
ret i sine kommentarer til
beretningen om undersøgel-
sen af de nærmere omstæn-
digheder i forbindelse med
flytningen af Thulebefolk-
ningen i 1953 fra det nuvæ-
rende forsvarsområde i Qaa-
naq.
Undersøgelsesudvalget af
1987 afleverede denne beret-
ning i december 1994, og
kommentarerne fra Lands-
styret sker på baggrund af
møder mellem Lars Emil Jo-
hansen og Poul Nyrup Ras-
mussen senest i september i
år.
Landsstyret finder, at den
datidige (1953, red.) autori-
tetstro over for påbud fra
myndighederne klart er af-
spejlet i materialet. Under-
søgelsesudvalget har ikke
forstået betydningen af dette
kulturtræk og misforstår be-
folkningens reaktionsmøn-
ster. Derfor bliver konklusio-
nerne forkerte, skriver
Landsstyret.
Forklaringer
Flere steder i beretningen
kan man læse, at Danmarks
interesse i at bidrage til NA-
TO-samarbejdet er indgået
som et væsentligt element i
myndighedernes overvejel-
ser. Men også det svigtende
fangstgrundlag som følge af
anlægsaktiviteterne samt
ønsket om at undgå lokalbe-
folkningens omgang med ba-
sepersonalet har været af væ-
sentlig betydning.
Landsstyrets kommentar
hertil er, at man ikke tvivler
på, at disse forhold har været
væsentlige for beslutningen,
men man finder, at myndig-
hederne også kan have haft
andre interesser, der ikke er
belyst i beretningen. For
eksempel kan der have været
ønsker om at bevare fanger-
kulturen og undgå en kon-
centration af svagere fangere
ved handelsstationen og den-
Poul Nyrup Rasmussen.
(Ass./foto: Knud Josefsen)
nes velfærdsydelser.
Og så er der den forkla-
ring, som ikke er søgt belyst,
nemlig at Danmark ønskede
at få effektueret flytningen,
inden den nye grundlov tråd-
te i kraft 5. juni 1953, og
undgå at kompromittere de
danske bestræbelser i FN for
at få anerkendt Grønlands
frigørelse fra kolonistatus.
Det ville være en grim plet,
hvis man tvangsflytter folk,
der er ligeværdige borgere i
et land.
Andre flytninger
I 1950’erne og 60’eme blev
en del bygder og en enkelt by
nedlagt i Vestgrønland. Be-
grundelsen var dels befolk-
ningens vækst, dels at fang-
sten ikke kunne ernære den
stadig voksende befolkning.
Situationen i Thule i 1953
var anderledes, idet fangst-
grundlaget var tilstrækkeligt,
selvom basen havde medført
en reduktion, og beboerne fra
Dundas blev flyttet til Qaa-
naaq, uden at man skabte et
nyt erhvervsgrundlag, idet
dette tværtimod blev forrin-
get. Endelig kan man tilføje,
at de nyopførte bygninger i
Qaanaaq var middelmådige
erstatningsboliger. Befolk-
ningen blev ringere stillet og
dårligere behandlet end an-
dre grønlændere i flyttesitua-
tionen.
Landsstyret konkluderer,
at man ikke med rimelighed
kan afgive en beretning om
de faktiske omstændigheder
uden at drage en sammenlig-
ning med den flytning, der
ellers fandt sted i samme
periode - stort set.
Sagen der blev væk
Det sidste forhold, som her
skal berøres vedrørende
Landsstyrets bemærkninger,
er betydningen af statsadmi-
nistrationens manglende sik-
ring af de relevante sagsakter
for behandlingen af kravet
om erstatning.
Undersøgelsesudvalget op-
lyser, at der er gjort både det-
te og hint for at finde frem til
en rekonstruktion af - eller
via andre sager at søge at
rekonstruere - den meget vig-
tige sag i Ministeriet for
Grønland om Thule-befolk-
ningens erstatningskrav. Sa-
gen må anses for bortkommet
i 1981, uden at Undersøgel-
sesudvalget finder grundlag
for at antage andet, end at
dette skyldes en arkivmæssig
fejlplacering.
Efter Landsstyrets opfat-
telse indebærer bortkomsten
af sagen, at staten under en
eventuel erstatningssag ikke
med rimelighed kan påstå, at
bevisbyrden er Grønlands.
Sagen kan heller ikke afvises
med begrundelse i forældelse
eller befolkningens passivi-
tet.
Sammenfattende mener
Landsstyret, at der især er
grund til at rette alvorlig kri-
tik med beretningen på to
punkter nemlig manglende
forståelse for de grønlandske
kulturtræk og manglen på en
række relevante forhold, som
ikke er taget op, og som efter
Landsstyrets opfattelse vil
forrykke konklusionerne,
blandt andet bortkomsten af
sagsagter i det daværende
Ministerium for Grønland.
Og det fører frem til, at
Landsstyret finder, at det er
godtgjort, at der var tale om
tvangsflytning og at staten er
ansvarlig for de gener og
ulemper, som dette har med-
NUUKfarl-.) - Taamani ava-
nersuarmiut nooqquneqara-
mik oqaaseqarsimannginna-
mik pinngitsaalineqarlutik
nooqqusaanerminnik akuer-
siinnarnertut paasineqassan-
ngilaq, kisiannili avanersuar-
miut perloqquneqartutullu-
sooq peersitaanerannut ersiu-
taalluni, naalakkersuisunut
siulittaasoq 1953-imi avaner-
suarmiut Qaanaami massak-
kut sakkutooqarfiusumiit
nuutinneqarnerannut atatillu-
gu misissueqqissaarnerup
nalunaarusiorneqarneranut
oqaaseqaammini taama er-
seqqitsigisumik allappoq.
Ataatsimiititaliaq misissui-
titaasoq, 1987-imi aallartit-
toq 1994-imi decemberimi
nalunaarusiaq tunniuppaa,
oqaaseqaatitaalu kinguller-
mik ukioq manna septembe-
rimi Lars Emil Johansen-ip
aamma Poul Nyrup Rasmus-
sen-ip ataatsimiinnera tunn-
gavigalugu tunniunneqarput.
Naalakkersuisut isumaqar-
put taamani (1953-imi,
aaqq.) oqartussaasut peqqus-
sutaannut ataqqinninnerujus-
suaq nalunaarusiami ersaril-
luinnartoq. Taamani nuutitsi-
nerup, kulturimut sunniute-
qartup isumaa ataatsimiitita-
liap misissuititaasup paasisi-
manngilaa innuttaasullu qi-
suariarnerat paatsoorsimallu-
gu. Taamaammallu inerni-
liissutaasut kukkusuupput,
naalakkersuisut allapput.
Nassuiaatit
Nalunaarusiami arlalitsigut
atuarneqarsinnaavoq, Dan-
mark-ip NATO-mi suleqati-
giinnermut peqataarusunnera
oqartussaasut isumaliuutaan-
nut sunniuteqangaatsiarsima-
soq. Aammattaarli sanaartor-
nerup kingunerisaanik pini-
arnissamut tunngaviusut a-
migarsipput, kiisalu sakku-
tooqarfimmi sulisut nunaqa-
vissunik attaveqarnissamik
kissaateqannginnerat sunni-
uteqangaatsiarsimalluni.
Naalakkersuisut tamanna
pillugu oqaaseqaatiminni al-
lapput pissutsit oqaatigine-
ført for lokalbefolkningen.
Landsstyret finder, at den
danske regering skal godt-
gøre disse forhold, ved at den
danske stat anlægger og dri-
ver en lufthavn i Avanersuup
kommune, der derved ende-
lig frigør lokalbefolkninen
fra afhængigheden af mili-
tærbasen. Og at den danske
stat fremover yder støtte til
udviklingen i Avanersuup
kommune i form af økono-
qartut aalajangiiniarnermut
sunniuteqarsimassaqisut qu-
larutigineqanngitsoq, kisian-
nili aamma isumaqarlutik o-
qartussaasut nalunaarummi
nassuiarneqanngitsunik alla-
nik soqutigisaqamerat sunni-
uteqarsimassasoq. Assersuu-
tigalugu piniartutut kulturip
tammatsaaliorneqarnissaa
aammalu piniartut sanngiin-
nerusut niuertoqarfimmut
tassanilu inuulluaataasinnaa-
sunut eqiterutsinneqarnissaa-
sa pinngitsoortinneqarnissaa
kissaatigisimasinnaavaat.
Aammalu nassuiaataasin-
naasut saqqummiunneqan-
ngitsut ilagaat tunngaviusu-
mik inatsisip 5. juni 1953-
imi atuutilinnginnerani nu-
tsertitsinissap piviusunngor-
tinneqarnissaata Danmarki-
mit kissaatigineqarsimanera,
taamaalillunilu Kalaallit Nu-
naata nunasiaataajunnaarnis-
saata FN-imi qallunaat noq-
qaassutigisaata akerlilerne-
qarnissaa pinngitsoortinniar-
neqarsimalluni. Ilami inuit,
nunami pineqartumi innut-
taasutulli allatut innuttaasut
pinngitsaalillugit nuutinne-
qarnerat kusanaatsorujussuu-
sussaavoq.
Nuutitsinerit allat
1950-ikkut 1960-ikkullu i-
ngerlanerini Kitaani nuna-
qarfiit arlallit illoqarfillu a-
taaseq inuerutsiterneqarput.
Tamatumunnga tunngavigi-
neqartut ilagaat innuttaasut
amerliartornerat, ilaatigullu
innuttaasut amerliartornerat
peqqutigalugu piniarnerup i-
nuussutissarsiutitut naam-
makkunnaamera.
Avanersuarmili 1953-imi
pisimasut allaapput, taavani-
mi piniarnermut tunngavis-
saasut naammapput, naallu
sakkutooqarfiup pilersinne-
ratigut piniagassat ikilisi-
massagaluartut, aammalu
Uummannami najugaqartut
Qaanaamut nuutinneqarne-
rannut atatillugu inuussutis-
sarsiutitigut tunngavissanik
aallanik pilersitseqqaamatik,
akerlianilli inuussutissarsior-
misk tilskud til en erhvervs-
udviklingsfond.
Landsstyret forventer,
hedder det, at sagen kan
drøftes på et møde aftalt til
den 27. september mellem
landsstyreformanden og
statsministeren. Der er tale
om en fællesudtalelse for
Avanersuup Kommunia og
Landsstyret, slutter man.
sinnaanerat millisinneqarlu-
ni. Naggataagullu ilanngullu-
gu oqaatigineqassaaq taartis-
satut inissiat Qaanaami sa-
naartorneqartut pitsaaval-
laanngimmata. Innuttaasut
pitsaannginnerusunik atu-
gaqalerput, kalaallinillu nuu-
tinneqartunit allanit pitsaan-
nginneroqisumik pineqarlu-
tik.
Naalakkersuisut inemilii-
nerat naapertorlugu taamani
pissusiviusut piffissami tas-
sani allani nuutitsinernut al-
lanut annertunerusumik as-
sersuuteqanngikkaanni eqqu-
issumik oqaluttuarineqarsin-
naanngimmata.
Suliaq tammartoq
Uani eqqartukkatsinni pis-
susiusoq alla, naalakkersui-
sut oqaaseqaataannut attuu-
massuteqartoq tassaavoq
taarsiiffigineqarnissamut pi-
umasaqaatip suliarineqarne-
rani naalagaaffiup allattoqar-
fia sulianut tunngassuteqar-
luinnartunik saqqummiussi-
soqarnissaanik qulakkeerisi-
mannginnera.
Ataatsimiititaliap misissui-
titaasup ilisimatitsissutigaa
avanersuarmiut taarsiivigine-
qamissaminnut piumasaqaa-
taata, Kalaallit Nunaata mi-
nisteriaqarfiata suliarisaa pi-
ngaaruteqarluinnartoq issua-
affiginiarlugu - imaluunniit
suliat allat aqqutigalugit is-
suaaffigineqarnissaa anguni-
araluarlugu - assigiinngitsu-
nik suliniuteqartoqarsimaga-
luartoq. Suliaq 1981-imi
tammarsimasorineqarpoq,
taannalu allattukkanik toq-
qortaasivimmi kukkusumik
inissinneqarsimagaluarpal-
luunniit ataatsimiititaliaq mi-
sissuititaasoq allamik isuma-
qarnissaminut tunngavissar-
siunngilaq.
Naalakkersuisut paasin-
ninnerat malillugu suliap
tammamerata kingunerisaa-
nik taarseeqqusisoqassatillu-
gu naalagaaffik qulakkiivil-
lugu oqarsinnaajunnaarpoq
uppemarsaatinik saqqummi-
ussuisussaatitaaneq Kalaallit
Lars Emil Johansen.
(Ass./foto: Vivi Møller-
Olsen)
Nunaata akisussaaffigissa-
gaa. Suliarli aamma pisoqa-
lisoornera innuttaasulluun-
niit qanoq iliuuseqarsiman-
nginnerat tunngavigiinnarlu-
git tunuartiinnarneqarsin-
naanngilaq.
Naalakkersuisut suliami
pineqartut eqikkarneri tun-
ngavigalugit isumaqarput su-
liami pineqartut marluk, tas-
sa kalaallit kulturiannut sun-
niutaasut pissusiviusullu ar-
lallit saqqummiunneqarsi-
manngitsut, inerniliinermut
sunniuteqarsinnaasutut isu-
maqarfigineqartut, ilaatigut
alattugaatit taamani Kalaallit
Nunaata ministeriaqarfigisi-
masaani tammameri peqqu-
taallutik.
Tamannalu tunngavigalu-
gu naalakkersuisut isumaqar-
put pinngitsaaliilluni nuuti-
tsisoqarsimanera aammalu
innuttaasunut kingunerluu-
taasunut atugarliutaasunullu
naalagaaffiup akisussaanini
nassuerutigigaa. Naalakker-
suisut isumaqarput qallunaat
naalakkersuisui taamatut atu-
gaqarsimasunut taarsiisari-
aqartartut, taarsiissutitullu
qallunaat naalagaaffiat Ava-
nersuup kommuniani mittar-
filiortariaqartoq mittarfim-
millu taassuminnga ingerlat-
sisariaqarluni, taamaalilluni-
mi avanersuarmiut sakku-
tooqarfik isumalluutigiunna-
arsinnaavaat. Aamma qallu-
naat naalagaaffiata siunis-
sami Avanersuup kommuni-
ata ineriartornera taperser-
sortariaqarpaa, inuussutis-
sarsiutinik ineriartortitsiner-
mut aningaasaateqarfimmut
aningaasanik tapiissuteqar-
nermigut.
Naalakkersuisut naatsor-
suutigigaat oqaatigineqarpoq
naalakkersuisunut siulittaa-
sup statsministerillu septem-
berip 27-ani ataatsimiinner-
minni sulia taanna oqallisigi-
umaaraat. Tassani Avaner-
suup kommuniata naalakker-
suisullu ataatsimut oqaaseqa-
ataat pineqartoq naggasiullu-
gu oqaatigineqarpoq.
Qallunaat nalunaarusiap
allannera kukkuaat
Naalakkersuisut 1953-imi avanersuarmi nuutsitsisimanermut atatillu
1987-imi misissuinermut oqaaseqaatit arlallit statsminister Poul Nyrup
Rasmussen-imut nassiuppaat